Jeg har måtte sande et par ting i løbet af de sidste par uger… dels, at et fuldtidsarbejde tager ret så meget tid, især når man lægger transporttid oven i. Heldigvis er det også en sandhed (for mig), at det er en vidunderlig ting at have sådan et fuldtidsarbejde, der både er spændende og udfordrene, og hvor der er gode kolleger. Men strikketiden lider, det er ikke meget, der kan produceres i de få halve timer, der bliver tilovers. Jeg har en forhåbning om, at når hverdagen igen bliver vane, kan det blive lidt bedre.

Der strikkes dog… i de nævnte halve timer, og i går tog jeg fat på en af ufo’erne, nemlig det store sekskantstæppe. Jeg vaskede en dynge af stykkerne og brugte en god portion tid til at strække dem i form og sætte nåle i… nogle gange er den slags voodo nu meget rart!

I’ve had to learn some truths during the last few weeks… Firstly that a fulltime work takes up a rather large part of your time, especially when you add transport to the equation. Luckily, I’ve also learned that for me, it’s a wonderful thing to have such a job. It’s both exciting and challenging and I’ve got a lot of sweet and fun collegaues. But the time for knitting has been severely curtailed. Not much can be produced in the few half hours that are left. However, I do have hopes that once this new life becomes routine, there might be more time/energy for knitting.

Knitting is still a part of my life… in the mentioned half hours. Yesterday I took out one of the ufo’s again, the big hexagon afghan. I washed a pile of the pieces and had a good time stretching and pinning the living daylight out of them… sometimes a little voodo-ism is a good thing!