Der er en grundlæggende, utilgivelig sandhed i et stykke strikketøj. Det kan godt være, at du tænker “det jævner sig” eller “man ser det ikke efter vask”, men som Yarnharlot så klogt konstaterer, hvis der er noget grundlæggende galt med strikketøjet, vil det ikke blive bedre lige meget, hvor meget du håber, tror eller tænker (og blokning er ikke et magisk værktøj). Det er en sandhed jeg sådan set har erkendt længe, men selv designere og garvede strikkere kan nu godt blive fanget af ønsket om, at hvis man nu bare tror på det, så går det nok. Eller rettere, hvis jeg nu ignorerer problemet, behøver jeg ikke at strikke det om… dum med dumt på.

There is a fundamental, unforgiving truth in a piece of knitting. You may think “It’ll cancel out over the rows” or “you’ll never notice after blocking”, but as the Yarnharlot wisely writes that if there are essential problems with the construction of your knitting, it will not get better nomatter how much you hope, wish or pray for it to (and blocking is not a magic fix-it-all). It is a truth I’ve known for a long time, but even experienced knitters and designers can be trapped in wishful (self-delusional) thinking that if you just believe it will be ok, it will be ok. Or rather, if I ignore the signs of a problem, I won’t have to reknit this section… stupid is as stupid does.

???????????????????????????????

I har sikkert en anelse, hvor jeg vil hen med denne post, ikke? Jep, klassisk fejl nr. 3: jeg samlede for mange masker op langs kanten af den lille børnetrøje. Selvom jeg nogle retriller inde i knaphulskanten godt kunne se, at det bulede lidt, så blev jeg ved med at strikke med den blåøjede tro på at det nok skulle blive fint, når jeg vaskede det (fejl nr. 4 – se ovenstående). Selv da jeg havde lukket af og sandheden var foran mig, tænkte jeg, at jeg hellere liiiige måtte prøve at vaske den for at se om dog det ikke blev bedre…

Selvfølgelig gjorde det ikke det! Med mindre trøjen blev trukket fuldstændig ud af facon, så var der bare for mange masker. Efter at have udtrykt min uforbeholdne mening om mine egne evner (og mangel realitetssans) trak jeg saksen frem og klippede kanten af. Knaphulskant nr. 2 er under strikning og med 20 m mindre på hver forkant ser det temmelig meget bedre ud.

Dagens læresætning: lyt til mavefornemmelsen, når den fortæller at noget er galt og spar en masse dobbeltarbejde!

You will probably have an idea of where this blogpost is going, right? Yup, I made rookie mistak no. 3: I picked up too many stitches for the button band on the little childrens cardigan I’m working on. Even though I spotted the problem a couple of rows into the band and noticed that it really looked like it would flare, I shut of the inner voice of reason and kept on knitting in the delusional belief that it would be ok after blocking (mistake no. 4 – see above). Even after binding off and with the truth staring me in the face, I still held onto mistake no. 4 and thought “I’ll just wash it and see if it gets better”…

Nope, of course it didn’t. Unless the cardigan was streched beyond the resemblance of shape, there simply were too many stitches. I will admit that it took a couple of minutes of good honest swearing (expressing my opinion of my own skills and lack of sense) before I could pull out the sissor, cut of the band and start over. The second incarnation of the button band is underway, and with 20 sts less on each side, it looks quite a lot better.

Lesson of today: listen to your gut, when it’s telling you that something is wrong, and save a whole lot of work!