You are currently browsing the tag archive for the ‘socks’ tag.
Det er stadig Socktober her på kanalen, og jeg er – utroligt nok – blevet færdig med både et sæt sokker OG opskriften på selvsamme sokker.
Snorre sokker er et par skønne, tykke hyggesokker med en fin og enkel snoning. De er perfekte til både søndage på sofaen og gåture i skoven. Sokkerne er strikket med dobbelt garn og er derfor hurtige at strikke.
I am still celebrating Socktober here – both on here the blog and on Instagram – and I have (wonder of wonders) actually finished a pair of socks AND the pattern for the socks as well.
Snorre socks are a pair of thick cozy socks with a simple yet bold cable pattern. They are perfect for Sunday snoozes on the sofa or for walks in the forest. The socks are knit in double yarn and are therefore a rather quick knit.
Snorre sokker er strikket i dobbelt sokkegarn – her i Arwetta Classic fra Filcolana – på pind 3,5 mm, og hvis man ikke lige har baby-begrænset strikketid kan man faktisk sagtens strikke et par på et par dage eller tre.
Der skal bruges mellem 100 og 130 g garn til et par og opskriften dækker 6 størrelser fra stort barn til stor herrestørrelse.
Opskriften kan fås på dansk og engelsk på Ravelry via dette link.
The Snorre socks are knit in double yarn – here shown in Arwetta Classic from Filcolana – on size 3.5 mm needles, and if your knitting time isn’t limited by a baby, it is actually possible to knit a pair in a couple of days or three.
You need between 100 and 130 g yarn for a pair and the pattern has 6 sizes between child and large adult.
The pattern is available in Danish and English on Ravelry via this link.
Oktober er min absolutte favoritmåned over dem alle! Elsker efteråret – elsker min fødselsdagsmåned (elsker at have fødselsdag) og efterårsferien og skovens efterårsfarver og den klare tone i luften … og sokkestrikning.
October is my absolute favorite month! I love autumn – love my birthday month (love to celebrate my birthday) and fall break and autumn colours in the forests and the clear cool air… and sock knitting.
Jeg har et helt særligt forhold til sokkestrikning, for det er strømperne, der startede det hele med mit første strikkeprojekt for 14-15 år siden.
Derfor har jeg inviteret til en sokkestriknings samstrik ovre på Instagram, hvor jeg udlodder en masse lækkert sokkegarn til dem, der deltager.
For at deltage skal man strikke en (eller flere) af min sokkeopskrifter (jeg har samlet dem alle i et bundle på Ravelry her) og poste billeder med #lykkefantensoctoberkal18 – så trækker jeg lod om lækkert strømpegarn hver fredag i oktober.
Og for at starte det hele op er der 20% rabat på sokkeopskrifterne til og med søndag d. 7. oktober med koden: LYKKEFANTSOCK
I have a special love for sock knitting, as it was socks that started this incredible knitting journey with my first true knitting project some 14-15 years ago.
That is why I am holding a Socktober knitalong over on Instagram with lots of lovely sock yarn prizes.
To participate you just need to knit socks from one (or more) of my sock patterns (they are all collected in this bundle on Ravelry) and post pictures with #lykkefantensoctoberkal18 – and then I will draw winners among the pictures every Friday in October.
To start it all of with style all sock patterns in my Ravelry store is 20% off to the end of Sunday 7th with the coupon code: LYKKEFANTSOCK
Jeg har været fotomodel i dag… eller det vil sige, at mine fødder har været fotomodeller. Jeg havde nemlig en aftale hos Woolspire med Heidi og Diana, for at vi kunne tage ensartede billeder af mine sokkedesigns.
I’ve played at being a photomodel today… or rather, my feet have been the models. The reason was that I had a work meeting with the lovely Woolspire ladies Heidi and Diana, where we were going to take pictures of a stack of my sock designs.
Jeg har indgået et samarbejde med Woolspire, hvor jeg dels har fået noget lækkert garn at lave nogle designs i, og dels bliver en del af mine opskrifter nu også lagt ud til salg på Woolspires hjemmeside. De bliver stadig liggende på Ravelry, men jeg får nu bare endnu en portal at være på, hvilket jo ikke er så dårligt.
I’ve made a cooperative agreement with Woolspire, where I’ve gotten some lovely new yarn to make designs in, and furthermore some of my designs will be available to buy as pdf-downloads from their home page. All my designs will stay on Ravelry as well, but this is another site to be on, which is a good thing from my point of view.
Tilbage til tjansen som sokkemodel. Det er nu overraskende hårdt at stå i diverse akavede stillinger for at få fødderne til at makke ret, men det er også ret sjovt og giver nogle ret spøjse “bag scenen” billeder. Der er dog kun et af dem, der er sluppet igennem den interne censur.
Back to the sock modelling. It is surprisingly hard to stand in a multitude of akward positions to make the feet (and thus the socks) look nice, but it is also rather fun, and as an added bonus you get to have really bad “behind the scene” photos of yourself! Only one of them survived my internal censorship..
Det var en hyggelig eftermiddag, og jeg tror vi fik taget nogle gode billeder af alle modellerne – hvilket ikke kun var sokker. Jeg nåede nemlig lige akkurat at blive færdige med et par halvhandsker i Lamora fra Lanecardate. Dem håber jeg snart at kunne vise jer.
It was a productive and really fun afternoon, and I think we got good shots of all the knitting – which weren’t all socks. I just managed to finish a pair of fingerless gloves in Lamora from Lanecardate, so they could be photographed as well. I hope to be able to show you them soon.
Sokkestrikning er min afslapningsstrik. Det første jeg strikkede var sokker, og jeg vil tro, at jeg strikker sokker til den dag jeg stiller træskoene (med eller uden striksokker i). Der har nu været en længere pause i min sokkestrikning (eller i hvert fald i antallet af færdige sokker), fordi jeg (ikke overraskende) havde gang i lidt for mange ting. Men rejser er en herlig motivation og sokker så yderst praktiske, så jeg har atter fundet sokkestrikkelysten.
Sock knitting is my go to relaxation knitting. The first thing I ever knit was socks, and I’ll bet my needles that the last thing I knit will probably be socks as well. There have been a rather long pause in my sock knitting (or rather in the number of finished pairs), mostly because I’ve had a bit of a break from knitting, but probably also because I’ve got quite a few projects going at the same time. But as mentioned before, travelling makes for a rather good motivation for simple knitting, which is where socks win big time. And since I’ve travelled quite a bit lately, I’ve relocated my sock knitting mojo.
På den seneste rejse blev jeg færdig med et par enkle og dejlige sokker – mission “Fyld sokkeskuffen” er dermed på rette spor. De er strikket på pind 2½ mm i Schachenmayr Regia Mix-it Color fv. 09383 og vejer nette 71 g. Flere har snakket om at farven ligner det svenske flag, men i mine øjne er det mine Tardis-sokker! Min søster var meget flink og lå og luftede fødderne som sokkemodel, mens jeg legede med indstillingerne på mit nye kamera.
While I was on my latest little journey, I finished a pair of simple and quite lovely socks – the mission “Restock the sock drawer” is thus underway. The new socks are knit on 2½ mm needles in Schachenmayr Regia Mix-it Color (col. 09383) and weighs 71 g. I adore the colour and in my mind I see them as the Tardis socks. My sister was very kind (even when she knew the socks were for myself) and rather patient as she lay on the rocks and aired her feet as the sock model, while I played with the settings on my new camera.
Jeg havde selvfølgelig fuldgarderet mig og medbragt endnu et nøgle sokkegarn (og diverse andre strikkeprojekter) i kufferten. På flyturen hjem blev der strikket en del, men jeg fik også en ekstra oplevelse, idet vi sad ved nødudgangen og stewarden var så flink at vise, hvordan man åbnede døren, hvis der nu skulle blive brug for, at vi skulle hjælpe (det blev der heldigvis ikke).
There was no cause for panic since I of course had more sock yarn (and several other projects) with me, so I immedieately cast on for a new pair. I got a fair bit of knitting done on the homeward flight, but I also got a rather unusual (for me) experience. We had seats at the emergency exit (the glorious leg space), so the steward kindly showed us how to open the door in an emergency. Luckily we didn’t need it, but it was fun seeing anyway.
Magens fødselsdag nærmer sig, og jeg må hellere se at få hans ægtepagtsbestemte sokker strikket færdig (og så snakker vi ikke nærmere om, at de oprindeligt var tænkt som julegavesokker). Garnet er Misty Alpaca Hand Paint og pindene er mine uknækkelige kulfiberpinde (Knit Pro Karbonz). Jeg mangler kun en halv sok, så det burde ikke blive alt for snævert. Problemet er snarere, hvad han så skal have derudover…
The Mate will soon celebrate his birthday, and I’d better get his socks (as per article one in the marriage settlement) done – and let’s not talk about how I originally planned these as a Christmas gift. The yarn is Misty Alpaca Hand Paint and the needles are my unbreakable carbon DPNs (Knit Pro Karbonz). I only need to get another half sock done, so it should be more than doable. The problem is rather what to get him besides the socks…
Øj, jeg kiggede lige i mit lagerstyringsark for at se, hvornår jeg sidst var blevet færdig meget noget strikket. Det viste sig at være tilbage i februar, hvilket egentlig giver meget god mening, idet det er før flytningen. De sidste par sokker jeg blev færdige med er så endnu længere tilbage (i starten af december), så det er på høje tid, at der atter dukker strik op her på kanalen.
I just dug through my stash-keeping spread sheet to find out, when my last finished knit … well was finished. It turned out to date back to February, which actually makes sense, since it was just before we moved house. The last finished pair of socks is even further back (in early December), so it is high time that knitting and especially knitted socks return to this blog.
Det er blevet til et par restesokker i ankelsokkelængde til en god veninde, der ikke bryder sig om lange sokker. Jeg løb tør for garn (MacKintosh Celtic, et nu desværre udgået garn) nær tåen af sok nummer to, men havde heldigvis noget mere i en anden farve. En lilla tå behøver ikke at være en dårlig ting. Jeg begyndte på dem lige efter flytningen, så strikkehastigheden har ikke været høj. Men lysten er langsomt på vej tilbage, og nu er da der en UFO mere, der ikke roder i område 51, men er klar til at varme et par fødder på en kølig efterårsdag.
Der er kommet vildt mange kommentarer på giveaway posten med Lenes nye hæfte – og tusinde tak for det – men hvis du nu ikke skulle have set den og gerne vil have chancen for at vinde hæftet kan du stadig nå at lægge en kommentar på blogposten inden dagens udløb.
The finish is a pair of socks in left-over yarn. The are for a good friend, who loves handknit socks, but loathes long socks, thus the ancle lenght. I ran out of yarn (MacKintosh Celtic, a sadly discontinued yarn) near the toe of sock number two, but I had a bit in another colour. A purple toe luckily doesn’t have to be a bad thing. I remember starting these just after we moved, so my knitting speed has been at snails pace. But the enjoyment is coming back and knitting and me are slowly warming to each other. And thus another UFO has left area 51 and is ready to warm a pair of feet on a cool autumn day.
There are are many lovely comments already on the giveaway post with Lene Holme Samsøe’s new booklet, but if you haven’t seen it before and still wants in on the chance of winning the booklet (in Danish), there is still a chance to leave a comment on the blog post before the end of today.
Jeg nåede at blive færdig med et par ting op mod jul, som jeg ikke har blogget om endnu. En forhindring er altid muligheden for et ordenligt billede. Det lykkes nemlig ikke altid at lokke nogen til at fotografere, og selvportrætter er jeg notorisk dårlig til, men har måtte ty til et af slagsen alligevel.
I managed to finish a few things in the weeks before Christmas, which I haven’t blogged about before. One of the challenges have been the possibility (or lack of the same) of getting a good or at least decent picture. I don’t always succeed in my attempts at ensnaring a volunteer, and I notoriously dislike self portraits (at least of me), but I’ve had to live with one in this post anyway.
Den første færdige ting er den lækre hue, der blev strikket som en mysterie strik-along. Opskriften er Woolly Wormheads og den er velskrevet og god og med en masse god information undervejs. Det var det første stykke mysteriestrik jeg nogen sinde har prøvet, og jeg må sige, at jeg nød det temmelig meget. Det var hyggeligt at strikke en “portion” af gangen og ikke bekymre sig om flere. Jeg tror nu ikke, at jeg bliver den helt store mysteriestrikker, med mindre jeg kender designerens arbejde godt, men Woolly’s huer er fine og fascinerende, og jeg har faktisk købt adskillige opskrifter med tanke om at strikke nogle stykker til migselv, når jeg får fundet lidt tid (note til mig: find tid!). Der skal egentlig en knap på kanten, men det har jeg ikke fået taget mig sammen til, og huen bliver flittigt brugt alligevel.
The first finish is the KAL mystery hat of 2012 by Woolly Wormhead. It was my first ever mystery knit and I must say I enjoyed it immensely. I don’t think I’ll go much for mysteries unless I know the designer well, but Woolly’s hats have always fascinated me and I’ve actually bought several more patterns for when I get time to knit hats for myself (note to self: must find some time!). It is intended to have a button on the brim, but I haven’t gotten around to a) finding one and b) sewing it on, but the hat is my favorite and much used anyway.
- Mystery Hat (Ravelry project)
- Opskrift/Pattern: Encircle by Woolly Wormhead (Ravelry link)
- Garn/Yarn: 100 g Lana Grossa Pashmina
- Pinde/Needles: 4mm
- Noter/Notes: jeg strikkede båndet noget længere og strikkede en hel gentagelse mere af mønsteret i omkredsen for at få den til at passe til mit grødhovede, og det var godt, for jeg ELSKER den hue! / I knit the brim quite a bit longer to accomodate a whole repeat more of the pattern in the “body”, just to make it fit my rather large head, and that’s a good thing cause I absolutely LOVE it.
Det andet færdige projekt er såmæn bare et par sokker, men nogle dejlige nogle af slagsen. Strikket i selvstribende garn i glade farver og så er der endda glimmer i (!). Det var også dette par, der i deres spæde begyndelse var med mig på cykel fra Odense til København, men resten af parret er strikket til møder og kursus, så strikketøjstilværelsen var ikke helt så glamourøs alligevel. Parret er allerede taget i brug af migselv, for det var på høje tid, at der blev suppleret lidt i sokkeskuffen. Flere detaljer (bl.a. om garnet) kan findes på sokkernes projektside på Ravelry.
The other December finish is nothing more than a pair of socks, but a lovely pair all the same. They are knit in a selfstriping yarn in happy colours with sparkles in it (!). These socks where with me on a bike from Odense to Copenhagen, but the rest is mostly knit in meetings and lessons, so the life of a wip wasn’t all glamour. They have been added to my sock drawer and are already well used (the sock drawer is rather empty at the moment due to many socks in need of darning). More info (ex. about the yarn) can be found at the project page on Ravelry.
Ulla udfordrede sokkestrikkerne til at vise familiens beholdning frem fordelt på de respektive individer. Lena tog tråden op med stil, og det vil jeg da også gøre. Så her er den store sokkeoptælling.
Ulla challenged the sock knitters to show the household count of socks divided in piles per individual owner. Lena took up the challenge with style, and I’m following suit. Thus begins the great sock count.
Først er der mine. Der er 10 par (kun 9 på billedet, da sokkesæsonen er i gang, og jeg derfor har et par på fødderne). Særligt udmærket er de lyserøde sokker, som min mor strikkede til mig før jeg selv lærte at strikke (dvs. præ 2004!), og det miderste par, der faktisk er det andet strikkeprojekt nogensinde (det første var også sokker, og det par eksisterer også endnu).
First there are mine. There are 10 pairs (only 9 are in the picture, as the sock season is in full swing and I was wearing a pair). Of special notice are the ligth pink socks, which my mother knitted for me before I learned to knit myself (i.e. pre 2004!), and the middle pair, which actually is my second knitting project ever (the first also was a pair of socks and that pair also still exists).
Så er der Magens. Han har 9 par. Sidste vinter døde flere par, så han har været prioriteret i sokkestrikningen på det sidste. Der er flere af de øvrige par, der nok har begrænset levetid, de er i hvert fald blevet stoppet mere end en gang.
Then there are the Mate’s socks. He owns 9 pairs. Last winter several pairs went to the sock skies, so he’s had the sock knitting priority lately. There are probably a couple of pairs, which are in risk of a short life as they have already seen heavy wear and have been darned more than one time.
Jeg kan ligeså godt indrømme, at ingen af ungerne har hjemmestrikkede sokker. Jeg har strikket et par til MM, da han var mindre, men kan egentlig ikke finde dem. Jeg må høre, om han har lyst til et par nu. LB kan nok klare sig med sælskindssutsko denne sæson. Men hvad er det så for nogle sokker på det sidste billede? Jo, det er såmæn mine sidste 8 par… der alle trænger til stopning af huller (i mere eller mindre grad). Det er mine “tøsesokker” der har været favoritter, bl.a. fordi de er strikket i luksusversionen af sokkegarn (de fleste af de ovenstående er i Coops betongarn). Måske jeg skulle tage og få stoppet dem, for så ser min sokkeskuffe da slet ikke så bar ud alligevel.
I might as well admit that neither of the boys have any handknit socks. I knit a pair for MM when he was a baby, but can’t find the now. I think, I’ll have to ask him if he’d like a pair or two. LB will have to manage with his seal fur booties this season. But what about the socks in the last picture then? Well, those are my last 8 pairs… which are all in need of darning (in varying degrees). These are my girlie socks, my favorites, among other things because they are knit in soft and luxurious sock yarn (most of the above are the local sock yarn equivalent of concrete). Perhaps I should get a grip and start darning them. At least it would stop my sock drawer from seeming so bare.
Det er ved at være længe siden, at jeg har præsenteret noget helt almindelig hyggestrik. Det er nu nok mest fordi, jeg har så mange hyggestrikketing igang, at der er længe mellem noget bliver færdigt.
Jeg har fået et par sokker færdige i dag. Et par bløde og dejlige sokker i glade, varme farver. Jeg har strikket på dem mange steder, og jeg tror, de vil minde om alle oplevelserne, når de varmer fødderne. Jeg har strikket på dem i Operaen, da jeg var inde og høre Wagners “Parsifal” (fantastisk aften).
It’s been a while since I’ve shown you something that could be categorized as plain cozy knitting. Probably because I’ve got so many just-for-the-fun-and-relaxation-knitting projects on the go that there it takes time for any one of them to be finished.
I’ve finished a pair of socks today. A wonderful soft and lovely pair in warm colours. I have knitted on them a lot of places, and I think they will retain the memory of all the experiences, when they warm the feet. I have knitted them, while in the Opera in Copenhagen and heard Wagner’s “Parsifal” (a fantastic evening).
Jeg har strikket på dem, mens MM legede blandt de andre børn i zoologisk have. Jeg har strikket på dem til 2 skønne barnedåbe hos venner og familie. Jeg har strikket på dem, mens vi snakkede huskøb, og mens vi kiggede på køkken og bad. Jeg har strikket på dem, når jeg sad og slappede af i sofaen om aftenen, mens Magen og jeg hyggede til SG-1 maraton, og jeg har strikket på dem, når vi kørte på tur med drengene. Jo, der er skam gode minder og rolige øjeblikke gemt i disse sokker.
I’ve knitted them, while MM played among the other kids (both human and animal kind) in the zoo. I’ve knitted them while celebrating 2 beautiful christenings among friends and family. I’ve knitted them while discussing our new house, and while we looked at kitchen and bathrooms. I’ve knitted them as I sat and relaxed in the sofa in the evenings, as the Mate and I enjoyed a SG-1 maraton, and I’ve knitted these socks almost everytime we have gone on a little trip with the boys. Oh yes, good memories are aplenty in relation with these socks.
Nu skal sokkerne så opsuge endnu flere gode minder i takt med, at de bliver brugt. Mon ikke de når at opleve endnu mere på fødderne, end de gjorde på pindene? Man kan jo håbe.
Now the socks are going to gather even more happy memories as they are worn. One can at least hope that they will do that.
- Purple rain socks (Ravelry project)
- Opskrift/Pattern: Papillotes by Rose Hiver (Ravelry link)
- Garn/Yarn: MacKintosh Yarn Celtic Sock, col. Freya 1, 70 g
- Pinde/Needles: 3mm
Efter en hel måned væk fra bloggen kan man godt have lidt svært ved at starte op igen. Det var nu en dejlig pause, og jeg er kommet godt tilbage til arbejdslivet, men må indrømme, at jeg faktisk har været for træt til at strikke om aftenen (!!!). Det har taget mig en hel måned at strikke den sidste sok i et par, men i det mindste har jeg så noget at vise frem her. Så må vi se om de lyse nætter kan give anledning til lidt mere strik.
After a whole month away from the blog it can seem a bit daunting to start blogging again. It was a good break, and I’ve returned full force to my work life, though I have to admit that I actually have been too tired to knit (!!!) when I came home most evenings. It has taken me a whole month to knit the last sock in a pair, but at least I now have something to show here again. Now we just have to see if the summer nights can help me knit a bit more.
Det er årets første par sokker til Magen, som greb chancen med kyshånd, da han blev spurgt om han ville kunne lide dem. For ærlig talt er jeg selv ikke specielt vild med farven, men så kan han heldigvis lide dem. Garnet er nu skønt, men indfarvningen gør at man skal vælge sit mønster med omhu for ikke at få “pooling” altså store plamager med ens farver. Heldigvis er Jaywalkers altid god til at få den slags garn til at se pænere ud i sokker.
It is the first pair of socks for the Mate this year. He caught the opportunity for new socks with joy when I asked if he would like them. To be perfectly honest I don’t much like the colours myself, but he does and then all is well. The yarn itself is quite wonderful, but the dying forces you to pay attention to choice of pattern to avoid pooling. Luckily Jaywalkers is always a good pattern to make such yarn look pretty in socks.
- Red Jaywalkers (Ravelry project page)
- Opskrift/Pattern: Jaywalkers by Grumpedina (Ravelry link)
- Garn/Yarn: Socks That Rock Lightweight, col. Knitters Without Borders, 121 g
- Pinde/Needles: 2½mm
Jeg brugte rub og stub af garnet, noget jeg virkelig godt kan lide. Men det krævede også, at jeg trævlede tåen på første sok op og strikkede den igen, hvilket faktisk var en god ide, da den var blevet en smule for lang.
I used every last bit of the yarn, which I really rather like. But it also required that I ripped out the toe of the first sock and reknit it shorter, which actually was a rather good idea since it was a bit too long.
lykkefanten.com 