You are currently browsing the tag archive for the ‘wip-wednesday’ tag.
Det går fremad med togtrøjen (godt nok ikke helt hurtigt nok efter LBs mening), første omgang skinner er kommet til syne. Nu gælder det så selve toget! Håber lidt på, at den kan være færdig til at ligge under juletræet. Optimistisk?
Progress is visible on the train sweater (though not quite fast enough to satisfy LB). The first round of railway tracks have appeared. Now for the train itself! I’m hoping to finish it in time for Christmas. Optimistic?
Sommerferietid – perfekt til færdiggørelse af strikkeprojekter, der har været i gang for længe. Dagens eksempel på et sådant er MM’s vest, der blev indkøbt og påbegyndt på sidste års Fanø Strikkefestival. Det er nok på tide at få den helt færdig, hvis jeg skal have håb om, at han også skal bruge den. (opskrift: Drengevest med strukturmønster fra Strikkebogen.dk)
Summer vacation time – perfect for finishing (or at least trying to) knitting Projects, which have been on the needles slightly too long. One such case is this vest for MM. The yarn and pattern was bought at Fanø Knitting Festival last year, and I also managed to start the project back then. It’s probably overdue for finishing, especially if I want MM to be able to wear it before he outgrows the size.
For et stykke tid siden fortalte jeg om et stort strikkeprojekt, som jeg skulle til at starte op for Filcolana. Nu er jeg så endelig kommet så langt, at man kan begynde at se, hvad meningen med alle de mange farvestrålende nøgler skal være.
Some time ago I blogged about the aspicious beginnings of a really large project, a coming design for Filcolana. I’ve finally reached the point, where showing it will make some sense, since you can begin to see, what the purpose with all the colourful balls of yarn is.
Nanna har jo sørget for, at Filcolana har et helt utrolig smukt og stort farvekort i mange af garnerne. Det har jeg længe tænkt var helt fantastisk, så jeg synes, det var nærliggende at strikke en farvecirkel i tæppeform. Jeg strikker i Peruvian Highland, men man kunne vel ligeså godt strikke i Arwetta Classic – så ville tæppet selvfølgelig blive en del mindre (babytæppe?), men det var måske en ide til et resteprojekt af strømpegarn?
Nanna has made sure that Filcolana has a really beautiful and large colour card in many of the yarns. It’s long been one of my favorite things about Filcolana (other than their great yarn bases), so I thought it fitting to knit a colour circle in form of a blanket. I’m knitting with Peruvian Highland, but you could as well knit it in Arwetta Classic – the blanket would be smaller (baby blanket?), but perhaps it is an idea for all those bits of sock yarn kicking around the stash?
Der kommer til at være 36 forskellige farver i tæppet samt 1 eller 2 neutrale i den yderste omgang (det ved jeg ikke helt endnu – der er også et stykke vej, før jeg når dertil). Den første store udfordring var at finde en måde at strikke ligesidede trekanter på, og dernæst at finde en metode til at sy dem sammen pænt (det er blevet til hækling). Jeg er meget godt tilfreds med første omgange på tæppet og er i fuld gang med næste. Der er noget fantastisk herligt ved at strikke løs med så mange herlige farver, og der er ikke noget så tilfredsstillende som både at have det sjovt, mens man strikker og samtidig synes, at det faktisk bliver ret godt. Lad os håbe, at den gode karma fortsætter!
In the end I will have used 36 different colours in the blanket along with 1 or 2 neutrals for the outer edge (I’m making that choice when I get there – there’s a while to go yet). The first challenge was to find a way to knit a triangle with equal sides, then to find a method to sew them neatly together (I ended up using crochet). I’m pretty well satisfied with the first round of the blanket and am knitting full steam on the second. There’s something wonderful by working with so many colours, and there is absolutely nothing better than having great fun knitting a project and also thinking that it’s going to be rather pretty. Let’s hope the good karma continues!
I går blev jeg endelig færdig med kanterne (de buler ikke længere) på den lille børnetrøje, kastede jeg mig straks over den bunke Tilia og Indiecita, som jeg har haft liggende fremme til almindelig fristelse og fordærv et stykke tid. Det skal blive til et sjal til Filcolana og jeg har egentlig god tid, men jeg kunne ikke vente længere. Billedet herover viser begyndelsen af første sektion af sjalet, hvor hulmønsteret lige så stille er begyndt at dukke frem. Jeg strikker med en tråd af garnerne på en lidt stor pind, og kombinationen af mohair og alpaca gør det til det blødeste, lækreste strikketøj, man næsten kan forestille sig.
Yesterday evening I finished the button bands on the little cardigan (the edges now lies perfectly and nicely flat), and I immediately collected the little pile of Tilia and Indiecita, which has been waiting for their turn in the spotlight for some time. The yarn is destined to become a shawl design for Filcolana, and I have a long time before the deadline, but was perfectly unable to resist any longer. The picture above shows the beginning of the first section of the shawl, where the lace pattern just has begun to be visible. I’m knitting with a strand of each of the yarns held together. The combination of alpaca and mohair makes this the softes piece of knitting I have on the needles by far.
Det bliver et stort sjal med en sjov og anderledes konstruktion. Jeg har et klart billede af, hvordan jeg gerne vil have resultatet til at blive, og jeg har skam også en plan for, hvordan jeg kommer derhen. Godt nok er planen ikke mere end den hurtige stregtegning herover, som ikke nødvendigvis giver mening for andre end mig. Heldigvis er det jo også nok, at jeg forstår den. Under alle omstændigheder nyder jeg mit nye strikketøj og er generelt i den lykkelige rus, som kommer når man får en ide på pindene.
It will end up as quite a big shawl with a different construction. I have a clear vision of how I want the result to look like, and even better I have a plan for how to get there. The plan is in the quick sketch above – I don’t know if it makes sense to anybody but me, but then again it doesn’t have to. In any case I am enjoying my new knitting and am generally in the blissful state only a new design process brings.
Der er snart deadline for aflevering af designs til Filcolanas forårskollektion. Jeg har en lille ting, der skal være færdig i den anledning, nemlig en to-sidet børnetrøje. Ideen er, at strikkeren vælger hvilken af siderne, der skal være “ud” inden ærmerne syes sammen og den afsluttende kant strikkes på. Jeg strikker denne i Indiecita og resultatet bliver meget blødt og lækkert. Jeg er mest til versionen herunder, mens Nanna vist bedst kan lide den ovenover, og da hun er bossen får hun lov at bestemme (denne gang).
There is not long before the deadline for handing in the designs for the spring collection for Filcolana. I only have one thing, which needs to be finished, a two-sided children’s cardigan. The idea is that the knitter chooses, which side will be “out” before sewing the sleeve seam and knitting the button edge. This version is knit in Indiecita and the result is very soft and with a great drape. Personally, I like the side in picture 2, while I think Nanna prefers the one above – and as she’s the boss, she’ll get to decide (this time).
Dette design (for Englegarn) har ligget stille længe, alt for længe. Jeg kæmpede med at finde ud af, hvordan jeg ville have afslutningskanterne og ærmerne. Nu har jeg taget en beslutning, og arbejdet skrider atter fremad. Mon ikke det bliver meget godt?
This design (for Englegarn) has been hibernating for far too long. I deliberated a lot with finding just the right edging and sleeves. Finally I just decided on a course and now the work on the little cardigan progresses again. I think it will end well.
Jeg strikker på livet løs på en prototype på et nyt design til et babytæppe. Garnet er det skønne Hverdagsuld fra Tusindfryd, og farverne får mig til at længes mod efteråret og de varme, bløde farver i skoven og de mørke aftener med tedrikning og strik. Indtil videre er jeg godt tilfreds, men der er nogle ting, der skal rettes førend tæppet er klar, så der skal et tæppe mere på pindene. Jeg overvejer, om ikke næste version skal være i blå og grønne toner.
I’m knitting away on a prototype for a new baby blanket design. The yarn I’m using is the wonderful Hverdagsuld from Tusindfryd, and the colours make me long for autumn and the soft, warm colours in the forest and the dark nights filled with tea and knitting. So far I like how it looks, but there are some problems with the current version, which needs to be corrected, so I’ll need to cast on for another blanket soon. I’m contemplating on whether the next version should be in green and blue hues.
Jeg gad godt vide, hvorfor jeg altid ender med at sidde og skrive opskrifter i allersidste øjeblik. Der er deadline for aflevering af mine designs til Filcolana i dag, og jeg sidder og kæmper med at få opskriften til Kaprifolie færdig – det skal nok gå, det gør det jo altid, men måske skulle jeg komme i gang i bedre tid næste gang. Sjalet Kaprifolie og handskerne Vinterhjerte er med i Filcolanas augustkollektion, så de bliver begge to udgivet som gratisopskrifter senere på året.
I wonder why I always end up racing to get the patterns written in the last possible moment before a deadline. The deadline for the August collection for Filcolana is today, and I’m currently finishing up the pattern for Kaprifolie – I’ll make it, I always do, but perhaps I should try something new and get the patterns done with time to spare next time. The shawl, Kaprifolie, and the gloves, Vinterhjerte, are both part of the August collection for Filcolana, so both will be published as free downloads later this year.
Der er et lille design på vej til Filcolana, et par ganske simple handsker. Jeg elsker at nørde med at få fingrenes placeringer helt rigtige, og så glæder jeg mig til at brodere pynten på lige om et par endehæftninger (eller 12).
I’m almost done with a new design for Filcolana, a pair of simple gloves. I love getting really, really focussed on detail and getting the position of the fingers just right, and I’ll also love adding the embroidered details after I’ve secured all the ends.
Magens fødselsdag nærmer sig, og jeg må hellere se at få hans ægtepagtsbestemte sokker strikket færdig (og så snakker vi ikke nærmere om, at de oprindeligt var tænkt som julegavesokker). Garnet er Misty Alpaca Hand Paint og pindene er mine uknækkelige kulfiberpinde (Knit Pro Karbonz). Jeg mangler kun en halv sok, så det burde ikke blive alt for snævert. Problemet er snarere, hvad han så skal have derudover…
The Mate will soon celebrate his birthday, and I’d better get his socks (as per article one in the marriage settlement) done – and let’s not talk about how I originally planned these as a Christmas gift. The yarn is Misty Alpaca Hand Paint and the needles are my unbreakable carbon DPNs (Knit Pro Karbonz). I only need to get another half sock done, so it should be more than doable. The problem is rather what to get him besides the socks…
lykkefanten.com 