You are currently browsing the tag archive for the ‘quilt’ tag.

blog3

Min mor og jeg barslede en hyggelig plan i foråret, nemlig at vi skulle bruge nogle af aftenerne i sommerferie (som bekendt foregik hos mor i Nuuk) på at sy toppen til et quiltet sengetæppe til hendes seng. Jeg foreslog, at vi skulle sy “Mountain Majesties” fra Quiltville, hvilket hun var med på. Stoffet blev indkøbt i Speich Design i foråret, og da der skulle pakkes til sommerferien røg skærepladen, rulleskæreren og den store lineal med i taske. Vi fik god hygge ud af projektet og blev helt gode til at hjælpe hinanden med at skære, nåle og sy. Det var nyt for mig at prøve at lave blokke, der først skulle skæres på den ene måde, så sys, trimmes og skæres igen på en anden måde, men det var sjovt. Både mor og jeg lærte også noget om værdier i et sådant patchwork projekt, bl.a. at man ikke skal lade to mellemværdier være forskellige (dvs. enten “lys” eller “mørk”), men sådan blev toppen også et bevis for læring.

My mother and I agreed on a plan this spring. We wanted to use some of the evenings of our summer holiday (which as mentioned were spent visiting her in Nuuk) to sew the top of a quilted bed spread for her bed. I suggested that we should make “Mountain Majesties” from Quiltville, which she happily agreed on. She chose the fabric at Speich Design during her last visit in the Spring, and when I was packing for our holiday, I remembered to include my cutting mat, rotary cutter and ruler in the bag. We had great fun with the project, and were really good at helping each other cut, pin and sew. It was a rather advanced pattern for me with all the cutting, sewing, pressing, trimming and cutting, but it was fun to be challenged. Both mum and I learned more about values in such a project, among other things, that you should put two medium values in different categories (“light” or “dark”), but at least we can view the top as a learning process.

blog1

Der herskede til tider en kontrolleret form for kaos. Her er det efter, at vi har skåret 120 felter, der skulle parres lys og mørk. / At times a controlled form for chaos ruled, especially after we finished cutting the initial 120 squares, which then needed to be paired light and dark.

blog2

Derefter blev processen anderledes kontrolleret, og jeg blev drillet (kærligt) med min tendens til at lægge ting pænt i bunker. Men systemet virker altså glimrende, når man syr kontinuerligt. / Afterwards the process was more controlled, and I got teased (albeit with love) about my tendency to stack things neatly. But the system is rather good, when you are chain piecing and don’t want to get the blocks mixed up.

blog4

Næste del af projektet bliver at vælge stof til kanterne og sy det i rammer omkring toppen, derefter skal der selvfølgelig vælges mellemfor og bagsidestof, og så glæder jeg mig til at hjælpe med at quilte den, næste gang jeg er på besøg langt nordpå. / Next part of the project will be to pick out fabric for two edges around the top. Then we’ll need to find a fabric for the back and some batting. I’m looking forward to helping mother quilt this beauty next time I’m vacationing in the far north.

blog3

En af mine kusiner blev student tilbage i juni og inviterede på festivitas i den anledning. Desværre ville vi på det tidspunkt allerede være i Grønland, så vi måtte melde afbud. Det ærgrede mig noget, for jeg ville godt have set hendes ansigt, da hun åbnede pakken fra mig (ok, også fra resten af familien, selvom de mest biddrog med arbejdsro). Jeg havde nemlig besluttet, at det rodede stjernetæppe skulle gives til hende. Sådan får projekter pludselig andre modtagere en gang imellem, ligemeget hvad man egentlig selv havde tænkt, da man startede. Hun blev rigtig glad siges det, og hun har skam også takket mig flere gange allerede, så jeg er bare glad for, at jeg gav det til hende.

One of my cousins graduated from High School in June, and we were invited for the celebration in July. Unfortunately we’d already be in Greenland at that time, so we had to pass. I was sad that I couldn’t be there to give her a hug and say congratulations, but also because I’d rather like to see how she looked, when she opened my gift to her. This was because I had decided, that the “Stars in the Scrap” blanket was going to be a present for her. Thus projects suddenly change their intended recipient, nomatter what you thought at the beginning. Happily she loved it and has told me so several times already, so I’m really glad, that I made it for her.

blog4

Jeg havde lidt travlt til sidst, så jeg forsøgte mig med at sy den sidste kant fast på maskine via et tutorial fra Red Pepper Quilts, og det gik rimeligt (pga. mine manglende evner, ikke pga. tutorialen). Ikke perfekt, men godt nok, og i det mindste blev tæppet færdigt i tide.

I was rather pressed for time at the end, so I tried out a machine binding tutorial from Red Pepper Quilts, and it worked well enough. Not perfectly (due to my lack of skill, not due to the tutorial), but well enough, and at least the blanket was finished on time.

blog6

Det færdige tæppe efter vask og tørretumbling blev fotograferet på den nærmeste parkeringsplads aftenen inden afrejse til Grønland. Jeg quiltede først den sidste zigzag på kanten efter at afslutningskanten var syet på, for på den måde kunne jeg få spidserne til at gå helt ud.

The finished, washed and tumbled blanket was photografed on a nearby parking lot the evening before we went to Greenland. I only quilted the last zigzag on the edge after the binding was sewn on. That way, I could get the points to go all the way to the binding.

blog1

Jeg elsker, hvor tydeligt man kan se quiltningen på bagsiden (fleece med en indsats af forsidestoffet). Det er det mest komplicerede quiltning, jeg har prøvet endnu, og det har bare givet mig mod på mere. Mon det er snart jeg skal prøve frihåndsquiltning?

I love how clearly you can see the quilting on the back (fleece with a strip of the front’s fabric). It is the most complicated quilting I’ve tried yet, and it’s only given me appetite for more. Perhaps I’ll attempt a free motion quilting soon?

blog2

Det er måske lidt svært at se, men stjernerne og zigzaggen i kanten er quilted med to typer glimmertråd – man kan aldrig få glimmer nok, vel?

It is perhaps a bit difficult to see, but the stars and the zigzag on the edge are quilted with two types of sparkly thread – you can never have enough sparkle in your life, right?

20130511-094805.jpg Jeg har ikke så meget kreativt overskud for tiden, men et par timer ved symaskinen er det alligevel blevet til over de sidste par uger. Jeg er blevet færdig med overdelen til mit ‘Stars in the scrap’ tæppe, og jeg må sige, at jeg er yderst godt tilfreds. Det føles godt at se, at min ide også fungerer i virkeligheden.

I haven’t had much time or energy for creative purposes lately, but even so I’ve managed a couple of hours by the sewing machine during the last few weeks. I have finished the top for my ‘Stars in the scrap’ blanket, and I am very well pleased with how it has turned out. It feels rather wonderful to see that my idea also works in reality

20130511-100259.jpg Jeg har ikke før sat en kant på et af mine tæpper, men denne gang synes jeg, det passede, for den grå kant trækker ligesom stjernerne frem blandt kaoslapperne. Jeg har både mellemfor, bagsidestof og kant klar, men mangler lige (igen) en symaskine, der kan klare en quiltsandwich af denne dimension. Heldigvis har jeg fået tilbudt at prøvekøre en venindes Bernina for at se, om jeg kunne tænke mig at købe den. Det må være en passende udfordring for maskinen at quilte dette tæppe, ikke?

I chose to put a border on this top, something I haven’t done before. This time I believe it was a perfect choice since the grey border draws out the stars from the chaos of the scraps. I’ve got both backing and batting and fabric for the edge ready, but once again (again) I lack a sewing machine that is able to tackle a quilt sandwich of these dimensions. Luckily, one of my friends have offered to let me test drive her Bernina to see if I would like to but it. I think quilting this baby would be the perfect test, right?

LB1

Ganske typisk, så er jeg først nu blevet færdig med mit andet store tæppeprojekt, som så faktisk var det første, men som blev færdig sidst. Sådan går det jo. Tæppet startede med at være til MM, men han udtalte sig kraftigt om manglerne på maskiner, og så skiftede ejerskabet til LB, der jo ikke kan sige noget om motiverne endnu.

This is rather typical of me. I’ve just finished my second big, blanket project, which actually was the first, but which was finished last. Oh well, that’s life (and craft). The blanket started out intended for MM, but he expressed himself rather pointedly about the lack of machines and cars, and thus the ownership shifted to LB, who at the moment can’t say anything about the prints.

LB5

Endnu en gang fik jeg lavet forsiden bredere (denne gang dog ikke længere), så jeg måtte i gang med den kreative forbreddelse (hmm, tilsvarende en forlængelse) af bagstykket. Hovedstoffet på bagsiden er et stykke flonel med søde spøgelser. Indsatsen har jeg lavet med nogle overskydende stykker fra forsider tilsat lidt ekstra. Og jeg har lavet to fejl i sammensyningen (kan I se dem?), men doven som jeg nogle gange er, så gad jeg ikke i gang med opsprætteren, da jeg opdagede dem.

Once again, I managed to make the top wider than the piece of fabric, I had chosen for the back (at least I managed to stay within the lenght of the fabric this time), so I had to piece together an insert to the back. The main fabric on the back is a piece of flannel with a print of sweet ghosts. The insert is made to reflect the front piece. And I managed to make two mistakes when I sewed it together (can you spot them), but I didn’t want to take it apart once I found them, I’m lazy like that sometimes.

LB3

Jeg er vild med det stribede stof til afslutningskanten. Det er bare så pænt. Det tog mig en god måned at håndsy kanten fast 10cm af gangen, men nu er det heldigvis gjort. Både det stribede stof til kanten, de diskrete hvide prints (jep, der er hvidt print på de hvide felter) og en del af motivstofferne er fra Speich Design i Lyngby. Bagsidestoffet er fra det nu hedengangne Fingerbøllet i Farum, og derudover er der både gode gemte sager fra lageret og souvenirs fra rejser. Alle motiverne er valgt udfra, at de skulle være enten med dyr eller planter.

I adore the striped fabric for the binding. It just looks so pretty. It took me a good month to sew down this binding (10 cm at a time), but now I’m finally finished. The striped fabric for the binding, the subtle white prints (yup, there is white print on the white squares) and quite a few of the main prints are all from Speich Design in Lyngby. The flannel for the back is from the now sadly closed Fingerbøllet in Farum, and a lot of other prints came either from the stash or from souvenirs from travels. All the prints have been chosen to have either animals or plants on them.

LB4

Forsiden er syet efter en Quiltville tutorial, der hedder “I spy a four patch” og den var nem og fin at gå til. Jeg er vild med det klare look som de diagonale rækker af hhv. blå og hvid giver tæppet. Ulla foreslog, at jeg quiltede “in the ditch” altså i sammensyningskanten på de store firkanter, og det er jeg rigtig glad for. Det forstyrrer ikke motiverne på forsiden og giver et fint gitter på bagsiden. Det færdige tæppe måler 90 x 160 cm.

The top is sewn following a Quiltville tutorial called “I spy a four patch”, and it was an easy pattern to follow. I absolutely love the gradient look of the blues and white diagonals of squares. Ulla suggested to quilt in the ditch, and I’m happy that I followed the advice. The result is unfussy on the top and gives a nice look on the back. The finished blanket measures 90 x 160 cm.

LB2

OLYMPUS DIGITAL CAMERAFaktisk var dette tæppe årets allerførste færdige projekt, da jeg brugte tre aftener af den første uge på at sy den ombukkede kant ned i hånden. Jeg har altid beundret den finish, det giver et tæppe, at der er sådan en usynlig søm på den ombukkede kant, men hold da helt fast, hvor tager det også lang tid at sy i hånden.

This blanket was actually the first finished project of 2013, as I spent 3 evenings during the first week to sew down the binding by hand. I have always admired the finished look bindings give blankets, especially if they are sewn down “invisible”, but oh my, it does take quite some time to do it by hand.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Jeg startede tæppet som et sy-sammen med Ulla. Vi byttede også lidt stof, så nogle af felterne kommer fra hendes lager. Andre er ældre sager fra lageret eller souvenirs fra rejser (jeg er vel ikke den eneste, der køber patchwork stof som souvenirs?) og så er der en del, som er købt specielt til tæppet i min yndlingsstofpusher Speich Design, bl.a. det dejlige stof med køretøjer til bagsiden og de gode striber til kanten.

I started the blanket as part of a sew-along with Ulla. We also swapped a bit of fabric, so some of the blocks have origins in her stash. Other parts are oldies from my own stash, or souvenirs from travels (I am not alone in buying patchwork fabric as holiday souvenirs, am I?), and then there are quite a bit, which were bought especially for this blanket, among these the lovely piece with vehicles for the back and the stripes for the binding.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Ulla blev færdig temmelig lang tid før mig, og hun spillede også en ret stor rolle i færdiggørelsen af dette tæppe. Hun så nemlig mine overvejelser om, hvordan jeg skulle klare at quilte det (det er temmelig stort og min symaskine er temmelig lille). Jeg, MM og tæppet blev derfor inviteret på lege-besøg, hvor hendes DM og min MM legede med børnelegetøj, mens jeg lånte Ullas voksenlegetøj (jeg MÅ have en ny symaskine snart).

Ulla finished her blanket a long time before I finished mine, and she actually also played a major part in the finish of this one. She read my lamentations on how on earth I’d be able to quilt this beast (it’s rather big and my sewing machin is rather small). I, MM and the blanket were invited for a play-date, where her DM and my MM played with children toys, while I played with Ulla’s crafty toys (I really got to get a new machine SOON).

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Tæppet består af 35 blokke på 25x25cm, i en forskudt orientering. Der er quiltet rammer rundt om blokkene og inde i blokkene, så de følger mønsterstoffet. MM er meget glad for det og stolt over, at det er hans tæppe. Det bliver forhåbentlig ved med at kunne bruges en del år endnu, men under alle omstændigheder er jeg vildt stolt over at have færdiggjort (med en del hjælp) mit allerførste store quiltede, patchworktæppe. Tak for legen, Ulla!

The blanket consists of 35 blocks of 25x25cm in a brickwork orientation. I have quilted frames around the “picture” parts and also inside them. MM is very happy with it and quite proud of the fact that it is his blanket. I just hope he keeps on liking it and that it will be used for many years to come. But nomatter what, I’m just unreasonably proud of having finished (with quite a bit of help) my very first big quilted, patchwork blanket. Thanks for the help and the fun, Ulla.

Status for 2012 kommer ikke endnu. Den slags kræver overblik, hvilket ikke altid er tilgængeligt. Men ligemeget hvad, så er der (i hvert fald i mit liv) altid oftest plads til et nyt projekt, så jeg har valgt at fejre 2013 ved at starte endnu et patchwork tæppe.

The recount of 2012 isn’t going to happen just yet. That is a sort of thing that requires a bit of head Spice and calm collectedness, which I frankly don’t have at the moment. But however busy, there is always often room for yet another project, so I’ve chosen to celebrate the new year by beginning a new patchwork blanket.

20130104-200209.jpg

Tæppet er til LBs dagplejemor som tak for den gode tid han har haft hos hende, når han stopper til maj, hvor vi flytter til vores nye hus i en anden kommune. Hun er en stjerne og god til at finde stjernestunderne selv i rodet, så selvfølgelig skulle hun have et tæppe med stjerner på en tumultagtig baggrund.

Jeg har gravet så mange forskellige mønstrede stofstykker frem af lageret, som jeg kunne finde. Nogle andre er foræringer, fra min mors gamle lager og fra søde Ullas lager alt sammen i skønt rodet miks. Jeg syr stjernerne efter denne tutorial og resten af stykkerne sættes på efter frigørende tilfældigt forgodtbefindende.

The blanket is going to be a gift for LB’s daycare mom as a thank you for the wonderful time he has spent with her before we in May move to our new house in another municipality. She is and has been a star and is very good to find the silver linings, so of course she is getting a blanket with silver stars on a scrappy background.

I’ve dug deep in the stash and have found every last bit of patterned fabric in there. Some are gifts, from my mother’s old stash and from sweet Ulla’s too, all mixed up together. I’m making the stars following this tutorial and the rest of the squares are just sewn on in liberating randomness.

Jeg er lidt bagefter den kære Strikkeforsker i vores “I Spy” sy sammen. Men det gode ved sådanne fællesskabprojekter (såsom broderede julekalender, for nu at nævne en anden) er, at det er vældig motiverende at se andres projekter, for så får man skub i sine egne.

I’m a wee bit behind the wonderful Strikkeforsker in our informal “I Spy” sew along. But the good thing with such alongs is that it is very motivating to see other’s projects. It makes me pull my stuff together and get on with my own.

Weekenden har stået i syningens tegn. Først fik jeg syet de sidste bukser til MM færdig (mere om dem i en anden post) og derefter fik jeg skåret alle stykkerne til MMs tæppe (LBs tæppe er stadig kun en overside). Søndag syede jeg så alle stykkerne sammen. Det er blevet godt stort og bør kunne holde i mange år, hvis ellers drengen bliver ved med at synes, at motiverne er seje nok. Der er en skøn blanding af superhelte, køretøjer og dyr, og et par enkelte andre blokke for moderens fornøjelse og farvesans.

This weekend has been about the sewing. First I managed to finish the two pairs of pants for MM, which have been lying around (more about them in another post), and then I got all the pieces cut for MM’s blanket (LB’s blanket is still only a top). Sunday I then sewed all the pieces together. The top is rather big and should keep him happy for many years, that is, if the boy don’t grow tired of the fabrics. There is a happy mix of super heroes, vehicles and animals, and a couple of random blocks to amuse the mother and her sense of colour.

Jeg er rigtig glad for, at jeg valgte at ramme alle motivstofferne ind i blåt. Det giver et dejlig roligt samlet indtryk og et håb om længere holdbarhed. Jeg overvejer, om der skal en blå kant på hele vejen rundt, men er ikke sikker endnu, det er ligesom rimelig stort i forvejen (125 cm x 175 cm). På den anden side ville det give en flot finish. Jeg har planer om at quilte “rammer” rundt om motivstofferne, men først skal jeg have lavet bagsider til begge tæpper.

I am really happy with my decision to frame the “pictures” in the blue fabric. It gives the top a really nice and calm expression and a hope of a longer time pleasing the lad. I am considering to add a frame of blue around the whole top, but am not certain yet, as the top is rather big as it is (125 cm x 175 cm). On the other hand, it would give a lovely finish. I am planning to quilt “frames” around the printed fabrics, but first I need to make backings for both blankets.

Ulla og jeg har fostret en lille sy-sammen. Vi har nemlig begge planer om at lave en “I spy” quilt til børneværelset, og så kunne vi jo passende se, om ikke også andre kunne tænke sig at sy med rundt omkring i blogland. Hvis I har lyst til at sy med, så smid en kommentar, så holder jeg styr på tropperne. Deadline er ikke et ord, vi bryder os om, men mon ikke, de er færdige i løbet af efteråret. Jeg sigter i hvert fald efter, at tæppet er færdigt inden november.

Ulla and I have made plans for a little sew-along. Both of us wanted to make an “I spy” for our kids, so we thought why not see if there are others, who would like to sew along with us here in the land of the blogs. If you would like to join us, leave a comment on this post, and I will keep track of the troops. Deadline isn’t a word used frequently by either of us with regard to craft, but a goal is probably to have them finished sometime during the fall. My own semi-official mission is to finish the quilt by November.

Min, eller rettere MMs, version af “I spy” kommer til at have en masse maskiner, superhelte, rumraketter og andet godt ifølge den herboende næsten-4-årige. Så vil jeg så prøve at sørge for, at det hele kommer til at se ud på en måde, der også kunne passe ham, når han er blevet lidt ældre. Ellers må lillebror jo arve til den tid. I hvert fald har jeg skrabet en masse godt stof sammen og regner med at klippe løs i løbet af denne weekend.

Billedet er et nærbillede af LBs “I spy” tæppe med dyretema. Eller rettere topstykket af tæppet, for der er stadig ikke gjort noget ved hverken mellemlæg eller bagstykke. Akkeja, det bliver så nok heller ikke i denne weekend, men mon ikke det kommer.

My, or rather MM’s, version of “I spy” will feature machines, super heroes, space crafts, and other good things to talk about according to the recident almost-4-year-old. My task is then to try to assure that the final look is calm enough to last him a bit longer than the current machine-obsessed age. If not, I guess the little brother will have a new old quilt at that time. In any case, I’ve collected a good pile of fabric and have plans to cut it during this weekend.

The picture is a close up of LB’s “I spy” quilt with an animal theme. Or rather, it’s a close up of the quilt top, since I’ve still not managed to figure out what to do for a backing. Oh well, I guess it won’t be this weekend either, but somehow, sometime it will get done.

Jeg nyder weekendens velsignelser og roder i hele kontoret/syværelset med stor fornøjelse.

I am enjoying the bliss of the weekend and am spreading chaos and clutter all over the office/sewing room.

Jeg er ved at sy toppen til et patchworktæppe til LB. Det skulle egentlig have været til MM, eller det var i hvert fald tanken, da jeg startede for et godt stykke tid siden. Men MM’s kommentar da han så det ligge på gulvet var “hvor er maskinerne?”… Så nu har jeg lover ham, at jeg nok skal sy et med biler og maskiner, og så kan LB få dette med dyrene.

I am sewing the top for a patchwork quilt for LB. In truth I meant it to be destined for MM when I started it quite a while ago. But MM’s comment when he saw it laying on the floor today was “where are all the machines?”… The result is that I’ve promised him to make a quilt with cars and machines and such later, and that LB can have this one with the animals.

20120610-174242.jpg

Det er første gang, jeg syr et patchworktæppe efter en opskrift og overordnet plan, og jeg synes det bliver godt. Jeg er godt nok nødt til at tage gulvet i brug for at bevare overblikket, og må også sy sammen lidt af gangen for ikke at lave fejl, men det skal nok ende godt. Jeg er allerede i fang med at finde ud af, hvad der skal være på bagsiden.

It’s the first time I’m sewing a patchwork top from a pattern and with a fixed plan in mind, and so far I like the way it’s going. Granted, I have to use the floor to keep from loosing my way, and I am sewing the pieces together in very small batches not to make mistralens, but I am confident it will all end well. I am already contemplating what should go on the back.

Jeg er blevet færdig med min allerførste quilt. Den er til MM og han har da også snakket om “mit tæppe”, men jeg må indrømme, at jeg kom til at trumfe mig selv, for samme dag var hans girafsengetøj også blevet færdigt, og det var efter hans mening noget mere spændende. Og så er det jo kun mor her, der ved at sengetøjet kun tog en brøkdel af tiden at lave og ikke involverede stejle læringskurver og ømme fingre.

I’ve finished my first ever quilt. It is for MM and he has talked about “his blanket”, but I have to admit that I kinda trumphed myself by having finished his bed linen with giraffes the same day. After his oppinion the bed linen was rather more exciting (see mom, giraffes!). And after all, it’s just me who knows that the bed linen only took a fraction of the time to make and didn’t involve steep learning curves and sore fingers.

Toppen er håndsyet. Jeg dækkede hver enkelt papirfirkant med stof ved hjælp af en patchwork limstift (genial opfindelse) og syede dem sammen i rækker og derefter rækkerne sammen til toppen. Det gik bedre, da jeg fandt et fingerbøl af læder (jeg kan ikke finde ud af dem af metal… har ingen føling med nålen). Materialerne er forskellige bomuldstoffer fra lageret, inklusive Magens gamle skjorter og et par gamle gule gardiner. Der blev også købt lidt forskelligt ekstra fra mine to yndlings stofpushere, Fingerbøllet og Speich Design. Bagsiden er et stykke lysegult flonel med små bamser på, måske ikke så drenget, men det passede meget godt med det gule tema. Fyldet mellem lagene er en tynd pladevat.

The top is sewn completely by hand. I covered each paper square with fabric by adding a little glue from a patchwork glue stick (wonderful thing) and sewed the squares into strips and then the strips into the top. The process lightened quite a bit when I found a thimble of leather (I simply don’t function with the thimbles of metal… I lack the “feel” of the needle). The materials are different cotton fabrics from the stash, including some of the Mate’s old shirts and a couple of old, yellow curtains. I also bought some extra from my two favorite fabric pushers, Fingerbøllet and Speich Design. The backing is a piece of light yellow flannel with little teddy bears and rabbits on. Perhaps not the most boyish thing, but it fits well with the yellow theme.

Quilten måler 78 x 98 cm, og jeg tænkte, at den vil kunne bruges som en sommerdyne til MM. Jeg har lært rigtig meget af at lave den, bl.a. hvor længe det faktisk tager at quilte sådan en sag… jeg tør slet ikke tænke på, hvad et sengetæppe til en dobbeltseng tager, for slet ikke at tale om, hvor meget det fylder i symaskinen! Jeg havde svært nok ved at få plads til denne lille ting. Men resultatet er blevet godt. Ok, linierne kunne have været mere snorlige og kantebåndet er påsyet med maskine – jeg orkede ikke mere håndsyning og ville have den færdig. Men alt i alt er den nu blevet fin alligevel.

Der er lige nogle strikketing, der skal ryddes af vejen, men jeg er allerede begyndt at drømme om et tæppe til sofaen… og så måske en symaskine der ikke opgiver ånden bare ved tanken.

The quilt measures 78 x 98 cm, and I hope it will be able to function as a summer duvet for MM. I have learned quite a lot by making this, among other things how long it actually takes to quilt that many lines… I don’t dare to think about what a full size bead spread would eat up of time, not to mention what it would require of space in the sewing machine. I had troubles enough fitting this little thing though the machine. But the result is good. Ok, the lines could be more straight, and the edging is sewn on by machine – I simply hadn’t got more energy for handsewing and wanted it to be done. But I still think that it’s a beautiful little quilt anyway.

I have a few knitting projects I want to clear out first, but I’ve already started dream of a blanket for snuggling on the sofa… and perhaps of a sewing machine, which won’t loose its breath just by the thought.

Find me on Ravelry as Lykkefanten

I have more than 100 patterns available on Ravelry.

Nerven Shawl pattern - buy now on Ravelry
Pearl Sisters Sweater pattern - buy now on Ravelry
Balance Shawl pattern - buy now on Ravelry

Copyright

This page is protected by copyright. Please do not use materials without my permission.

I respect other designer's copyrights and will not break them by copying or distributing patterns. Please do not ask me to.