Jeg har i et stykke tid tænkt på, at jeg ville fortælle lidt om, hvad vilkårene er for mig som designer. Jeg synes, det er vigtigt, at afmontere evt. mystik og fortælle åbent. Jeg har efterhånden været designer (og endda erkendt mig selv som en designer) i nogle år og har prøvet lidt af hvert ift. af komme ud med mine designs. Faktisk kan jeg se på min designside i Ravelry, at jeg har udgivet 71 (!) forskellige designs.
I have wanted to tell a little about the conditions I work under as a knitwear designer for a while now. I feel that it is important to talk openly about it (and demystify any mysteries there might be). I have been a designer for quite som years now, and have tried a lot of different ways to be published. Actually, I can see from my design page on Ravelry, that I have 71 (!) published designs.
Først er der de opskrifter, som jeg udgiver selv. Her laver jeg designet, strikker modellen op (og får evt. nogle fantastiske teststrikkere til at hjælpe), får opskriften korrekturlæst, oversætter den (til engelsk klarer jeg det selv, til tysk betaler jeg mig fra det), fotograferer designet og sætter opskriften op i min skabelon. Det går der ganske mange timer med i alt, så med en pris på 20-50 kr. for en pdf-opskrift, skal er en del solgte opskrifter til for at evt. udgifter for slet ikke at tale om min egen tid er betalt.
Til gengæld er opskriften jo så aktiv i mange år, så efter princippet “mange bække små” går det nok. Mine opskrifter på Ravelry og Woolspire er efter dette princip. Jeg får prisen pr. solgt opskrift. Heraf skal der så betales evt. gebyrer til betalingstjeneste (PayPal, jeg kigger på dig) og selvfølgelig moms til Skat.
Firstly, I have all the designs that I publish myself. Here I design (obviously) and knit the sample (and sometimes get some brilliant test knitters to help), get the pattern tech edited, translate it (I’m my own English translator, but for German I hire someone else), photograph the design, and lay out the pattern. The time for all this sums up to quite a few hours, so with a price of 20-50 kr. for a pdf-copy of the pattern, I need to sell quite a few patterns to get break-even even without billing my own time.
Of course then the pattern is active for many years, so the principle “many small streams” will apply. My patterns for sale on Ravelryand Woolspire work after this principle. I get the price pr. sold pattern. From this I’ll need to deduct a handling fee for payment services (PayPal, I’m looking at you), and of course VAT.
Da jeg startede med at lave opskrifter, tænkte jeg ikke nærmere over alt dette. Jeg var bare utrolig glad for, at der var nogen, der synes det jeg lavede var flot og gerne ville have en opskrift. Derfor lagde jeg til at begynde med mine opskrifter gratis ud. Det er også en rigtig god måde at få delt sine ting, men i det lange løb gør det det sværere for alle at få en rimelig betaling for deres arbejde. På den anden side er det også vigtigt, at folk kender til ens arbejde, derfor er samarbejder med garnfirmaerne en slags win-win.
When I began publishing pattern, I didn’t think about all this. I was just happy that people liked, what I did and wanted to be able to do the same. Therefore I started just publishing my patterns for free. It is a good way to get people to know your designs, but in the long run it makes it harder for all of the designers to get a fair price for their work. However it is also important to reach the customers, and show them your work, which is one of the reasons I think working for the yarn companies is a sort of win-win.
- Springline (BC Garn)
- Spectra (Filcolana)
- Futfut (Filcolana)
- Asta (Filcolana)
- Sirius stjernetæppe (Englegarn)
- Morgenfryd (Filcolana)
Jeg laver også designs for garnfirmaer, fx Filcolana, BC Garn, Englegarn og Mohair by Canard. Her gælder der som regel nogle andre aftaler. Firmaernes mission er selvfølgelig at sælge garn – og det at have designs i deres garn er med til at øge interessen for garnerne. Derfor er det som regel sådan, at når jeg afleverer et design til et garnfirma, så får jeg en engangsbetaling for designet. Så sørger firmaet for udgiften til redigering, fotografering, opsætning og oversættelse. Derefter må firmaet bestemme, hvad der skal ske med designet – fx at lægge det gratis tilgængeligt på deres hjemmeside, eller lade garnbutikkerne give opskriften gratis med ved køb af tilhørende garn, eller noget helt tredje. De må selvfølgelig ikke fjerne mit navn fra designet – det er jo stadig mit arbejde – men copyrighten er deres. Jeg bliver dermed betalt før opskriften bliver udgivet, hvilket kan være en helt fin aftale – og det er med til at sikre en stabil indtægt (da jeg ikke lever af at være designer, er dette ikke helt så vigtigt for mig, som for andre af mine designerkollegaer).
Jeg har også arbejdet sammen med små indie-dyers, dvs. små virksomheder eller enkeltpersoner, der håndfarver garner. Ofte sker dette i forbindelse med en “garn klub”, hvor abonnenterne modtager en samlet pakke med garn og opskrift. Her er betalingen sjældent ret god (og den kan variere meget fra klub til klub), men nogle gange er det også godt at prøve nye ting og blive udfordret ift. farver og garn – og så er det rent ud sagt bare sjovt.
As mentioned above, I also design for yarn companies, such as Filcolana, BC Garn, Englegarn, and Mohair by Canard. Other agreements govern these relationships. The yarn company primarily wants to sell yarn – and to have designs published using their yarn makes the yarn more interesting and is a good marketing move. When I hand over a design to a company, I’m payed a lump sum for that design. Then the company takes care of tech editing, photographing, lay out, and translation. The design is then the company’s to do with as they please – such as publishing it as a free download, or let yarn shops distribute it with yarn, or something completely different. Of course they must not remove my name from the design – it is still my work – but the copyright is now theirs. Thus I’m payed before the pattern is published, which can be a good thing – and it contributes to having a balanced income (as I’m not a full time designer, this point isn’t as important for me as for others of my designer collegaues).
I have also worked with smaller indie dyers. Often in the context of a yarn club, where the buyers get a shipment of a hand dyed yarn and a design for that specific yarn. The payment for these design gigs aren’t necessarily good (though there are a wide variety), but sometimes it’s ok to design for the fun of it and be challenged with regard to yarn and colours.
Der er også mange andre måder at få udgivet sine design på, fx ugeblade, internetudgivelser som fx Knitty.com og Twist Collective, samt “garn klubber”. Nogle af aftalerne er helt fine for designerne, andre er ikke. For hver enkelt tilfælde gælder det om at læse betingelserne og alt det med småt rigtig, rigtig grundigt. Hvem ejer copyright? Er der betaling og garnsponsorat? Skal designeren selv stå for billeder, redigering og opsætning mv.? Er der en tidsklausul på?
Alt i alt er der mange muligheder for at komme ud med sine designs, og jeg må indrømme, at jeg føler mig meget privilegeret over at have gode muligheder både for at vælge at udgive selv og at arbejde sammen med firmaer, både store og små. Derfor er det vigtigt for mig at slutte med at takke alle jer derude, som strikker mine designs. Uden jer ville der ikke være meget mening i at være designer. Så MANGE TAK.
There are several more ways to get published than the above, such as weekly or monthly magazines, webzines such as Knitty.com and Twist Collective, and the aforementioned yarn clubs. Some of the agreements are on good conditions for the designers, others not so much. In each and every case, you’ll need to read the conditions and all the small print. Who owns the copyright? Will you be payed and have yarn sponsored? Is it the responsibility of the designer to take pictures, have the pattern proofed, lay outed, etc.? Is there a time restriction?
All in all there are many possibilities to get your designs published, and I must admit, that I feel rather privileged to have such great opportunities to choose to self publish, and to work with companies, big and small. This is also why I’m going to end this long post by thanking all of you out there, who knit my designs. Without you, designing is rather meaningless. So THANK YOU.
2 comments
Comments feed for this article
September 13, 2016 at 8:16 pm
Christine
Næh, det er vist ikke mange, der kan leve af at designe! Men det er nogle meget flotte ting.
September 13, 2016 at 8:52 pm
Lykkefanten
Blandt dem jeg kender af fuldtidsdesignerne, er det ganske rigtigt et fåtal der ‘kun’ designer. De fleste arbejder også med at undervise, redigere, oversætte og meget mere 🙂
og tak – det var jo en god lejlighed til at grave nogle af de bedste designs frem 😉