Sokkestrikning er min afslapningsstrik. Det første jeg strikkede var sokker, og jeg vil tro, at jeg strikker sokker til den dag jeg stiller træskoene (med eller uden striksokker i). Der har nu været en længere pause i min sokkestrikning (eller i hvert fald i antallet af færdige sokker), fordi jeg (ikke overraskende) havde gang i lidt for mange ting. Men rejser er en herlig motivation og sokker så yderst praktiske, så jeg har atter fundet sokkestrikkelysten.
Sock knitting is my go to relaxation knitting. The first thing I ever knit was socks, and I’ll bet my needles that the last thing I knit will probably be socks as well. There have been a rather long pause in my sock knitting (or rather in the number of finished pairs), mostly because I’ve had a bit of a break from knitting, but probably also because I’ve got quite a few projects going at the same time. But as mentioned before, travelling makes for a rather good motivation for simple knitting, which is where socks win big time. And since I’ve travelled quite a bit lately, I’ve relocated my sock knitting mojo.
På den seneste rejse blev jeg færdig med et par enkle og dejlige sokker – mission “Fyld sokkeskuffen” er dermed på rette spor. De er strikket på pind 2½ mm i Schachenmayr Regia Mix-it Color fv. 09383 og vejer nette 71 g. Flere har snakket om at farven ligner det svenske flag, men i mine øjne er det mine Tardis-sokker! Min søster var meget flink og lå og luftede fødderne som sokkemodel, mens jeg legede med indstillingerne på mit nye kamera.
While I was on my latest little journey, I finished a pair of simple and quite lovely socks – the mission “Restock the sock drawer” is thus underway. The new socks are knit on 2½ mm needles in Schachenmayr Regia Mix-it Color (col. 09383) and weighs 71 g. I adore the colour and in my mind I see them as the Tardis socks. My sister was very kind (even when she knew the socks were for myself) and rather patient as she lay on the rocks and aired her feet as the sock model, while I played with the settings on my new camera.
Jeg havde selvfølgelig fuldgarderet mig og medbragt endnu et nøgle sokkegarn (og diverse andre strikkeprojekter) i kufferten. På flyturen hjem blev der strikket en del, men jeg fik også en ekstra oplevelse, idet vi sad ved nødudgangen og stewarden var så flink at vise, hvordan man åbnede døren, hvis der nu skulle blive brug for, at vi skulle hjælpe (det blev der heldigvis ikke).
There was no cause for panic since I of course had more sock yarn (and several other projects) with me, so I immedieately cast on for a new pair. I got a fair bit of knitting done on the homeward flight, but I also got a rather unusual (for me) experience. We had seats at the emergency exit (the glorious leg space), so the steward kindly showed us how to open the door in an emergency. Luckily we didn’t need it, but it was fun seeing anyway.
2 comments
Comments feed for this article
June 25, 2014 at 9:25 pm
Christine
Tardis? Selvfølgelig! Den blå farve er helt perfekt.
June 26, 2014 at 9:27 pm
Lykkefanten
Man kan vel aldrig få for meget Tardis vel? 😉