Livet er fuldt for tiden. Med arbejde, familiehygge, strik (selvfølgelig), udflugter både til kulturelle punkter og gode pokémonjagtsteder, mere strik, mere arbejde, syge børn (og voksne), raske børn (og heldigvis også voksne), og tid der synes at forsvinde, inden jeg nåede halvdelen af det, jeg gerne ville. Mon ikke lysets tilbagekomst giver en følelse af mere tid i dagene? Jeg håber det.

My life is full at the moment. With work, family gatherings, knitting (of course), trips to both cultural highlights with the kids and to good pokémon hunting grounds, more knitting, more work, sick kids (and adults), healthy kids (and luckily also adults), and time which seems to disappear before I managed half my task on the list. Perhaps the return of the light will yield a sense of more time in the days? I’m crossing my fingers and hoping.