You are currently browsing the tag archive for the ‘sewing’ tag.
Faktisk var dette tæppe årets allerførste færdige projekt, da jeg brugte tre aftener af den første uge på at sy den ombukkede kant ned i hånden. Jeg har altid beundret den finish, det giver et tæppe, at der er sådan en usynlig søm på den ombukkede kant, men hold da helt fast, hvor tager det også lang tid at sy i hånden.
This blanket was actually the first finished project of 2013, as I spent 3 evenings during the first week to sew down the binding by hand. I have always admired the finished look bindings give blankets, especially if they are sewn down “invisible”, but oh my, it does take quite some time to do it by hand.
Jeg startede tæppet som et sy-sammen med Ulla. Vi byttede også lidt stof, så nogle af felterne kommer fra hendes lager. Andre er ældre sager fra lageret eller souvenirs fra rejser (jeg er vel ikke den eneste, der køber patchwork stof som souvenirs?) og så er der en del, som er købt specielt til tæppet i min yndlingsstofpusher Speich Design, bl.a. det dejlige stof med køretøjer til bagsiden og de gode striber til kanten.
I started the blanket as part of a sew-along with Ulla. We also swapped a bit of fabric, so some of the blocks have origins in her stash. Other parts are oldies from my own stash, or souvenirs from travels (I am not alone in buying patchwork fabric as holiday souvenirs, am I?), and then there are quite a bit, which were bought especially for this blanket, among these the lovely piece with vehicles for the back and the stripes for the binding.
Ulla blev færdig temmelig lang tid før mig, og hun spillede også en ret stor rolle i færdiggørelsen af dette tæppe. Hun så nemlig mine overvejelser om, hvordan jeg skulle klare at quilte det (det er temmelig stort og min symaskine er temmelig lille). Jeg, MM og tæppet blev derfor inviteret på lege-besøg, hvor hendes DM og min MM legede med børnelegetøj, mens jeg lånte Ullas voksenlegetøj (jeg MÅ have en ny symaskine snart).
Ulla finished her blanket a long time before I finished mine, and she actually also played a major part in the finish of this one. She read my lamentations on how on earth I’d be able to quilt this beast (it’s rather big and my sewing machin is rather small). I, MM and the blanket were invited for a play-date, where her DM and my MM played with children toys, while I played with Ulla’s crafty toys (I really got to get a new machine SOON).
Tæppet består af 35 blokke på 25x25cm, i en forskudt orientering. Der er quiltet rammer rundt om blokkene og inde i blokkene, så de følger mønsterstoffet. MM er meget glad for det og stolt over, at det er hans tæppe. Det bliver forhåbentlig ved med at kunne bruges en del år endnu, men under alle omstændigheder er jeg vildt stolt over at have færdiggjort (med en del hjælp) mit allerførste store quiltede, patchworktæppe. Tak for legen, Ulla!
The blanket consists of 35 blocks of 25x25cm in a brickwork orientation. I have quilted frames around the “picture” parts and also inside them. MM is very happy with it and quite proud of the fact that it is his blanket. I just hope he keeps on liking it and that it will be used for many years to come. But nomatter what, I’m just unreasonably proud of having finished (with quite a bit of help) my very first big quilted, patchwork blanket. Thanks for the help and the fun, Ulla.
Status for 2012 kommer ikke endnu. Den slags kræver overblik, hvilket ikke altid er tilgængeligt. Men ligemeget hvad, så er der (i hvert fald i mit liv) altid oftest plads til et nyt projekt, så jeg har valgt at fejre 2013 ved at starte endnu et patchwork tæppe.
The recount of 2012 isn’t going to happen just yet. That is a sort of thing that requires a bit of head Spice and calm collectedness, which I frankly don’t have at the moment. But however busy, there is always often room for yet another project, so I’ve chosen to celebrate the new year by beginning a new patchwork blanket.
Tæppet er til LBs dagplejemor som tak for den gode tid han har haft hos hende, når han stopper til maj, hvor vi flytter til vores nye hus i en anden kommune. Hun er en stjerne og god til at finde stjernestunderne selv i rodet, så selvfølgelig skulle hun have et tæppe med stjerner på en tumultagtig baggrund.
Jeg har gravet så mange forskellige mønstrede stofstykker frem af lageret, som jeg kunne finde. Nogle andre er foræringer, fra min mors gamle lager og fra søde Ullas lager alt sammen i skønt rodet miks. Jeg syr stjernerne efter denne tutorial og resten af stykkerne sættes på efter frigørende tilfældigt forgodtbefindende.
The blanket is going to be a gift for LB’s daycare mom as a thank you for the wonderful time he has spent with her before we in May move to our new house in another municipality. She is and has been a star and is very good to find the silver linings, so of course she is getting a blanket with silver stars on a scrappy background.
I’ve dug deep in the stash and have found every last bit of patterned fabric in there. Some are gifts, from my mother’s old stash and from sweet Ulla’s too, all mixed up together. I’m making the stars following this tutorial and the rest of the squares are just sewn on in liberating randomness.
Noget af sensommersyningen gik med at lave bukser til drengene. Det er jo sådan en hyggelig aktivitet. Det var første gang, jeg syede bukser til LB, og jeg bestemte, at jeg ville lave et brødresæt, med matchende bukser til både MM og LB.
I’ve sewn several pants this early fall, it is such a relaxing activity, and I like making clothes for the boys. This time, I wanted to make a pair of matching pants for both MM and LB.
LBs blev færdige først, og han har brugt dem en del gange. Jeg brugte smækbuksemønsteret fra “Børnetøj, du selv kan sy 0-4 år” af Elsebeth Gynther, men valgte blot at lave dem til almindelige bukser med elastik i livet.
I finished LB’s pants first, and he’s used them quite a lot. I used a pattern for long pants (of the sort that goes up the chest and is fastened with buttons over the shoulder) from my old book of children’s clothes, but I chose to shorten them to be a normal pair with elastic waistband.
MMs bukser er det sædvanlige Minikrea posebuksmønster, men denne gang i str. 116 (som han dog vokser). Jeg har syet kantebånd rundt om lommernes kanter, som en fin lille detalje. Begge bukser er allerede flittigt brugt, og jeg må indrømme, at jeg synes det er vældig hyggeligt, når de sådan har matchende bukser på.
MM’s pants are made from my usual Minikrea baggy pants pattern, but this time I chose a bigger size (I keep wondering at the rate with which he grows). I edged the pockets with a gingam binding, which I thinks gives the pants a really neat look. Both boys have worn the pants several times, and I must admit that I think it’s rather sweet, when they have matching pants.
Efter at MM er begyndt i børnehaven, og i sæsonen, hvor han ikke er pakket ind i flyverdragt, er jeg startet på en ny periode som mor. Nemlig “mor til dreng med hul på bukseknæene” perioden. Den er vist ganske almindelig for småbørnsmødre (piger såvel som drenge). Det første hul blev lappet med en fin gravemaskinelap, købt i dyre domme i en stofbutik. Det andet hul medførte en anden reaktion, nemlig “jeg kan da bare lave nogle lapper selv”. For et hurtigt regnestykke i hovedet fortalte mig, at lapper i indkøbspris hurtigt ville løbe op.
After MM has started kindergarden, and especially in the season where he isn’t all covered in a fullsuit, I’ve realised I have begun a new period of my life. The “mother of a boy with holes on his trouser knees” period. I believe it to be quite common (among mother of girls as well as boys). The first hole got a neat digger patch, bought at full price in a fabric store. The second hole got a rather different reaction. I thought “I can make patches myself”, because a quick calculation told me that storebought patches soon would outprice the pants themselves.
Frem med de kraftige bomuldsstoffer fra lageret og lidt strygevlieseline. Jeg klippede nogle former af stoffet og syede dem på vlieselinen og klippede kanten pæn. Strygesiden af vlieselinen vender selvfølgelig stadig udaf, så man kan stryge lappen henover hullet. Nu har jeg så et lille lager af lapper klar og parat til de næste mange huller uden anden udgift end lidt tid og stof fra lageret. MM er godt tilfreds med krokodillelappen på det andet knæ, så dette lille projekt er vist en ren win-win.
A quick dig in the stash unearthed the heavy cotton fabric and some iron on interfacing (I believe it’s called vlieseline in English too). I cut shapes of the fabric and sewed them on the interfacing, making sure that the iron on surface still was turned outwards, so the patches easily can be ironed on. An hours worth of sewing later I got a neat little stash of ready to use patches. And MM is happy with the crocodile patch on the second knee, so the project is a pure win-win in my eyes.
Jeg er lidt bagefter den kære Strikkeforsker i vores “I Spy” sy sammen. Men det gode ved sådanne fællesskabprojekter (såsom broderede julekalender, for nu at nævne en anden) er, at det er vældig motiverende at se andres projekter, for så får man skub i sine egne.
I’m a wee bit behind the wonderful Strikkeforsker in our informal “I Spy” sew along. But the good thing with such alongs is that it is very motivating to see other’s projects. It makes me pull my stuff together and get on with my own.
Weekenden har stået i syningens tegn. Først fik jeg syet de sidste bukser til MM færdig (mere om dem i en anden post) og derefter fik jeg skåret alle stykkerne til MMs tæppe (LBs tæppe er stadig kun en overside). Søndag syede jeg så alle stykkerne sammen. Det er blevet godt stort og bør kunne holde i mange år, hvis ellers drengen bliver ved med at synes, at motiverne er seje nok. Der er en skøn blanding af superhelte, køretøjer og dyr, og et par enkelte andre blokke for moderens fornøjelse og farvesans.
This weekend has been about the sewing. First I managed to finish the two pairs of pants for MM, which have been lying around (more about them in another post), and then I got all the pieces cut for MM’s blanket (LB’s blanket is still only a top). Sunday I then sewed all the pieces together. The top is rather big and should keep him happy for many years, that is, if the boy don’t grow tired of the fabrics. There is a happy mix of super heroes, vehicles and animals, and a couple of random blocks to amuse the mother and her sense of colour.
Jeg er rigtig glad for, at jeg valgte at ramme alle motivstofferne ind i blåt. Det giver et dejlig roligt samlet indtryk og et håb om længere holdbarhed. Jeg overvejer, om der skal en blå kant på hele vejen rundt, men er ikke sikker endnu, det er ligesom rimelig stort i forvejen (125 cm x 175 cm). På den anden side ville det give en flot finish. Jeg har planer om at quilte “rammer” rundt om motivstofferne, men først skal jeg have lavet bagsider til begge tæpper.
I am really happy with my decision to frame the “pictures” in the blue fabric. It gives the top a really nice and calm expression and a hope of a longer time pleasing the lad. I am considering to add a frame of blue around the whole top, but am not certain yet, as the top is rather big as it is (125 cm x 175 cm). On the other hand, it would give a lovely finish. I am planning to quilt “frames” around the printed fabrics, but first I need to make backings for both blankets.
Ulla og jeg har fostret en lille sy-sammen. Vi har nemlig begge planer om at lave en “I spy” quilt til børneværelset, og så kunne vi jo passende se, om ikke også andre kunne tænke sig at sy med rundt omkring i blogland. Hvis I har lyst til at sy med, så smid en kommentar, så holder jeg styr på tropperne. Deadline er ikke et ord, vi bryder os om, men mon ikke, de er færdige i løbet af efteråret. Jeg sigter i hvert fald efter, at tæppet er færdigt inden november.
Ulla and I have made plans for a little sew-along. Both of us wanted to make an “I spy” for our kids, so we thought why not see if there are others, who would like to sew along with us here in the land of the blogs. If you would like to join us, leave a comment on this post, and I will keep track of the troops. Deadline isn’t a word used frequently by either of us with regard to craft, but a goal is probably to have them finished sometime during the fall. My own semi-official mission is to finish the quilt by November.
Min, eller rettere MMs, version af “I spy” kommer til at have en masse maskiner, superhelte, rumraketter og andet godt ifølge den herboende næsten-4-årige. Så vil jeg så prøve at sørge for, at det hele kommer til at se ud på en måde, der også kunne passe ham, når han er blevet lidt ældre. Ellers må lillebror jo arve til den tid. I hvert fald har jeg skrabet en masse godt stof sammen og regner med at klippe løs i løbet af denne weekend.
Billedet er et nærbillede af LBs “I spy” tæppe med dyretema. Eller rettere topstykket af tæppet, for der er stadig ikke gjort noget ved hverken mellemlæg eller bagstykke. Akkeja, det bliver så nok heller ikke i denne weekend, men mon ikke det kommer.
My, or rather MM’s, version of “I spy” will feature machines, super heroes, space crafts, and other good things to talk about according to the recident almost-4-year-old. My task is then to try to assure that the final look is calm enough to last him a bit longer than the current machine-obsessed age. If not, I guess the little brother will have a new old quilt at that time. In any case, I’ve collected a good pile of fabric and have plans to cut it during this weekend.
The picture is a close up of LB’s “I spy” quilt with an animal theme. Or rather, it’s a close up of the quilt top, since I’ve still not managed to figure out what to do for a backing. Oh well, I guess it won’t be this weekend either, but somehow, sometime it will get done.
Symaskinen har stået og samlet støv henover sommeren. Nu bliver den så motioneret lidt igen. Jeg fik taget mig sammen til at sy den sidste række på oversiden af tæppet til LB. Nu skal der så bare vaskes mellemlæg. Jeg har købt noget 100 pct. bomuld på anbefaling af Ulla. Og så skal jeg finde ud af, hvad der skal være på bagsiden.
The sewing machine has been collecting dust over the summer until yesterday. I blew off the dust and finished the quilt top, which only lacked one row. It is for LB, and now I just need to figure out what to do for a backing. Oh, and wash the padding, I bought a good quality 100 pct. cotton padding by advice by Ulla.
Imens kan symaskinen hygge sig med de fire par bukser, jeg har klippet dele til. 2 par til hver af drengene, der begge gror, som tog de sig betalt for det. Bukser er hyggesyning og dejlige at lave små detaler på. Det er MMs højt ønskede gule bukser på billedet.
Until I get that done, the sewing machine can enjoy a couple of pants, or four, which I’ve cut out the pieces for. Two pairs for each of the boys, who grow as though they were paid to do so. I like sewing pants, it’s sort of relaxing and fun to do small details on. The ones in the picture is for MM, who very dearly wished for a yellow pair.
Jeg nyder weekendens velsignelser og roder i hele kontoret/syværelset med stor fornøjelse.
I am enjoying the bliss of the weekend and am spreading chaos and clutter all over the office/sewing room.
Jeg er ved at sy toppen til et patchworktæppe til LB. Det skulle egentlig have været til MM, eller det var i hvert fald tanken, da jeg startede for et godt stykke tid siden. Men MM’s kommentar da han så det ligge på gulvet var “hvor er maskinerne?”… Så nu har jeg lover ham, at jeg nok skal sy et med biler og maskiner, og så kan LB få dette med dyrene.
I am sewing the top for a patchwork quilt for LB. In truth I meant it to be destined for MM when I started it quite a while ago. But MM’s comment when he saw it laying on the floor today was “where are all the machines?”… The result is that I’ve promised him to make a quilt with cars and machines and such later, and that LB can have this one with the animals.
Det er første gang, jeg syr et patchworktæppe efter en opskrift og overordnet plan, og jeg synes det bliver godt. Jeg er godt nok nødt til at tage gulvet i brug for at bevare overblikket, og må også sy sammen lidt af gangen for ikke at lave fejl, men det skal nok ende godt. Jeg er allerede i fang med at finde ud af, hvad der skal være på bagsiden.
It’s the first time I’m sewing a patchwork top from a pattern and with a fixed plan in mind, and so far I like the way it’s going. Granted, I have to use the floor to keep from loosing my way, and I am sewing the pieces together in very small batches not to make mistralens, but I am confident it will all end well. I am already contemplating what should go on the back.
Jeg giver mig! En overlocker er et vældig smart og fikst stykke udstyr, som jeg faktisk må indrømme, at jeg rigtig godt kunne tænke mig. Jeg har ellers standhaftigt ment, at det da lød vældig smart, men at jeg alligvel sikkert ikke ville få sådan en brugt. Men nu har jeg prøvet at sy på en… og det havde den absolut øjeblikkelige effekt, at jeg nu længes efter at have sådan et dyr stående på sybordet.
Det hele begyndte med, at jeg skulle sy en t-shirt. Jeg havde ellers forsøgt at finde en nogenlunde brugbar købe-t-shirt, men der var ingen røde, upyntede t-shirts at finde, hverken her eller der. Så måtte jeg jo købe stof og finde ud af at sy en i stedet. Efter at have gransket mit mønster (Onion mønster 20035) opdagede jeg, at anvisningerne gik på, at overlocke stykkerne sammen. Det kunne jeg jo godt se, ikke kunne lade sig gør på min lille symaskine, og så måtte jeg jo finde på noget. Løsningen blev at indsmiske mig hos Nanna, der heldigvis godt ville lade mig komme forbi og sy trøjen sammen på hendes overlocker.
I give in! An overlocker is a really cool and useful piece of equipment, which I have to admit to have a craving for. I have long thought that ok, it sounded like a pretty cool machine, but I would probably never use it. But now I have tried sewing on such a thing… and the immediate effect is that I now long for the day, when an overlocker graces my sewing table.
It all started with my needing to sew a t-shirt. I had tried finding a suitable t-shirt in a shop, but to no avail, since apparently pure red, simple, unadorned t-shirts are unobtainable in the surrounding area. Well, then I had to buy fabric and sew one instead. After having looked more closely at my pattern (Onion pattern 20035), I realised that the directions were to overlock the pieces together. That wasn’t doable on my little sewing machine, so I had to figure out a solution. The result was that Nanna was gracious enough to let me come and use her overlocker to sew tother the t-shirt.
Det blev ikke kun til en, men to t-shirts. En i bomuldsstræk med et sejt tryk af flyvere, som jeg så på vej ud af butikken (Stof 2000 i Lyngby), og så måtte jeg jo tilbage til kassen, for MM ville elske en trøje i det stof. Den anden i helt enkelt rødt bomuldsstræk. Årsagen til den røde t-shirt er såmæn, at min ældste nevø synes, at De Utrolige er noget af det sejeste, og så skulle han da have en t-shirt med dem. De er ikke lige til at opdrive, men så kan man heldigvis trykke mærket selv. Opdagede dagen inden den skulle overleveres, at mærket ikke bare er gult og sort, men også orange og hvidt, så min version er vel nærmere en tilnærmelse. Jeg har brugt stoftryk fra Panduro og skar trykskabelonerne af et par almindelige plastiklommer.
De er blevet så fine, og både MM og nevøen blev glade. Finishen er super god, og jeg var også lidt chokeret over, hvor hurtig selve syningen var. Så nu står en overlocker meget højt på ønskelisten! Gad vide om Ulla ender med at have ret i, at jeg har en inden næste år?
The final result is not one, but two t-shirts. One in stretch cotton with a cool print of airplanes, which I only saw as I left the shop with the result that I turned around and went back to the cashier, because MM would simply love such a t-shirt. The other is a simple red one in strech cotton. The reason for the red t-shirt is simple. My oldest nephew thinks The Incredibles is the coolest thing ever, so of course I wanted to give him a t-shirt (it happens to be my favorite Pixar movie as well). Such t-shirts are not to be found commonly, but I thought the print couldn’t be too hard to do. The day before delivery I found that the logo isn’t just black and yellow, but orange and white too, so my version is more of an adaption. I used fabric paint from Panduro and cut out the templates in a couple of plastic sheets.
They turned out really well, and both MM and my nephew were happy with their t-shirts. The finish is really marvelous, and I am also a bit chocked that the actual sewing went so quickly. All this means that an overlocked is now rather high on my wish list! I wonder if Ulla will turn out to be right in her prediction that I had one before next year?
I dag fejrer MMs børnehave fastelavn med hele udtrækket, og jeg har lige afleveret en glad og jublende og meget sød krokodille dernede, hvor han straks gik i gang med at “jage” de andre børn til stor jubel for alle. Gad vide, hvor meget tid han ender med at have tilbragt på maven i dag, når jeg henter ham i eftermiddag. Kostumet blev færdigt i går, hvor jeg endelig fik syet bukserne sammen.
Today MM’s kindergarten celebrates fastelav (shroveltide) with all that this entails, and I have just handed over a happy, singing and very sweet crocodile. He immediately started “hunting” the other kids to squeals of laughter and much fun for all. I wonder how much time he’ll have spent gliding along his belly when I pick him up in the afternoon. The costume was finished yesterday, where I finally sat down and sewed the pants together.
Bukserne er syet efter MiniKreas grundmodel for posebuks og resten af kostumet er syet efter fri fantasi. Bukser og (de mange, mange) takker er af fleece, mens “skindet” til hoved, hale og arme er kogt uld. Halen tages på som en kappe, der lukkes over brystet med velcro, armene lukkes også med velcro om underarmene. Hovedstykket er monteret løst ovenpå en kasket og har et kraftigt stykke pap som afstivning af munden. Tænder og øjne er også af kogt uld (herligt materiale). Jeg købte alt stoffet hos Fingerbøllet i Farum. Det er det allerførste fastelavnskostume, jeg har syet, og jeg synes, at det tegner godt for fremtiden.
The pants are sewn after the basic baggy pants pattern from MiniKrea and the rest of the costume is sewn from fantasy. The pants and the (many, many) pieces of ridge are made of fleece, while the “skin” for head, tail and arm pieces are made in a felted wool fabric. The tail is made as a cape and closed on the front with velcro, and the arm pieces are likewise closed with velcro. The head is mounted on a cap and has a sturdy piece of cardboard to hold out the snout. Both eyes and teeth are from felted wool too (wonderful material). I bought all the fabric at Fingerbøllet in Farum. It is the very first costume I’ve ever sewn, and I think it bodes very well for the future.
lykkefanten.com 
