Ud over at være svaret på livet, universet og alting, så er 42 også nu officielt det antal ECTS point jeg mangler fra at være færdig med kandidatuddannelsen, for jeg har lige fået at vide, at jeg bestod reeksamen.
Det svarer til en lille 2-points opgave, som nok skal klares, og så selvfølgelig specialet. Men det venter jeg med at tænke på til foråret, når Mini forhåbentlig er større.
Hvor er det fedt at have været til den sidste eksamen på studiet (speciale forsvar tæller ikke)…
Apart from being the answer to life, the universe and everything, 42 is now also officially the number of ECTS points I still need to finish my education, because I’ve just learned that I passed the re-examination.
The remaining points will be divided on a wee 2-point paper, which will easily be done, and then of course the thesis. But I refrain from worrying about that until spring, when Mini hopefully is bigger.
It feels so good to have been to the last exam on my study (the defence of the thesis doesn’t count)…
Jeg er begyndt på et par sokker… det er jo så ikke den vildeste nyhed hørt på denne blog længe, men alligevel, for dette par sokker er helt, helt særlige… måske et billede hjælper?
I’ve started a pair of socks… ok, not the most exciting news ever heard on this blog, but then maybe it is, because this pair is quite the special thing… maybe a picture helps?
Jep, jeg er begynt på et par 2-sokker-i-1… dobbeltstrikning af den højere karat og absolut underholdende på den fuldstændig vanvittige måde… hvorfor i alverden dog gøre sådan noget? Fordi man kan! Og fordi det nu en gang er sjovt, synes jeg i hvert fald, at kaste sig ud i ting man ikke har gjort før, at afprøve nye teknikker, og generelt i det hele taget ikke være bange for noget… og erkende muligheden af, at man kommer til at pille op mange mange gange, fordi der med garanti bliver dummet gevaldigt på et eller andet tidspunkt. Ekstrem strikning… aaaahhhh!
Yup, I’ve started a pair of 2-socks-in-1… double knitting of the higher grade and guaranteed entertainment in the I-must-be-mad sort of way… why do such a thing? Because you can! And because it’s fun, or at least so I think, to do things you’ve never done before, to try out new techniques, and in general be fearless in the art of knitting… and have a proper realization that you probably will end up knitting back or frogging quite the number of times, because mistakes are an almost certainty. Extreme knitting…. aaaahhhhh!
Jeg må erkende, at det ikke er det mest sindsoprivende spændende at være i 9. måned af en graviditet. Ikke på den måde at det ikke er hyggeligt, for det er det jo, at tænke på, at Mini snart vil være hos mig og Magen, men fordi, der ikke sker så meget andet end at vente.
Nu skal jeg jo ikke brokke mig for meget, for jeg får da strikket en del og har befundet mig mere på Ravelry, end det sikkert er sundt. Der er også lave redebygning i den store og effektive stil (tak for hjælpen mor), så alt er klar. Og så går jeg ellers og venter… Men jeg tror nu nok, at jeg vinder den leg i længden!
I have to admit that it’s not the most nervewrecking exciting thing to be in the 9th month of a pregnancy. Not that it’s not enjoyable and happy, because it is, to think about Mini soon being with me and the Mate, but because there seems to happen very little else than waiting.
It’s not the worst thing though, because I get to knit a lot and have been found at Ravelry more than probably healthy. Some nesting has also happened – major and effective thanks to my mother – so everything is ready. And then I play the waiting game… But I’m pretty sure, that I’m going to win!
Lidt pinligt, men det er faktisk længe siden jeg blev færdig med det lille stykke strik, som bliver dagens blog-emne. Har bare ikke haft overskud til at vaske det og sy knapper i, førend jeg blev færdig med mors mermaid (som jeg må skuffe flere af jer med, at hun absolut gerne vil beholde selv). Men nu er den helt færdig og derfor er det på plads med lidt selv-glorificering.
It’s a bit embarasing because I actually finished this knit, I’m going to present today, quite some time ago. Have just not had the energy to wash it and sew buttons in, at least not before I finished mother’s mermaid (I have to disappoint some of you by saying that she’d like to keep it herself). But now I’m all done, and thus it is time for some self-glorification.
Opskrift: Linus af Hanne Falkenberg, atter en genial lille sag. Har dog fuldstændig ignoreret angivelsen af striber og gjort mine egne. Str. 4 år.
Materialer: Mit eget hjemmespundne Paua Tweed (den mellemste farve), Arawetta sokkegarn (farve 146) or Sisu sokkegarn (farve 7133) i alt 205 gram. Derudover 5 traditionelle sølvknapper fra Færøerne hjemhentet af min søde mor.
Pinde: 3 mm… burde måske have strikket strømpegarnsstykkerne på 3½ for at udligne fra det hjemmespundne, men det blev meget godt alligevel.
God eller grel? Jeg er ret stolt. Der er noget helt særligt i for første gang sådan rigtig at strikke noget, hvor man bruger sit eget hjemmespundne garn. (flere billeder på Ravelry)
Pattern: Linus by Hanne Falkenberg. Another really good pattern, though I’ve completely ignored any directions for the stripes and made my own. Size 4 year.
Materials: My own handspun Paua tweed (the middle colour), Arwetta sock yarn (colour 146) and Sisu sock yarn (colour 7133), a total of 205 gram. Furthermore, 5 traditional silver buttons from the Faroe Isles brought home by my sweet mom.
Needles: 3 mm… maybe I should have knitted the sections in sock yarn with a 3½ mm to compensate for the home spun, but I think it turned out ok anyway.
Hot or not? I’m delighted and quite proud. There really is something very special in knitting properly with your own handspun for the first time. (more pictures on Ravelry)



