Jeg er ikke normalt en, der strikker strikkeprøver. I hvert fald ikke “rigtige” strikkeprøver, I ved, dem der er store og fine og bliver vasket før man måler. Oftest er det bare lige et par pinde og så måle-måle-måle og væk med det. Det betyder selvfølgelig også, at jeg rammes af interessante oplevelser mht. pasform og størrelse, men det lever jeg med.
Normally I don’t knit swatches. At least not “real” swatches, you know, the ones which are of a decent size and which are washed before measuring. Usually it’s just a few rows on the needles and then an aproximate measure and goodbye swatch. This of course means that I’m a prime target for … interesting… knitting experiences with regard to fit and size issues, but I’ve decided to live with that imperfection.
Til gengæld er jeg ved at få øjnene op for det gode i en fornuftig strikkeprøve, når jeg er i udviklingsprocessen af et design. Det nytter jo ikke at prøve at få en trøje til at hænge sammen, uden først at have afprøvet nogle af komponenterne og på den måde have set, om ideen overhovedet fungerer.
Jeg har leget med nyindkøbt (ups, første gang jeg har brudt mit løfte om ingen-garn-indkøb) Rasmilla Yndlingsgarn. Planen er en børnetrøje/cardigan med en lækker, integreret zigzag. Ideen har været i mit hoved i flere år, og nu hvor den lille babytrøje er færdig (og næsten finpudset i opskriften) tør jeg godt kaste mig ud i endnu et børnedesign. Strikkeprøven viser vejen, og jeg er glad for, at jeg lavede den, for jeg er allerede blevet klogere. Dejligt med et nyt “lege”projekt.
On the other hand I’ve begun seeing the reason in a good swatch, when I’m working on developing a new design. It isn’t much use trying to get a garment to go together without first having tried a few of the components and by that having seen if the idea will work at all.
I’ve been playing around with some newly aquired (woops, this is the first time I have broken my own no-yarn-buying-promise this year) Rasmilla Favorite. The plan is for it to become a children’s cardigan with a nifty little zigzag integrated into the body. The idea for this design has been haunting my brain for several years, and now as the little baby cardigan is finished (and almost through the final edit) I have allowed myself to go for another design for kids. The swatch shows the way, and I’m very happy I did that swatch, as I’m already aware of several good and bad points. It’s wonderful to have a new “play” project.
3 comments
Comments feed for this article
June 18, 2011 at 12:03 pm
Merete
Jeg strikker sjeldent strikkeprøver ala lapper, men pleier starte med ermene og måle på den om jeg er på villspor eller ikke. Da er jo litt av genseren startet på allerede om det stemmer greit..
Nydelige farger sammen!
June 21, 2011 at 9:06 am
Christine
Det ser fint og spændende ud!
Selv er jeg heller ikke til strikkeprøver. Trevler hellere op hvis det ikke passer (eller laver lidt fix-faxerier). Heldigvis går det for det meste godt….
June 21, 2011 at 9:21 am
lykkefanten
Tja, nogle gange er det bedst at kende et ca. antal masker, der skal slås op, men ellers bruger jeg også mest fixfaxerier 😉 Denne gang er det dog meget rart med en strikkeprøve… så kan jeg også gå rundt og beundre den 😉