You are currently browsing the tag archive for the ‘design-in-progress’ tag.

dsc06828-kopi

Jeg er en mester i overspringshandlinger. Jeg har dog (næsten) lært at vende trangen til noget positivt, sådan at der nogle gange kommer gode og kreative ting ud af det. For tiden er der temmelig meget, som jeg skal have lavet både i strikkearbejdet og på fuldtidsjobbet, og det er altid i sådanne situationer, at trangen til at kaste sig over noget fuldstændig urelateret dukker op.

Den positive side af overfloden af overspring er så, at jeg er næsten færdig med et par små designs, som forhåbentlig bliver klar til udgivelsen lige om straks. Maskemønsteret, jeg har arbejdet med, er betagende fint og meget enkelt, så efter huen (eller huerne – for jeg har sådan set strikket to allerede) var jeg også liiiiige nødt til at strikke et par luffer. Godt, at jeg har en undskyldning med, at det er koldt udenfor 🙂

I am a master of procrastination. Luckily I’ve (almost) managed to turn it into something positive, so that I get good and creative things out of the urge to do something completely different. There are plenty of “should work on right now” tasks in my life at the moment (both knitting wise and at the full time job), and such periods are always where the procrastination game gets strong.

The positive side of the same urge is that I’m almost done with a couple of small designs, which hopefully will be released soon. The stitch pattern I’ve been playing with is utterly wonderful and simple, so after the hat (or rightly speaking, hats (I’ve knitted two so far)) I felt the need to try it out on a pair of mittes. It’s probably a good thing that I have an excuse in the cold weather, right?

dsc06897

DSC04214

Der er flere førstefødte på vej i min omgangskreds. Som jeg har nævnt før, så har jeg opbygget en tradition med at strikket et tæppe til første barn i en ny lille familie, og nu er der så to af mine venner, der står overfor at skulle være forældre for første gang (og ikke med hinanden). Så nu er der to tæpper, der skal designes og strikkes. Derfor har jeg været på rov ude hos Tusindfryd Cph og har fået lov til at få et godt lille lager af den lækre Hverdagsuld at lege med til de to nye tæpper (og designs). Det første bliver i perlegrusmønster, men jeg har ikke helt fundet ud af, hvordan kanten skal være… den tid, den sorg. Jeg har i hvert fald tænkt mig at gå i gang nu, for ligesom at fejre det stadig nye år med et nyt strikkeprojekt – det hører sig ligesom til.

There are several first borns on their way in my circle of friends. As I have mentioned before, I like to knit blankets to the first child in a new little family, and now two of my friends are going to become parents for the first time (not with each other). This means that I have two blankets to design and knit. Luckily I got to go on a wee raid at Tusindfryd Cph and got to haul a little stash of the lovely Hverdagsuld back to home base. Both the new blankets will be knit in that. The first blanket will have a centre of a slip stitch pattern, and though I haven’t decided on how the edge will look, I don’t worry about it at the moment. So far, all that matters is that I have a lovely new knitting project for this bright new year.

DSC02247

Overraskende mange af mine igangværende projekter (dem, som jeg strikker aktivt på – ikke de hengemte projekter i kurven og skabet) er sjaler. Der er bare et eller andet med sjaler og mig for tiden. Jeg elsker alle de muligheder, som der er i et sjal. Retningen, strukturen, hulmønsteret (og hvordan det ene mønster glider over i det andet). Alle ting synes mulige, og jeg får altid mindst tre ideer, når jeg egentlig bare skal bruge én.

Nåmen, så kan man jo bare starte flere sjalsprojekter op, ikke sandt? Det er i hvert fald det jeg siger til mig selv for tiden, mens jeg skifter mellem at strikke på mine 3 sjalsprojekter. Det ene (det gule) er til et design for Filcolana. De to andre er til et større projekt, som jeg er i gang med selv (gulp!). Men de bliver alle tre gode, tror jeg.

Quite a large part of my current projects (the ones that I actively work on – not the ones that languish in the work basket or in the closet) are shawls. Something about shawls work for me at the moment. I love all the possibilities there are in a shawl. The direction, the structure, the lace (and how one lace pattern flows into another). All things seem possible, and I usually end up with at least three ideas, when all I needed was one.

The obvious solution to that particular problem is of course to start up several (or 3) shawls, right? At least it’s the solution I have chosen, and I’m having fun alternating between these 3 lovelies. One of them (the yellow) is for a design for Filcolana, while the other two are part of a bigger project, which I’m slowly incubating for myself (yikes!). But all three will be glorious, or so I think.

springFra vinter til forår i fuldt flor. Det gør underværker for mit humør, når vejret er friskt og solskinssmukt, og skoven er lysegrøn, og anemonerne stadig står i skovbunden. Jeg er tilhænger af alle årstiderne, men allermest lige når de begynder.

From winter to beautiful spring time. My mood improves with leaps and bounds when the weather is sunny and brilliant beautiful, and when the wood is soft green with new leaves, and the anemones still stand on the forest floor. I’m a lover of all seasons, but fickle as I am, I love them best in the beginning.

spring shawl

Mens drengene legede sørøvere blandt stenene i en lysning, legede jeg med at forårsstyle billeder af mit nyeste kommende design. Det bliver et stort sjal (en gang), men lige nu er det lille og fint og forårsagtigt (nye projekter føles lidt som forår på pindene, ikke sandt?). Garnet er Anina fra Filcolana.

While the boys play acted pirates among the stones of the clearing, I played with spring styling a picture of my newest coming design. It will become a big shawl (at some point), but right now it’s small and neat and pretty and perfectly spring-time-ish (new projects feel like a kind of spring time on the needles, right?). The yarn is Anina from Filcolana.

Min fætter fik en fin lille dreng sidste år, og jeg har en tradition om, at det første barn i gren af min familie skal have et hjemmestrikket tæppe. Det blev til et zig-zag tæppe, der er godt at gemme sig under i barnevognen, og som forhåbentlig kan tåle at blive puttet med både ude og inde i mange år.

My cousin had his first child, a wonderful little boy, last year. As I have a tradition to gift the first child of any branch of my family with a hand knit blanket, I also made one for him. It became a zig-zag blanket, to use in the trolley, or as a napping blanket or to play on, and which will hopefully be in use for many a year into the future.

???????????????????????????????

Tæppet er strikket i Tusindfryds Hverdagsuld på pind 4½ mm. Det var første gang, jeg strikkede med dette garn, og jeg kan ret godt lide det til dette tæppe. Garnet føles lidt rustikt (uden at være kradsende) og jeg er meget begejstret for farverne. De er bløde og rare og varme at se på.

Jeg har planer om at skrive opskriften, men der var et par ting, der drillede, og størrelsen er heller ikke helt rigtig i mine øjne. Så dels skal tallene tjekkes lidt grundigt igennem en gang eller to, og så må jeg vist også hellere få strikket tæppet igen (eller få nogen til at gøre det for mig). Men den slags kan jo have lange udsigter her på adressen, så jeg ville hellere vise billedet (som så faktisk er temmelig gammelt, hvilket kan ses på årstiden i baggrunden) nu og så håbe på, at jeg snart kan vise det endelige design.

The blanket is knit on 4½mm needles using Tusindfryd Hverdagsuld. It was the first time I worked in this yarn, but I quite like it for this project. The yarn is a bit rustic (without being scratchy) and I love the colours, they are soft and warm and quite beautiful to look at.

My plan is to write the pattern for this blanket, but there were a couple of things that played tricks on me as I worked the original version, one thing being the size, which could be a bit better. So first I need to crunch some numbers (again), and then I’d better knit the blanket again (or get someone to do it for me). But such things take time – a long time, when it involves me – so I’d better show you the picture (and it’s an old one, as you can probably see from the heaps of snow in the background) now, and hope that I will be able to show the final design soon(ish).

For et stykke tid siden fortalte jeg om et stort strikkeprojekt, som jeg skulle til at starte op for Filcolana. Nu er jeg så endelig kommet så langt, at man kan begynde at se, hvad meningen med alle de mange farvestrålende nøgler skal være.

Some time ago I blogged about the aspicious beginnings of a really large project, a coming design for Filcolana. I’ve finally reached the point, where showing it will make some sense, since you can begin to see, what the purpose with all the colourful balls of yarn is.

???????????????????????????????

Nanna har jo sørget for, at Filcolana har et helt utrolig smukt og stort farvekort i mange af garnerne. Det har jeg længe tænkt var helt fantastisk, så jeg synes, det var nærliggende at strikke en farvecirkel i tæppeform. Jeg strikker i Peruvian Highland, men man kunne vel ligeså godt strikke i Arwetta Classic – så ville tæppet selvfølgelig blive en del mindre (babytæppe?), men det var måske en ide til et resteprojekt af strømpegarn?

Nanna has made sure that Filcolana has a really beautiful and large colour card in many of the yarns. It’s long been one of my favorite things about Filcolana (other than their great yarn bases), so I thought it fitting to knit a colour circle in form of a blanket. I’m knitting with Peruvian Highland, but you could as well knit it in Arwetta Classic – the blanket would be smaller (baby blanket?), but perhaps it is an idea for all those bits of sock yarn kicking around the stash?

???????????????????????????????

Der kommer til at være 36 forskellige farver i tæppet samt 1 eller 2 neutrale i den yderste omgang (det ved jeg ikke helt endnu – der er også et stykke vej, før jeg når dertil). Den første store udfordring var at finde en måde at strikke ligesidede trekanter på, og dernæst at finde en metode til at sy dem sammen pænt (det er blevet til hækling). Jeg er meget godt tilfreds med første omgange på tæppet og er i fuld gang med næste. Der er noget fantastisk herligt ved at strikke løs med så mange herlige farver, og der er ikke noget så tilfredsstillende som både at have det sjovt, mens man strikker og samtidig synes, at det faktisk bliver ret godt. Lad os håbe, at den gode karma fortsætter!

In the end I will have used 36 different colours in the blanket along with 1 or 2 neutrals for the outer edge (I’m making that choice when I get there – there’s a while to go yet). The first challenge was to find a way to knit a triangle with equal sides, then to find a method to sew them neatly together (I ended up using crochet). I’m pretty well satisfied with the first round of the blanket and am knitting full steam on the second. There’s something wonderful by working with so many colours, and there is absolutely nothing better than having great fun knitting a project and also thinking that it’s going to be rather pretty. Let’s hope the good karma continues!

???????????????????????????????

sjal F

I går blev jeg endelig færdig med kanterne (de buler ikke længere) på den lille børnetrøje, kastede jeg mig straks over den bunke Tilia og Indiecita, som jeg har haft liggende fremme til almindelig fristelse og fordærv et stykke tid. Det skal blive til et sjal til Filcolana og jeg har egentlig god tid, men jeg kunne ikke vente længere. Billedet herover viser begyndelsen af første sektion af sjalet, hvor hulmønsteret lige så stille er begyndt at dukke frem. Jeg strikker med en tråd af garnerne på en lidt stor pind, og kombinationen af mohair og alpaca gør det til det blødeste, lækreste strikketøj, man næsten kan forestille sig.

Yesterday evening I finished the button bands on the little cardigan (the edges now lies perfectly and nicely flat), and I immediately collected the little pile of Tilia and Indiecita, which has been waiting for their turn in the spotlight for some time. The yarn is destined to become a shawl design for Filcolana, and I have a long time before the deadline, but was perfectly unable to resist any longer. The picture above shows the beginning of the first section of the shawl, where the lace pattern just has begun to be visible. I’m knitting with a strand of each of the yarns held together. The combination of alpaca and mohair makes this the softes piece of knitting I have on the needles by far. 

???????????????????????????????

Det bliver et stort sjal med en sjov og anderledes konstruktion. Jeg har et klart billede af, hvordan jeg gerne vil have resultatet til at blive, og jeg har skam også en plan for, hvordan jeg kommer derhen. Godt nok er planen ikke mere end den hurtige stregtegning herover, som ikke nødvendigvis giver mening for andre end mig. Heldigvis er det jo også nok, at jeg forstår den. Under alle omstændigheder nyder jeg mit nye strikketøj og er generelt i den lykkelige rus, som kommer når man får en ide på pindene.

It will end up as quite a big shawl with a different construction. I have a clear vision of how I want the result to look like, and even better I have a plan for how to get there. The plan is in the quick sketch above – I don’t know if it makes sense to anybody but me, but then again it doesn’t have to. In any case I am enjoying my new knitting and am generally in the blissful state only a new design process brings.

Der er en grundlæggende, utilgivelig sandhed i et stykke strikketøj. Det kan godt være, at du tænker “det jævner sig” eller “man ser det ikke efter vask”, men som Yarnharlot så klogt konstaterer, hvis der er noget grundlæggende galt med strikketøjet, vil det ikke blive bedre lige meget, hvor meget du håber, tror eller tænker (og blokning er ikke et magisk værktøj). Det er en sandhed jeg sådan set har erkendt længe, men selv designere og garvede strikkere kan nu godt blive fanget af ønsket om, at hvis man nu bare tror på det, så går det nok. Eller rettere, hvis jeg nu ignorerer problemet, behøver jeg ikke at strikke det om… dum med dumt på.

There is a fundamental, unforgiving truth in a piece of knitting. You may think “It’ll cancel out over the rows” or “you’ll never notice after blocking”, but as the Yarnharlot wisely writes that if there are essential problems with the construction of your knitting, it will not get better nomatter how much you hope, wish or pray for it to (and blocking is not a magic fix-it-all). It is a truth I’ve known for a long time, but even experienced knitters and designers can be trapped in wishful (self-delusional) thinking that if you just believe it will be ok, it will be ok. Or rather, if I ignore the signs of a problem, I won’t have to reknit this section… stupid is as stupid does.

???????????????????????????????

I har sikkert en anelse, hvor jeg vil hen med denne post, ikke? Jep, klassisk fejl nr. 3: jeg samlede for mange masker op langs kanten af den lille børnetrøje. Selvom jeg nogle retriller inde i knaphulskanten godt kunne se, at det bulede lidt, så blev jeg ved med at strikke med den blåøjede tro på at det nok skulle blive fint, når jeg vaskede det (fejl nr. 4 – se ovenstående). Selv da jeg havde lukket af og sandheden var foran mig, tænkte jeg, at jeg hellere liiiige måtte prøve at vaske den for at se om dog det ikke blev bedre…

Selvfølgelig gjorde det ikke det! Med mindre trøjen blev trukket fuldstændig ud af facon, så var der bare for mange masker. Efter at have udtrykt min uforbeholdne mening om mine egne evner (og mangel realitetssans) trak jeg saksen frem og klippede kanten af. Knaphulskant nr. 2 er under strikning og med 20 m mindre på hver forkant ser det temmelig meget bedre ud.

Dagens læresætning: lyt til mavefornemmelsen, når den fortæller at noget er galt og spar en masse dobbeltarbejde!

You will probably have an idea of where this blogpost is going, right? Yup, I made rookie mistak no. 3: I picked up too many stitches for the button band on the little childrens cardigan I’m working on. Even though I spotted the problem a couple of rows into the band and noticed that it really looked like it would flare, I shut of the inner voice of reason and kept on knitting in the delusional belief that it would be ok after blocking (mistake no. 4 – see above). Even after binding off and with the truth staring me in the face, I still held onto mistake no. 4 and thought “I’ll just wash it and see if it gets better”…

Nope, of course it didn’t. Unless the cardigan was streched beyond the resemblance of shape, there simply were too many stitches. I will admit that it took a couple of minutes of good honest swearing (expressing my opinion of my own skills and lack of sense) before I could pull out the sissor, cut of the band and start over. The second incarnation of the button band is underway, and with 20 sts less on each side, it looks quite a lot better.

Lesson of today: listen to your gut, when it’s telling you that something is wrong, and save a whole lot of work!

Englegarn 1

Dette design (for Englegarn) har ligget stille længe, alt for længe. Jeg kæmpede med at finde ud af, hvordan jeg ville have afslutningskanterne og ærmerne. Nu har jeg taget en beslutning, og arbejdet skrider atter fremad. Mon ikke det bliver meget godt?

This design (for Englegarn) has been hibernating for far too long. I deliberated a lot with finding just the right edging and sleeves. Finally I just decided on a course and now the work on the little cardigan progresses again. I think it will end well.

blog wip 1

Jeg strikker på livet løs på en prototype på et nyt design til et babytæppe. Garnet er det skønne Hverdagsuld fra Tusindfryd, og farverne får mig til at længes mod efteråret og de varme, bløde farver i skoven og de mørke aftener med tedrikning og strik. Indtil videre er jeg godt tilfreds, men der er nogle ting, der skal rettes førend tæppet er klar, så der skal et tæppe mere på pindene. Jeg overvejer, om ikke næste version skal være i blå og grønne toner.

I’m knitting away on a prototype for a new baby blanket design. The yarn I’m using is the wonderful Hverdagsuld from Tusindfryd, and the colours make me long for autumn and the soft, warm colours in the forest and the dark nights filled with tea and knitting. So far I like how it looks, but there are some problems with the current version, which needs to be corrected, so I’ll need to cast on for another blanket soon. I’m contemplating on whether the next version should be in green and blue hues.

 

Lykkefanten on Instagram

I'm treating the loss of my knitting mojo the only way I know - with chocolate, coffee and by casting on a new sock design 🍫☕️❤️➰🤞🏻
_____________________________________________ #knittingmojo #knit #sockknitting #newdesign #wip #strikk #strik #sokkestrikk #wollmeise #sok #strømpestrik #lykkefanten

I’m twittering

Find me on Ravelry as Lykkefanten

Copyright

This page is protected by copyright. Please do not use materials without my permission.

I respect other designer's copyrights and will not break them by copying or distributing patterns. Please do not ask me to.