You are currently browsing the category archive for the ‘General life’ category.
Mine bedsteforældre ser jeg ikke nær så ofte, som jeg gerne ville. Derfor påbegyndte Magen, MM og jeg vores ferie ved i weekenden at tage op og besøge dem.
I don’t see my grandparents nearly as often as I could wish for. This was part of the reason why the Mate, MM and I started our holiday by going for a weekend visit at my grandparents’.
DSB kunne rende og hoppe med de priser de ville have for en tur tværs gennem landet, så vi fik afprøvet en af de korte indenrigsruter. Vi lærte vist et par småting, bl.a. hvor højt MM kan skrige, når trykket i ørene gør ondt og hans forældre ikke vil lade ham gå op og ned ad den smalle midtergang – der er jo faktisk ikke engang tid til at løsne selerne efter opturen, førend man skal spænde igen, fordi flyet er på vej til landing.
DSB (the train service) could forget about gaining us as customers with the ridiculus overpricing they apparantly go in for, so instead we tried one of the short domestic flights. We learned much, among other things how loudly MM can scream when the pressure in his ears hurt and his parents won’t let him loose in the narrow middle aile – actually there hardly is time to unbuckle the seat belts after the climb before you have to fasten them again for the landing.
Nå, det gik nu ganske fint, og i modsætning til togturen var tidsforbruget overskueligt. Vi havde et par virkelig skønne dage, bl.a. på besøg i Zoo, hvor MM fik kigget på dyr og jublet over “AAAber”. Jeg fik lært at lave syltetøj af min mormor, og ved Magens hjælp blev over 2 kg ribs plukket, og så kunne jeg jo gå i gang. Det er en skøn fornemmelse at vide at vi nu har en pæn portion syltetøj stående til lysten melder sig…. jeg kunne godt bruge en have med nogle bærbuske i stedet for den lille altan vi har nu.
Actually, it went ok, and at least a lot faster than if we had taken the train journey. We had a couple of really wonderful days where we also made time for a visit in Zoo. MM enjoyed it hugely and got a good look at many animals and talked loudly of “AAAApes”. My grandmother taught me to make jam, and I wheedled the Mate into helping me pick over 2 kg of redcurrants, which I then turned into a lovely jam. It is a special and wonderful thing to know that we now have a nice selection of jam ready for whenever we’d like some… I would really like to trade in our concrete balcony for a garden with some berry bushes in.
Der blev også gået ture, leget på nye legepladser, slappet af, hygget, løst krydsogtværs (hold da op, hvor er jeg ringe til det), strikket (for mit vedkommende), spist dejlig mad, snakket (ganske meget), kigget på skibe ved havnen og meget mere. Tak for en dejlig weekend siger vi!
Other than the animal watching and jam making we went for small walks, played on new playgrounds, relaxed, enjoyed the company, solved cross word puzzles (oh my, am I bad at those), knitted (that is, I did), ate good food, talked (a lot), watched ships down at the habour, and many more things. Thank you for a utterly wonderful weekend.
Jeg har længe været fan af Jennie og har set mange af hendes fine ting rundt omkring på diverse blogs. Forleden havde hun en opdatering af sin butik, og jeg var heldig nok til at finde (og købe) et par øreringe, der lige er mig. De kom med posten i dag, og siden har jeg haft “næsten strik” i ørerne… det føles meget godt, og jeg ved bare, at det bliver et par af mine absolutte yndlingssmykker.
Dejligt med lidt selvforkælelse her i sommervarmen (eller i det hele taget).
I have been a fan of Jennie for quite a time and have seen many of her beautiful things on blogs around the internet. She recently had a large update in her shop, and I was lucky enough to find (and buy) a pair of earrings that are perfect for me. They arrived with the mail today, and since I took this picture, I’ve been wearing “almost knitted” dangling from my earlobes… they are perfect and I just know that I’ll wear these with pleasure on many, many occasions.
It’s just the kind of self spoiling one needs on a warm summer day (or any day, really).
Hmmm… det er jo lige før der er støvet herinde på bloggen. Det er da i hvert fald et stykke tid siden, jeg har ladet høre fra mig. Først var årsagen mangel på strik, men i de sidste par uger har det været, at jeg har plejet hovedet og en hjernerystelse, som jeg var dum nok at pådrage mig selv (begge de gange, jeg har haft hjernerystelse, har jeg selv været “kraften” bag slaget…). Det går stille og roligt fremad, men jeg er nødt til at tage den en hel del mere med ro, end jeg måske synes er rimeligt. Om ikke andet, kan jeg nu tænke med længsel efter almindelig hverdagstravlhed, for lige nu går det trægt med at få fyldt timerne ud… lad mig bare indrømme, at jeg sover ganske meget i løbet af en dag. Dette besøg ved computeren (oh fryd, det første i næsten en uge) er et forsøg på at se, hvordan min hjerne tolererer den slags stimuli… sidste gang gik det ikke så godt. Så lige nu krydser jeg fingre for, at jeg ikke får kvalme af at sidde her bag skærmen.
Hmmm… there seems to be settled a bit of dust here at the blog. It seems to be a bit of a time since I last wrote something. First the reason was that I had no knitting whatsoever to show you, but lately (i.e. the last two weeks) the reason has been a need to take care of my head and nurse the concussion I was stupid/clumsy enough to give myself (interesting fact: the only two concussions I’ve ever had, has been with me as the “force” behind the hit…). I am slowly improving, but I have to take it a great deal more easy than I’m inclined to think reasonable. At least in my current situation I can think with longing after normal everyday business… at the moment it takes some effort to fill the hours of the day, I’ll freely admit that my solution is to sleep a lot. This visit by the computer (oh joy, for the first time in nearly a week), is a test to see how my brain tolerates this form of input… last time it didn’t got too well. So right now I’m crossing my fingers and hoping that I don’t get nauseated by staying here by the screen.
I dag har jeg vundet en ikke strikkerelateret sejr. Jeg har nemlig kørt de 112 km, som er distancen i Tøserunden (et cykelløb for kvinder). Det var en smuk dag, en dag med godt selskab, mange smil og meget bedre ben, end jeg havde turde håbe på. Åbenbart har forårets træning båret frugt, og jeg kørte igennem på en tid, som jeg føler meget tilfredsstillende.
Tak til alle jer andre, der også var ude og trampe i pedalerne denne dag. Det var meget, meget hyggeligt. Nu vil jeg til gengæld sætte mig med et glas kold sodavand og slappe af med strikketøjet i aftensolen. Det må vist være fortjent.
Today I have won a non-knitting related victory. I rode my bike the 112 km that is the course of the “Tøserunden” (“Womens Round” a bike race for women). It was a beautiful day with great company, a lot of smiles and way better legs than I had hoped for. The training I’ve done this spring seems to have worked, and I completed the course in a time that I am very happy with.
Thanks to all the rest of you girls who braved the sunshine and the asphalt today. It was very enjoyable. Now, however, it’s time for a cold drink and some knitting in the evening sun. I think, I deserve it!
Jeg tog en dyb vejrtrækning i går og hev pindene/hæklenålen ud af et par af mine igangværende og trævlede projekterne op. Det var en helt befriende følelse, og jeg må faktisk indrømme, at jo længere ned antallet af igangværende projekter kommer, jo friere og lettere føler jeg mig. Det er rart at få ryddet op, og det er da også lidt tåbeligt at blive småstresset og blokeret af gamle, ufærdige håndarbejdsting.
Udover de to optrævlede har jeg også færdiggjort endnu et projekt (har ikke billeder endnu), så lige nu er totalen på 19 tilbageværende wips.
Der er for øvrigt stadig tid til at være med i lodtrækningen.
I took a deep breath yesterday and ripped the needles/crochet hook from a couple of my wips. A little later they were reduced back to yarn. It was rather liberating, and I have to admit that the further down the number of my wips are getting, the freer and lighter I feel. It is a nice feeling to clean out and get a little orden, and honestly, it’s rather foolish to allow yourself to be stressed and blocked by old, unfinished craft projects.
Besides the two ripped projects I have also finished one (haven’t got pictures yet), so at the moment the tally is down to 19 wips.
As an end note, there is still time to enter the draw.
I november 2007 begyndte jeg en rejse. Ikke at jeg på det tidspunkt vidste, at det ville tage mig omkring 2½ år at nå enden… og for at være ærlig er jeg ikke sikker på, at jeg overhovedet var startet, hvis jeg havde vidst det. Sådan kan man jo være så heldig i sin uvidenhed! For rejsen har været lærerig, meget meget lærerig. Hvad er det så, jeg ævler om? Såmæn, at jeg er blevet færdig med Fisk sweateren til MM (den var godt nok oprindelig tænkt til hans store fætter, men sådan kan ting jo ændre sig).
Sometime in November 2007, I started a journey. Not that I at that point knew it would take me around 2½ years to reach the end… and to be honest, I’m not sure I would have even begun had I known that. Ignorance can therefore be a bliss! Because I learned incredibly much from that journey. What is it, I’m babbling about? Nothing more (or less) than that I’ve finished the Fisk (=Fishes) sweater for MM (ok, it was originally intended his older cousin, but things change).
Jeg er virkelig glad for den færdige trøje, men den er i mine øjne mere end bare en varm ting, jeg kan pakke min søn ind i (næste år). Den repræsenterer også min strikkeviden, dengang jeg startede og alle de ting jeg har lært siden. Før Fisk, havde jeg aldrig rigtig strikke flerfarvestrik. Jeg havde i hvert fald aldrig strikket en trøje i det. Opklippede armhuller og indsyede ærmer og skjulekanter og andet godt er også ting jeg har lært undervejs. Jeg er simpelthen blevet en bedre strikker af og undervejs på rejsen med Fisk.
I am really happy about the finished sweater, but in my oppinion it’s more than just a warm thing I can cover my son in (next year). It also represents the sum of my knitting knowledge back when I started it and all the things I have learned since. Before Fishes, I had never really done any stranded knitting. At least I had never knit a sweater in it. Steeked armholes and sewn in sleeves and facings and much more are all things I have learned since. I am simply a better knitter because of Fishes.
Der er flere fejl i strikningen og i det afsluttende syarbejde (hold da op, hvor var der forøvrigt meget af det), men alligevel er jeg glad og tilfreds og vil i princippet ikke gøre noget om, for fejlene minder mig om, at jeg siden har lært mere. Teknikken er også blevet mærkbart bedre med årene, hvilket er temmelig synligt på bagsiden.
There are several mistakes in the knitting and the finishing (oh my, there certainly is a lot of sewing for such a small thing), but I am still happy and satisfied and would not do anything differently. The mistakes remind me of what I have learned in the time after. My techniques has also improved markedly over the years, which is pretty visible when looking at the back side.
Ok, den passer måske ikke MM lige nu, men det er nu også meget godt, for så passer den forhåbentlig til næste vinter. Han blev forøvrigt rigtig rigtig sur, da jeg tog den af ham … men det skyldes nok mere, at han havde sat næsen op efter en legetur ud in sneen.
Allright, it doesn’t really fit MM at the moment, but that may be a good thing, because then it will hopefully fit next winter. He got really really angry at me, when I took it off him… but I think that happened cause he thought he was going for a play in the snow.
- Fisk (Ravelry project page)
- Mønster/Pattern: Fisk (ravelry link) af Hanne Thorsen, mønster og garn købt i Bette Design / Fisk (=Fishes) by Hanne Thorsen, pattern and yarn bought in Bette Design
- Garn/Yarn: Kauni ES til baggrunden, Nikolaj Garn Uld i hhv. lysegrå og mørkegrå til mønster og kanter. Har ikke nogen vægt lige her, men gætter på omkring 300 g i det hele. / Kauni ES for the back ground, Nikolaj Garn Uld in a light grey for the pattern and a dark grey for the edgings. I don’t have a weigth by me at the moment, but I guess that the total is about 300 g.
- Pinde/Needles: 2½ og 3 mm til kanterne, 3.25 mm til selve trøjen / 2½ and 3 mm for the edgings, 3.25 mm for the body and sleeves.
- Noter/Notes: Jeg skiftede de forskelligt farvede kanter ud med ensfarvede, men ellers strikkede jeg lige efter mønsteret. Jeg ville nok en anden gang ikke lukke så mange masker af under armen, for det er svært at få pænt ved isyningen af ærmerne. En anden gang vil jeg også huske at folde halsopklippet ind under halskanten inden den blev syet fast. Opskriften er ret ligetil og jeg har mod på mindst et par Hanne Thorsen trøjer til… måske den med biler næste gang? / I changed the edgings in several different colours to one colour overall, but other than that I knit just as the pattern told. Another time, I think I would cast off less sts under the arm, it’s hard to get nice when sewing in the sleves. Another time, I would definetly also remember to fold in the steeks by the neck so that they are hidden when the neckline is sewn down. The pattern is pretty straight forward and now my appetite is wetted for at least a couple more of Hanne Thorsen’s children sweaters… maybe the one with cars next time?
En lille hilsen fra fjeldet! Her er sne og sne og sne og atter sne, men et er dejligt og hyggeligt (i stærk modsætning til, hvad det ville have været, hvis sneen havde ligget derhjemme). Selskabet er godt og forsyningerne rigelige. Så jo, vi har det skam godt her i påsken. God påske til jer alle!
A little post card from the mountain. Here is snow, snow, and more snow and it is both lovely and cozy (in stark contrast to what it would have been, had this snow been lying back home). The company is good and the supplies are well stocked. So yes, we are having a great time this Easter. Happy Easter to you all!
Magen og jeg tilbragte sidste weekend (inkl. en luksus agtig forlængelse) i London, mens MM blev passet af sin mormor derhjemme. Børnefri rejser er måske ikke vores målsætning fremover, men hold da op, hvor var det dejligt. Tiden blev brugt fornuftigt, dvs. vi dalrede rundt og gik på restaurant og shoppede en smule. Det skal også tilstås, at jeg trak ruten “forbi” alle de garnbutikker, jeg havde kendskab til… det gav god motion, da et par af dem var ganske langt uden for den almindelige rute, og den ene endda lukket.
The Mate and I have just spent the last weekend (a luxury extended version) in London, while MM’s grandmother babysitted back home. Child free travels are not an actual goal in the future, but oh my, it was a bliss this one time. We spent our time well, which translates to wandering around hand in hand, frequenting restaurants and shopping a little. I will admit to dragging the route past all the yarn shops in my knowledge… it ended up being rather good excersise since several of them were a good way off our normal way, and one was even closed.
Windsor Castle havde ingen af os besøgt før, så vi legede turister lørdag og tog på udflugt. Det var spændende og flot og stort og guldbesat, men det bedste synes jeg alligevel var fornemmelsen af det store slot og besøget i St. George’s Chapel, nå ja, og så den “steak and ale pie” der blev fortæret til frokost. Man bliver ganske sulten efter et par timers kiggen på brokade, bladguld og balustrader.
None of us had visited Windsor Castle before, so Saturday was play-the-normal-tourist-day and we went on a day-trip. It was interesting, beautiful, big, and gold decorated, but the best part was, in my oppinion, the sensation of wandering around this massive castle. Other top experiences were the visit in St. George’s Chapel and of course the steak and ale pie we ate for lunch. You get rather hungry from going over brocade, leaf gold and carvings for several hours.
Nu er jeg tilfældigvis også temmelig stor fan af det tidsrejsende rumvæsen kendt som “the Doctor”, så da jeg for første gang i mit liv så en politi-telefonboks, måtte jeg jo liiiiiiige have et billede… bare ærgeligt, at indholdet ikke var det samme… eller måske godt, når man tænker på, at det var magen, der fotograferede!
I happen to be a rather big fan of the time travelling alien know as “the Doctor”, which meant that when I for the first time in my life saw and actual police phone box, I just had to have a picture… just bad luck that the content wasn’t the same… or that might be good luck, considering that the Mate was there too!
Jeg vil gerne sige tak til de personer, der ved at købe et af mine sokkemønstre fra min Ravelry design side, har gjort mig i stand til at støtte Læger uden grænser med yderligere 75 kr. Jeg ved det ikke er meget, men jeg tror på, at hver en dråbe hjælper. Mange tak!
I’d like to say thanks to the persons, who by buying one of my sock patterns from my Ravelry design page, has enabled me to support Doctors Without Borders with another 75 DKKR (approx 15 US $). I know it’s not much, but I believe that every drop helps. Thank you!
Jeg har måtte sande et par ting i løbet af de sidste par uger… dels, at et fuldtidsarbejde tager ret så meget tid, især når man lægger transporttid oven i. Heldigvis er det også en sandhed (for mig), at det er en vidunderlig ting at have sådan et fuldtidsarbejde, der både er spændende og udfordrene, og hvor der er gode kolleger. Men strikketiden lider, det er ikke meget, der kan produceres i de få halve timer, der bliver tilovers. Jeg har en forhåbning om, at når hverdagen igen bliver vane, kan det blive lidt bedre.
Der strikkes dog… i de nævnte halve timer, og i går tog jeg fat på en af ufo’erne, nemlig det store sekskantstæppe. Jeg vaskede en dynge af stykkerne og brugte en god portion tid til at strække dem i form og sætte nåle i… nogle gange er den slags voodo nu meget rart!
I’ve had to learn some truths during the last few weeks… Firstly that a fulltime work takes up a rather large part of your time, especially when you add transport to the equation. Luckily, I’ve also learned that for me, it’s a wonderful thing to have such a job. It’s both exciting and challenging and I’ve got a lot of sweet and fun collegaues. But the time for knitting has been severely curtailed. Not much can be produced in the few half hours that are left. However, I do have hopes that once this new life becomes routine, there might be more time/energy for knitting.
Knitting is still a part of my life… in the mentioned half hours. Yesterday I took out one of the ufo’s again, the big hexagon afghan. I washed a pile of the pieces and had a good time stretching and pinning the living daylight out of them… sometimes a little voodo-ism is a good thing!
lykkefanten.com 