You are currently browsing the category archive for the ‘General life’ category.

Nogle gange (ret ofte) føler jeg mig meget heldig… bl.a. når jeg nyder solnedgangsudsigten fra vores stuevindue.
Sometimes (pretty often) I think myself really really lucky… for example when I am enjoying the sunset view from our living room window.
Jeg har altid haft et ganske naturligt forhold til mit garnlager… dvs. jeg har ikke haft den fjerneste anelse om, hvor meget garn, det indeholdt… eller næret noget ønske om egentlig at vide det (det er ikke nødvendigvis rart at finde ud af, at man har nok til at kunne åbne en mindre garnbutik… bare ved at tage de nærmeste tre kasser). Da jeg samtidig ikke ligefrem har hold igen med diverse mere eller mindre planlagte garnindkøb, har mit lager haft kronede dage, for: indkøb + intet opsyn = kraftig garnformering.
Jeg har indset, at for at kunne bryde mønsteret, og dermed bringe lageret ned i en mere, skal vi sige fornuftig, størrelse, er jeg nødt til at kende problemets egentlige omfang… jeg er nødt til at vide, hvor meget garn jeg har!
Det tog en halv dag at holde status… men nu ved jeg at lageret bl.a. indeholder nok strømpegarn til ca. 51 par sokker… og at jeg måske skulle få gang i lidt flere sjaler og tørklæder, for der var også over 2 kg lace garn. Det samlede lager… jeg ved egentlig ikke om jeg har lyst til at afsløre det… er på ca. 19 kg. I den tid jeg har holdt regnskab over den strikkede mængde har mit gennemsnit været omkring 4 kg om året… så hvis jeg slet ikke køber mere garn kan jeg holde den gående i næsten 5 år før jeg løber tør. Hmmmmm, i det mindste lider jeg ikke af SABLE endnu (Stash Acquisition Beyond Life Expectancy)…
Ved I, hvor meget garn I har?
I have always had a perfectly natural relationship with my stash… that is, I have never had any idea about how much yarn I actually had… or had any wish to really know (it is not necessarily that comfortable to find out that you have enough yarn to open a small LYS… just by utilising the nearest 3 bins). And as I haven’t exactly retained my random yarn shopping sprees, my stash has had crowned days, because: purchase + no regulation = serious stash growth.
I have realised that to break the pattern, and thus get the stash down to a more, let’s say, suitable size, I have to know the true extend of the situation… I have to know how much yarn I own!
It took half a day to measure the state of the stash… but now I know, among other things, that the stash contains enough sock yarn to make approximately 51 pairs of socks… and that I might need to up the shawl knitting, as there were over 2 kg of lace yarn. The total stash… I actually don’t know if I want to tell you… is 19 kg. In the years that I’ve kept count of usage the average has been about 4 kg yearly… so if I stop buying yarn at all, I can still knit for about 5 years before I run dry… Hmmmmm, at least I don’t suffer from SABLE yet (Stash Acquisition Beyond Life Expectancy)…
Do you know, how much yarn you have?
Normalt sidder jeg og spinner på det kombinerede kontor/hobby-værelse (jeg tror, jeg lader det stå hen i det uvisse, hvad der egentlig fylder mest…), men her de sidste par dage har vejret været så fantastisk, at jeg har rykket rokken med udenfor på altanen. Altså kun om formiddagen, inden solen begynder sin daglige gennemstegning af netop den lokalitet.
Det er også blevet til et enkelt lille garn mere. Denne gang af en lille fiberprøve, jeg fik medsendt ved en bestilling. Jeg tror nok, jeg skal få det brugt til et eller andet… har måske også en lille ide.
Normally I spin in the combined office and craft room (let’s not go into which of those actually take up most space…), but the last few days have seen so wonderful weather that I’ve moved the wheel out on the balcony. That is, only before noon, before the sun starts baking that specific location with a vengeance.
I’ve managed another little yarn. This time spun from a fibre sample that followed an order. I think it will become something rather soon… have just the idea.
Efter kraftanstrengelsen med sjalet i sidste weekend har jeg næsten ikke strikket… jeg føler mig helt udstrikket. Det bliver ganske vist til en pind hist og her, men ikke rigtig noget der batter. Lysten er der simpelthen ikke. Mon man kan overanstrenge strikkelysten?
Heldigvis er der ikke nogen strikke deadline i syne det næste stykke tid, så jeg tror, jeg vil nyde andre hobbyer og tegne, klippe og spinde lidt. Mon ikke lysten til at svinge pindene i strikketøjet så vender tilbage?
After the burn-out-style knitting on the shawl last weekend, knitting has been very scarce for me… I feel all knitted out. I’ll admit that I knit one measly row here and there, but nothing that really counts. I just don’t feel like knitting (scary, I know). I wonder if you can overstrain your knitting enjoyment?
Luckily no deadlines are lurking knitwise, so the next couple of days I will be enjoying the other crafts I love. Drawing, paper arts and spinning. Then I hope that the urge to feel needles and yarn between my fingers returns.
Interessant… man blinker, og så er der gået en uge uden blogindlæg. Der er nu ellers sket meget den sidste uge. Jeg har fået hul på den sidste opgave på studiet og har gjort mig nogle gode overvejelser mht. specialet. MM er begyndt i dagpleje, og det er gået godt indtil videre. Jeg har også fået strikket en del, men ikke noget jeg kan vise frem. Noget er på deadline til gaver (og modtageren mistænkes for at kunne finde på at kigge her), noget andet er et nyt design, og noget tredje er decideret hemmeligt…
Men der sker altså stadig noget, og mon ikke jeg vender stærkt tilbage om lige en enkelt lille pause mere… En sidste opfordring: Husk at stemme søndag! (til Europa parlamentet)
Interesting… you blink, and suddenly a week has passed without any blogging. It’s not because there hasn’t been anything to tell though. I have managed to get momentum on the last paper of my study and have made good thought progress with regard to my thesis. MM has started daycare, and so far it is fine. I have also knitted quite a lot, but nothing I can show so far. Something is on a deadline for gifts (and the recipient is suspected of reading the blog), another is a new design, and other things are even more secret…
But things are happening, and I hope I’ll be back after just a wee intermission more… As a last note: remember to vote Sunday! (for the European Parliament)
Gennem min ven, Jen, har jeg fundet en masse skønne og skøre blogs med diverse sjove memo’er. En af dem er Take Me Back Tuesday fra A Giveaway Addicted Mommy. TMBT handler om at finde gamle billeder, fra før digitalkameraets tid, frem og give dem nyt liv på bloggen.
Jeg tænkte, at når jeg nu har vist så mange billeder af MM, så må det kun være retfærdigt at udstille mig selv en enkelt gang også. Så her er frøken Lykkefanten på ca. 2 måneder.

Through my friend, Jen, I have found a lot of fantastic and funny blogs with many diverse memo’es. One of them is Take Me Back Tuesday from A Giveaway Addicted Mommy. TMBT is about giving the old photos, from before the age of the digital camera, new life through the blog.
I thought that since I have shared more than a few pictures of MM, it would only be fair to show a single one of myself. So the above is a portait of miss Lykkefanten at the tender age of 2 month.

Kombinationen af internettet, visakort og alt for lækre garnbutikker på nettet er farligt, meget farligt. Jeg er faldet i fælden et par gange, sådan rent digitalt, og er også kommet galt godt afsted med bytte fra en enkelt garnbutik i den virkelige verden. Måske jeg bare havde brug for en ordentlig omgang terapi-shopping (frygter specialet), eller også har mit lager udøvet fjern-hypnotisk magt over mig… i hvert fald godter det sig tydeligt rundt omkring i sine kasser og poser og skabe.
Men hvad er det så, jeg har købt? Lidt kan jeg da vise frem. Først var der den fine, nye garnbutik, Holst Garn, på nettet. Det store udvalg fristede svært og klik klik klik, så havde fruen til lidt MM tøj… og der var fin fin service, et nøgle manglede, men blev eftersendt på ganske få dage. En anden udskejelse foregik hos min yndlingspusher, Bette Design, hvor jeg scorede noget Dunlin i skønne farver. Det er godt til varme dage, og dem har vi jo haft et par stykker af.
Så alt i alt har det været en god uge for lageret… det føler sig sikret mod umiddelbar udryddelse! Så håber jeg bare, at det kan overtales til at holde igen med fjernhypnosen!
The combination of the internet, a visa card, and far too wonderful shops is really, really dangerous. At least for my yarn budget. I have fallen, and fallen hard, a couple of times, both digitally and in the real world. Maybe I just needed a riot of a therapy shopping round (I fear the thesis), or maybe my stash has employed some kind of remote mind control… I suspect the latter as I have noticed that my stash seems in a brillian mood and is smirking from its boxes and bags and closets.
But what did I buy? I have a few things to show. First fall was with the very wonderful new yarn shop, Holst Garn, on the net. The many colours tempted me and click click click, the mrs. had for a few things for MM… and there was really good service, as I found out when I noticed that a skein was missing from my order, a replacement was sent in very few days. Another of the falls happened at my favorite pusher, Bette Design, from where I came home with some Dunlin in soft and gorgoeus colours. It should make good knitting for warmer day, which we have been having lately.
So in total it has been a pretty good week for the stash… it seems to feel secure from the threath of imminent extinction! I only hope that that will enduce it to slack off its mind control!
Egentlig har det her ikke en disse med strik at gøre, men jeg er simpelthen nødt til at vise verden (og dermed bloggen), den smukke kniv, vi har fået af en god ven. Denne ven har det med knivmageri, som andre (undertegnede f.eks.) har det med strik, og derfor hjembragte jeg et stykke kauri mosetræ fra den store New Zealand tur til ham.
Et stykke af den lille stump træ er blevet til denne smukke kniv, hvor det gamle træ er blevet forenet med noget andet oldgammelt, nemlig mammut elfenben. To materialer, begge meget gamle, fra hver sit fjerne land, forenet i dag her i Danmark. Jeg synes det er fantastisk og smukt, og vi har nu fået endnu en ting med indbyggede minder og tanker, og som vi vi holde meget af og passe på.

Actually this has nothing to do with knitting, but I simply had to show the world (and thus the blog), the beautiful knife we have been given from a very dear friend. Knife making is to this friend what knitting is to others (i.e. me), and that’s the reason I brought home a piece of bog logged kauri wood for him from the great New Zealand journey.
A little bit of that piece of wood has now become this beautiful knife, where the old wood is united with something else ancient, mammoth ivory. Two materials, both very old, from two very different and far-away countries, united today in Denmark. I think it’s amazing and beautiful, and that we now have another priceless piece with build in memories and thoughts. Something we’ll treasure and take care of.
Der er en følelse i luften… en fornemmelse… et slags løfte om forår. Det kan også godt bruges efter den sidste uges vilde vintervejr. Måske tør man tro på det, når der nu er kommet grønne knopper på træerne?
Som noget helt andet synes strikkekurvens frie dage at være talte… MM er begyndt at bevæge sig fremad med kravletag. Han når ikke langt, men det varer nok ikke længe…
There is a certain something in the air… a sensation… a sort of promise of springtime. Just what we need after the last week’s winter wonder weather. Maybe it’s allowed to hope for when there is green buds on the trees?
And now for something completely different; I think my knitting projecs’ free roam of the living room need to be curtailed before long… MM has begun to move forward with commando crawl movements. His radius isn’t that big at the moment, but I think it’ll increase rapidly…



