I lørdags kørte jeg cykelløbet Odense-København, den “korte” distance på 189 km i forhold til dem, der startede i Aarhus. Jeg havde selvfølgelig en sok med i oppakningen og fik faktisk også strikket en meget lille smule på ruten.

This Saturday I rode the bike race Odense-Copenhagen, which was the “short” distance being only 189 km compared to the distance from Aarhus. I of course brought a sock in my gear, and I actually also managed to knit a very little during the day.

Sokken blev startet i s-toget på vej ind til DGI-byen, hvor jeg skulle med en bus mod Odense klokken alt for tidligt om morgenen. Jeg filosoferede lidt over ironien i at køre i bus i et par timer for at sætte sig på en cykel og cykle tilbage igen.

I started the sock in the S-train going to the DGI-byen, where I was to take a bus to Odense at an early hour. I spent a bit of time thinking about the irony of riding a bus for a couple of hours only to get a chance to get on a bike to ride back again.

Der var god tid til at få strikket i startområdet, da starten først gik efter kl. 12. Jeg var nervøs for, hvordan turen skulle gå, så jeg var glad for mit strikketøj på det tidspunkt. Det var godt til at få mig til at slappe af.

There was plenty of time to knit in the starting area, as we started at 12 and were ready by 10. I was rather nervous at that point, wondering how the ride would go, so I was happy to have my sock and to be able to knit to calm my nerves.

Da vi først kørte, så gik det rigtig godt. Jeg havde gode ben, cyklen trillede godt og vejret var tæt på det perfekte (let overskyet, 20 grader og rygvind). Cykelturen over Storebæltsforbindelsen må være en af de største cykeloplevelser jeg nogensinde har haft. Det var fedt!!! (vi måtte ikke stoppe, og jeg var ikke lige frisk på at forsøge at tage et billede med fødderne klikket i pedalerne)

As soon as we got away, all things went well. I had strong legs, the bike rolled well, and the weather was perfect (slight overcast, 20 degrees C, and the wind in the back). The ride across the Great Belt bridge must be one of the best rides in my life. It was utterly cool!!! (we weren’t allowed to stop, so sadly no pictures before the rest just after)

Jeg kom i mål efter 11 timer inkl. pauser, og selvom jeg måske gerne ville have haft kørt hurtigere, så er jeg bare glad og lykkelig over, at jeg kom hele vejen hjem. Det er en dejlig følelse. Sokken bliver strikket i String Theory Photon Self Striping garn, herligt garn i gode farver og så er der glimmer i!

I made it to the end in 11 hours including rest stops, and though I’d like to have biked faster, I’m just happy to have completed the whole trip. It is a great feeling. The sock is knit in String Theory Photon Self Striping yarn, a wonderful yarn in great colours and as an added plus, it got sparkles!

Advertisements