Jeg synes, at jeg lige for tiden strikker flest sokker til alle mulige andre end migselv. Tror, at jeg hellere må finde noget rart garn og starte et par som skal være til mig og mig alene… det er trods alt ved at være sokketid igen, og et kig i min skuffe afslørede, at der er mange af mine eksisterende par, der er ved at være slidte. Denne erkendelse er til dels tilvejebragt af, at jeg er blevet færdig med endnu et par herresokker som enten går til Magen eller gavekassen (har ikke bestemt mig endnu).

I feel like I’m only knitting sock for anybody but me. I am thinking that I’d better find some nice yarn and start a pair for myself and me alone… after all, the time of the year points to woollen socks and by looking in my sock drawer, I could see that many of my existing pairs are in sore need of replacement. This realization is partly brought on by me finishing another pair of men’s socks, which will either become a pair for the Mate or for the gift box (haven’t decided that one yet).

    

Det lidt tykke garn og de små pinde har gjort sokkerne dejlig tykke og faste, så man kan håbe, at de holder godt. Jeg synes, det er lidt morsomt, at en enkelt af disse sokker er tungere end mange af mine andre par er tilsammen. Er nu meget godt tilfreds med mønsteret indtil videre, men jeg tror, der skal endnu en version til, denne gang i ensfarvet garn, bare sådan for at kunne se det helt tydeligt.

The rather thick yarn and the small needles have made the fabric nice and firm, and thus I hope that the socks will wear beautifully. I think it is a little funny that each of these single socks is heavier than many of my other total pairs. So far, I am pretty well pleased with the design, but I think, I am going to knit another version, this time in a solid colour, just to be able to see it properly.