Der er kommet en ny boss herhjemme. En lille og sød en, men en uden meget tålmodighed, hvis mad- eller tryghedsleverancerne lader vente på sig.

Ikke at jeg har noget mod at levere.

Jeg er utrolig lettet og lykkelig. Jeg havde mange tanker og bekymringer i løbet af graviditeten – noget jeg overvejer at dele mere om senere, for det er vigtigt at normalisere – men indtil videre er bekymringerne blevet gjort til skamme, da frk. AM (blognavn efter, hvornår hun ankom til den ydre verden) er nem og skøn og god ved sin mor.

Måske bliver det også koldt nok til at proppe hende i strik på et tidspunkt, men det er ikke kommet endnu…

We have a new boss in the house. A wee and lovely one, but one without much patience when food or cuddles don’t appear immediately.

Not that I mind keeping her satisfied.

I am utterly happy and relieved. I had a lot of anxiety and thoughts and worries during the pregnancy – something that I’m planning to write more about since I think it’s important to talk about and normalise – but so far the worries have been groundless, as miss AM (her blog name is from her arrival time in the outer world) is a happy and easy and wonderful baby, who’s good to her mother.

Perhaps it will also be cool enough to put some knitwear on her at some time, but the time is definetely not yet here…