Tja, det bliver endnu en billedloes blog… har indtil videre vaeret noedt til at tage mig til takke med internet med moentindkast og uden usb-porte… men billedmangelen varer kun til, jeg finder en internetcafe med traadloest net. Saa kan den lille baerbare nemlig brilliere lidt.

Har indtil videre travlt med at nyde hvert eneste sekund hernede – der er masser at se og gode ture at gaa, saa strikketoejet lider en smule af mangel paa opmaerksomhed. Der sker nok noget i aften, for dagen i dag har vaeret den vaadeste, man kan forestille sig, saa aftenen bliver tilbragt med strikketoej og hygge i dinner hall’en.
Det der regnvejr har nu ikke forhindret os i at gaa nogle gode ture og se en masse. Vi har vaeret oppe ved de to “beroemte” gletsjere her paa sydoeen, nemlig Franz Joseph og Fox. Vi gik dog kun helt op til Fox, men hvor er de dog smukke og en smule aerefrygtindgydende. Man bliver mindet om, hvor store kraefter der er paa spil i naturen. Jeg elsker det!

I morgen gaar turen op over bjergene til (forhaabentligt 7-9-13) bedre vejr til Wanaka, som bliver base i et stykke tid. Saa kan der forhaabentlig komme billeder osv. herpaa ogsaa.

Hmmm, faar virkelig testet vandtaetheden af vores telt lige nu…

Tja, det kan vel naesten ikke vaere bedre! Vi er nu paa sydoeen og har sat teltet op for foerste gang paa vores lange tur… det er bare saaaaaaa dejligt! Hvordan det bliver at leve i det i seks uger er saa en anden ting (og jeg har allerede opdaget adskillige ulemper ved at vaere inkarneret strikkeentusiast og samtidig fanatisk telttilhaenger – strikketoej goer sig altsaa ikke saa godt i telt – i hvert fald ikke et i vores stoerrelse).
Men jeg har strikke i dag alligevel – faergeoverfarten tog mere end 3 timer og havde rig mulighed for strik – og utrolig flotte udsigter.

Ikke mere for denne gang – internettet paa denne campingplads er dyrt! 😉 God vind til alle i det danske efteraar (og andre steder).

Endelig blev vi færdige med eksamenerne! Så nu er der officielt feriestemning i den danske koloni (bestående af mig og kæresten) i Palmerston! I morgen tager vi afsted på vores cirkumnavigation af Sydøen – og vi GLÆDER os.
Inden da, er der mindst 1000 ting, der liiiige skal klares. Bl.a. pakning og rydden op og gøren rent og senden pakker til Danmark. Men også nogle af de lidt mere hyggelige, som at vinde garn op og pakke strikketøj osv. 😉

Jeg glæder mig nemlig til at kunne strikke som en gal uden at få dårlig samvittighed over alt det seriøse, som jeg burde gøre – jeg har nemlig studiefri til d. 1. februar nu. Det er lige til at holde ud at tænke på. Jeg tog også lidt forskud på glæderne i går aftes og sad og nød afslapningens kunst! Det var meget rart.

Er for øvrigt kommet over halvvejs med maori (måler nu 66cm), men kan stadig ikke helt finde ud af om det er til mig selv eller til en endnu uspecifik julegaven…. jeg har heldigvis lidt tid endnu, til at finde ud af det.

Så er det i morgen, at der er sidste eksamen – og dermed også i morgen, at der er SOMMERFERIE! Det første er skidt (da jeg ikke har forberedt mig særlig godt) og det andet er godt!

Jeg bruger godt nok strikning som afstressning lige for tiden. Men det virker, så det er jo godt.
Har fået strikket lidt på Kraka i de sidste par dage, selvom det jo ikke ser ud af meget, når man kæmper sig igennem et par enkelte pinde. Det er ikke fordi mønsteret er svært, men fordi en pind faktisk er meget, meget lang, når der sidder 368 masker på den (kunne ikke lade være med at regne det ud). Men Kraka er altså 55 cm langt/dybt lige nu, og mønsteret siger, at det skal være 80 cm, så der er et stykke vej endnu. Jeg tvivler nu på, om der er garn nok, for jeg strikker på nogle lidt større pinde – ved ikke helt hvad effekten på længden bliver. Effekten i mønsteret virker nu meget godt på større pinde – det bliver lidt mere luftigt.

Jeg glæder mig godt nok helt vildt til i morgen. Det bliver utrolig dejligt, sådan bare at holde helt fri og ikke bekymre sig om andet, end at have det vidunderligt 😉 (går næsten helt i selvsving ved tanken).

Noget der virkelig også har virket som et boost de sidste par dage, er at have lagt en counter ind her på bloggen. Det er jo lidt sjovere, når man kan se, at der er nogen derude i blogland, der har opdaget ens lille side 😉 Og mange tak for søde kommentarer, det gør jo så godt.

Tænk engang, om kun fire dage er den dejlige herre og jeg på vej til Sydøen og vores lange ferie – det bliver godt nok vidunderligt.

Så bliver der nok ikke lige så mange opdateringer her på bloggen, men jeg vil love at prøve at være på bare en gang om ugen (helt uden moderne teknologi kan man jo ikke leve…).

Skallerne her er samlet op på en strand nær Wellington. De er alle forskellige arter af Pahua, og jeg ved, at man med lidt fingerfærdighed kan slibe kalklaget af ydersiden, sådan at perlemoren også fremstår der. Det vil jeg i hvert fald prøve – men først når jeg er kommet hjem til DK. Skallerne bliver i mellemtiden pakket ned i postkassen – så er de forhåbentlig hjemme før mig.

Det er lykkedes mig at læse en smule op til eksamen – men det bliver vist ikke helt perfekt. Til gengæld holder jeg hårdt på retten til at slappe af om aftenen – helst med lidt strikketøj. Det gavner bl.a. kraka-sjalet, som stille og roligt nærmer sig afslutningen på 2. nøgle garn (ud af 3), men hvor er pindene dog lange nu!

Har også haft gang i vasketøjet i dag – det er altså lidt sjovt at kunne hænge vasketøj til tørre i solen d. 4. november. Jeg nyder godt nok varmen og solen hernede (og tænker på frosten og sneen i Danmark…).

Dette er så mit lager her i Palmerston… Og når man tænker på, at jeg kun er hernede i forholdsvis kort tid (og skal hjem med fly og baggage med vægtbegrænsning), så er det egentlig ikke så lidt… og så tæller lageret ikke en gang garn der er på pindene….

Men jeg har jo også snart 6 ugers rejse/ferie-tid, hvor jeg forhåbentlig får strikkelysten styret! Der er i hvert fald planlagt julegaver i lange baner.

En lille liste over herlighederne:

  • 4 store (200g) fed 10Ply ren uld, der sammen med det 5. fed er ved at blive til en lækker vintersweater til kæresten.
  • 11 fed Naturally Harmony, 10Ply, ren merino, til maori og andre halstørklæder, i farverne, creme, lysebrun, grå og mørkebrun.
  • 3 fed Merino&Fur (opposum pels er blandet i) i petroleumsblå også til et halstørklæde (og tre små nøgler rest af samme slags i andre farver.
  • 3 nøgler sokkegarn af mærket Ashford Tekapo i 8Ply
  • 1 nøgle rosafarvet Alpaca til Kraka sjalet (resten er på pindene)

Mon ikke der kommer lidt mere lækkert til lageret inden vi tager hjem? Det er altså svært at modstå, når kvaliteten er sååååå lækker og priserne yderst rimelige (hvis man ikke tænker på, at det skal fragtes hjem).

Ellers er det en af de dage, hvor vejret lokker og man ikke har lyst til at gøre andet (især læse til eksamen) end at hælde godt med solcreme på, snuppe en is fra frysere og lægge sig ud på græsplænen og nyde livet (måske med lidt strikketøj).

Se sådan skulle der altid se ud! Det har været en yderst behagelig dag – ikke mindst fordi der nu er en eksamen mindre at bekymre sig om – med masser af solskin.

Og når man nu befinder sig i New Zealand, så begynder man så småt at tro på det med hullet i ozonlaget.
Sad ude med strikketøjet i ca. 20 min. omkring kl. 2 og var tæt på at blive grundtigt solskoldet på den arm, der tittede frem… og jeg anser ellers mig selv for at være temmelig tykhudet. Nå, det hedder i hvert fald et grundigt regime med masser af solcreme fra nu af!

Er kommet 10 cm længere på tørklædet med maori mønster (fra nu af blot kaldet maori), selvom det er lidt mærkeligt at strikke på noget så uldent og varmt, når det absolut er shorts-vejr og ispinde ligger lige til højrebenet (de er for øvrigt også herligt billige hernede, isene altså).

Har ikke synderlig lyst til at begynde at forberede mig til den sidste eksamen (på mandag), men det skal jo gøres. Synes ærlig talt også, at jeg snart har fortjent ferie – havde kun 4 dage fra sidste eksamen i DK vi tog herned…. Til gengæld står den på seks ugers oplevelser fra om en uge (uuuhhh – kan næsten ikke vente).

Så er første ladning klar til afgang…
En ting ved at være så langt væk (min storebrors GPS sagde 17.800 km) er, at man skal tænke på, om man nu også kan have det hele med hjem igen… og når man lider af compulsive-garn-indkøbs-disorder…. ja så er konklusionen = NEJ. Og så må man jo ty til pakkepost.

Ud over diverse souvenir og nips og minder – og selvfølgelig noget af garnet (jeg er nødt til at beholde noget af det her, så jeg har noget at lave) – så bliver de første par gaver også sendt hjemad. Deriblandt disse sokker kraftigt inspireret af Harry Potter GOF (hint: Dobby har noget med sagen at gøre).

(og hvis der er nogen, der ikke kan se det, så forestiller det gyldne lyn og flyvende koste) 😉 De er strikket på pind 3 strømpepinde og efter egen opskrift og mønster.

En anden ting, jeg har moret mig med de sidste par dage er dobbeltstrik. Jeg faldt over teknikken, mens jeg kværnede mig igennem alle de dejlige strikkeblogs derude i cyberspace og tænkte “hvor er det en fed teknik, det må jeg prøve!” Som sagt så gjort, første projekt er på pindene og vanen tro, er der købt ind til et par stykker mere…

Halstørklædet er strikket i ren merino (garnet hedder Naturally Harmony) på pind 4 efter eget mønster.

Det er alt for denne gang – skal til eksamen i morgen og må hellere forberede mig en lille smule.

Tja, jeg troede jo egentlig ikke, at jeg skulle have min egen blog foerend jeg atter satte fod i Danmark…. men, men, men saadan kan man blive klogere.

Befinder mig lige nu i Palmerston North i New Zealand – deraf mangelen paa unikke danske bogstaver – i hvert fald naar jeg skriver blog fra Massey University.

Jeg var bare noed til at have en blog, saa jeg i god tid kunne melde mig til Nordisk Ven hos Britta Det er jo saadan en god ide, og saa er jeg endda hjemme i Danmark igen til januar.

Find me on Ravelry as Lykkefanten

Unknown's avatar

I have more than 100 patterns available on Ravelry.

Nerven Shawl pattern - buy now on Ravelry
Pearl Sisters Sweater pattern - buy now on Ravelry
Balance Shawl pattern - buy now on Ravelry

Copyright

This page is protected by copyright. Please do not use materials without my permission.

I respect other designer's copyrights and will not break them by copying or distributing patterns. Please do not ask me to.