Min søster skal giftes i begyndelsen af december, og jeg glæder mig på hendes vegne (næppe nær så meget, som hun selv gør – heldigvis). Hun har styr på kjole og slør og sko, men mangler en lille ting til skuldrene. Helst en lille ting, der matcher hendes knaldrøde sko. Her kommer den strikkende storesøster så på banen, for jeg har tilbudt at designe og strikke sådan en lille sjælevarmer.

My sister is going to be married in early December, and I am so happy for her and looking forward to the day (probably not nearly as much as she looks forward to it – luckily). She’s got the dress, the weil, and the shoes, but lacks a little thing to cover her shoulders and arms. Preferably it should be a little thing that matches her bright red shoes. Enter the knitting big sister! I’ve offered to design and knit such a little lacey shrug for her.

Efter tre-fire mislykkedes forsøg har jeg nu fundet en version, jeg er tilfreds med. Så håber jeg bare, at jeg rammer søsterens smag. Ellers må jeg gøre det om, for hvis jeg på nogen måde kan give hende bare en ekstra lille flig af lykke ved hjælp af mine strikkepinde, så skal hun dæleme have det bedste jeg kan give.

After a couple (or four) failed beginnings I’ve now found a version I like. Now I only hope that I make something she’ll love. Otherwise I’ll just have to reknit it, because if I can in any way give her a tiny bit more happiness with her day, she’ll get very, very best I can offer.