Turen går til New York… både titelen på vores rejseguide og overskriften på dagen i morgen. Jeg har afleveret opgave (den trak tænder ud, men det er da i det mindste ikke midnat), og vi har pakket, så nu nusser vi om de sidste ting før vi går tidligt i seng og vågner op til store-rejse-dag. Jeg glæder mig! Har endda pakket belønnings-strikketøj til turen! Hav det nu godt til vi ses herinde igen.

The journey goes to New York… the title of a travelling guide and also our day tomorrow. I have handed in my assignment (it nearly finished me off, but at least I got it done before midnight), and we have packed. So now we are just schuffeling around finishing the last preparations before going to bed and waking up on the big travelling day. I’m so exited! I’ve even packed some reward knitting for the flight! I hope you all have good and sunny days until we see eachother again.

Jeg aner ikke, hvorfor det viser sig, at stort set alt mit igangværende strikketøj er gråt eller i hvert fald hovedsagelig gråt. Det passer jo slet ikke til det skønne forårsvejr og solskinnet. Jeg tror snart, jeg trænger til noget mere pang og kulør! Men først vil jeg slæbe mig igennem resten af de grå masker.
Billedet viser, Viking 3 (til Magen, snart færdige), Tane’s Leaves 2 (til Nusse&Nørkle) og et ærme til min mors Mermaid (om det er 1. eller 2. afhænger af, hvad man vælger at strikke først – jeg strikker som regel 2. ærme først for at få det klaret!).
I have no idea why, but as it turns out, the majority of my knitting wips are gray. It really doesn’t fit with the wonderful sunshine and springtime that we have been fortunate to have lately, and I really think it is high time for some bright and lively colours on my needles. But before that happens, I have just a couple of thousand more gray stitches to work through…
The picture shows: Viking 3 (for the Mate, almost done), Tane’s Leaves 2 (for Nusse&Nørkle) and a sleeve for my mother’s Mermaid (it might be the first or the second depending on what you usually knit first – I knit the second sleeve first to get done).

Yeah right… klokken kryber længere og længere frem, og jeg sidder stadig på pinden og kæmper med data… Kan virkelig mærke deadline puste mig i nakken (skal have opgaven færdig til senest tirsdag aften i næste uge), men kan heldigvis så holde storbyferie med god fornøjelse… men først opgaven!
(ovenstående er årsagen til manglende strikkeindhold på bloggen på det seneste)

Yeah as if…. the time slowly creeps by and I’m still sitting here at the office and fighting an enormous data set.. I can really feel the deadline pushing at me, as I must be finished with this paper Tuesday night, but then I’ll be able to feel good about going on vacation… First though the paper!
(this is the reason for the lack of knitting content on the blog lately)

Humøret er høj her i det lille hjem. Dels har det været en skøn weekend med besøg af den skønne lillesøster, dels har solen skinnet og vi har hygget og slappet af, og dels har Magen og jeg nu skriftlig bekræftigelse af, at der er en nybygget lejlighed klar til os d. 1. juni (altså lige om lidt).
Livet er skønt og humøret endnu bedre. Hvor føles det bare godt at vide, at vi kommer sikkert i hus (lejlighed) et skønt sted i god tid inden Mini melder sin ankomst. Det bliver rart med et bosted der er lidt mere permanent (og større) end den midlertidige lejlighed vi bor i nu.
Håber alle I andre også har en skøn weekend.

We are happy and in high spirits at the moment. Firstly it has been a wonderful weekend, where my lovely little sister has graced our abode with her presence, the sun has been shining and we have had fun and relaxed. Finally the Mate and I have now written assurance that we have a newly built appartment ready for us to move into after the 1st of June (i.e. in just a moment).
Life is good and the mood even better. It feels absolutely perfect to know that we’ll have a good place to live well before Mini is arriving. We are looking forward to living a place that is more permanent (and larger) than the temporary appartment we are occupying right now.
I hope that you all are enjoying a wonderful weekend too.

Når vi nu ikke selv kan se Yarnharlot eller opvarmerne her i Danmark, må man jo tage, hvad man får bydt, og Cashmere Dream gav mig dagens største grin, da hun linkede til opvarmningen… medarbejderne sang Sound-of-Music med strikkerelaterede tekster.

Tag et kig (der er flere video’er) og lyt, måske kommer du til at grine ligeså meget som jeg gjorde. (tak til Shelly for at have optaget og lagt ud)

Cashmere Dream presented me with todays biggest laughter, when she linked to the pre-Yarharlot-talk-entertainment… The staff sang the Sound-of-Music with knitting lyrics.

Take a peek (multiple videos) and a listen, maybe you’ll laugh as loud as I did. (Thank you Shelly for posting this)

Det er blevet til endnu et par elefanter her på adressen. Endnu flere er på vej (kan af en eller anden grund ikke stoppe), men nu synes jeg, at jeg ville vise jer disse allerede. De gælder for øvrigt som februars projekt… så mangler jeg jo bare marts og april…
Jeg regner med, at de skal op og stå i min venindes butik, og så må jeg jo se, om der er nogen, der vil købe dem?
Flere billeder her.

More elephants have arrived on this adress, and even more are coming (I don’t seem to be able to stop, once I get going), but I wanted to show some of them to you already. They also count as the project for February (anybody say I’m behind?).
I think they are going to be relocated to my friends shop, and then I have to see if somebody wants to buy any of them?
More pictures here.

Efterhånden måtte der en afledningsmanøvre til, sådan at man ikke begyndte at undre sig over hvor at strikningen bliver af her på bloggen. Sagen er, at jeg har sat mig i hovedet at færdiggøre nogle af alle mine projekter, men kontinuerte wip-billeder er altså ikke det mest spændende.
Derfor en afledning: Jeg var på længere cykeltur i går (hvilket lærte mig to ting, dels at herre-racer-sadler ikke er skabt til gravide kvinder, dels at 40+km måske er at overgøre det en tand) og kørte forbi en god venindes butik, hvor lidt fristelser blev købt med hjem. Resten af eftermiddagen blev der leget med sy-maskinen, og nej, hvor det føltes godt! Resultatet må vente til en anden post.

I really needed some distraction from the fact that the knitting content has been quite scarce on the blog for some time. The reason is that I have desided to finish off some of all my wip’s, but continuing wip picture are not the most exiting.
Therefore I give you a distraction: I took a ride on my bike yesterday (which incidentially taught me two things, firstly mens racing seats are not designed for pregnant women, secondly 40+ km may be a tad too much for me right now) and came by a good friends shop, where I rested and ended up with a bag full of goodies. Then I spend the rest of the day with my sewing mashine, which was really good! You’ll have to wait for the result to another post.

Jeg var i det filosofiske hjørne i går. Grunden var at finde i mit forefaldende uldne arbejde, der såmæn bestod i at stoppe et par (ganske gennemslidte) sokker… Jeg har tidligere hørt folk, der udtalte, at de aldrig kunne finde på at stoppe strømper, og nogen der altid gør det.
Jeg hører så til dem, der af og til tager mig sammen. Ikke så ofte med sokker, jeg selv har strikket, men sokker givet i gave fra mor og mormor, de bliver stoppet flittigt. De har jo ofret ganske mange timer på mig, så må jeg vel også ofre lidt tid i ny og næ på at kunne beholde sokkerne lidt længere…

Jeg elsker at strikke sokker, men jeg elsker også at have rigtig mange, derfor både stopper jeg sokker (også selvom det tog ca. 1½ time – ja de var meget slidte) og strikker nye.
Stopning plus et par færdige rag-sokker giver i alt 90 gram til forbruget, og det er da også lidt.

I was pondering the virtue of darning socks yesterday, the reason being that I was in the process of saving a pair of (very very worn) socks… I have heard people saying that they would never darn socks, and heard some say that they always do.
I belong to the in-betweens. Sometimes I darn, sometimes I don’t. Often socks, I myself have knit will end up in the don’t category, whereas when I deal with socks that my mother or grandmother have knit then I go to lengths to give them just a few more months of life. When they knit for me, they give many hours to me in pure love, it only seems fair that I give a couple of hours once in a while to keep that love just a bit longer…

I love knitting socks, but I also love having a lot of sock. I guess that is why I both darn socks (even though it took me 1½ hour this time – yup they were worn) and knit new socks.
Darning plus a finished pair of rag-socks yilded 90 grams to the usage, and that also counts as something.

Jeg blev lidt inspireret til et par streger forleden, og en-to-tre så blev det til en lille (A3) tegning, som jeg har tænkt mig kan komme op hos Mini (eller en anden lille en, som skal have lidt sødt at se på).
Jazz’efanten spiller vuggevise (nodekyndige kan måske se, at den spiller en meget passende sang).
Det var helt hyggeligt at tegne Jazz’efanten igen, han har været i mit arsenal i en del år, og jeg holder meget af ham, for jeg synes han er sød. Nu skal jeg så lige ud og finde en pæn ramme, så han kan komme op og hænge.

I felt inspired to draw a couple of days ago, and suddenly this drawing (A3) was at my desk. I’m thinking that it would be suitable to hang above Mini’s bed (or another appropriate bed) just to let the wee ones have something sweet to look at.
The Jazz’ephant is playing a good night song (if you knew Danish songs, you would know that he is playing something called The Elephants Lullaby).
I was almost happy when I drew him again, because the Jazz’ephant has been in my repetoire for some years, and I adore him for his cuteness. Now I’m going shopping for a nice frame, so he can get up on the wall where he belongs.

Jeg har gået og skumlet lidt i et stykke tid over en bestemt wip… En fair-ilse vest, der egentlig var til min far. Men glæden var gået af blusset, dels er jeg sikker på, at den ville være for lille, dels ville den nok også være for varm, og selvom han ville blive meget glad for den, er jeg ikke spor sikker på, at han nogensinde ville kunne bruge den… Og jeg strikker til at folk skal bruge det, de får.
Denne viden vejede tungt på mig, og lysten til at stikke på den forsvandt. Den smukke, smukke sag lå bare i kurven og blev tungere og tungere i min samvittighed. Noget måtte gøres, og derfor tog jeg endelig beslutningen om at trævle op… Så kære far, du får ingen fair-ilse vest i denne omgang!

I have been pondering a certain wip for a time being… A fair-ilse vest for my father. The joy had left the project as I became more and more certain that it would end up being too small and too warm, and even though I know that he would be delighted to get it, he would probably never really wear it… And it like knitting things that are wearable to the recepients.
This knowledge weighed heavily on my and the inclination to knit fell from low to none. The beautiful, wonderful work lay in the basked and grew bigger and bigger in my head and I felt lousy. Something clearly had to be done, and therefore presto: frogging! So dear father, not fair-isle vest for you this time!

Omkring halvanden time senere var det overstået…

Approximately 1½ hour later I was done…
Nu ligger garnet og venter på at blive omsat til noget, der måske endda bliver færdigt! Jeg er helt sikker på, at det var den rigtige beslutning. Ikke mere dårlig samvittighed på den bekostning.

Now the yarn just lays there waiting to become something else, something that may even be finished! I’m certain that it was the right decision. No more lousy guilt feelings on that account.