You are currently browsing the category archive for the ‘Sewing’ category.
Jeg giver mig! En overlocker er et vældig smart og fikst stykke udstyr, som jeg faktisk må indrømme, at jeg rigtig godt kunne tænke mig. Jeg har ellers standhaftigt ment, at det da lød vældig smart, men at jeg alligvel sikkert ikke ville få sådan en brugt. Men nu har jeg prøvet at sy på en… og det havde den absolut øjeblikkelige effekt, at jeg nu længes efter at have sådan et dyr stående på sybordet.
Det hele begyndte med, at jeg skulle sy en t-shirt. Jeg havde ellers forsøgt at finde en nogenlunde brugbar købe-t-shirt, men der var ingen røde, upyntede t-shirts at finde, hverken her eller der. Så måtte jeg jo købe stof og finde ud af at sy en i stedet. Efter at have gransket mit mønster (Onion mønster 20035) opdagede jeg, at anvisningerne gik på, at overlocke stykkerne sammen. Det kunne jeg jo godt se, ikke kunne lade sig gør på min lille symaskine, og så måtte jeg jo finde på noget. Løsningen blev at indsmiske mig hos Nanna, der heldigvis godt ville lade mig komme forbi og sy trøjen sammen på hendes overlocker.
I give in! An overlocker is a really cool and useful piece of equipment, which I have to admit to have a craving for. I have long thought that ok, it sounded like a pretty cool machine, but I would probably never use it. But now I have tried sewing on such a thing… and the immediate effect is that I now long for the day, when an overlocker graces my sewing table.
It all started with my needing to sew a t-shirt. I had tried finding a suitable t-shirt in a shop, but to no avail, since apparently pure red, simple, unadorned t-shirts are unobtainable in the surrounding area. Well, then I had to buy fabric and sew one instead. After having looked more closely at my pattern (Onion pattern 20035), I realised that the directions were to overlock the pieces together. That wasn’t doable on my little sewing machine, so I had to figure out a solution. The result was that Nanna was gracious enough to let me come and use her overlocker to sew tother the t-shirt.
Det blev ikke kun til en, men to t-shirts. En i bomuldsstræk med et sejt tryk af flyvere, som jeg så på vej ud af butikken (Stof 2000 i Lyngby), og så måtte jeg jo tilbage til kassen, for MM ville elske en trøje i det stof. Den anden i helt enkelt rødt bomuldsstræk. Årsagen til den røde t-shirt er såmæn, at min ældste nevø synes, at De Utrolige er noget af det sejeste, og så skulle han da have en t-shirt med dem. De er ikke lige til at opdrive, men så kan man heldigvis trykke mærket selv. Opdagede dagen inden den skulle overleveres, at mærket ikke bare er gult og sort, men også orange og hvidt, så min version er vel nærmere en tilnærmelse. Jeg har brugt stoftryk fra Panduro og skar trykskabelonerne af et par almindelige plastiklommer.
De er blevet så fine, og både MM og nevøen blev glade. Finishen er super god, og jeg var også lidt chokeret over, hvor hurtig selve syningen var. Så nu står en overlocker meget højt på ønskelisten! Gad vide om Ulla ender med at have ret i, at jeg har en inden næste år?
The final result is not one, but two t-shirts. One in stretch cotton with a cool print of airplanes, which I only saw as I left the shop with the result that I turned around and went back to the cashier, because MM would simply love such a t-shirt. The other is a simple red one in strech cotton. The reason for the red t-shirt is simple. My oldest nephew thinks The Incredibles is the coolest thing ever, so of course I wanted to give him a t-shirt (it happens to be my favorite Pixar movie as well). Such t-shirts are not to be found commonly, but I thought the print couldn’t be too hard to do. The day before delivery I found that the logo isn’t just black and yellow, but orange and white too, so my version is more of an adaption. I used fabric paint from Panduro and cut out the templates in a couple of plastic sheets.
They turned out really well, and both MM and my nephew were happy with their t-shirts. The finish is really marvelous, and I am also a bit chocked that the actual sewing went so quickly. All this means that an overlocked is now rather high on my wish list! I wonder if Ulla will turn out to be right in her prediction that I had one before next year?
Familien var i Århus i sidste uge, og selvfølgelig var jeg lige omkring en enkelt lækker butik. Ikke en garnbutik, selvom jeg har hørt, at byen skulle have flere dejlige, men en brodeributik, nemlig Broderi Moderne. Jeg var på udkig efter en belønning for min indsats med daglig broderideadline i julemåneden (alle de mange tal på MMs julekalender), og jeg synes, det ville være mest passende at belønningen var et af Pelse Asboes fantastiske broderikits.
Our family went on a little trip to Aarhus last week, and of course I had to stop by a rather wonderful, crafty shop. Not a yarn shop, though I’ve heard that there are several worth visiting in the town, but an embroidery shop, Broderi Moderne. I was looking for a reward for my work through the Christmas month (all the numbers on MM’s advent calendar), and I felt it was most appropriate to have it be one of Pelse Asboe’s wonderful cross stitch kits.
Det blev så ikke kun til et, men til to kits. Det ene er den lille nålepude med det fantastiske lakridskonfektmønster på. Den er jeg fluks gået i gang med, for den er simpelthen for fin og sjov. Det andet er med trafikskilte, som vel passende kan blive til en pude til MMs værelse. Begge er designet af Pelse Asboe, som også betjente mig i butikken, hvilket jo kun gjorde oplevelsen endnu bedre. Jeg er i hvert fald yderst tilfreds med selvbelønningen i denne omgang.
I didn’t just buy one kit, but “had” to buy two. One is the little pincusion with the quirky and wonderful liquorice allsorts pattern. I started it as soon as we got home, as it’s almost too cute to bear. The other is for a pillow cover with trafic signs, which I’m planning on giving to MM for his room. Both kits are designed by Pelse Asboe, who also was behind the counter, when I visited, which made the experience even better. I’m very happy with this round of self rewarding.
I dag fejrer MMs børnehave fastelavn med hele udtrækket, og jeg har lige afleveret en glad og jublende og meget sød krokodille dernede, hvor han straks gik i gang med at “jage” de andre børn til stor jubel for alle. Gad vide, hvor meget tid han ender med at have tilbragt på maven i dag, når jeg henter ham i eftermiddag. Kostumet blev færdigt i går, hvor jeg endelig fik syet bukserne sammen.
Today MM’s kindergarten celebrates fastelav (shroveltide) with all that this entails, and I have just handed over a happy, singing and very sweet crocodile. He immediately started “hunting” the other kids to squeals of laughter and much fun for all. I wonder how much time he’ll have spent gliding along his belly when I pick him up in the afternoon. The costume was finished yesterday, where I finally sat down and sewed the pants together.
Bukserne er syet efter MiniKreas grundmodel for posebuks og resten af kostumet er syet efter fri fantasi. Bukser og (de mange, mange) takker er af fleece, mens “skindet” til hoved, hale og arme er kogt uld. Halen tages på som en kappe, der lukkes over brystet med velcro, armene lukkes også med velcro om underarmene. Hovedstykket er monteret løst ovenpå en kasket og har et kraftigt stykke pap som afstivning af munden. Tænder og øjne er også af kogt uld (herligt materiale). Jeg købte alt stoffet hos Fingerbøllet i Farum. Det er det allerførste fastelavnskostume, jeg har syet, og jeg synes, at det tegner godt for fremtiden.
The pants are sewn after the basic baggy pants pattern from MiniKrea and the rest of the costume is sewn from fantasy. The pants and the (many, many) pieces of ridge are made of fleece, while the “skin” for head, tail and arm pieces are made in a felted wool fabric. The tail is made as a cape and closed on the front with velcro, and the arm pieces are likewise closed with velcro. The head is mounted on a cap and has a sturdy piece of cardboard to hold out the snout. Both eyes and teeth are from felted wool too (wonderful material). I bought all the fabric at Fingerbøllet in Farum. It is the very first costume I’ve ever sewn, and I think it bodes very well for the future.
Der skal mange små stykker til at skabe en god krokodille. Men MMs krokodillekostume er godt på vej. Nu mangler jeg bare bukserne og ærmeskånerne og så er kan klar til at gå til angreb på fastelavn i børnehaven om en uge. Jeg glæder mig meget til at se, hvad han siger til det, når han kommer hjem i dag. Indtil da vil jeg sy videre og nynne alle de børnesange jeg kender, hvor der indgår krokodiller … “Hvis du ser en krokodille i dit badekar…”
… are needed to create a good crocodile. But the costume for MM is almost done (we celebrate “Fastelavn” with costumes and dressing up and trick or treating in February). I just need to sew the pants and the arm decoration and he’ll be set to attack at the celebration in the kindergarten next week. I really look forward to seeing his face, when he sees it later today. Until then, I’ll sew on and sing all the childrens songs I know featuring crocodiles.
Min mellemste nevø havde fødselsdag i går og fyldt 3 år. Jeg bestemte mig for, at han skulle have noget hjemmelavet og forhåbenligt lidt sejt, så det er blevet til et par posebukser mere, der forhåbentlig vil fornøje vildbassen. De er blevet dejligt drengede bl.a. med udrykningskøretøjer i lommerne, og jeg håber, han vil kunne lide dem. De er syet i en lidt kraftig bomuld og mønsteret er det sædvanelige fra MiniKrea.
My middle nephew turned 3 yesterday. I decided that I wanted to give him something crafted and hopefully cool, so I made another pair of baggy pants for him, which hopefully will suit the energy bomb that he is. They are pretty boyish with emergency vechicles in the pockets, and I hope he’ll like them. They are sewn in a slightly heavy cotton and the pattern is the usual from MiniKrea.
MM er blevet så stor, at han begynder at synes om udklædning, så efter lidt forhandlinger (nej skat, jeg kan ikke lige se, hvordan du kan klæde dig ud som tog) har vi aftalt, at han skal være krokodille til fastelavn. For ikke at komme alt for meget i tidsnød, der er trods alt kun lidt over 3 uger til, var LB og jeg på udflugt til min yndlingsstofpusher og købe forsyninger. Jeg har en plan i hovedet, og jeg håber bare, at mine evner også rækker til at få den ud i virkeligheden. Indtil videre har jeg klippet krokodillebenene = bukser, men det er jo også den nemmeste del.
MM has gotten so big that costumes now are interesting, so after a bit of negotiations (no darling, you can’t be a train) we’ve settled that he’d like to be a crocodile for shroveltide (which in Denmark is celebrated by dressing up in costumes and go trick and treating). To avoid stressing out because of lack of time, LB and I headed to my favorite fabric pusher yesterday to buy materials. I have a plan… and I just hope that my skills are up to the task of translating said plan to reality. So far I’ve cut out the parts for the crocodile legs = pants, but then that is the easy part!
Nogle gange er det en herlig ting at have et stoflager og en symaskine. Det har i hvert fald gjort, at MM nu har et sæt nattøj mere, hvilket var yderst tiltrængt. Egentlig var det meningen at stoffet skulle bruges som bagsiden af et tæppe, men da MM så det ville han gerne have et par bukser i “Babapapa”, som han kalder de små spøgelser, og så var det jo svært at sige nej.
Sometimes it is a glorious thing to be the owner of a sewing machine and a fabric stash. At least it enabled me to make a set of pj’s for MM, which he sorely needed. Actually, I had inteded the fabric to become the backing of a blanket, but MM took a shine to the “Babapapa” (as he calls the ghosts), and then it was rather hard to say no.
Mønsteret til bukserne er det sædvanelige posebuksmønster fra MiniKrea, men uden elastik i benåbningen fordi en natbuks godt må være løs. Blusen er lavet udfra grundblusemønsteret i “Børnetøj du selv kan sy 0-4 år“. Begge dele er lavet i str. 4 år, men gjort en smule smallere, da MM er lang, men slank.
The pattern for the pants is the usual baggy pant pattern from MiniKrea, but without elastic in the leg opening, as I think a pj bottom is better if it’s loose around the legs. The top is made from the basic shirt pattern from the book “Børnetøj du selv kan sy 0-4 år” (Childs clothes you can sew yourself, 0-4 years). Both pieces are made in size 4yo, but made a bit smaller in the width, as MM is tall but slim.
Stoffet er bomuldsflonel, så det er blevet et dejligt blødt og lunt sæt. Jeg har brugt et par rester stof med hundeprint til kanten på ærmerne og indersiden af lommerne. Endelig er blusen og lommerne kantet med sort kantebånd.
Det er første gang, jeg syr en bluse, og jeg er rigtig glad for resultatet. Jeg lærte flere nye ting, som for eksempel at sy bånd over sømme og stikke sømme ned, hvilket giver et ret flot resultat. Jeg udnyttede også den nye kunnen på bukserne, som så også er blevet flottere. Lige så stille bliver jeg bedre til at sy, og måske tør jeg give mig i kast med en nederdel til mig selv inden længe. Dog vil jeg indrømme, at kantebåndet ved slidsen godt kunne være blevet bedre, men det er ok af et første forsøg.
The fabric is cotton flannel, so the pjs are nice and soft. I used a couple of leftovers with a dog print for the rim of the sleeves and the inside of the pockets. As a finish, the top and the pockets are trimmed with black.
It is the first time I have sewn a top/shirt, and I am very happy with the result. I learned several new things, for example to sew a trim over the edges and to stitch down a seam, which gives a rather neat finish. I used the newly acquired skills on the pants as well, which also made those prettier. Slowly my skills in sewing increases, and perhaps I’ll gain enough skill (and courage) to attempt a skirt for myself before long. Though I’m getting better, I’ll admit that the edging around the neck of the top is far from perfect, but at least it’s ok for a beginner.
Tænk en gang, jeg nåede hele vejen i mål! Jeg er ikke sikker på, at jeg nogensinde vil stille an med sådan en mission igen, for der er godt nok gået mange timer fra alle mulige andre decemberting. Men det er en god og rar følelse… broderiet er færdigt! Jeg siger mange, mange tak for alle opmuntringerne, uden dem var jeg nok ikke nået hele vejen. Glædelig jul ønskes I alle fra mig og mine.
Would you believe it, I made it all the way! I am not sure I ever will attempt anything like this again, because more hours than I care to admit have gone into this project and have thus been taken from a multitude of other December related things. But it is a good and wonderful feeling… the embroidery is done! Many, many thank yous for all the lovely comments, without which I wouldn’t have made it to today. I wish you all a very merry Christmas.
Lige ved og næsten! Tænk en gang, nu mangler jeg bare 24, og det tror jeg, jeg når inden dagslyset er væk i dag. Det er nemlig min deadline, for der er ingen grund til at tro, at jeg kan nå noget i morgen… jeg har egentlig heller ikke lyst, for der skal jeg bare være sammen med hele min dejlige familie og lege og hygge og spise mig halvt kvæstet i lækker julemad (ellers er det jo ikke rigtig jul). Det er så dejligt, at I har heppet så meget på mig, for det har hjulpet mig til at blive ved, også selvom det af og til så en kende urealistisk ud (i hvert fald i min ende af tingene).
Almost there! Would you believe that I only lack number 24? I’m positive that I’ll get that done before daylight is gone today. That is my deadline, as there is no reason to believe anything will be done tomorrow… I don’t feel like doing embroidery tomorrow either. Tomorrow is for being with my family and enjoying the holiday, playing and laughing and eating more good food that is good for me (otherwise it isn’t really Christmas). Thank you all for cheering me on, it has helped me more than I can say, especially on the days, where it looked rather unrealistic (at least in my neck of the woods).
Mentalt går omkvædet lige nu på “jeg tror, jeg kan, jeg tror, jeg kan, jeg tror, jeg kan…” og faktisk tror jeg på projektet nu, for dagens tal var det der manglede allermest, og alligevel nåede jeg det.
Mentally the refain is on the theme of “I think, I can, I think, I can, I think, I can…” and actually, I do think I’ll be able to finish this project on time, as today’s number was the one with most work left to do… and I still made it.
Så mangler der kun 3 tal… samt julehygge med MM, de sidste julemadsindkøb, togture og passende afsyngning af “Kender du den om Rudolf” som MM har lært at synge i børnehaven.
Only 3 more numbers to go… and to finish while playing with MM, buying the last things for the Christmas food, riding trains and suitably singing “Rudolf the red nosed reindeer”, which MM has learned to sing in kindergarden.
lykkefanten.com 