(English below)

Om en måned er min barsel forbi og jeg skal tilbage på arbejde. Tidspunket er stille og roligt rykket nærmere, og pludselig er AM så stor, at hun skal være hjemme hos sin skønne far i en periode inden vuggestuen kalder.

Jeg har det meget ambivalent med at skulle tilbage på arbejde. Jeg glæder mig, for jeg kan godt lide mit arbejde, mine kollegaer og mine opgaver – og ikke mindst det at skulle bruge min faglighed. Men jeg ved også, at jeg kommer til at savne hende den mindste – rigtig meget.

Man skulle tro, at jeg vidste, at det ville komme, men denne barsel har været anderledes end de to andre. Jeg ved, at AM er mit sidste barn og samtidig har jeg kæmpet så hårdt for at få amning og andet til at fungere – hvilket det har gjort – og nu skal jeg pludselig sige “det var så det”… det føles mærkeligt.

Så dagene går med at være nær AM og nyde den sidste lille barselsboble inden hverdagen vender tilbage.

me and am

In a month, I’ll return to work after my leave. The date has been steadily getting closer, and suddenly AM is a big girl ready to be taken care of by her lovely father for some time before daycare beckons. 

I feel very conflicted about going back to work. I am looking forward to it, as I really like my work, my co-workers, my tasks and to be able to use my academic skills again. But I also know that I’ll miss my little girl a lot.

It might look like I know the drill, but this leave has been different than the other two. I know that AM is my last child and I have fought to have the experience I wished for with breastfeeding and other challenges – and I have been lucky enough to have what I dreamt of – but now I suddenly have to say “that’s it”… it feels strange.

So these last days are spent quietly enjoying this final experience of being on parental leave.