Handspun delights… |

Endnu et garn er blevet færdigt. Mens jeg sad og spandt det, kom jeg til at tænke på, hvor meget jeg egentlig har fået spundet i løbet af året. Det er blevet til en pæn sjat (lagerstyringen siger lidt over 3 km), og jeg har nydt hver en meter. Det er nok også noget, jeg skal nyde nu, for jeg tror ikke jeg får helt den samme tid til den slags på den anden side af specialet…

Tilbage til garnet. Det er amerikansk merino (deraf domestic i navnet, da det er købt af en amerikaner), og det havde en lidt sjov struktur i fibrene… ikke glatte, men heller ikke for sammenhængende. Ret fint at spinde. Det er første gang, jeg er gået specifikt efter at ramme samme tykkelse/løbelængde som et købt garn, men jeg tror det er lykkedes. Nu skal det stribede projekt i hvert fald i gang, og så må vi se, hvordan det går.

Another yarn is finished. While I sat and spun it, I mused over how much yarn I actually have produced this year so far. It is a neat little pile (just above 3 km, or so the stash sheet tells me), and I’ve enjoyed every meter of it. It is probably also best, since I have a feeling I won’t have this much time for spinning and the likes on the other side of the thesis…

Back to the yarn. It is American merino (thus the domestic in the name, as I bought it from an American), and it had a funny structure in the fibre… not slick, but not totally fused either… sort of crimped. Very nice to spin. It is the first time I have aimed specifically to match a bought yarn, but I think I managed pretty well. At least I get to try out my striped project and see how it goes.

Domestic (american) merino