You are currently browsing the category archive for the ‘Uncategorized’ category.
Ud over at være svaret på livet, universet og alting, så er 42 også nu officielt det antal ECTS point jeg mangler fra at være færdig med kandidatuddannelsen, for jeg har lige fået at vide, at jeg bestod reeksamen.
Det svarer til en lille 2-points opgave, som nok skal klares, og så selvfølgelig specialet. Men det venter jeg med at tænke på til foråret, når Mini forhåbentlig er større.
Hvor er det fedt at have været til den sidste eksamen på studiet (speciale forsvar tæller ikke)…
Apart from being the answer to life, the universe and everything, 42 is now also officially the number of ECTS points I still need to finish my education, because I’ve just learned that I passed the re-examination.
The remaining points will be divided on a wee 2-point paper, which will easily be done, and then of course the thesis. But I refrain from worrying about that until spring, when Mini hopefully is bigger.
It feels so good to have been to the last exam on my study (the defence of the thesis doesn’t count)…
Jeg er begyndt på et par sokker… det er jo så ikke den vildeste nyhed hørt på denne blog længe, men alligevel, for dette par sokker er helt, helt særlige… måske et billede hjælper?
I’ve started a pair of socks… ok, not the most exciting news ever heard on this blog, but then maybe it is, because this pair is quite the special thing… maybe a picture helps?
Nå ikke? Måske så et mere…
Not? Maybe another one then…
Jep, jeg er begynt på et par 2-sokker-i-1… dobbeltstrikning af den højere karat og absolut underholdende på den fuldstændig vanvittige måde… hvorfor i alverden dog gøre sådan noget? Fordi man kan! Og fordi det nu en gang er sjovt, synes jeg i hvert fald, at kaste sig ud i ting man ikke har gjort før, at afprøve nye teknikker, og generelt i det hele taget ikke være bange for noget… og erkende muligheden af, at man kommer til at pille op mange mange gange, fordi der med garanti bliver dummet gevaldigt på et eller andet tidspunkt. Ekstrem strikning… aaaahhhh!
Yup, I’ve started a pair of 2-socks-in-1… double knitting of the higher grade and guaranteed entertainment in the I-must-be-mad sort of way… why do such a thing? Because you can! And because it’s fun, or at least so I think, to do things you’ve never done before, to try out new techniques, and in general be fearless in the art of knitting… and have a proper realization that you probably will end up knitting back or frogging quite the number of times, because mistakes are an almost certainty. Extreme knitting…. aaaahhhhh!
Det er ikke så meget strik, det er blevet til i den sidste tid… måske en efterreaktion på Ravelympics? Men til gengæld er der gang i andre syslerier til at fordrive ventetiden med.
While knitting has been pretty rare lately… maybe as a reaction to the end of the Ravelympics… other crafty things have been going on to pass the waiting time.
Jeg er vendt tilbage til mine elefanter og har udvidet repetoiret lidt med noget, der skal blive til nogle små bordskånere. Det er meningen at det hele skal ud i den Etsy butik, jeg endelig er ved at tage mig sammen til at åbne. Så må vi jo bare se, hvordan det går bagefter.I have returned to my elephants and have futhermore broadened the repetoire a bit with something that will become coasters. All of this is supposed to end up in that Etsy store, which I’m finally going to open. Then I’ll see what happens next.
Jeg må erkende, at det ikke er det mest sindsoprivende spændende at være i 9. måned af en graviditet. Ikke på den måde at det ikke er hyggeligt, for det er det jo, at tænke på, at Mini snart vil være hos mig og Magen, men fordi, der ikke sker så meget andet end at vente.
Nu skal jeg jo ikke brokke mig for meget, for jeg får da strikket en del og har befundet mig mere på Ravelry, end det sikkert er sundt. Der er også lave redebygning i den store og effektive stil (tak for hjælpen mor), så alt er klar. Og så går jeg ellers og venter… Men jeg tror nu nok, at jeg vinder den leg i længden!
I have to admit that it’s not the most nervewrecking exciting thing to be in the 9th month of a pregnancy. Not that it’s not enjoyable and happy, because it is, to think about Mini soon being with me and the Mate, but because there seems to happen very little else than waiting.
It’s not the worst thing though, because I get to knit a lot and have been found at Ravelry more than probably healthy. Some nesting has also happened – major and effective thanks to my mother – so everything is ready. And then I play the waiting game… But I’m pretty sure, that I’m going to win!
Lidt pinligt, men det er faktisk længe siden jeg blev færdig med det lille stykke strik, som bliver dagens blog-emne. Har bare ikke haft overskud til at vaske det og sy knapper i, førend jeg blev færdig med mors mermaid (som jeg må skuffe flere af jer med, at hun absolut gerne vil beholde selv). Men nu er den helt færdig og derfor er det på plads med lidt selv-glorificering.
It’s a bit embarasing because I actually finished this knit, I’m going to present today, quite some time ago. Have just not had the energy to wash it and sew buttons in, at least not before I finished mother’s mermaid (I have to disappoint some of you by saying that she’d like to keep it herself). But now I’m all done, and thus it is time for some self-glorification.
Opskrift: Linus af Hanne Falkenberg, atter en genial lille sag. Har dog fuldstændig ignoreret angivelsen af striber og gjort mine egne. Str. 4 år.
Materialer: Mit eget hjemmespundne Paua Tweed (den mellemste farve), Arawetta sokkegarn (farve 146) or Sisu sokkegarn (farve 7133) i alt 205 gram. Derudover 5 traditionelle sølvknapper fra Færøerne hjemhentet af min søde mor.
Pinde: 3 mm… burde måske have strikket strømpegarnsstykkerne på 3½ for at udligne fra det hjemmespundne, men det blev meget godt alligevel.
God eller grel? Jeg er ret stolt. Der er noget helt særligt i for første gang sådan rigtig at strikke noget, hvor man bruger sit eget hjemmespundne garn. (flere billeder på Ravelry)
Pattern: Linus by Hanne Falkenberg. Another really good pattern, though I’ve completely ignored any directions for the stripes and made my own. Size 4 year.
Materials: My own handspun Paua tweed (the middle colour), Arwetta sock yarn (colour 146) and Sisu sock yarn (colour 7133), a total of 205 gram. Furthermore, 5 traditional silver buttons from the Faroe Isles brought home by my sweet mom.
Needles: 3 mm… maybe I should have knitted the sections in sock yarn with a 3½ mm to compensate for the home spun, but I think it turned out ok anyway.
Hot or not? I’m delighted and quite proud. There really is something very special in knitting properly with your own handspun for the first time. (more pictures on Ravelry)
Hvad der er godt, er værd at vente på… det håber jeg så, at min mor mener. Altså både at hendes fødselsdagsgave fra sidste år (der dog har været mindre end et år undervejs) er god, men også at den har været værd at vente på.
…Comes to those who wait. I just hope that my mother thinks that her birthday present from last year (incredibly not even a whole year in the making) is good, but also that it is worth the wait.
Opskrift: Mermaid af Hanne Falkenberg – har sagt det før, og gør det igen, den er bare god!
Materialer: Nikolaj Garn købt hos Bette Design. 375 gram for størrelse medium
Pinde: 3½ mm
God eller grel? Tja, jeg har jo altid været vild med den cardigan, men i dette tilfælde må jeg nok hellere lade min mor bestemme, når hun modtager den.
Jeg kan takke deltagelsen i Ravelympics for endelig at have strikket den færdig. Manglede bare et ærme (i flere måneder) og nu er den så endelig hel. Wip Wrestling er ikke så ringe endda.
Pattern: Mermaid by Hanne Falkenberg – I’ve said it before, and will do again, this is just one wonderful pattern. Pure pleasure to knit.
Materials: Nikolaj Garn bought at Bette Design. 375 gram for a size medium.
Needles: 3½ mm
Hot or not? I’ve always like this cardigan alot, but in this case, I better refer the judgement to my mother when she receives it.
I can thank the participation in the Ravelympics for finally finishing it. It only lacked a sleeve (for several months) and now it is complete. Wip Wrestling is not a bad sport!
Må indrømme at det ikke er blevet til meget blogværdigt på det sidste… har været til dejligt bryllup og set to gode venner være lykkelige med hinanden… har strikket og strikket og strikket lidt mere (ikke fået noget færdigt, dog)… har lavet meget lidt fysisk, da besværet ved graviditeten nu er ganske stort… har nydt at hygge på Ravelry… har fået skønt garn fra Liz, som der allerede leges med, og forsøger med et billede af det skønne garn at aflede opmærksomheden fra det manglende indhold i denne post.
I have to admit that not many blog-able things have happened lately… I have been to a wonderful wedding and seen two very good friends be happy with each other… I have knitted and knitted and knitted some more (though without finishing a single thing)… I have been as inactive as possible due to increased troubles with pregnancy… I have chatted and enjoyed myself at Ravelry… I have received some wonderful yarns from Liz, which I’m already playing with, and I’ll try to divert the attention from the lack of content in this post with a lovely picture of said yarn.
Dette handler vist om sager i småtingsafdelingen. Men småt er også godt. Især når man skal komme sig oven på en eksamen (tak for alle de støttende tanker), jeg tror endda, jeg har bestået.
Den første sag er et Ravelympics project, nemlig det første stykke strik jeg har produceret til Mini, en lille vest.
Og så er det svært at holde sig kun til de strikkede projekter, selvom jeg egentlig burde med den liste… Men altså, jeg kom lige til at lave en lille patchwork bold af diverse forskellige stoffer. Hyggeligt lille projekt. Den måler ca. 12 cm i diameter og har bjælder indeni.
This will definetly be about the small projects. But a little goes a long way, especially when you are recovering after an exam (thank you for the support), and I even think I might have passed.
Den første sag er et Ravelympics project, nemlig det første stykke strik jeg har produceret til Mini, en lille vest.Opskrift: Inderst Inde med personlige modifikationer (snoninger og en skulder med knaplukning), str. ½ år.
Materialer: Filcolana Indeicita og lidt Drops Alpaca, i alt 53 gram.
Pinde: 3½ mm jumperpinde.
God eller grel? Den er dejlig og jeg har i hvert fald strikket en masse varme tanker ind i den, mens Mini har sparket lystigt i maven.
The first wee project is a Ravelympics competitor. It is also the first thing I’ve ever knitted for Mini.
Pattern: Inderst Inde with personal modifications (cables and one shoulder buttoned), size ½ year.
Materials: Filcolana Indeicita and some Drops alpaca, a total of 53 grams.
Needles: 3½mm jumper
Hot or not? The alpaca ensures it to be good and warm for Mini, and I have also knitted a lot of happy and warm thoughts into it while Mini kicked in the belly.
Og så er det svært at holde sig kun til de strikkede projekter, selvom jeg egentlig burde med den liste… Men altså, jeg kom lige til at lave en lille patchwork bold af diverse forskellige stoffer. Hyggeligt lille projekt. Den måler ca. 12 cm i diameter og har bjælder indeni.I feel that I have trouble staying only with the knitting, though I really should concentrate with the list, I’ve got. But anyway, I sorta happened to make this little patchwork ball from different fabrics in my stash. A happy feel-good little project. It measures about 12 cm in diameter and has bells inside.
Det håber jeg lidt… i hvert fald er det nu sengetid, og når jeg står op i morgen er der kun få timer til den frygtede (og ganske omtalte) reeksamen… vær sød at krydse et par fingre for mig.
I really hope so… because it is now time for bed and when I get up tomorrow I’ll only have few hours before the dreaded (and quite often mentioned) re-exam… please cross your fingers for me.
Jeg synes, I skulle se denne fyr, der er kommet til familie langvejs fra. Det er en ægte, vild, new zealandsk pukeko, som Anne har været så sød at indfange og sende den lange vej til Danmark, hvor den skal tjene som ven og legetøj for Mini…
Tusind, tusind tak Anne. Både Magen og jeg er allerede helt forelsket i den lille fyr, der får os til at tænke på de sære fugle og det smukke landskab… og giver os en smule længsel efter landet langt mod syd…
I thought I ought to show you the most recent addition to our family. It’s an actual, wild, New Zealand pukeko, who has travelled this long way by curtesy of Anne, who was lucky enough to catch it and send it here to Denmark, where it will become friend and toy for Mini…
Thank you so so much Anne. The Mate and I are both already in love with the fellow, who makes us remember the strange birds and the beautiful landscapes… and makes us long a bit for the land far down south…
lykkefanten.com 
