I går blev jeg endelig færdig med kanterne (de buler ikke længere) på den lille børnetrøje, kastede jeg mig straks over den bunke Tilia og Indiecita, som jeg har haft liggende fremme til almindelig fristelse og fordærv et stykke tid. Det skal blive til et sjal til Filcolana og jeg har egentlig god tid, men jeg kunne ikke vente længere. Billedet herover viser begyndelsen af første sektion af sjalet, hvor hulmønsteret lige så stille er begyndt at dukke frem. Jeg strikker med en tråd af garnerne på en lidt stor pind, og kombinationen af mohair og alpaca gør det til det blødeste, lækreste strikketøj, man næsten kan forestille sig.
Yesterday evening I finished the button bands on the little cardigan (the edges now lies perfectly and nicely flat), and I immediately collected the little pile of Tilia and Indiecita, which has been waiting for their turn in the spotlight for some time. The yarn is destined to become a shawl design for Filcolana, and I have a long time before the deadline, but was perfectly unable to resist any longer. The picture above shows the beginning of the first section of the shawl, where the lace pattern just has begun to be visible. I’m knitting with a strand of each of the yarns held together. The combination of alpaca and mohair makes this the softes piece of knitting I have on the needles by far.
Det bliver et stort sjal med en sjov og anderledes konstruktion. Jeg har et klart billede af, hvordan jeg gerne vil have resultatet til at blive, og jeg har skam også en plan for, hvordan jeg kommer derhen. Godt nok er planen ikke mere end den hurtige stregtegning herover, som ikke nødvendigvis giver mening for andre end mig. Heldigvis er det jo også nok, at jeg forstår den. Under alle omstændigheder nyder jeg mit nye strikketøj og er generelt i den lykkelige rus, som kommer når man får en ide på pindene.
It will end up as quite a big shawl with a different construction. I have a clear vision of how I want the result to look like, and even better I have a plan for how to get there. The plan is in the quick sketch above – I don’t know if it makes sense to anybody but me, but then again it doesn’t have to. In any case I am enjoying my new knitting and am generally in the blissful state only a new design process brings.
6 comments
Comments feed for this article
September 11, 2014 at 8:52 am
Christine
Det ser virkelig spændende ud! Jeg synes, din tegning giver god mening.
September 11, 2014 at 9:19 am
Lykkefanten
Det er godt at høre, at andre kan se ideen, men nu er du jo også hardcore strikker og ikke sådan lige at til at hyle ud af den 🙂
September 16, 2014 at 6:50 am
Pernille
Jeg synes det ser spændende ud. Og straks jeg ser din tegning, begynder min hjerne at overveje mulighederne for at for at komme fra A til B 🙂
September 24, 2014 at 11:37 pm
Asplund
Glad att ha fått se den på riktigt – och att jag fick träffa dig förstås!
September 26, 2014 at 11:32 pm
Pia
Dit sidste sjal til Filcolana Kaprifolie er virkelig fint og supetnemt at gå til. Er meget spændt på det næste…
September 29, 2014 at 8:44 pm
Lykkefanten
Tusind tak Pia, det gør mig bare rigtig glad at høre!
Jeg er faktisk også selv lidt spændt på, hvordan det næste sjal her kommer til at arte sig, men jeg håber, det går 🙂