Category Archive

Når vi nu ikke selv kan se Yarnharlot eller opvarmerne her i Danmark, må man jo tage, hvad man får bydt, og Cashmere Dream gav mig dagens største grin, da hun linkede til opvarmningen… medarbejderne sang Sound-of-Music med strikkerelaterede tekster.

Tag et kig (der er flere video’er) og lyt, måske kommer du til at grine ligeså meget som jeg gjorde. (tak til Shelly for at have optaget og lagt ud)

Cashmere Dream presented me with todays biggest laughter, when she linked to the pre-Yarharlot-talk-entertainment… The staff sang the Sound-of-Music with knitting lyrics.

Take a peek (multiple videos) and a listen, maybe you’ll laugh as loud as I did. (Thank you Shelly for posting this)

Det er blevet til endnu et par elefanter her på adressen. Endnu flere er på vej (kan af en eller anden grund ikke stoppe), men nu synes jeg, at jeg ville vise jer disse allerede. De gælder for øvrigt som februars projekt… så mangler jeg jo bare marts og april…
Jeg regner med, at de skal op og stå i min venindes butik, og så må jeg jo se, om der er nogen, der vil købe dem?
Flere billeder her.

More elephants have arrived on this adress, and even more are coming (I don’t seem to be able to stop, once I get going), but I wanted to show some of them to you already. They also count as the project for February (anybody say I’m behind?).
I think they are going to be relocated to my friends shop, and then I have to see if somebody wants to buy any of them?
More pictures here.

Efterhånden måtte der en afledningsmanøvre til, sådan at man ikke begyndte at undre sig over hvor at strikningen bliver af her på bloggen. Sagen er, at jeg har sat mig i hovedet at færdiggøre nogle af alle mine projekter, men kontinuerte wip-billeder er altså ikke det mest spændende.
Derfor en afledning: Jeg var på længere cykeltur i går (hvilket lærte mig to ting, dels at herre-racer-sadler ikke er skabt til gravide kvinder, dels at 40+km måske er at overgøre det en tand) og kørte forbi en god venindes butik, hvor lidt fristelser blev købt med hjem. Resten af eftermiddagen blev der leget med sy-maskinen, og nej, hvor det føltes godt! Resultatet må vente til en anden post.

I really needed some distraction from the fact that the knitting content has been quite scarce on the blog for some time. The reason is that I have desided to finish off some of all my wip’s, but continuing wip picture are not the most exiting.
Therefore I give you a distraction: I took a ride on my bike yesterday (which incidentially taught me two things, firstly mens racing seats are not designed for pregnant women, secondly 40+ km may be a tad too much for me right now) and came by a good friends shop, where I rested and ended up with a bag full of goodies. Then I spend the rest of the day with my sewing mashine, which was really good! You’ll have to wait for the result to another post.

Jeg var i det filosofiske hjørne i går. Grunden var at finde i mit forefaldende uldne arbejde, der såmæn bestod i at stoppe et par (ganske gennemslidte) sokker… Jeg har tidligere hørt folk, der udtalte, at de aldrig kunne finde på at stoppe strømper, og nogen der altid gør det.
Jeg hører så til dem, der af og til tager mig sammen. Ikke så ofte med sokker, jeg selv har strikket, men sokker givet i gave fra mor og mormor, de bliver stoppet flittigt. De har jo ofret ganske mange timer på mig, så må jeg vel også ofre lidt tid i ny og næ på at kunne beholde sokkerne lidt længere…

Jeg elsker at strikke sokker, men jeg elsker også at have rigtig mange, derfor både stopper jeg sokker (også selvom det tog ca. 1½ time – ja de var meget slidte) og strikker nye.
Stopning plus et par færdige rag-sokker giver i alt 90 gram til forbruget, og det er da også lidt.

I was pondering the virtue of darning socks yesterday, the reason being that I was in the process of saving a pair of (very very worn) socks… I have heard people saying that they would never darn socks, and heard some say that they always do.
I belong to the in-betweens. Sometimes I darn, sometimes I don’t. Often socks, I myself have knit will end up in the don’t category, whereas when I deal with socks that my mother or grandmother have knit then I go to lengths to give them just a few more months of life. When they knit for me, they give many hours to me in pure love, it only seems fair that I give a couple of hours once in a while to keep that love just a bit longer…

I love knitting socks, but I also love having a lot of sock. I guess that is why I both darn socks (even though it took me 1½ hour this time – yup they were worn) and knit new socks.
Darning plus a finished pair of rag-socks yilded 90 grams to the usage, and that also counts as something.

Jeg blev lidt inspireret til et par streger forleden, og en-to-tre så blev det til en lille (A3) tegning, som jeg har tænkt mig kan komme op hos Mini (eller en anden lille en, som skal have lidt sødt at se på).
Jazz’efanten spiller vuggevise (nodekyndige kan måske se, at den spiller en meget passende sang).
Det var helt hyggeligt at tegne Jazz’efanten igen, han har været i mit arsenal i en del år, og jeg holder meget af ham, for jeg synes han er sød. Nu skal jeg så lige ud og finde en pæn ramme, så han kan komme op og hænge.

I felt inspired to draw a couple of days ago, and suddenly this drawing (A3) was at my desk. I’m thinking that it would be suitable to hang above Mini’s bed (or another appropriate bed) just to let the wee ones have something sweet to look at.
The Jazz’ephant is playing a good night song (if you knew Danish songs, you would know that he is playing something called The Elephants Lullaby).
I was almost happy when I drew him again, because the Jazz’ephant has been in my repetoire for some years, and I adore him for his cuteness. Now I’m going shopping for a nice frame, so he can get up on the wall where he belongs.

Jeg har gået og skumlet lidt i et stykke tid over en bestemt wip… En fair-ilse vest, der egentlig var til min far. Men glæden var gået af blusset, dels er jeg sikker på, at den ville være for lille, dels ville den nok også være for varm, og selvom han ville blive meget glad for den, er jeg ikke spor sikker på, at han nogensinde ville kunne bruge den… Og jeg strikker til at folk skal bruge det, de får.
Denne viden vejede tungt på mig, og lysten til at stikke på den forsvandt. Den smukke, smukke sag lå bare i kurven og blev tungere og tungere i min samvittighed. Noget måtte gøres, og derfor tog jeg endelig beslutningen om at trævle op… Så kære far, du får ingen fair-ilse vest i denne omgang!

I have been pondering a certain wip for a time being… A fair-ilse vest for my father. The joy had left the project as I became more and more certain that it would end up being too small and too warm, and even though I know that he would be delighted to get it, he would probably never really wear it… And it like knitting things that are wearable to the recepients.
This knowledge weighed heavily on my and the inclination to knit fell from low to none. The beautiful, wonderful work lay in the basked and grew bigger and bigger in my head and I felt lousy. Something clearly had to be done, and therefore presto: frogging! So dear father, not fair-isle vest for you this time!

Omkring halvanden time senere var det overstået…

Approximately 1½ hour later I was done…
Nu ligger garnet og venter på at blive omsat til noget, der måske endda bliver færdigt! Jeg er helt sikker på, at det var den rigtige beslutning. Ikke mere dårlig samvittighed på den bekostning.

Now the yarn just lays there waiting to become something else, something that may even be finished! I’m certain that it was the right decision. No more lousy guilt feelings on that account.

Jeg var lige inde på min fildelingsside, og så at min engelske version af Vikingesokkerne er blevet hentet 1012 gange… det kræver vist en muffin fra den lokale bager til fejring 😉 Jeg havde virkelig ikke regnet med at de ville blive så populære…

I just checked my file-share-page and saw that the English version of the Viking Socks have been downloaded 1012 times… I think that calles for a celebratory muffin from the local bakery 😉 I really had no idea they would become so popular…

Jeg vil gerne lige sige tak til jer allesammen, tak for alle de søde ord og varmende lykønskninger, der fulgte i kølvandet på nyheden. Jeg blev glad og varm og smilende, hver gang jeg læste en hilsen. Mini har det stadig godt (så vidt vides) og maven vokser stille og roligt (ikke noget voldsomt endnu)… til de nysgerrige kan jeg sige, at vi regner med at se Mini til slutningen af september.

I just wanted to say thank you so much to all of you. Thank you for all the sweet words and wonderful congratulations that followed my post with the news. I smiled and got all fussy and warm inside, every time I read one of your lovely comments. Mini is still fine (as far as I know) and the belly grows little by little (I’m not very big yet)… and to the curious of you I can tell that we expect to see Mini in late September.

Her i Norges fagre ski-land er det lykkedes mig at blive færdig med den første Slytherin sok, nr. to i min kvartet. Opskriften er skrevet, billederne taget (uhhh, det var koldt), så dermed ikke mere udenomsnak: Such a Slytherin kan hentes her, eller på min design-side i Ravelry. God fornøjelse!

Update 25/3-08: Der viste sig at have sneget sig en lille bitte fejl ind, nemlig et par steder, hvor de gamle hentydninger til Gryffindor sokkerne stadig bestod. De er nu rettet og den nye version har erstattet den gamle. Håber ikke det har skabt problemer.

Norway with its wonderful snowy skiing country has helped me finish the first of my Slytherin socks, which is no. 2 in my quartet. The pattern has been written, the pictures taken (it was cold), so no more delays: Such a Slytherin can be downloaded here, or from my design-page in Ravelry. Happy knitting!

Update 25/3-08: A friendly soul pointed out some wee mistakes in the pattern, a couple of places where I forgot to change the reference from Gryffindor to Slytherin. It should now be fixed and the pattern has been replaced with the correct version. I hope this hasn’t caused any problems.

Det er vist ved at være på tide at afsløre, hvorfor der ikke er sket så meget i Casa-del-Lykkefanten… Der er nemlig en Mini på vej, og nu er vi så langt, at verden godt må få det at vide!
At det er stort og overvældende og fantastisk er der sikkert mange, der kan snakke med om, men jeg har i hvert fald indset, at mit fokus er rykket længere ind. At jeg glæder mig og tænker meget over det. At det er lykke.
Vi er allerede blevet vældig begavet. Både med noget (meget småt… er de virkelig så små?) tøj og fra anden side med det dejligste lille tæppe/sutteklud fra Skotland. Tak skal du have Di, jeg er i gang med min del af byttet!

I believe it is time to reveal why silence has been a dominating theme here at Casa-del-Lykkefanten… A Mini is on his/hers way, and now the pregnancy is so far along that I no longer want to keep it a secret from the world at large!
It is wonderful and strange and joyfull – I’m sure, that many can talk about this too, but I have also found that my focus has changed. It is more centered, closer to me. I look forward to it, I am happy, I am lucky!
We have already received some gifts. Some friends gave us some (very small… can it really be true that babies are that small?) clothes, and another dear cyber-friend sent a beautiful little sookie all the way from Scotland. Thanks so much Di!!! I am working on my half of the swap.