Velkommen i det nye år! Jeg håber, at I alle havde et dejligt nytår! Selv havde jeg en skøn og vidunderlig aften med mand og gode venner.

I løbet af den sidste måned er der blevet vendt op og ned på en del ting, og det kan mærkes, at der stadig er bump på vejen. Men der er også gode ting. Mine søskende og jeg er kommet tættere på hinanden og jeg har indset, hvor meget Magen betyder for mig og min sjælefred (slet og ret alt). Jeg har også nået at tænke på, hvad strikning, bloggen og de sjove, søde og spøjse internetbekendtskaber har betydet, og det er ikke småting. Jeg har valgt at lægge en del af migselv ud på bloggen (kald det venne-madding!) og det har givet så utrolig meget igen – så jeg fortsætter!

Og strikningen… hold da op, hvor er der sket meget for mig. Jeg føler virkelig, at jeg har rykket såååååååå (indsæt kraftig gestikulering med armene) langt i løbet af de 31 forskellige færdige projekter, som det blev til for mig i 2007. Disse 31 (synes stadig det er vildt mange) svarer til 4516 gram brugt, opstrikket (eller ophæklet) garn! At jeg så vel også har købt et par kilo eller fire nyt garn, glemmer jeg lige nu. Jeg har bestemt mig for at nyde strikningen og den glæde det giver mig, så derfor ingen klausuler på indkøb og deslige (udover almindelig sund fornuft, dvs. ikke bruge pengene til aftensmaden på nyt garn), men jeg vil holde styr på hvor meget jeg bruger og køber (kan fra nu af følges i siden af bloggen). 2008, kom bare an!

Welcome in the new year! I hope, that you all had a wonderful New Year! We really enjoyed a wonderful evening (night) with some good friends.

During the last month or so, my life has been turned kinda upside down, and I can still feel the bumps on the road. But some good things have also come from it. My siblings and I are closer now than ever, and I have realized how much the Mate means to me and how important he is for my heart and soul (he’s everything!). I have also been thinking about what knitting, blogging and the fun, fabulous, sweet and quirky friendships via the internet has meant to me, and it’s a lot! I have chosen to put a part of me here in the blog (call it bait for friends!) and it has given me so incredably much back – so don’t mind if I continue!

And the knitting… I can’t believe how much has happened for me. I really feel, that I’ve progressed really, really (insert wide arm movements) far during the 31 finished objects, that I managed in 2007. Those 31 (can you tell, that I’m a little awed by myself) consists of 4516 grammes of knitted (and crochet’ed) yarn! That I’ve also bought a couple of kilogrammes (or four) doesn’t count – at least not right now. I’ve decided to enjoy knitting and the joy it gives me to the fullest, so I have no loftly goals this year (short of not spending food money on yarn), but I will keep track of my usage and aquisitions (to be followed in the sidebar). 2008, here I come!

Tingene normaliseres, jeg har fundet benene igen -og de holder. Og skønt formerne var anderledes var julen også god i år. Ikke mindst fordi jeg havde lejligheden til at se nogle glade smilende øjne stråle, når de pakkede gaver op fra mig. Jeg har altid bedst kunne lide at give gaver (ikke at jeg har noget mod at få nogle forstås). Især hvis jeg har lagt lidt sjæl og hjerte i dem, og det må man sige, at jeg havde gjort med et par…

Slowly things are normalizing, I’ve found that my legs still bears the weight of me, and – though very different – it was still a beautiful and wonderful Christmas. One of the reasons for this was a couple of occations were I got to see smiling laughing eyes shine at me after a gift had been opened. It is my favorite part of Christmas – the giving of presents (not that I mind getting some too) especially if I put some heart and soul in them, which was the case a couple of times…

“Hjertenskær” gik til min søster – den modigste og sejeste og smukkeste gymnasiepige jeg kender. Nu har hun en påmindelse om, at hun er i mit hjerte! (dobbeltstrikket efter egen opskrift på pind 4mm, forbrug 224 gram).

“From my Heart” went to my sister – the bravest, coolest, toughest and most beautiful High School girl I know. Now she’ll always know that she’s always in my heart! (double knitted after own pattern on 4mm needles, 224 grammes).

Linus vakte ikke den store lykke hos nevøen (9mdr) – det gjorde rytmeægget til gengæld – men hans forældre blev rørte og glade, og så var min lykke gjort (Linus i egen farvekombination, pind 3,5mm, 104 gram).

Linus didn’t make my nephew (9mth) smile – the toys did though – but his parents were smiling and happy and I think quite pleased, and that made my day (Linus in my own coloring, needles 3,5mm, 104 grammes).

Jeg håber, at I alle har haft en dejlig og glædelig jul!

I hope that you all had a wonderful and happy Christmas!

Kære alle I skønne mennesker. Tak for alle de dejlige, kærlige og bekymrede hilsner. I kan tro, at de har hjulpet. Jeg og resten af familien er i bedring, det er stadig svært, men vi klarer os. Julen bliver anderledes, men helt sikkert også god! Så inden jeg lukker og lader juleånden herske, vil jeg lige sige ordentligt tak og ønske alle jer derude: RIGTIG GLÆDELIG JUL!

Dear all you wonderful people. Thank you so much for the lovely, heart warm and worried comments. They all helped. My family and I are slowly getting back on our feet, it is still difficult, but we’ll manage somehow. Christmas will be very different this year, but we have decided, that it will be good and happy too! So before I shut down and let the Christmas spirit rule, I just wanted to say proper thank you and say: MERRY CHRISTMAS TO YOU ALL!

hvad hjertet ved

stjernernes kolde lys
månernes varme genskær
spejles blandes opfattes
en helhed i mit hjerte
Lys

træernes smil og tågernes latter
klinger i øre og øje
som et ekko fra isens storsang
nynner min sjæl på verdens melodi
Sang

glemt i mørket gemt bag tiden
ligger de uselviske glæders skrin
få der ved hvor
en farlig forlystelse
et dræbende våben
er glæder i utide
Latter

bristende lænker synger om frihed
mindes ej fangeskabets snærende bånd
glemmer de lys der i hjertet tændtes
af uventet medgang
Håb

i sindet de frie samles og mindes
men virkelighed bliver det aldrig
de minder om ondskab og mørke glemmes
gemmes fortrænges til uigenkendelighed
men vid da at med hjertet i rette lune
skal øjet altid se klart
selv de ting der er glemt og ej huskes
skal genkendes som det sande de er
i sjælen af den ene der intet ejer
der intet ønsker
der har de fire
Liv

Dette er et digt, som jeg skrev for godt og vel ti år siden. I dag har jeg brug for det. Jeg har brug for mit hjerte og den viden, der gemmes der. Jeg har brug for Håb, så jeg ikke græder så meget. Jeg har brug for en pause, så jeg kan bearbejde det skete, men jeg har også brug for at sige farvel til jer! Vi ses… måske.

I wrote the poem above around 10 years ago, it’s called “what the heart knows”. Today I need it. I need the knowledge in my heart. I need Hope, so I won’t cry as much. I neeed a break to work on what has just happened, but I also need to say goodbye properly to you! I’ll see you… or so I hope.

Jeg er lige straks på vej til London på lidt ferieren med Magen! Vi trænger, gør vi så!
Inden da har jeg nået diverse stress-punkter, så nu kan jeg slappe godt og grundigt af!

I’m on my way to London in just a few minutes – going to make a little holiday with the Mate. We need it, very much!
Before that I’ve managed to run around and handle a multiple of stress-tasks, so now I’m free to enjoy the time!

I’m leaving in May (not today)
I want to be a part of it, New York, New York!!!!

He he he, og atter HE! Købte dælme billetter i nat! Skal en god uge til the Big Apple i maj med Magen og jeg glæder mig vildt!

Heh heh heh and HEH again! Bought tickets in the wee hours! The Mate and I are going for a weeks vacation in the Big Apple in maj, and I’m bursting with anticipation and glee!

Lige et hurtigt indlæg. Opgaven bliver afleveret i nat (evt. i morgen tidlig, når jeg er på vej i seng) og jeg er temmelig smadret. Men ind i mellem (pauser er nødvendige) leger jeg med fibre, og jeg er i gang med mit første helt hjemmeskabte tweedgarn (en blanding af uld, alpaka og angora). Jeg kalder det Paua tweed (efter den new zealandske musling – også repræsenteret på billedet).
Nå opgaven venter (ufff).

Just a quickie. My paper will be handed in tonight (or tomorrow very early, when I’m finished and ready for some sleep) and I’m already exhausted. But in between (I need breaks) I play with fibres, and I’m working on my first homemade tweed (a blend of wool, alpaca and angora). I call it Paua tweed (after the New Zealand molluscs – also represented in the picture).
Well on with the paper (eekk).

Jeg er nede, og I ser mig ikke før:

1. Opgaven, der har deadline på onsdag er færdig (og evt. afleveret)
2. Min influenza har lagt sig nogenlunde
3. Jeg har læst de kapitler jeg mangler i pensum til et andet fag
4. Den anden opgave (dog først deadline i januar) er startet
5. … mit liv generelt er mindre stresset 😉

Hav det nu godt til vi ses… lige pludselig… jeg kan jo ikke holde mig væk i længden.

I’m down, and you won’t see me again until:

1. The paper with deadline this Wednesday is finished (and handed in)
2. My flu has disappeared or at least lessened
3. I’ve read the chapters I lack to catch up on curriculum in another subject
4. The other paper (sigh) with deadline in January has been started
5. … my life is a little less stressed out 😉

I wish you the best till we see eachother again … suddenly… you know, I really can’t keep away too long.

Lyset skal slukkes – både i computeren, lejligheden og mit lille, trætte hoved. Kommer sikkert til at sove godt. Aftenens gerning har bestået af tegning af diagram til Efeu, så jeg nu f.eks. ved, at jeg blot har 75 mønsterlinier at skrive ned, førend opskriften er klar til gennemstrikning (det er vel mest brugervenligt både at have diagram og skreven vejledning i en opskrift, ikk?). Men det bliver ikke nu, hverken skrivning eller opslagning… nu skal der ses lidt nærmere på dynen!
Godnat – og sov nu godt!

Lights out – both in the computer, the flat, and my tired, little head. Will probably sleep very, very well. Tonight’s best effort has been the drawing of the diagram for Ivy. Now I know that I just need to write the instructions for 75 pattern lines before I can cast on for the last test knitting (I think it is probably best to have both a diagram and written instructions in a pattern, right?). But neither writing, nor knitting will be happening before I’ve made a close, and preferably long, inspection of my bed!
Good night from me – sleep tight!