You are currently browsing the tag archive for the ‘Spinning’ tag.
Den forgangne weekends luksusøjeblik var en smuttur gennem regnen med MM til Østrebro, nærmere bestemt til Fåreavlernes Julemarked i Remisen. Vi fik kigget lidt på fibre og julepynt, leget med de medbragte Schleich dyr (får selvfølgelig), spist æbleskiver og snakket med gode venner, som vi stødte ind i. Dejlig eftermiddag!
Et hit blandt boderne var dette fantastiske fine nålefiltede landskab med dyr og træer og sten og vand. Vi var fascinerede. Desværre fik jeg ikke et visitkort med, så jeg kan faktisk ikke sige, hvem kunstneren er. Men jeg fik heldigvis lov til at tage et billede.
This weekend’s definite luxury moment was a short trip through the rain with MM to “The Sheep Breeders’ Christmas Fair”. We had a good time and looked a fibre and Christmas ornaments, played with MM’s Schleich toy animals (sheep, of course), ate pancake puffs (æbleskiver) and talked with good friends, who we met by chance. A really good afternoon!
One of our favorite stalls was this fantastically fine needle felted landscape, complete with animals, trees, stones, and water. Both MM and I were fascinated. Unfortunately I didn’t remember to get a card, so I can’t tell who the artist was, but I did get permission to take a picture.
Intet julemarked uden lidt indkøb, og når det handler om får, så bør der vel også være fibre med hjem. Jeg følte trang til lidt selvforkælelse, så jeg kom hjem med en lille pose med spindefibre. I posen er der 700 g silke/merino (20/80), henholdsvis 600 g af den mørkeblå og 100 g af den grå. Det er utrolig blødt og lækkert, og jeg glæder mig til at få det på rokken.
No fair without purchases, and as it was the sheep breeders’ fair, some spinning fibre did make it home with me. I felt the urge for some self pampering, so I bought some luxury fibre. To be precise, 700 g of silk/merino (20/80), 600 g of the dark blue and 100 g of the grey. It is incredibly soft and beautiful, and I look forward to spinning it.
For en sjælden gangs skyld har jeg faktisk et helt bestemt projekt i tankerne. Som regel plejer jeg ellers bare at spinde for min egen fornøjelse, og så må jeg finde på noget at bruge garnet til bagefter (ofte bliver det foræret væk). Men denne gang har jeg langsigtede planer. Fibrene skal forvandles til 2-trådet garn og derefter strikkes til den skønne Wetwang (Ravelry link), som Ann Kingstone har designet, og som er med i hendes nyeste bog “Born & Bred“. Hun har også været så sød at give mig lov til at bruge billederne herunder.
I rarely buy fibre with a definite project in mind. I usually just spin for my own pleasure and figure out what to do with the yarn afterwards (often I gift it to others). But this time is different. I have long term plans with this fibre. First I’m going to spin it to a 2-ply yarn, and then I’m going to knit it into the beautiful Wetwang (Ravelry link) by Ann Kingstone . The pullover is also part of her newest (and very good) book “Born & Bred“. Ann has also been sweet enough to allow me to use the pretty pictures of Wetwang below.
Konstruktionen på Wetwang er den samme som på Mallorn (Ravelry link), dog med lidt mindre halsåbning. Det betyder, at det runde bærestykke strikkes først, og derefter vinkles det med forkortede rækker, så det kommer til at sidde højere bagtil. Ærmerne er en blanding af raglan og “set-in”, som også er ret fin. Jeg er stadig overlykkelig for min Mallorn sweater og bruger den ofte. Tanken om en ligeså klædelig og smuk trøje i hjemmespundet garn er ret perfekt.
Det er ikke noget hurtigt projekt, jeg her har kastet mig ud i. Det er sådan set heller ikke meningen, for jeg vil prøve at nyde processen samtidig med, at jeg glæder mig til resultatet. Jeg håber, at jeg måske kan være færdig til næste vinter, men nu må vi se. I hvert fald lover jeg at dokumentere processen flittigt her på bloggen.
The construction of Wetwang is very similar to the one of Mallorn (Ravelry link) though it has a slightly smaller neck opening. You begin by knitting the round yoke, and then angle it by short rows, such that the neck is higher than the front. The sleeves are a mix of raglan and “set-in”, which also gives a nice fit. I am still over the moon happy about my Mallorn sweater and use it often. The thought of a similar pretty and wearable sweater, but this time in handspun yarn, entices me.
It wont’ be a quick project, and I actually don’t intend it to be, because I am planning to enjoy the process all the way through, even as I look forward to the finished result. I hope, I may be able to finish come next winter, but we will have to see. In the meanwhile I promise to document the process here on the blog.
Årets Tour de Fleece sluttede i søndags sammen med “de France” versionen, men jeg krydsede først min personlige målstreg mandag aften, da jeg tvandt det sidste garn i min Tour. Det har været en overraskende produktiv Tour i år. Det er lykkedes mig at spinde lidt (eller meget) de fleste dage, og det kan ses på resultatet. At jeg så stadig har en god portion uld liggende er en helt anden ting, men i det mindste er fiberlageret blevet reduceret noget.
Tour de Fleece 2012 ended last Sunday alongside the “de France” version, but I didn’t cross my personal finish line before Monday evening, when I plied and wound the last yarn of my Tour. It has been a surprisingly productive Tour this year. I’ve managed to spin a little (or a lot) most days, which resulted in a pretty pile of yarn. That I still have a good portion of wool lying about is a subject for another day, but at least the fibre stash has been reduced somewhat.
Jeg har spundet 4 forskellige garner i løbet af Touren. Øverst til højre er det tretrådede corriedale/lincoln garn fra denne blogpost, som jeg spandt det meste af tilbage i Tour de Fleece 2010. Nederst til højre, er fem toner gråt Finnwool garn, som jeg også har vist tidligere. Øverst til venstre er et lækkert og blødt garn, der består af en tråd blue faced leichester i en mørk brun og en tråd blå merino/alpaca blanding, der blev tvundet sammen. Det sidste garn er det orange/brune nederst til venstre. Det er rambouillet, hvilket var første gang jeg spandt den type uld. En dejlig oplevelse og garnet er blødt og “elastisk”. I alt har jeg spundet og tvundet 698 g fibre og fået 1647 m dejligt garn ud af det. Nu skal jeg så bare finde ud af, hvad jeg skal strikke af sagerne.
I’ve spun 4 different yarns during the Tour. To the top right is the 3-ply corriedale/lincoln yarn from this blog post, which I mostly spun the singles for during the Tour de Fleece in 2010. On the bottom right are the five shades of grey Finnwool yarn, which also has been featured on the blog. On the top to the left is a very soft and wonderful 2-ply yarn, which consists of one single of blue faced leichester in a dark brown and one single blue merino/alpaca mix, which where then plied together. The last yarn is the orange/brown on the bottom left. It is rambouillet wool, which was my first experience with this breed. A wonderful experience it was, and the yarn is soft and bouncy/springy. The final tally is that I’ve spun and plied 698 g of fibre into 1647 m of yarn. Now the challenge has become to find out what to knit of the goodies.
“Hun gispede af nydelse, når hun mærkede de silkebløde, grå hår, der gled mellem fingrene på hende…”
“She gasped with pleasure by the sensasion of the silky, grey hairs as they slipped through her fingers…”
Nu handler det så slet ikke om middelmådig litteratur (men for et rigtig godt grin kan jeg anbefale at søge #irishshadesofgrey på Twitter), men derimod om dejlige, uldne fibre. Jeg er nemlig blevet færdig med en større etape af min personlige rute på Tour de Fleece. Det handler om en portion Finnwool fra Öland, som jeg fik af en god ven for noget tid siden. Jeg fik tre bundter i en råhvid, en lysegrå og en mørkegrå.
As a matter of fact this post does not touch on the subject of shoddy literature (though I can recommed a seach of #irishshadesofgrey on Twitter for a good laugh), but rather it is about nice woollen fibres. I have completed another leg of my personal Tour de Fleece course. This time I’ve spun a portion of Finnwool from Öland, which was gifted to me by a good friend some time ago. I had three bundles, a creamy white, a light grey and a dark grey.
Jeg besluttede, at jeg ville prøve at spinde garnet i 5 nuancer, sådan at overgangene mellem de naturlige nuacer blev brudt. På den måde har jeg fået syv fed totrådet garn. 2 er helt hvide, 1 er med en tråd hver af hvid og lysegrå, 1 er helt lysegråt, 1 er med en tråd af lysegråt og mørkegråt, og 2 er helt mørkegrå.
I decided that I would try to spin the fibre into a yarn with 5 nuances, thus blending the natural breaks between the colours. This way I’ve gotten seven skeins of a 2-ply yarn. 2 skeins are all white, 1 is with one ply in white and the other in light grey, 1 is all light grey, 1 is with one ply in light grey and the other in dark grey, and two are all dark grey.
Resultatet er blevet rigtig godt synes jeg selv. Jeg er vild med den blide overgang mellem de forskellige portioner, og jeg glæder mig rigtig meget til at strikke med det, når Touren er ovre. Jeg tror, det kunne blive til et rigtig flot lille sjal. Der var en del snavs og plantefibre i ulden, men det meste røg ud under spinderiet. Det færdige garn er dejlig blødt, så mit forsøg på et “woollen” garn gik hvis meget godt. Den samlede vægt af garnet er endt på 285 g, og der er i alt 637 m (se mere på garnets lagerside på Ravelry).
The result is rather good, if I may say so. I really, really love the soft transition from one skein to the next, and I look forward to knitting with it when the Tour is over. I think it would be very pretty in a little shawl. There were rather a lot of vegetable matter and such in the wool, but most was picked out during the spinning. The finished yarn is lovely and soft, so my attempt at a “woollen” yarn seems to have worked. The finished total weight of the portion is 285 g, and there are 637 m of yarn (see more on the yarn’s stash page on Ravelry).
Jeg er i gang med touren, men ikke på cykel, men med spinderok. “Tour de Fleece” er nemlig i gang igen. Mit mål er at spinde mest muligt af mit fiberlager i et forsøg på at reducere pladskravet (garn fylder mindre end fibre). Første garn er færdigt, men det var også lidt snyd, for jeg havde spundet en del af singlerne tidligere.
I’ve begun the tour, not on bike, but with my spinning wheel. “Tour de Fleece” has begun again! My goal is to spin as much of my fiber stash in an attempt to reduce the containment problem (yarn take up less room than fibre). The first Tour yarn is done, though I cheated a bit since some of the singles had been spun some time ago.
Dette er den sidste post om produktionsgangen på Hjelholts Uldspinderi (første post kan findes her, og anden post er her). Både karteværket og selfaktoren fra de sidste poster står i samme lange rum, men efter garnet er spundet til en tråd, flytter vi over i et andet rum på spinderiet. Herinde står to maskiner, der er de afsluttende led i produktionen. Først er der tvindemaskinen, der som navnet antyder tvinder trådene sammen til garn. I videoen herunder er det det fantastiske farveskiftegarn, der er ved at blive tvundet. Det kræver noget koncentration, idet det gælder om, at få farverne til at ligge helt præcist, sådan at overgangene bliver fine og der ikke opstår blandinger, hvor den ene tråd er lys og den anden mørk. Man kan se på de store ruller med tvundet garn, at overgangene ligger fint og flot.
This is the last post about the production line on Hjelholts Uldspinderi (first post can be found here, and the second here). Both the carding machine and the selfaktor are in the same long room, but after the fibre has been spun into singles, the production moves to a different room, where the last two machines are situated. First there is the plying machine, which as the name suggests plies the singles into a yarn. In the video underneath it is the beautiful colour change yarn, which is being plied. This takes some concentration to set up, at they need to make sure the singles line up so that the transitions are smooth and no barberpoles happen.
Den sidste maskine er haspemaskinen, der vinder det tvundne garn op i hasper eller fed. Maskinen er programmeret til at køre et bestemt antal omgange, sådan at alle fedene bliver lige store.
The last machine is the winding machine, which winds the yarn into hanks. The machine is programmed to turn a certain number of rounds, such that all hanks will be of equal size.
Efter garnet er vundet op i fed, bliver det vasket og tørret, så det er blødt og lækkert, når man køber det. Da vi var færdige med at kigge på alle de spændende maskiner og havde købt lidt lækkert garn med hjem, gav Henrik, der er indhaveren af Hjelholts Uldspinderi og fjerde generation i familievirksomheden, os en lille fårehundedemonstration. Bag spinderiet har han en lille bitte flok får, som kun bruges til at træne hundene med, for som Henrik siger, så giver de hverken god uld eller godt kød, men de er snu, og derfor gode at træne hunde på. Det var spændende at se hundene (og Henrik) i arbejde.
Afte the yarn has been wound into hanks, it is washed and then dried, so it is soft and wonderful when you buy it. When we were done watching all the fascinating machines and had bought a wee stash of yarn (ahem), Henrik, the current owner of Hjelholts Uldspindri and fourth generation in the family business, gave us a demonstration of his sheep dogs. Behind the mill he has a tiny flock of sheep, which are only used to train sheep dogs, because as Henrik says, they have neither good wool or good meat, but they are cunning and thus good to train the dogs on. It was exciting to see the dogs (and Henrik) at work.
Det var uden tvivl en af de mest inspirerende og garnfyldt dage, jeg har haft, og jeg håber, I også har nyt min lille serie. Jeg kan også anbefale at smutte over på Signes blog og se nogle af alle hendes smukke billeder fra turen.
It was without a doubt one of the more inspirering and yarn filled days, I’ve ever had, and I hope you have enjoyed my little series as well. I can also recommend to pop over on Signe’s blog and enjoy some of her beautiful photographs of our trip.
Hermed andet afsnit i fortællingen om processen med at spinde garn på Hjelholts Uldspinderi (første afsnit er her). Efter karteprocessen bliver de store ruller med pladegarnet bliver sat over på Selfaktoren, et langt, smukt uhyre af maskine, der klarer den faktiske spinden af garnet.
Thus the second part of the story of the yarn production process at Hjelholts Uldspinderi (first part is here). After the wool has been carded and the pencil roving is rolled up on big rolls, these rolls are put over on the Selfaktor, a long, beautiful, piece of machinery, which does the actual spinning of the yarn.
Spindeprocessen foregår på den måde, at den forreste del af maskinen kører ud i rummet på nogle skinner, idet den trækker noget af pladegarnet af rullen. Derefter “låses” den udtrukne længde fast, ved at de grå stålvalser klemmes sammen, og tråden spindes ved at de forreste ruller snurrer rundt og giver garnet “tvist”. Når tråden er drejet det rigtige antal omgange, drejes de nyspundne tråde op på rullerne, idet maskinen kører tilbage til udgangspunktet. I princippet er det præcis det samme der sker, som når man sidder og spinder ved sin spinderok eller på sin håndten, men her sker det bare i et noget større omfang og temmelig meget hurtigere (og mere jævnt?).
The spinning process starts with the front part of the machine driving out on a couple of tracks, whereby it winds out a lenght of pencil roving from the rolls. Then the roving is “locked” by the grey steel drums just to the front of the rolls of pencil roving. Twist is then added by spinning around the small rolls on the front of the machinery. When the machine has added the pre-programmed number of twists, the singles are rolled up on the front rolls, as the machine drives back into the start position. In principle it’s exactly the same that happens when you spin yarn on a spinning wheel or spindle, just on a much grander and faster scale (and more smooth?).
Som tidligere nævnt, besøgte jeg i sidste weekend bl.a. Hjelholts Uldspinderi, hvor vi fik en fin og grundig fremvisning. Jeg fik lov at tage en lille serie videoer af produktionen, og selvom de på ingen måde yder stedet retfærdighed, så giver de et lille indblik i, hvordan uldens vej er gennem produktionsmaskineriet fra fibre til færdigt garn. Hjelholts hjemmeside har selv nogle fine videoer, der viser produktionen, men jeg kunne alligevel ikke lade være med at tage mine egne minder på video.
As I mentioned a couple of posts ago, I visited Hjelholts Uldspinderi (Spinning Mill) last weekend, where we were treated to a very comprehensive and good tour of the spinning mill. I was allowed to take some videos of the production, and though they in no way can convey the feeling of being there (I can only recommend a visit), they do give some sense of how the wool travels through the production line from fibre to finished yarn. Though Hjelholts homepage has some pretty beautiful videos of the production process, I couldn’t help making my own as a sort of souvenir.
Første skridt, efter at ulden er blevet vasket og tørret (Signe har nogle smukke billeder af uld i alle afskygninger på deres lager), er at køre den gennem en Wulfe. Wulfen findeler ulden, så den bliver løsere og luftigere og nemmere at køre gennem kartemaskinen. Min video af maskinen blev desværre ikke så god, da jeg var for travlt optaget af at beundre den flyvende sky af fibre.
The first step after the wool has been washed and dried (Signe has some beautiful pictures of the wool lying around there in every nook and corner of their ware house) is to run it through the wulfe. This machine seperates the fibre into fine locks, so it will run more smoothly through the carding process. my video of this machine unfortunately isn’t that good, as I was too busy admirering the flying cloud of fibre.
Andet skridt er karteprocessen, der foregår en en lang maskine, der er et tosæts karteværk. Først bliver ulden læsset i maskinen, der derefter fodrer selve karteværket jævnt med ulden (0:17). Ulden går gennem første sæt af kartevalser og bliver til et bredt stykke karteflor (0:45). Derefter bliver kartefloret ført op over nogle transportbånd (0:50), der vender kartefloret en kvart omgang, sådan at det går igennem det andet hold kartevalser “på tværs” af den originale retning (1:27). På denne måde bliver de sidste ujævnheder fjernet fra ulden. Endelig skæres kartefloret i tynde baner båndgarn (2:01), der rulles op i enden af maskinen (2:15). Næste skridt er så den faktiske spinden af garnet…
The second step in the production line happens in a long machine, a two set carding machine. First the wool is loaded into the machine, which then feeds the actual machine with a steady stream of fibres (0:17). The wool then is run through the first set of carding drums and ends up as a wide piece of unbroken carded wool (0:45), this carded strip then goes up and over on a couple of transport bands (0:50), which turns the strip a quarter turn, so that it goes into the next set of cards on a cross to the direction of the first (1:27). This ensures that the last irregularities in the fibre are removed. Finally the strip is cut into pencil roving, or unspun yarn (2:01), which is rolled up in big rolls at the end of the machine (2:15). Next step is the actual spinning of the yarn…
Min Tour går rigtig godt i år. Af en eller anden grund er jeg produktiv, men jeg klager ikke, for når fibrene bliver til garn, så bliver der jo plads til flere fibre, ikke? Det er i de sidste par dage blevet til hele to færdige garner.
My Tour is going really well this year. For some unexplicable reason I seem to have become productive. It’s no reason for complaint, since I figure that when the fibres become yarn, I have room for more fibres, right? In the last couple of days, I’ve finished two new yarns.
- Luxury yarn (Ravelry link)
- Start: July 15th
- Finished: July 20th
- Fibre: Den grå tråd er en blanding af merino og cashmere og den hvide er ren silke / The grey single is a mix of merino and cashmere, while the white is pure silk
- Vægt/weigth: Garnet vejer 212 gram og løber 348 meter, så det er en worsted tykkelse / The yarn weighs in at 212 grams and runs 348 meters (380 yards), so it’s about worsted weight.
- Silk yarn (Ravelry link)
- Start: July 15th
- Finished: July 20th
- Fibre: Ren silke, resten af den tråd, jeg brugte til det ovenstående garn / Pure silk, the rest of the single from the yarn above.
- Vægt/weight: 38 g, 2-trådet, og der er 120 meter / 38 g, 2ply and there is 120 m (131 yards)
Mit næste projekt er at spinde noget rimelig brugbart sokkegarn. Jeg er gået i gang, men det tager godt nok lang tid at spinde de tynde, tynde tråde, der skal tvindes til et 4-trådet garn. Selvom jeg ikke når i mål med det sidste projekt, vil jeg sige, at Touren har været en success for mig. Jeg har genopdaget glæden ved at sidde ved rokken, og så har jeg fået noget virkelig skønt garn ud af det, som jeg glæder mig rigtig meget til at strikke med.
My next project is to spin some useable sock yarn. I have started, but oh my, it does take long to spin the fine, fine singles that are destined to be plied into a 4ply yarn. Even though I may not finish this latest project, I’d say that the Tour has been a roaring success for me. I have rediscovered the joy of sitting by my wheel, and furthermore, I’ve managed to spin some really lovelly yarn, which I look forward to knitting with.
Tour de Fleece er en god motivationsfaktor. Efter næsten ikke at have rørt min spinderok siden sidste års Tour, har jeg nu færdiggjort et rimelig stort spindeprojekt på under to uger.
Tilbage i august sidste år gik jeg i gang med at spinde den store portion Blue Faced Leicester uld, som jeg havde købt på Fåreavlernes Julemarked i 2007. Jeg var nået knap en spole ind i den før jeg gik i stå, og der blev ikke spundet mere før jeg, motiveret af de herrers cykelløb og gruppen på Ravelry, fik sat mig tilbage ved rokken i begyndelsen af juli. Nu er jeg så færdig og har hjemmespundet garn nok til en sweater (det håber jeg i hvert fald)… det føles lidt som en drøm.
Tour de Fleece is good for motivation. I had hardly touched my spinning wheel since the Tour of last year, and now I have just finished a rather large spinning project in under two weeks.
Back in August last year, I started spinning the large portion Blue Faced Leicester wool that I bought at the “Sheep breeder’s Christmas Fair” in 2007. I had managed to fill a bobbin before the progress halted, and nothing more was spun until I, moved by the sweating men on bikes and the group on Ravelry, again sat down by the wheel at the beginning of July. Now I am finished and have enough home spun yarn for a sweater (at least I hope so)… it feels rather like a dream.
- Start: August 2009
- Slut/Finished: 15th July, 2010
- Fibre: Blue Faced Leicester
- Vægt/Weight: 527 g worsted
- Længde/Length: 737 m
Jeg har tvundet garnet med 3 tråde for at få et lidt tykkere garn, end jeg normalt spinder. Jeg blandede spolerne med entrådet garn, mens jeg tvandt (hedder det det?) for at blande eventuelle forskelle mest muligt. Efter vask slappede garnet meget af og er blevet blødt og elastisk og meget lækkert. Jeg glæder mig til at strikke med det, men jeg har bestemt mig for at tage lidt til og prøve at finde den helt rigtige opskrift.
Det næste spindeprojekt er allerede godt i gang. Jeg spinder nogle af de fibre, jeg købte på sidste års julemarked, til et rigtigt luksusgarn … en blanding af merino og cashmere, der bliver tvundet sammen med en tyndere tråd ren silke!
I plied a 3 ply yarn to get a slightly thicker yarn than I normally spin. I mixed the bobbins with singles as much as I could while I plied to try to even out eventual differences in the singels. After a washing the yarn relaxed beautifully and has become very soft and elastic and very very yummy. I look forward to knitting with it, but I have decided that I will take some time and carefully search for the “perfect” pattern.
The next spinning project is already going well. I am spinning some of the fibres I bougth on the most recent Christmas fair. They are destined for a pure luxury yarn… a mix of merino and cashmere that is to be plied with a thinner single of pure silk!
Endnu et garn er blevet færdigt. Mens jeg sad og spandt det, kom jeg til at tænke på, hvor meget jeg egentlig har fået spundet i løbet af året. Det er blevet til en pæn sjat (lagerstyringen siger lidt over 3 km), og jeg har nydt hver en meter. Det er nok også noget, jeg skal nyde nu, for jeg tror ikke jeg får helt den samme tid til den slags på den anden side af specialet…
Tilbage til garnet. Det er amerikansk merino (deraf domestic i navnet, da det er købt af en amerikaner), og det havde en lidt sjov struktur i fibrene… ikke glatte, men heller ikke for sammenhængende. Ret fint at spinde. Det er første gang, jeg er gået specifikt efter at ramme samme tykkelse/løbelængde som et købt garn, men jeg tror det er lykkedes. Nu skal det stribede projekt i hvert fald i gang, og så må vi se, hvordan det går.
Another yarn is finished. While I sat and spun it, I mused over how much yarn I actually have produced this year so far. It is a neat little pile (just above 3 km, or so the stash sheet tells me), and I’ve enjoyed every meter of it. It is probably also best, since I have a feeling I won’t have this much time for spinning and the likes on the other side of the thesis…
Back to the yarn. It is American merino (thus the domestic in the name, as I bought it from an American), and it had a funny structure in the fibre… not slick, but not totally fused either… sort of crimped. Very nice to spin. It is the first time I have aimed specifically to match a bought yarn, but I think I managed pretty well. At least I get to try out my striped project and see how it goes.
- Domestic Merino
- Started: 18-08-09 Finished: 06-09-09
- Weight: worsted, 127 g
- Yardage: 241 m
lykkefanten.com 
