Den forgangne weekends luksusøjeblik var en smuttur gennem regnen med MM til Østrebro, nærmere bestemt til Fåreavlernes Julemarked i Remisen. Vi fik kigget lidt på fibre og julepynt, leget med de medbragte Schleich dyr (får selvfølgelig), spist æbleskiver og snakket med gode venner, som vi stødte ind i. Dejlig eftermiddag!

Et hit blandt boderne var dette fantastiske fine nålefiltede landskab med dyr og træer og sten og vand. Vi var fascinerede. Desværre fik jeg ikke et visitkort med, så jeg kan faktisk ikke sige, hvem kunstneren er. Men jeg fik heldigvis lov til at tage et billede.

This weekend’s definite luxury moment was a short trip through the rain with MM to “The Sheep Breeders’ Christmas Fair”. We had a good time and looked a fibre and Christmas ornaments, played with MM’s Schleich toy animals (sheep, of course), ate pancake puffs (æbleskiver) and talked with good friends, who we met by chance. A really good afternoon!

One of our favorite stalls was this fantastically fine needle felted landscape, complete with animals, trees, stones, and water. Both MM and I were fascinated. Unfortunately I didn’t remember to get a card, so I can’t tell who the artist was, but I did get permission to take a picture.

Intet julemarked uden lidt indkøb, og når det handler om får, så bør der vel også være fibre med hjem. Jeg følte trang til lidt selvforkælelse, så jeg kom hjem med en lille pose med spindefibre. I posen er der 700 g silke/merino (20/80), henholdsvis 600 g af den mørkeblå og 100 g af den grå. Det er utrolig blødt og lækkert, og jeg glæder mig til at få det på rokken.

No fair without purchases, and as it was the sheep breeders’ fair, some spinning fibre did make it home with me. I felt the urge for some self pampering, so I bought some luxury fibre. To be precise, 700 g of silk/merino (20/80), 600 g of the dark blue and 100 g of the grey. It is incredibly soft and beautiful, and I look forward to spinning it.

For en sjælden gangs skyld har jeg faktisk et helt bestemt projekt i tankerne. Som regel plejer jeg ellers bare at spinde for min egen fornøjelse, og så må jeg finde på noget at bruge garnet til bagefter (ofte bliver det foræret væk). Men denne gang har jeg langsigtede planer. Fibrene skal forvandles til 2-trådet garn og derefter strikkes til den skønne Wetwang (Ravelry link), som Ann Kingstone har designet, og som er med i hendes nyeste bog “Born & Bred“. Hun har også været så sød at give mig lov til at bruge billederne herunder.

I rarely buy fibre with a definite project in mind. I usually just spin for my own pleasure and figure out what to do with the yarn afterwards (often I gift it to others). But this time is different. I have long term plans with this fibre. First I’m going to spin it to a 2-ply yarn, and then I’m going to knit it into the beautiful Wetwang (Ravelry link) by Ann Kingstone . The pullover is also part of her newest (and very good) book “Born & Bred“. Ann has also been sweet enough to allow me to use the pretty pictures of Wetwang below.

Konstruktionen på Wetwang er den samme som på Mallorn (Ravelry link), dog med lidt mindre halsåbning. Det betyder, at det runde bærestykke strikkes først, og derefter vinkles det med forkortede rækker, så det kommer til at sidde højere bagtil. Ærmerne er en blanding af raglan og “set-in”, som også er ret fin. Jeg er stadig overlykkelig for min Mallorn sweater og bruger den ofte. Tanken om en ligeså klædelig og smuk trøje i hjemmespundet garn er ret perfekt.

Det er ikke noget hurtigt projekt, jeg her har kastet mig ud i. Det er sådan set heller ikke meningen, for jeg vil prøve at nyde processen samtidig med, at jeg glæder mig til resultatet. Jeg håber, at jeg måske kan være færdig til næste vinter, men nu må vi se. I hvert fald lover jeg at dokumentere processen flittigt her på bloggen.

The construction of Wetwang is very similar to the one of Mallorn (Ravelry link) though it has a slightly smaller neck opening. You begin by knitting the round yoke, and then angle it by short rows, such that the neck is higher than the front. The sleeves are a mix of raglan and “set-in”, which also gives a nice fit. I am still over the moon happy about my Mallorn sweater and use it often. The thought of a similar pretty and wearable sweater, but this time in handspun yarn, entices me.

It wont’ be a quick project, and I actually don’t intend it to be, because I am planning to enjoy the process all the way through, even as I look forward to the finished result. I hope, I may be able to finish come next winter, but we will have to see. In the meanwhile I promise to document the process here on the blog.