Jeg har fået det fineste møbel. Et smukt, lille, lækkert sybord, fuld af kvalitet og historie. Det er et arvestykke, der blev givet specifikt til mig, hvis jeg lovede at bruge det.
I have been given a fantastic piece of furniture. A beautiful, little sewing table of lovely quality and filled with history. It is an inheritance given specifically to me, if I promised to use it.
Den oprindelige ejer hed også Karen, og hun var en skøn dame, der holdt meget af håndarbejde. Jeg tænkte meget på hende, da jeg i weekenden gjorde bordet rent og sorterede i de ting, hun havde haft liggende i bordet. Der var mange fine og nogle sære ting. Mange strikkepinde (de fleste røg ud – de var helt slidt i stykker), lynlåse, sysæt fra hoteller og mange, mange knapper.
The original owner was also named Karen, and she was a wonderful lady, who loved sewing and knitting. I thought a lot about her, when I cleaned the table and sorted the stuff that filled it. There were many pretty and some weird stuff in there. A lifetime collection of knitting needles (most of them so used that they were beyond salvaging), zippers, sewing kits from random hotels, and many, many buttons.
Nogle af knapperne sad stadig på de papstykker, de var købt på. Andre lå hulter til bulter – dem har jeg nu grovsorteret i tre størrelser og blandet sammen med min egen knapsamling. Og så var der de helt særlige, hvor Karen ganske sirligt havde noteret på en lille konvolut, hvilken jakke knapperne passede til. “2 knapper til ternet frakke” – de fik så lov til at blive i kuverten og blive gemt som et lille stykke historie i mit nye, gamle bord.
Some of the buttons were still on the cardboard from shops that no longer exist. Others were mixed together – I’ve sorted those in three sizes and mixed them with my own button collection. And then there were some few special ones, where Karen had noted in her neat hand, which piece of clothing they were a match for. “2 buttons for checkered coat” – they got to stay in their little envelope and were saved as a piece of history in my new, old table.
lykkefanten.com 
10 comments
Comments feed for this article
February 2, 2016 at 7:04 pm
angelika
En rigtig dejlig gave ! Min nabo har et magen til og jeg er dyb misundelig 😉
February 3, 2016 at 7:15 pm
nuuka04
Hvor er det dog et skønt møbel {;o)
February 9, 2016 at 4:32 pm
Lykkefanten
Ja ikke – det står bare her i min stue og er både smukt og nyttigt 🙂
February 3, 2016 at 8:35 pm
Bitten
Det er da et helt fantastisk bord! Så blev der nyt at kigge efter på loppemarkeder og genbrugsbutikker.
February 9, 2016 at 4:33 pm
Lykkefanten
Jep, det er skønt og jeg kan kun anbefale at have sådan et til alle ens strikkedingenoter
February 5, 2016 at 2:23 pm
mlegan
So lovely. Lucky you.
February 6, 2016 at 9:55 am
Lene klitgaard
Hvor er det smukt og det ser ud til at være i fineste stand – der er garanteret blevet passet godt på det 🙂 Der er noget ganske særligt ved at overtage sådan en ting, der har været dyrebar for sin ejer – det bliver garanteret ligeså dyrebart for dig 🙂
February 9, 2016 at 4:34 pm
Lykkefanten
Det er helt sikkert blevet passet godt på – og du har helt ret, det dyrebareste ved det er nemlig at kunne bygge flere lag minder ind i det. Jeg husker på gamle Karen, hver gang jeg løfter låget på bordet og smiler lidt over de fine ting af hendes, der stadig har plads i bordet.
February 21, 2016 at 8:33 pm
Pernille
Hvor er det smukt.
jeg fik et gammelt sybord sidste år, men endnu er det ikke rigtig indviet. Det kræver nemlig et større reparationsarbejde – men det betyder ikke, det ikke kan stå og pynte, eller have ting stående ovenpå 🙂
February 23, 2016 at 9:28 am
Lykkefanten
Så er det da godt, at det kan pynte imens det venter på den kærlige hånd 🙂
Det er nu en ren fornøjelse at have sådan et bord – jeg er glad for det hver eneste gang jeg sidder i mit nye yndlingshjørne med lænestol, strikkelampe og sybord 🙂