Jeg lavede en større oprydningsøvelse i mit lager for nogle dage siden. Jeg fokuserede et kynisk øje på alt garnet for at sortere det i to bunker – det jeg har planer med (det behøver skam ikke at være faste planer eller nærliggende – bare planer) eller kan forestille mig at designe med og så det, som egentlig bare fylder. Det sidste blev stoppet i en sæk og ligger nu i bilen (det er nu per definition ikke længere på lageret) og venter på at blive afleveret til en nørklegruppe. Når der således var blevet skabt lidt mere plads, kunne jeg jo passende tage forbi Filcolana HQ hos Nanna og lege lidt med garn. Mere præcist skulle jeg se på hendes nye garntype, nemlig Tilia en silke og kid mohair og snakke lidt om kommende design.

A couple of weeks ago I had an urge to sort the Stash. I set myself the task to sort it into two piles – the one I have plans for (they don’t have to be short-term or anything fixed – just plans) or can imagine myself making a design with, and the one which actually only takes up room. The latter were stuffed in a sack and put into the trunk of the car (per definition it is no longer part of the stash) for delivery to a local aid group needing yarn. Thus having created a bit of space, I felt justified visiting Filcolana HQ and Nanna and play with some new yarn. More precisely, I wanted to take a look at her new kidsilk yarn Tilia and talk about what designs to make for Filcolana in the next couple of months.

IMG_0682

Jeg er nok ikke den mest strukturerede designer, der findes. Mine ideer kommer især, når jeg får lov til at gå rund og lægge forskellige farver og garntyper sammen – her er et gulv et rigtig godt arbejdsredskab. Jeg har som regel en idé om, hvad jeg vil lave – eller rettere, hvilken teknik eller hvilket maskemønster, jeg gerne vil bruge. Når jeg så går rundt og sammensætter garn på forskellige måder, får jeg set, hvad i mine øjne fungerer sammen. Bunkerne herover er et godt eksempel på, hvordan processen ser ud. Der er faktisk ingen af bunkerne, der ender med at blive til et design, men den ene bunke er forstadiet til noget, der bliver til en lang cardigan (på et tidspunkt).

I’m rather an unstructured designer to tell the truth. My ideas happen when I potter around and put different yarn qualities and colours together – a floor is an important designing tool in this part of the process. I usually have a vague idea of what I want to make – or rather which technique or stitch pattern I’d like to use. When I wander around and put random-ish yarns together, I get to test if they work together (in my eyes). The small piles above are a rather good example of the process. None of those wee piles made it into an actual design idea, though one of them contain the grain of what will become a long cardigan (eventually).

IMG_0683

Jeg gik derfra med opgaven på et asymmetrisk sjal i Tilia og Indiecita og en lille bunke “legegarn” til inspiration hjemme på matriklen. Det er igen de blå og grønne farver, der lokker mig – jeg har svært ved at modstå mine yndlingsfarver. Nu glæder jeg mig til at strikke et par strikkeprøver og så ellers komme i gang med sjalet. Men først er der lige en lille vendbar børnecardigan, der skal strikkes helt færdig og skrives opskrift på.

I went home with the task of making an asymmetrical shawl in Tilia and Indiecita. I also brought home a little stash of yarn to play with for inspiration at home. Once again the blue and green tones win my heart – I have dificulties resisting my favorite colours. While I do look forward to swatching for the shawl and working on it, I first have to finish up a little two-sided children’s cardigan.