You are currently browsing the category archive for the ‘General life’ category.
Det må hellere blive til en kort opsummering på sidste års strik. Der blev strikket meget, mere end nogensinde før. Men hjalp det på lagermængden… ikke det fjerneste, i hvert fald ikke hvis jeg mener hjalp som i reducerede-den-uhyggelige-men-skønne-mængde-garn-på-matriklen.
A short summary of last years knit seems to be in place. I knit a lot last year, more than ever before. But it didn’t show much in my stash… or rather, it showed, but in the wrong direction.
Jeg blev færdig med 62 projekter i 2009. Af de mere imponerende delmængder kan nævnes bl.a. 25 par voksensokker, 3 voksensweatre, 5 børnesweatre og 5 halstørklæder.
I finished 62 projects in 2009. I’m rather proud of the 25 pairs of adult’s socks, the 3 adult’s sweaters, the 5 children’s sweaters, and the 5 scarves, which make up a good part of the total.
Jeg brugte 6630 g, smed 108 g ud og forærede 1670 g væk. På den anden side købte jeg 5384 g, jeg spandt 889 g, jeg fik 3423 g i gave og 4119 g til design eller ordrestrik. Det vil sige at regnskabet ser sådan ud: ind=13815 g, ud=8408 g, dvs. en nettoforøgelse af lageret med 5407 g…. ikke ligefrem den lagernedgang jeg så frem til! Men i det mindste brugte jeg mere garn, end jeg købte.
I used 6630 g yarn in knitting and crocheting. I binned 108 g, and gave away 1670 g. On the other hand, I bought 5384 g, spun 889 g, got 3423 g as presents and 4119 for design or order knitting. This all means that the final account looks like this: In=13815 g, Out=8408 g, which means a net increase of the stash of 5407 g… not exactly the stash reduction I had in mind. But at least I used up more yarn than I bought… that has to count for something.
Jeg fortsætter lagerovervågningen med samme principper som sidste år, dvs. alt der går ind og alt der går ud tælles med. Et delmål bliver at strikke noget af det ældste garn op. Det, der bare har fået lov til at ligge indtil videre.
I will continue the surveyance of the the stash using the same principles as last year. That is, all that goes in count and all that leaves count. A goal will be to knit with some of the oldest yarn, the stuff that has just been allowed to lie in the deep stash for now.
I dag afleverede jeg specialet! I går startede jeg på mit nye job. Gad vide, hvad der ellers gemmer sig af milepæle i denne uge?
Godt (forsinket) nytår til jer alle. Almindelig strikkeblogning vender tilbage snarest muligt!
Today I handed in my thesis! Yesterday I started at my new job. I wonder which other milestones are hiding in this week?
Happy (albeit late) New Year to you all. Normal knit blogging will return shortly!
Bare rolig, jeg skriver ikke flere tusinde ord i denne post. Jeg vil bare lige sige, at der stadig strikkes og gøres ved, men at tiden til blogning er knap. Det skyldes først og fremmest et speciale, der på nuværende stadie er 13.469 ord, hvilket desværre er ganske meget for lidt. Så bloggen går lidt i hi indtil, der er kommet lidt mere kød på siderne. Deadlinen er d. 18. januar…
Don’t worry, I’m not going to write several thousand words in this post. I just wanted to say that there still is life here, I knit and try to prepare for Christmas, but time for blogging has grown short. The main reason for this is a thesis that at the moment is 13.649 words long, which unfortunately is far too little. So for now the blog will go into hibernation until I’ve fleshed out the pages of the thesis a bit more. Deadline is January 18th…
Gad vide om det kun er mig der gør den slags… altså tager i byggemarkedet for at købe diverse ting til husholdningen (lampe, opbevaring, spartelmasse mv.) og så finder en lille ting, der er oplagt som strikke-gadget? Sikkert ikke, og godt det samme, for hvor er der mange fine strikkerelaterede anvendelsesmuligheder for ting, der garanteret ikke blev tænkt som noget sådant. Skruesorteringskassen er hermed blevet min nye pindeholder/saks og tråd opbevarer/markørordner/etc.
I wonder if I’m the only one who does this… that is go to the DIY store to buy certain items for the household (lamp, storage units, filler, etc.) and then find a perfect knitting gadget? Probably not, and that is good, because there is certainly a lot of stuff out there with perfect knitting (or crafting) related functions that were probably never designed for such use. The screw sorting box is now my lovely new needle holder/sissor and thread keeper/marker holder/etc.
Det lykkedes sgu’… jeg har et job! Og så endda hele 2½ måned før specialeaflevering. Tro mig, jeg er jublende lykkelig og svæver som en dansemyg på lyserøde skyer. Det kan mærkes på glæden ideni og på motivationen til at få specialet færdigt… får faktisk skrevet en masse for tiden.
Nå ja, jeg har da selvfølgelig fejret det ved at begynde på en luksus trøje til mig selv… og den er næsten færdig 😉
It actually happened… I’ve got a job! And there is still 2½ month before I need to hand in my thesis. Believe me, I’m as happy as they come and am dancing on cloud nine at the moment. I feel the joy within and suddenly also the motivation that has been lacking to finish the thesis… am writing alot at the moment.
Of course, I’ve celebrated by casting on for a luxurious pullover for myself… and I’m almost done 😉

Det var ganske rigtigt Oslo, som jeg har muntret mig i i sidste uge. Min mor og jeg fangede et cruise+opera tilbud med DFDS for et par måneder siden og glædede os siden da helt vildt til en hyggelig mor-datter tur. At jeg så også fik lidt mig-tid på den konto gjorde det jo kun endnu bedre.
As some guessed, Oslo was the city that I enjoyed a couple of days last week. My mother and I caught a cruise-opera offer with DFDS a couple of months ago and had since then looked forward with glee to a mother-daugher trip. As a bonus I got some me-time at the same time, but that only made things better.

Vi vandrede byen tynd den første dag, sådan føltes det i hvert fald næsten, og så både operahus, Vigelandsparken, Bygdøy og Folkemuseet. Alt sammen i smukt, klart solskinsvejr med en god stærk brise der gav blus i kinden og appetit på lidt varm mad. Aftenen var helliget operaen, og vi havde fine pladser med godt udkik, omend benpladsen var ganske trang. Jeg kunne rigtig godt lide forstillingen, især på grund af den vellykkede opdatering.
We walked around the city the first day, quite a long walk if you asked my feet. We saw the new opera house, Vigelandsparken, Bygdøy and the Folk Museum. The sun shone from a clear though windy sky, which made the cheeks glow and the appetite ready for some hot food. The evening was spent in the opera. We had good seats and though the space for long legs was rather restricted, it was a good experience. I liked the performance and especially the way the opera had been updated.

Dagen efter var mere shoppingpræget, skønt kultursjælen blev nurset med et kig ind i rådhusets forhal og en gennemgang af Nationalgalleriet, hvor visakortet så også kom i sving… der er altså noget med museumsbutikker. Dernæst gik den vilde jagt på en strikkebutik, for jeg ville åh så gerne have “Selbuvotter” bogen med hjem. Efter et par fejlskud fandt vi endelig Husflidens håndarbejdsafdeling, hvor de både havde ganske meget garn (jeg købte faktisk ikke noget), og også den ønskede bog. Inden da havde jeg dog været så heldig at få en anden smuk og lækker strikkebog af min mor. Så hjembringelsen er ren inspiration i denne omgang.
The next day was rather more for shopping, though the artistic soul had its food in a glimpse of the townhall and a walkthrough at the National Gallery. Here the visa card had its debut too… something always gets to me in museum shops. After this the wild chase for a yarn shop began. The reason was that I really really wanted to buy a copy of the “Selbu mittens” book. A couple of missleads didn’t affect us and finally we found the craft section of the Husflid shop. They had rather a lot of yarn (I didn’t buy anything.. I know, shocking) and also the wished for book. Before that my mother had gifted me with another beautiful knitting book, so the haul this time was pure inspirational.


Gæt, hvor sokken og jeg har været henne?
Guess, where the sock and I have been at?
Den sidste uge har tydeliggjort noget for mig… jeg er vældig god til overspringshandlinger. Rigtig meget vældig god endda. Især når jeg bør læse svære økonomiske tekster eller sætte mig ind i et statistikprogram, som ikke vil, som jeg vil. Lige pludselig får jeg i stedet hængt billeder op, vasket tøj (nå ja, det gør jeg også, selv om jeg ikke skal læse), ryddet op de mærkeligste steder, strikket, læst sjove bøger, taget på visit og skrevet blog…
Måske specialet bliver hurtigere frem, hvis jeg fra nu af har en aftale med mig selv om at jeg først læser/datanørder/skriver, og så bagefter har fri leg?
The last week has made something very clear to me… I’m exceedingly good at procastination. Really very impressivly good. Especially when I should read difficult economic articles or learn to use a statistics programme, which doesn’t care to do as I want it to. Suddenly I manage to hang pictures, wash clothes (ok, I do that even when I don’t have to read), clean and clear the strangest places, knit, read fun books, go visiting, and write blog posts…
Maybe my thesis will be finished sooner, if I from now on has an agreement with myself that I first read/work with data/write, and then afterwards play?

Meget af min hverdag ligger på CSS, det nye samlede city campus for Københavns Universitet. Der er nogle der synes, det var en dårlig ide at rykke de studerende ud af indre by, men personligt holder jeg meget af vores nye hjem. Det er skønt at have en mere samlet “campus” fornemmelse, og så er indre by jo altså heller ikke længere væk. Endelig, så synes jeg de gamle hospitalsbygninger slet og ret er smukke.
Much of my everyday is spent at CSS, the new condenced city campus at the University of Copenhagen. Some think that moving the students out of the very centre of the city was a bad idea, but personally I really like our new home. It is wonderful to have a feeling of a more “collected” campus, and besides, the centre of Copenhagen is still only 10 min away… on foot. Finally, I think that the old hospital buildings are simply beautiful.

Bygningerne har set meget. De startede som hospital for 150 år siden (påbegyndt 1859, endelig færdigt 1863), bygget efter voldsomme kolera epidemier havde hærget København. Dengang var byen stadig beskyttet af forsvarsværker, voldene, og hospitalet lå udenfor, hvilket betød at det blev forpligtet til at opføre vandgrav og volde i tilfælde af krig… forpligtelsen forfaldt dog hurtigt.
The buildings have seen much. They started out being a hospital 150 years ago (started 1859, finished 1863), commisioned after devastating colera attacks had plauged Copenhagen. At that time the city was still protected by defenses, the mounds, and the hospital was outside, which meant it was required to dig a moat and build mounds in the case of a war… that requirement soon dropped away.

Hospitalet blev endelig lukket i 1999, hvor Københavns Universitetet tog over og begyndte at bygge om for at skabe City Campus. Nu færdes studerende, hvor kolerapatienterne før lå, og visse dele af campus minder stadig en om, at her har være hospital… meget længe.
The hospital was closed in 1999, where the University of Copenhagen took over and started rebuilding to create the City Campus. Now students roam where the colera patiens lay, and some parts of the campus still remind you that this has been a hospital… for very long.

Som de sidste fra det Samfundvidenskablige Fakultet blev Økonomisk Institut flyttet herud denne sommer. Vi har stadig flytterod og håndværkere på kontorerne, men det nærmer sig semesterstart og tingene falder på plads. Jeg sidder og kigger over tagene og nyder den tid, jeg har tilbage herude. Men heldigvis kan jeg jo komme igen og hilse på bygningerne, selv når jeg ikke længere er studerende…
As the last part of the Faculty of Social Science, the Institute of Economics moved out here this summer. We still have boxes in the hallways and workmen on scaffolding outside our windows, but the start of the semester is nearing and things are moving along. I sit and look over the roof tops and enjoy the time I have left out here. Luckily I know that I can always come back and say hello to the buildings, even when I’m no longer a student…


Det er ikke godt at vide, hvad al den tåspidsgang vil ende med… men lige nu synes MM det er fint, for så kan man nå længere ind på bordene og reolerne efter “forbudte” ting.
Nobody yet knows what all that walking on tip-toes will end with… but at the moment, MM thinks it’s very handy, because he then can reach a bit further after “forbidden” things on tables and shelves.




