Så har jeg atter kastet mig ud i et valkningsforsøg, denne gang håber jeg, det går bedre (dvs. at det rent faktisk vil valke i maskinen).

Materialer og mål: Futterne er strikket i rent new zealandsk uld af mærket Ashford Tekapo. Jeg har brugt en pind 4mm rundpind (alle mine andre pind 4mm er i brug til andre projekter). Lige nu er de ganske voldsomt for store til min str. 42 fod, men det håber jeg afhjælpes ved den tur, de lige for øjeblikket er i gang med at få i vaskemaskinen.
Der er brugt 147 g. garn til futterne.

Opskrift: Tøffe Tøfler, men hvor jeg har fundet den, kan jeg ikke længere huske.

Spidsfindigheder: Garnenderne ved farveskift er blevet hæftet samtidig med, at jeg strikkede, dvs. ved at strikke dem ind i det næste forløb. Udemærket teknik, som jeg nok vil benytte mig af senere.

God eller grel: … tja, det vil vise sig, for det afhænger vist ret meget af om valkningen lykkes. Det har jeg svar på om et par timer. 😉

May I present the second attempt to make something knitted to shrink… It is supposed to be slippers/homeshoes, but right now they are way too big even for my size foot (which is not so small)… but as I’m writing they are spinning away with the laundry, so in a couple of hours I’ll know whether I failed (yet again) or won… I used some pure New Zealand wool and 4mm circular needle to make them.

Ok, så var det måske lidt mere tur og lidt mindre smut… 😉

Magen og jeg tog på visit i Maribo, den by i hele det ganske danske land, som jeg har boet længst i (og jeg har til oplysning boet i syv forskellige byer i hhv. Jylland, Sjælland, Fyn, Lolland og Færøerne). Magen havde aldrig været der, så det var vist på tide, at han fik en ide om, hvad det nu var, jeg nogen gange snakker om.

Det var spøjst at være tilbage – det er snart syv år siden sidst – ikke meget havde ændret sig, måske bortset fra mig!

Og jeg har ændret mig utrolig meget! Sidste gang jeg var i byen, var jeg et barn. Det er jeg bestemt ikke længere. Jeg kunne mærke på vores gåtur, at det var godt, at vi tog derned. Godt, fordi jeg så kan være helt sikker på, at det er rigtigt nok, den følelse jeg har af ikke at savne stedet… Det er ikke fordi jeg ikke har gode minder – søen, domkirken (forøvrigt Danmarks smukkeste, mener jeg) og roklubben bringer gode minder med sig, men det er der så meget andet i den by, der ikke gør.

Jeg er glad for, at jeg ikke længere bor der. Jeg er glad for, at jeg har udviklet mig – vokset – så meget, og at jeg er blevet til den person, jeg er nu. Jeg er glad for, at jeg ikke behøver at tvivle på, at jeg ikke savner den tid – overhovedet ikke.

… nu til noget helt andet og mere fiberrelateret. Jeg vil lige præsentere jer for mit garn nr. 2 “in-progress”. Det går helt godt, og jeg øver mig flittigt hver dag (uhhh, hvor er jeg dog god!) 😉

Jeg glæder mig også rigtig meget til at lave noget af dette smukke grønne garn… det er i hvert fald mere anvendeligt end det første jeg spandt.

The Mate and I have been on a roadtrip today. We went south to the town of Maribo, which remains the place, where I have lived the longest. It (the coming there again) was filled with mixed emotions, as I have both fond and not quite so fond memories of my time there. However both the lake and the cathedral brougth back some of the good ones. Most importantly though, is that I got a much clearer understanding of just how far I have come since then… it was a good feeling.

The spindel is showing of my second attempt on spinning… and I must admit, it is getting better (the first creation resembled rope more than yarn!).

… til deres dages ende. Og det håber vi selvfølgelig selv er rigtig, rigtig længe!

Vi havde en vidunderlig, skøn, dejlig, drømmeagtig, smuk og lykkefyldt dag, og vi er absolut ikke blevet trætte af at være blevet gift 😉

… tænk at en halv time i en kirke kan være så smuk… jeg vil værne om det minde for altid!

Det må da vist være godt nok, som afsløring af undertegnede og magen (bare rolig, han godkendte selv, at disse to billeder kom på bloggen). Til de interesserede kan jeg sige, at kjolen var det nye, smykkerne var det gamle og det lånte (har tilhørt min tip-tip-oldemor og er nu min fars!… ikke at han har gået så meget med dem) og det blå var i buketten!

Hvorfor er det, at jeg ikke kan holde fingrene fra nye projekter? (uden altså at have færdiggjort gamle først). Har i løbet af den sidste uge fået startet på et par filtede futter (altså ikke filtede endnu), et par sokker i hjemmedesign af den lidt mere snoede type og en “inderst inde” til min kommende nevø eller niece…
Det er jo vældig hyggeligt, men det kunne jo godt være, at jeg skulle tage mig sammen og liiiige få et par projekter færdig snart? 😉 (vi får se!)

Den har vi stadig siddende i kroppen. Vi er knap nok lige vendt tilbage til storbyen fra dage med sol og Vesterhavsluft og ren og skær afslapning…

Tak for lån af sommerhuset kære morforældre. Det var den perfekte måde at slappe af på oven på den store dag!

Hvad andre tager sig til i dagene efter deres bryllup er deres sag… jeg har spundet garn for første gang!!!

På vej på en miniature sommerhusferie tog magen og jeg lige et smut forbi en skøn lille butik, hvor min soldedag blev behørigt opbrugt. Blandt rovet (der ellers bestod af 4 nøgler strømpegarn i hhv. grøn og lyserød, 2 nøgler alpaca i beige) var et spinde-start-kit og nogle ekstra spindefibre (det grønne) og siden har jeg så øvet mig flittigt i brug af håndten.

Det har allerede resulteret i et lille bundt hjemmespundet og hjemmetvundet garn… om det så er særlig kønt er en anden sag 😉 Men jeg er nu meget stolt af det. Følgende billedserie følger skabelsen af mit allerførste hjemmelavede garn! (bær over med mig) 😉

Først i gang med det grå, senere det blå… det blev til to små bolde…

Det der med at få det tvundet sammen var lidt af et kunststykke, men det lykkedes da…. sådan næsten da 😉
Og så…. TA DAAAAAA!!! Mit allerførste fed hjemmespundne garn…

Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal lave af det endnu, men jeg er helt sikker på, at det bliver en god fornemmelse.

Jeg er allerede gået i gang med at spinde af de skønne grønne fibre, som også var med i rovet. Denne gang lader det til, at jeg har fået lidt mere styr på fingrene, for nu er det lidt nemmere at få en lidt mere jævn (ikke helt – slet ikke helt!) tråd… måske det bliver lidt mere brugbart.

I hvert fald kan jeg allerede se, at jeg snart mangler fibre… og måske også en lidt mindre ten til at spinde lidt tyndere tråde på?

Det kan man vist godt kalde det…. jeg går i hvert fald rundt og er meget opmærksom på min venstre hånds ringfinger for tiden. Fornemmelsen af den smukke ring, der pryder den, giver varme i hjertet, banken i hjertet og smil på læben…

Jeg mindes alle de smukke og dejlige stunder fra i lørdags og bliver glad og rørt og lykkelig. Det var smukkere og dejligere end jeg havde turde håbe på og det aller-aller-dejligste var at se ham den underskønne ind i øjnene og sige “JA” til ham…

… kan næsten ikke begribe, at vi faktisk er gift nu!…. 😉 … det hjælper dog at kunne se på hånden, at der vist er noget om det!

Nu til noget helt andet 😉 Jeg tog lige et billede, der for mig er beskrivende af eksistensen som webstrikker… det var sjovt! Skulle alligevel til at rode lidt rundt på lageret, for i morgen tager manden (ohhh, hvor er det skønt at kunne kalde ham det) og jeg en tur til Skallerup Klit, hvor vi har lånt morforældrenes sommerhus… Jeg har planlagt, at vi på vejen skal en omvej omkring Ry, så mon ikke det bliver en garn-solde-dag i morgen? Jeg glæder mig allerede (til mere og andet end garnkøbet!). Der bliver nok ikke så meget tid til at blogge, så I må undvære mig indtil påsken. GOD PÅSKE!

Er der mere, jeg mangler at berette…? I skal nok få et billede fra i lørdags, men vi skal lige finde det rigtige….

… eller rettere, jeg elsker fornemmelsen af godhed og renhed, når jeg er færdig! Tænk at det kan tage så lang tid at støvsuge 56 kvm… (det har sikkert noget med frekvensen af støvsugninger at gøre), men nu er her i hvert fald ryddeligt og pænt og rent, så vi med god samvittighed kan invitere min engelske veninde på kaffe og hygge på søndag… Det er vel det mindste vi kan byde hende, når hun nu er taget hele vejen fra London til vores bryllup…

Hov, der kom jeg vist til at nævne b-ordet…. 😉 (juble, juble, juble). Det skal man kun gøre, hvis man kan klare mig i overdrevet selvsving og storsmilende af glæde. Hvor jeg dog bare GLÆDER mig… og tænk, så er det faktisk allerede i overmorgen 😉

Det var sjovt at se alle de gæt, der kom ind i min lille dyregætteleg… men nu til det alvorlige 😉 Der er nemlig fundet en vinder.

Tillykke til Strikkemutter, der havde hele 4 dyr rigtigt! Jeg sender en lille præmie, når jeg har fået dine kontaktoplysninger (er du med i webstrik?).

En lille trøstpræmie er der også plads til…. Tina var dels den første der gættede (og endda rigtigt) og så blev det hævdet fra flere, at det var synd for jyder 😉

Her kommer de rigtige svar:

1. Den flyvende elefant er Hotel Petris mærke og sidder på gavlen mod Krystalgade… den kan dog bedst ses, hvis man går på Nørregade op mod Nørreport og løfter blikket fra brostenene.

2. Uglen fra Studiegården, hvor Økonomi og Jura holder til. Indgang til gården er på Studiestræde nr. 6.

3. Ganske rigtigt (som de fleste dog havde regnet ud) “Det STOOOORE stygge storkespringvand” på Amagertorv.

4. Den fine løve, havde ingen gættet. Den er på en af siderne af den gamle avisbod (nu vistnok bagelbod) på Kultorvet!

5. Nettohunden er fanget på Nørrevoldgade, lige overfor Nørreport St.

6. Nej, det er ikke Rådhustrappen, men derimod trappen op til det gamle naturhistoriske museum på Krystalgade (nu en del af KU’s administrationsbygninger).

Tak fordi, I ville være med på spøgen.

Så er jeg endelig blevet færdig med et lille projekt igen… Mit 3 af 12 er denne hjemmekomponerede hue, som jeg kalder “Firkanter”.

Materialer og mål: noget økologisk lammeuld, som en veninde forærede mig – oprindelse ukendt! Den er strikket på en 40 cm rundpind 3mm og afsluttet på 3mm strømpepinde. Huen passer et ganske stort hoved (min lillesøster, som er model, er som resten af familiens kvinder et grødhoved) 😉 på omkring 58-60cm i omkreds. Der er brugt i alt 70 gram til huen (yes, endelig lidt til lagertælleren).

Opskrift: Hjemmekomponeret. Slog 176m op på rundpinden og gik så i gang.

Spidsfindigheder: Aflukningen sker først med 4 m på hver omgang, og til slut med 8 m på hver omgang. Det skaber et ret flot stjernemønster i toppen af huen – synes i hvert fald jeg 😉

God eller grel: god! Der mangler dog en smule elastiktråd i kanten af huen. Det gik nemlig op for mig, at rib fylder mere end mønsterstrik…. så den buler lidt. Men alt i alt håber jeg, at den tiltænkte modtager bliver glad…. jeg får mulighed for at finde ud af det lidt senere i dag!