You are currently browsing the category archive for the ‘Uncategorized’ category.
Der har været gang i pindene. Sokkerne er nærmest fløjet af (men der var jo også mange mere end halvfærdige par…) og så har jeg også nået en lille hue, men først sokkerne.
I have knitted like the wind. Socks have flown of the needles (the fact that many of them where almost finished pairs might have helped) and I’ve also thougth up a new hat, but socks first.
Opskrift: Spiraler og London Man, begge af egen ide. Tidligere set her.
Pattern:Spirals and London Man both my own patterns, they have earlier been seen here.
Materialer: Spiraler er i Arwetta strømpegarn, strikket på pind 2½mm og med et forbrug på 66 gram. London Man er strikket i en herregrå Regia på pind 3mm og med et forbrug på 74 gram.
Materials: Spirals are knitted in Arwetta sock yarn, usage 66 grammes, on 2½mm needles. London Man are knitted on 3mm needles in a gentleman grey Regia.
Jeg elsker egentlig at strikke strømper så det kan undre, at det tog så længe at bliver færdig med de par… måske har antallet af igangværende projekter noget med sagen at gøre?
I really love to knit socks, so I wonder why I took so long with these. Maybe the sheer number of wips can be part of the problem?
Opskrift: Tane’s Leaves af migselv. Jeg tegnede egentlig mønsteret til et par sokker, men det klæder egentlig huen ret godt. Tane refererer til Tane Mahuta over- og skovguden for Maori på New Zealand. Det er også navnet på det største kauri træ i New Zealand.
Pattern: Tane’s Leaves by self. I originally drew the pattern to use in a pair of socks, but I kinda like it better as a hat. Tane refers to Tane Mahuta top- and forest god of Maori mythology. Also the name of the largest kauri tree in New Zealand.
Materialer: Jeg har brugt resterne fra Efeu huerne, nemlig Merino Naturuld og Organik i alt ca. 70 gram. Jeg har strikket på to rundpinde str. 4½mm.
Materials: I’ve used up the leftovers from the Efeu hats, so this one is knitted in Merino Naturwolle and Organik. Total usage ca. 70 grammes. I’ve knitted in the round on two circs size 4½mm.
God eller grel? Meget god. Den passer perfekt (til mig) og jeg elsker den allerede. God varm og så tror jeg endda, at jeg kommer til at se rigtig godt ud, når jeg skal stå på ski næste gang.
Hot or Not? Definetely Hot. It fits me and I love it! I think I’ll look very good when I go skiing next time 😉
Jeg har haft en skøn weekend! Turen til Bornholm var vidunderlig og det var virkelig hyggeligt at være sammen med de tre musketerer. Der blev strikket (surprise) og hygget og leget med motoriseret værktøj (jeg blev en haj til motorsavsføring) og i det hele taget slappet af.
Vi var også heldige med vejret og blev budt på et par helt fantastiske solnedgange!
Strikkemæssigt er det gået ganske godt. Spiral sokkerne og intarsia sokkerne er helt færdige, jeg er kommet videre på både Viking 3 og London Man og endelig er der også blevet strikket på Mermaid og Fisk (det mere maritime indlæg).
I have had a wonderful weekend! The trip to Bornholm was wonderful and the pleasure of being with the three musketeers is not to be underestimated. We knitted (surprise) and talked and enjoyed ourselves and played with motorised equipment (I was pretty good at handleling the chain saw) and just relaxed. We were also lucky and got two amazing sunsets!
Knitting-wise I have made some progress. Both the Spirals and the Intarsia socks are finished, I have made good progress on both Viking 3 and London Man and finally I’ve knitted some on both Mermaid and Fisk.
Opskrift/Pattern: Inlaid Squareness frit efter migselv og med detaljer på hvordan man strikker intarsia fra en af mine mange grund-strikkebøger. Inlaid Squareness by myself and with help to do intarsia from one of my many knitting books.
Materialer/Materials: Sokkerne er strikket i Arwetta strømpegarn (jeg glemmer hele tiden hvor superlækkert det er) på pinde 3mm. Der er brugt 70 gram. I’ve knit the socks in Arwetta sock yarn, which as always is a total and divine pleasure. Needles 3mm and 70 grammes of yarn.
God eller grel/Hot or not: Det er en klar success, for jeg elsker dem allerede. Og hvem siger at sokker behøver at være ens for at være et par? They are so hot, because I’m already in love with them. And who says that socks have to be the same to be a pair?
Denne fredag bliver en slags sock-o-rama her på bloggen. Jeg har nemlig erkendt hvor mange halvfærdige par jeg har liggende rundt omkring… Så nu bliver de præsenteret og så bliver de forhåbentlig færdiggjort i weekenden, hvor jeg og de tre musketerer skal strikke og hygge igennem på Bornholm!
This Friday is turning into some sort of sock-o-rama as I’ve realized just how many half-finished socks I got lying around (the others – the not-even-half-finished won’t get further mention right now). So now I’ll present them and hopefully they’ll all be finished during the weekend on Bornholm, where I and the three musketeers will spend the time knitting and chatting and enjoying ourselves.
Øverst til venstre: Inlaid Squareness nr. 1. Det går absolut strygende med dette par, det er nemlig piv-sjovt at strikke. Der er også noget yderst underholdende i at skulle sy skaftet på et par sokker sammen. Pasformen er god (sømmen på bagsiden er ikke det mindste irriterende, hvilket jeg ellers var lidt bekymret for) og de bliver skønne. Nr. 2 er allerede i gang, så der er gode fremskridt, hvilket selvfølgelig også er nødvendigt, da jeg er med i Sock-down January på Ravelry – og så skal de være færdige hurtigt 😉Top left: Inlaid Squareness no. 1. I’m having a riot with these socks, as they are absolutely top-fun to knit. There just is something about having to sew the cuff together that gets me. The fit is good (the seam does not bother at all, which I was a tad concerned about) and they will be gorgeous. No. 2 is on the needles, so there is hope of completion, which is good as I knit these as my participation in Sock-down January on Ravelry – so they need to be finished.
Midt til højre: London Man nr.1. Begyndt i lufthavnen på vej til London (jep, man kan godt få metalstrømpepinde gennem sikkerhedstjekket, hvis man er mig) og har bl.a. underholdt mig, mens vi ventede på at købe billetter til British Museums særudstilling (lidt for sejt at en udstilling er udsolgt, så man må stå i kø for dagens billetter!). De er til en god ven, en ældre herre, og derfor har jeg forsøgt at kombinere et sokkedesign der er “kedeligt” nok med noget, der ikke får mig til at ønske at begå selvmord med pindene! Det er lykkedes, og jeg tror, at ved fremtidige herresokker str. 45+ bliver det nok samme model! Nr. 2 er mere end halvvejs.Middle right: London Man no. 1. It was started in the airport on the way to London (I managed to get metal DPNs through the security) and it has – among other things – amused me while queing to get tickets to the special exhibition on British Museum (there is something cool about a museum having sold out, so you have to que for the tickets released on the day). They are for a good friend, an older gentleman, so I have tried to combine the manly “boring” with something that would keep me from wanting to commit suicide with the DPNs. I think I’ve done it, and future socks for men with large (very) feet will probably be the same model. No. 2 is more than half-way, so there is hope.
Nederst til venstre: Spiraler nr. 1. Egentlig ville jeg have sendt dem ind til Knitty.com, men dels gik verden af lave i december, dels så tror jeg bare at de skal udgives her på siden. De er skønne og meget, meget nemmere at lave end de ser ud. Af en eller anden grund har jeg bare ikke kunne få den sidste sok færdig. Jeg mangler ellers bare tåen!Bottom left: Spirals no. 1. In the beginning I wanted to submit these to Knitty.com, but because of many things I think I’ll just publish them here on my own site. They are absolutely gorgeous to wear and much, much easier to knit than they look (they are very simple). For some reason I haven’t been able to finish the last sock, and all I’m lacking is the toe!
Jep, det er min fod, der modellerer alle sokkerne, og lad være med at spørge hvordan jeg tog de billeder… jeg har stadig ondt pga. akrobatikken. Hav en rigtig god weekend.
It is my foot modelling all the socks, but please don’t ask how I took the pictures… I’m still hurting because of the acrobatics. Have a really nice weekend.
Oprindeligt ville jeg strikke et par sokker med et stort lyn ned foran – i gobelinstrik eller intarsia. Men der er grænser selv for min galskab, og efter et ikke særlig skønt forsøg reviderede jeg planen, så nu bliver der i stedet strikket sokker med store firkanter på forsiden. Det er en lidt nemmere måde at øve sig på en ny teknik på.
Indtil videre går det meget godt. Efter den bordeaux farvede firkant samler jeg sokken i runden og strikker almindeligt. Og så får den en pink tå. Nr. 2 i parret skal have bordeaux tå og top-firkant, det skal nok blive smart 😉
To start with I wanted to knit a great big lightning down the front of a pair of socks – a lightning in intarsia that is. But even I have limits 😉 After a not so successful attempt I redid my plan and now the socks will be sporting great big squares instead. A much easier way to practise a new technique.
For now things are moving along nicely. After the dark red square I’ll knit the sock in the round like normal, though it’s going to have a pink toe. The second in the pair will have a dark red toe and top square. I think it is going to be really nifty 😉
Dagen før årsskiftet blev jeg ramt af en stor ulyst til alle de igangværende arbejder, der, hvis ret skal være ret, flyder ud over det hele i mit strikkehjørne… der var ingen af dem der trak, intet der fristede, og – hvis man havde spurgt mig den dag – jeg havde intet at strikke.Heldigvis havde jeg en ide til kuren – jeg fiskede straks garn og pinde frem til en lille sweater (første sweater nogensinde med flerfarvestrik – jeg holder mit løfte!) – lavede endda strikkeprøve (hvilket var godt skulle det vise sig) og gik i gang. 1 uge, 5 strikkedage og en eksamensopgave senere havde jeg en færdig sweater… den første sweater i 2008.
The day before the shift of years I was hit by an immediate dislike of everything I had – to be honest – laying in heaps around my knitting corner. Nothing was remotely interesting, and if anybody had asked me in that instant, I really didn’t have anything to knit! Fortunately I knew just the remedy and was quick to find yarn and needles for a sweater (my first ever sweater with stranded parts – I’m true to my promise, yay) – even made a swatch (which turned out to be a very good idea) and cast on. 1 week, 5 knitting days and 1 exam assignment later I can present the first sweater of 2008.
Opskrift/Pattern: Drops nr. 97 model 24, opskrift/pattern her.Materialer/Materials: Strikket i dobbelt Drops Alpaca på pinde 5mm (opskrift siger 4,5mm). Str. Small, men med ekstra længde og et forbrug på 458 gram. Knitted in double Drops Alpaca on 5mm needles (the pattern calls for 4.5mm). I’ve knit a size Small with extra length and used 458 grammes.
Spidsfindigheder/Details: Jeg løb tør for den grønne og måtte jo så beslutte om jeg kunne vente med at færdiggøre trøjen til jeg kunne komme forbi en garnbutik, eller om jeg skulle ændre i mønsteret… jeg ændrede. Dette resulterede i at jeg nu har lært at strikke med 3 farver samtidig og også har luret at lave maskesting, sådan at nogle uheldige masker kunne skifte farve. I ran out of the green yarn and had to decide whether to wait with the finishing til after the weekend where more yarn could be procured or to change the pattern…. I changed. This resulted in me learning to knit with 3 colors simultaniously and also making stitch “embroidery” to make certain sts change color 😉
God eller Grel/Hot or Not: Jeg kan ikke udtale mig entydigt før til eftermiddag, hvor modtageren kommer på besøg, men jeg håber da, at hun kan lide den. Jeg elsker den i hvert fald, for den var skøn at strikke! I cannot say for sure until this afternoon, where the receipient is coming for a visit, but I hope that she’ll like it. I certainly love it, because it was a charming knit!
Jeg havde godt nok sagt, at jeg ikke havde nogle særlige forsæt for dette dejlige nye år, men alligevel. Denne post på Knitting Daily fik mig til at indse, at der faktisk er noget, som jeg har stræbet efter både sidste år, men også allerede i år.
Jeg vil være en frygtløs strikker! Jeg vil opsøge nye udfordringer, strikke hvad jeg har lyst ligemeget om det er noget jeg aldrig har prøvet før. Jeg vil nyde nye mønstre og teknikker. Jeg vil acceptere, at jeg begår fejl og bruge mine fejltagelser til læring i stedet for ærgrelse. Jeg vil prøve nye metoder, selvom jeg allerede kender mange gode, bare fordi jeg gerne vil kunne flere. Og alt dette gælder også for spinderiet! 😉 Det skal nok blive sjovt.
I know that I’ve said that I didn’t have any specific goals or promises for this lovely new year, but I seem to have found one anyway. This post on Knitting Daily made me realize that I actually have something of an ideal to work towards this year, as well as I had last year.
I want to be a fearless knitter! I will seek out new frontiers and challenges, knit whatever I like even though I’ve never tried anything like it before. I will enjoy new patterns and techniques. I will accept errors and mistakes and treat them as learning experiences instead of getting angry. I will try new methods for things I already know, just because I want to be able to do a thing many ways. And all of this will apply to my spinning as well! 😉 This should be fun.
Velkommen i det nye år! Jeg håber, at I alle havde et dejligt nytår! Selv havde jeg en skøn og vidunderlig aften med mand og gode venner.
I løbet af den sidste måned er der blevet vendt op og ned på en del ting, og det kan mærkes, at der stadig er bump på vejen. Men der er også gode ting. Mine søskende og jeg er kommet tættere på hinanden og jeg har indset, hvor meget Magen betyder for mig og min sjælefred (slet og ret alt). Jeg har også nået at tænke på, hvad strikning, bloggen og de sjove, søde og spøjse internetbekendtskaber har betydet, og det er ikke småting. Jeg har valgt at lægge en del af migselv ud på bloggen (kald det venne-madding!) og det har givet så utrolig meget igen – så jeg fortsætter!
Og strikningen… hold da op, hvor er der sket meget for mig. Jeg føler virkelig, at jeg har rykket såååååååå (indsæt kraftig gestikulering med armene) langt i løbet af de 31 forskellige færdige projekter, som det blev til for mig i 2007. Disse 31 (synes stadig det er vildt mange) svarer til 4516 gram brugt, opstrikket (eller ophæklet) garn! At jeg så vel også har købt et par kilo eller fire nyt garn, glemmer jeg lige nu. Jeg har bestemt mig for at nyde strikningen og den glæde det giver mig, så derfor ingen klausuler på indkøb og deslige (udover almindelig sund fornuft, dvs. ikke bruge pengene til aftensmaden på nyt garn), men jeg vil holde styr på hvor meget jeg bruger og køber (kan fra nu af følges i siden af bloggen). 2008, kom bare an!
Welcome in the new year! I hope, that you all had a wonderful New Year! We really enjoyed a wonderful evening (night) with some good friends.
During the last month or so, my life has been turned kinda upside down, and I can still feel the bumps on the road. But some good things have also come from it. My siblings and I are closer now than ever, and I have realized how much the Mate means to me and how important he is for my heart and soul (he’s everything!). I have also been thinking about what knitting, blogging and the fun, fabulous, sweet and quirky friendships via the internet has meant to me, and it’s a lot! I have chosen to put a part of me here in the blog (call it bait for friends!) and it has given me so incredably much back – so don’t mind if I continue!
And the knitting… I can’t believe how much has happened for me. I really feel, that I’ve progressed really, really (insert wide arm movements) far during the 31 finished objects, that I managed in 2007. Those 31 (can you tell, that I’m a little awed by myself) consists of 4516 grammes of knitted (and crochet’ed) yarn! That I’ve also bought a couple of kilogrammes (or four) doesn’t count – at least not right now. I’ve decided to enjoy knitting and the joy it gives me to the fullest, so I have no loftly goals this year (short of not spending food money on yarn), but I will keep track of my usage and aquisitions (to be followed in the sidebar). 2008, here I come!
Tingene normaliseres, jeg har fundet benene igen -og de holder. Og skønt formerne var anderledes var julen også god i år. Ikke mindst fordi jeg havde lejligheden til at se nogle glade smilende øjne stråle, når de pakkede gaver op fra mig. Jeg har altid bedst kunne lide at give gaver (ikke at jeg har noget mod at få nogle forstås). Især hvis jeg har lagt lidt sjæl og hjerte i dem, og det må man sige, at jeg havde gjort med et par…
Slowly things are normalizing, I’ve found that my legs still bears the weight of me, and – though very different – it was still a beautiful and wonderful Christmas. One of the reasons for this was a couple of occations were I got to see smiling laughing eyes shine at me after a gift had been opened. It is my favorite part of Christmas – the giving of presents (not that I mind getting some too) especially if I put some heart and soul in them, which was the case a couple of times…
“Hjertenskær” gik til min søster – den modigste og sejeste og smukkeste gymnasiepige jeg kender. Nu har hun en påmindelse om, at hun er i mit hjerte! (dobbeltstrikket efter egen opskrift på pind 4mm, forbrug 224 gram).
“From my Heart” went to my sister – the bravest, coolest, toughest and most beautiful High School girl I know. Now she’ll always know that she’s always in my heart! (double knitted after own pattern on 4mm needles, 224 grammes).
Linus vakte ikke den store lykke hos nevøen (9mdr) – det gjorde rytmeægget til gengæld – men hans forældre blev rørte og glade, og så var min lykke gjort (Linus i egen farvekombination, pind 3,5mm, 104 gram).
Linus didn’t make my nephew (9mth) smile – the toys did though – but his parents were smiling and happy and I think quite pleased, and that made my day (Linus in my own coloring, needles 3,5mm, 104 grammes).
Jeg håber, at I alle har haft en dejlig og glædelig jul!
I hope that you all had a wonderful and happy Christmas!
Kære alle I skønne mennesker. Tak for alle de dejlige, kærlige og bekymrede hilsner. I kan tro, at de har hjulpet. Jeg og resten af familien er i bedring, det er stadig svært, men vi klarer os. Julen bliver anderledes, men helt sikkert også god! Så inden jeg lukker og lader juleånden herske, vil jeg lige sige ordentligt tak og ønske alle jer derude: RIGTIG GLÆDELIG JUL!
Dear all you wonderful people. Thank you so much for the lovely, heart warm and worried comments. They all helped. My family and I are slowly getting back on our feet, it is still difficult, but we’ll manage somehow. Christmas will be very different this year, but we have decided, that it will be good and happy too! So before I shut down and let the Christmas spirit rule, I just wanted to say proper thank you and say: MERRY CHRISTMAS TO YOU ALL!
hvad hjertet ved
stjernernes kolde lys
månernes varme genskær
spejles blandes opfattes
en helhed i mit hjerte
Lys
træernes smil og tågernes latter
klinger i øre og øje
som et ekko fra isens storsang
nynner min sjæl på verdens melodi
Sang
glemt i mørket gemt bag tiden
ligger de uselviske glæders skrin
få der ved hvor
en farlig forlystelse
et dræbende våben
er glæder i utide
Latter
bristende lænker synger om frihed
mindes ej fangeskabets snærende bånd
glemmer de lys der i hjertet tændtes
af uventet medgang
Håb
i sindet de frie samles og mindes
men virkelighed bliver det aldrig
de minder om ondskab og mørke glemmes
gemmes fortrænges til uigenkendelighed
men vid da at med hjertet i rette lune
skal øjet altid se klart
selv de ting der er glemt og ej huskes
skal genkendes som det sande de er
i sjælen af den ene der intet ejer
der intet ønsker
der har de fire
Liv
Dette er et digt, som jeg skrev for godt og vel ti år siden. I dag har jeg brug for det. Jeg har brug for mit hjerte og den viden, der gemmes der. Jeg har brug for Håb, så jeg ikke græder så meget. Jeg har brug for en pause, så jeg kan bearbejde det skete, men jeg har også brug for at sige farvel til jer! Vi ses… måske.
I wrote the poem above around 10 years ago, it’s called “what the heart knows”. Today I need it. I need the knowledge in my heart. I need Hope, so I won’t cry as much. I neeed a break to work on what has just happened, but I also need to say goodbye properly to you! I’ll see you… or so I hope.
lykkefanten.com 