2008 var mit femte år som strikker, og det endte med at være et år, hvor jeg fik afprøvet en masse nye ting og fandt ud af at der ikke er noget at være bange for i strikning. Det blev til en ganske god produktion:

2008 was my fifth year as a knitter, and it ended up being a year where I tried a whole slew of new things and where I found out that there really isn’t any reason to be afraid of anything in knitting. It also ended up being a quite productive year:

• 13 par sokker / 13 pairs of socks
• 2 voksen trøjer / 2 adult sweaters
• 1 børnetrøje / 1 children’s sweater
• 5 par fingerløse vanter / 5 pairs of fingerless mitts
• 3 huer / 3 hats
• 1 stk. legetøj / 1 toy
• 1 babytæppe / 1 baby blanket
• 2 veste / 2 slipovers or vests
• 1 babyvest / 1 baby vest
• 4 baby huer / 4 baby hats
• 1 sjal / 1 shawl
• 13 stk. pynt / 13 ornaments
• 3 smykker og vedhæng / 3 pieces of jewlery and attachments
• 2 tørklæder / 2 scarfs

I alt strikkede jeg 3463 gram garn op, men jeg købte 2177 gram, og så var der det garn jeg fik i gave og som designmateriale… jeg tror, jeg må holde en anden slags regnskab i år. Men det, og mine strikkemålsætninger generelt, må vente til en anden blogpost. Godt Nytår, jeg håber I alle vendte kalenderbladet i ro og glæde.

I knitted a total of 3463 grams of yarn, but I also bought 2177 grams, and then there were the yarn I got as a gift and to design in… I think I’ll have to keep the tally in a different way this year. But that, and my other goals for 2009, will have to wait for another blog post. Happy New Year, I hope you all turned the calendar in peace and happiness.

Nogle ting skal prøves, bare fordi man kan… her taler jeg ikke om at bestige Mt. Everest eller løbe en maraton (ingen af delene ligger i min fremtid), men om strikke-grænse-afprøvning, som for eksempel at strikke 2 sokker samtidig, inden i hinanden.

Jeg er blevet færdig med mine 2-i-1 sokker, og de passer mig som fod i hose (heldigvis). Jeg kunne ærlig talt godt finde på at strikke flere af den slags, for der er nu noget yderst tilfredsstillende i at når man er færdig med en sok, er man færdig med begge. Ingen sss her!

Sokkerne føjer yderligere 68 gram til forbruget i år, og så er jeg vist også ved at have nået det, jeg kan nå.
Der er for øvrigt video dokumentation på øjeblikket hvor sokkerne bliver afsluttet og trukket ud af hinanden. Den kan findes her (undskyld den ringe kvalitet, men det er ikke helt nemt at filme sig selv strikkende).

There are some things that you try out, just because you can… I’m not talking about climbing Mt. Everest or running a marathon (neither of those are in my future), but of testing the knitting-limits, as knitting 2 socks at once, one inside the other.

I’ve just finished my 2-in-1 socks and they fit me pefectly. I can see myself doing this more times in the future, as there is something immensely satisfying in finishing both socks when you finish the first. No sss here!

The socks also add another 68 grams to the usage for the year, and I doubt if I can add more to it now.
There is also a video documentation for the moment where I finish the socks and pull them from each other. You can find it here (sorry for the bad quality, it is not easy filming your self knitting).

Min rok og jeg er blevet rigtig gode venner på den korte til vi indtil videre har haft sammen. Det første “lange” garn, der er kommet ud af forholdet er dette smukke lyserøde/pink/orange/lilla garn. Det er blødt som en sommersky og har glans som en solopgang… eller noget. Det er i hvert fald lækkert, og jeg er revnefærdig af stolthed.

Jeg har fået 482 meter ud af 84 gram, så jeg har ramt mit ønske om en lace-garn nogenlunde. Det er en 50/50 tussah silke/merino blanding (hvilket forklarer både blødheden og glansen) fra Yarnoratale. Jeg er rimelig tilfreds med min egen indsats, skønt der er et par skønhedsfejl især i tvindingen. Jeg håber på, at øvelse vil gøre mig bedre.

Nu skal jeg bare finde ud af hvad der nu skal spindes… jeg har temmelig meget lækkert på lager, så det må vist betegnes som et luksusproblem. (flere billeder af garnet her på Ravelry)

My spinning wheel and I have become very good friends in the short period we have know each other. The first “long” yarn that this relationship has yielded is this pink/orange/licac/purple yarn. It is as soft as a summer cloud and has the sheen of a sunrise … or something. At least I find it gorgeous and am uncommonly proud of it.

I’ve managed to squeeze 482 meters out of 84 grams, so I pretty much got the lace weight I aimed for. It is a 50/50 tussah silk/merino mix (which explains both the softness and the sheen) that I bought from Yarnoratale. There are some small beauty faults in the yarn, especially in the plying, but I’m hoping that these will disappear as I get better.

Now I just have to figure out is what I want to spin next… I have quite the little stash of wonderful fibres in wait, so picking something is somewhat of a luxury problem. (more pictures of the yarn here on Ravelry)

Hemmelighedernes tid er nu forbi, i hvert fald hvad angår årets julegaver. Der meldes om glæde fra modtagerne, så jeg er lykkelig. Det er nu det bedste jeg ved. Nogle af de bløde pakker har været set før her på bloggen, men andre var nyproducerede og har ikke været fremvist. Det bliver de så nu.

(linkene er til Ravelry) Det er blevet til to halstørklæder, et hæklet Catherine Wheels i to tykkelser hvid, og et Cymatics (eget mønster) i mit eget hjemmespundne merino. Der er også løbet to par håndledsvarmere af pindene, først Fancy Fall (en perlebesat version af Autumn Cables), og dernæst det nye designprojekt Pinstripe Mitts.

Det føles rigtig godt atter at kunne vise strik her på bloggen. Jeg elsker hemmeligheder, men det er ikke så godt at blogge om, når det meste af familien og vennerkredsen læser med her.

The time for secrets are over now, or at least over for the secrets concerning the soft Christmas presents for this year. Some of the soft gifts have been shown here on the blog before, and others have not, or not before now, that is.

(links are for Ravelry) I managed two scarfs, one in crochet a Catherine Wheels in two thicknesses of white, and a Cymatics (my own pattern) in my own homespun merino. Furthermore, I knitted two pairs of fingerless mitts. First the purple Fancy Fall (a beaded version of Autumn Cables), and secondly the new design pet, the Pinstrip Mitts.

It feels so good to be able to show knitting on the blog once more. I love secrets, but it makes for bad blogging when most of your family and friends read the blog.

Tiden flyver, når man har det sjovt. Eller det siges i hvert fald… måske burde der være en tilføjelse, der går på at den også flyver når man har babyer i hjemmet! MM vokser og udvikler sig i en hast så man næsten er bange for at blinke, for tænk om man så gik glip af et eller andet.
Udover MM går tiden med LISTEN… nærmere betegnet den liste jeg i mit midlertidige julevanvid har kreeret over hvor mange og hvilke ting, jeg skal nå at strikke/hækle færdige inden julegavegivningen. Det ville måske være nemmere at nå, hvis ikke jeg hele tiden fik nye “gode” ideer… Ravelry er ikke et sundt sted at befinde sig for tiden, alt for mange pæne ting, man liiiiige kunne lave til en eller anden.
Nå ja, mon ikke udfordringen (eller stressen) er halvdelen af morskaben! Hvis I ikke hører fra mig inden jul, så bare forestil mig under et bjerg af wips! Glædelig december og strik til jer alle.

Time flies, when you’re having fun. Or so it’s said… I’m beginning to think that there should be a version, which says that time flies when you have a baby in your home! MM is growing by leaps and bounds and is more and more aware and communicative. It almost happens so fast that I get scared to blink, because I might miss something.
Besides MM, who granted takes a lot of time, I’ve been using my time to attack the LIST… or the list of Christmas gifts to be made, I in my temporary insanity has created for this year. It might actually be possible to get them all done, if I didn’t have new ideas all the time… Ravelry is not a healthy place to be when you are stressed for time, because in there, you can always find something that you just migth be able to make for someone or another.
Oh well, I guess the stress is half the fun! If you don’t hear from me before Christmas just imagine me burried under a mountain of wips! Merry December and crafting to you all.