You are currently browsing the tag archive for the ‘fo’ tag.
En dejlig Kr. Himmelfartsferie er ovre. Vi har været på familie-mini-ferie i Sverige og nydt sol og skov og vand og hygge. MM har leget med sine fætre, og jeg har fået strikket på en masse gamle projekter. Dejlig måde at lade op på.
A wonderful mini vacation is now over. We have spent the past few days having a family-mini-vacation in Sweden and have enjoyed the sunshine, the forest, the water and a lot of wonderful family time. MM has played a great deal with his cousins, and I’ve managed to knit quite a bit on several old projects. It’s been a good way to recharge our batteries.
Jeg blev færdig med et af projekterne (jeg løb faktisk tør for garn på to af de andre, men håber at kunne udbedre dette i aften), nemlig et par sokker, jeg startede på tilbage i januar. Garnet blev købt i slutningen af november på operatur i Berlin med min mor. Derfor er det passende, at sokkerne nu er hendes, og at de blev færdige på endnu en ferie sammen med hende. Når jeg tænker over det, er det egentlig imponerende, at hun stillede op til sokkemodel i 25 grader i skyggen…
I finished one of the projects (I actually ran out of yarn on two other projects, a fact I plan to correct tonight), a pair of socks I started back in January. The yarn was purchased in late November while I was on a opera trip to Berlin with my mother. I find it rather fitting that the socks were finished on another mini vacation with her, and that they now belong to her. When I think about it, I find it pretty impressive that she said yes to being a sock model, when it was 25 degrees Celcius in the shade…
- Projekt/Project: Pink House Socks (Ravelry link)
- Opskrift/Pattern: en simpel 2r, 1vr rib på skaftet og ellers ganske vanilje sok / a simple k2, p1 on the leg and a plain vanilla foot
- Garn/Yarn: Lana Grossa Meilenweit 6fach
- Pinde/Needles: 3,25 mm
Det har godt nok hjulpet med det syhjørne… Jeg går og fryder mig ved tanken om alle de ting, det skal blive til i løbet af den kommende tid. Men inden nye projekter drømmes om, kan jeg præsentere de seneste færdiggjorte. Det er blevet til to pyntepuder i denne omgang. Den første (med firkanterne) blev påbegyndt tilbage i februar og har ligget stille siden, men nu er det blevet lidt nemmere bare at hive tingene frem af gemmerne og få dem færdige. Begge puder er forsøgsprojekter udi patchworkens kunst. Jeg synes, at pudebetræk er perfekte til at afprøve nye ting i patchwork.
It has made a world of difference in my production, having that sewing corner… I catch myself in contemplating all the lovely things, I’d like to sew in the coming months. But before I dream on, I’ll present the latest finished projects. Todays finishers are two small pillows. The first (with the squares) was started back in February and have been hibernating in my fabric pile since, but it has become much easier just to pull out the “old” projects from the hiding spots and finish them. Both pillows are experiments in patchwork. I think the small scale of pillows are a perfect medium for trying out new methods.
Den med firkanterne er lavet ved at sy strimler sammen til et rør, skære røret op i nye strimler, der så består af firkanter og sy dem sammen igen. Ret sjov teknik, der absolut er nemmere, når man har et skæresæt. Den er ikke blevet helt præcis i overgangene mellem firkanterne, men jeg er ok tilfreds alligevel.
Den pilestribede er en variation over “string block”, hvor jeg i stedet for et kvardrat har syet strimlerne på et retangel for at få en pilespidseffekt frem. Jeg tror, at jeg en anden gang vil gøre sådan at flere af striberne matcher sammen, men denne gang blev det den spraglede/rodede effekt, der vandt.
The one with the squares is made by first sewing together several strips of fabric into a tube , then cut up the tube into strips again, this time the strips are made of squares, and then finally sew together the strips alternating the squares. It’s a fun technique, and it’s much easier than I thought when using a rotary cutter. The finished front isn’t perfect, as the squares are a bit wonky in places and don’t match up exactly, but I’m still pretty satisfied.
The striped is a variation on a string block, where I’ve used a rectangle instead of a square, thus creating “arrows”. Another time I think I’ll try to match up the stips more, but this time the random effect won out.
Begge puder er lukket med hotellukning, men jeg vil lige sætte to små knapper på bagsiderne inden de bliver afleveret til en god ven. Så det bliver også til lidt håndsyning i aften, for maskinen kan jo (desværre) stadig ikke klare det med knaphullerne.
Both pillows have hotel closures, but I want to add a couple of small buttons on the backs before I give them to a good friend. So a bit of hand sewing is on for tonight, as my sewing machine (still) doens’t do button holes.
Det blev ikke kun til ét par bukser til MM, men til hele to. Det giver gevinst at have sit eget sybord, hvor man kan rode lidt i fred. Det første par (det med fiskestoffet) blev lidt for store, så det var meget godt, at jeg alligevel havde fundet stof og humøret frem til et yderligere par, der heldigvis ser ud til at være mere passende i størrelsen. Jeg er glad og tilfreds, både med produktionen og min nye krog, og jeg har gevaldig lyst til at sy en masse mere tøj både til MM og mig selv.
Begge par har lommer, og i forhold til at det er første gang, jeg prøver at lave den slags, så synes jeg, at jeg er sluppet svært godt fra det. Ribstykket på fiskebukserne voldte også lidt problemer, især da jeg skulle sy det fast. Nogen der har et godt tip til at få sat det fast i strukket tilstand uden brug af mindst fire hænder? Det lykkedes, men Magen havde svært ved at holde masken, da jeg tog fødderne i brug, mens jeg satte stoffet fast med nåle.
I made not one, but two pairs of pants for MM. It certainly pays off having a sewing spot, where one is allowed to mess about a bit. The first pair (the one with the fishies) ended up being a bit too large, so it was probably good that I had the energy and materials ready for a second pair, which fortunately looks to be just perfect in the size. I’m happy and has an urge to sew more clothes, both for MM and myself!
Both pairs are with pockets, which I haven’t tried making before. And all things considered, I think I did reasonably well with them. Another problematic part was the ribbing on the fishies pants, which I had to battle with some time before it allowed me to pin it in place for sewing. Any good tips on how to do that easily, preferably without needing 4 hands? I succeeded, but the Mate had his troubles with keeping a straigth face when I took to using my feet while pinning it to the pants.
Mønster/Pattern: minikrea posebuks (no. 30300). Denne gang brugte jeg nogle af variationerne i mønsteret / This time I made use of some of the suggested alterations in the pattern.
Størrelse/Size: 4 år, men gjort smallere i benene. Fiskebukserne er ikke forkortet, hvilket er skyld i deres “for stor” etikette, mens de grønne par er gjort ca. 4 cm. kortere / 4 years, but made narrower in the legs. The fish pants haven’t been shortened, which is the reason for them being too big, while the green pants have been shortened about 4 cm.
Stof/Fabric: Fiskestoffet er en tyk bomuld fra “Prestigious” Designs, købt i Paris. Det grønne stof med print er en Rowan bomuld, købt i Fingerbøllet, hvor ribkanten til fiskebukserne også er fra. / The fish fabric is a thick cotton fabric from “Prestigious” Designs, bought in Paris. The green, printed fabric is a thin cotton from Rowan, bought in Fingerbøllet, where the ribbing for the Fish pants also comes from.
Jeg er blevet færdig med min allerførste quilt. Den er til MM og han har da også snakket om “mit tæppe”, men jeg må indrømme, at jeg kom til at trumfe mig selv, for samme dag var hans girafsengetøj også blevet færdigt, og det var efter hans mening noget mere spændende. Og så er det jo kun mor her, der ved at sengetøjet kun tog en brøkdel af tiden at lave og ikke involverede stejle læringskurver og ømme fingre.
I’ve finished my first ever quilt. It is for MM and he has talked about “his blanket”, but I have to admit that I kinda trumphed myself by having finished his bed linen with giraffes the same day. After his oppinion the bed linen was rather more exciting (see mom, giraffes!). And after all, it’s just me who knows that the bed linen only took a fraction of the time to make and didn’t involve steep learning curves and sore fingers.
Toppen er håndsyet. Jeg dækkede hver enkelt papirfirkant med stof ved hjælp af en patchwork limstift (genial opfindelse) og syede dem sammen i rækker og derefter rækkerne sammen til toppen. Det gik bedre, da jeg fandt et fingerbøl af læder (jeg kan ikke finde ud af dem af metal… har ingen føling med nålen). Materialerne er forskellige bomuldstoffer fra lageret, inklusive Magens gamle skjorter og et par gamle gule gardiner. Der blev også købt lidt forskelligt ekstra fra mine to yndlings stofpushere, Fingerbøllet og Speich Design. Bagsiden er et stykke lysegult flonel med små bamser på, måske ikke så drenget, men det passede meget godt med det gule tema. Fyldet mellem lagene er en tynd pladevat.
The top is sewn completely by hand. I covered each paper square with fabric by adding a little glue from a patchwork glue stick (wonderful thing) and sewed the squares into strips and then the strips into the top. The process lightened quite a bit when I found a thimble of leather (I simply don’t function with the thimbles of metal… I lack the “feel” of the needle). The materials are different cotton fabrics from the stash, including some of the Mate’s old shirts and a couple of old, yellow curtains. I also bought some extra from my two favorite fabric pushers, Fingerbøllet and Speich Design. The backing is a piece of light yellow flannel with little teddy bears and rabbits on. Perhaps not the most boyish thing, but it fits well with the yellow theme.
Quilten måler 78 x 98 cm, og jeg tænkte, at den vil kunne bruges som en sommerdyne til MM. Jeg har lært rigtig meget af at lave den, bl.a. hvor længe det faktisk tager at quilte sådan en sag… jeg tør slet ikke tænke på, hvad et sengetæppe til en dobbeltseng tager, for slet ikke at tale om, hvor meget det fylder i symaskinen! Jeg havde svært nok ved at få plads til denne lille ting. Men resultatet er blevet godt. Ok, linierne kunne have været mere snorlige og kantebåndet er påsyet med maskine – jeg orkede ikke mere håndsyning og ville have den færdig. Men alt i alt er den nu blevet fin alligevel.
Der er lige nogle strikketing, der skal ryddes af vejen, men jeg er allerede begyndt at drømme om et tæppe til sofaen… og så måske en symaskine der ikke opgiver ånden bare ved tanken.
The quilt measures 78 x 98 cm, and I hope it will be able to function as a summer duvet for MM. I have learned quite a lot by making this, among other things how long it actually takes to quilt that many lines… I don’t dare to think about what a full size bead spread would eat up of time, not to mention what it would require of space in the sewing machine. I had troubles enough fitting this little thing though the machine. But the result is good. Ok, the lines could be more straight, and the edging is sewn on by machine – I simply hadn’t got more energy for handsewing and wanted it to be done. But I still think that it’s a beautiful little quilt anyway.
I have a few knitting projects I want to clear out first, but I’ve already started dream of a blanket for snuggling on the sofa… and perhaps of a sewing machine, which won’t loose its breath just by the thought.
Når jeg nu var gået i gang med de lidt skørere indfald, så kunne jeg jo lige så godt fortsætte. Jeg fik i hvert fald en idé, jeg var nødt til at afprøve…
Første udfordring var at finde et passende mønster. Efter noget søgning fandt jeg ud af, at på trods af Ravelry’s fortræffeligheder, så ligger opskriftsdatabasen ikke inde med en strikkeopskrift på et figenblad… Heldigvis kunne jeg finde masser af billeder på Google, så jeg gik i gang med at kreere min egen version… kan I se, hvor det bærer hen?
Now that I already had started following some of my more quirky notions, I might as well continue. I got an idea this week that just was too good to keep away from, I just had to test if I could make it work…
The first challenge was finding a suitable pattern. After some searching, I found out that though Ravelry is magnificent, it didn’t have a pattern for a knitted fig leaf in its database… Luckily I found lots of pictures at Google, so I set out to make my own version… can you see where this is leading?
Frøkenen her står i Gladsaxe, nærmere betegnet i haven ved rådhuset. Nu har hun så fået en “beklædning” af en slags. Fakta: egen opskrift (skal nok skrive den ned), 17 g. Malabrigo worsted i emerald green, pinde 4½mm.
This miss is standing in Gladsaxe, more accurately in the garden near the town hall. Now she’s been equipped with a “garment” of sorts. Facts: my own pattern (which I’m writing down at the moment), 17 g. of Malabrigo worsted in emerald green, 4½mm needles.
Årsagen til, at jeg strikker de her skøre ting i Malabrigo er 1) at jeg synes farverne er skønne og 2) det er Malabrigo March Madness på Ravelry, og jeg deltager med sjæl og garnlager.
The reason for my knitting these strange items in Malabrigo is 1) that I love the colours in this yarn and 2) it is Malabrigo March Madness on Ravelry, and I’m participating with all of my soul (and my stash).
Bare fordi fortøjringsringene så så forfrosne ud på havnen med det isfyldte vand. Bare fordi jeg havde smukke rester liggende, der kunne pynte (og varme?). Bare fordi jeg havde lyst. Bare fordi jeg kunne.
Just because the mooring rings looked utterly cold and lonely at the waterfront overlooking the ice filled water. Just because I had beautiful bits of yarn lying in my stash, which could jazz (and warm?) them up. Just because I felt like it. Just because I could.
Fakta: 6½mm rundpind, 65 g. assorteret Malabrigo, 25 min. syning med kolde hænder – mange skæve smil og sjove tanker.
Facts: 6½mm circular needle, 65 g. assorted Malabrigo, 25 min. sewing with very cold hands – a lot of crooked smiles and funny thoughts.
Så fik jeg taget lidt billeder af vesten. Det er som nævnt mit første forsøg på at lave noget helt specifikt til min krop, og jeg synes egentlig det er gået rigtig godt. Den har været i brug hver dag siden den blev færdig og varmer lige der, hvor jeg gerne ville have det.
I’ve managed to take a couple of pictures of the vest. As mentioned, it’s my first ever attempt to knit something specifically for my own body, and I think I’ve managed it pretty well. I’ve used the vest every single day since it was finished and it is beautifully warm just where I want it to be.
- Stripey V-neck vest (Ravelry project page)
- Mønster/Pattern: strikket frit fra hovedet og målene på min krop / knitted from free fantasy and the measurements of my body
- Garn/Yarn: Nashua Handknits Julia (esspresso, harvest spice, sage) + Lion Brand Superwash Merino Cashmere (slate, green tea), 476 g
- Pinde/Needles: 4mm til rib og 4½mm til stribemønster / 4mm for ribbing and 4½mm for the stripe pattern
- Noter/Notes: jeg er særlig stolt af brystkilerne, der sørger for en pæn pasform henover barmpartiet / I’m particulary proud of the bust dart, which ensures a neat fit at the chest.
Jeg havde forskellige mængder af de 5 farver, der indgår i vesten. Mest af den brune, så den blev også brugt til ribkanter. Derefter var udfordringen at sørge for at fordele farverne nogenlunde jævnt, sådan at striberne var pæne at se på, og sådan at jeg ikke løb tør for en farve midt i det hele. Jeg løste det ved at regne ud, hvor mange procent hver farve havde (udfra løbelængden i garnet og vægten af nøglerne) og derefter hvor mange pinde i et mønster a 25 pinde, det passede med. Bagefter var det bare at lege med farverne og det givne antal pinde i hver farve i et Excelark, indtil jeg fandt en fordeling, der tiltalte mig.
I had different amounts of each of the five colours, which are used in the vest. The brown was perfect as a main colour for the ribbing, as I had most of that. After that the challenge was to make sure that I blended the colours evenly and ended up with a stripe pattern I like and one that ensured that I wouldn’t run out of one colour sooner than the rest. I solved the problem by calculating the percentage share each colour (after subtracting two skeins of brown for the ribbing) had in my total amount (using the yardage and the weight of the skeins). Then I calculated how many rows in a 25 row repeat that equaled. After that it was just a matter of playing with colours and rows in an Excel sheet until I had a repeat I liked.
Der er selvfølgelig altid ting, man indser, man kunne have gjort bedre. Men strikning og design er jo også en læringsprocess – i hvert fald for mig. Jeg satte mig for at strikke en vest præcis efter mine egne mål, og så tænkte jeg ikke videre over, at det kan være klædeligt at beregne en anelse stræk ind i pasformen – strik giver sig jo lidt i brug. En sådan v-halset ting må jo egentlig gerne sidde lidt til. Det gør den så ikke nu. Den passer “kun” til de faktiske mål, og det må være godt nok for mig i denne omgang.
Life – and knitting and designing as well – is a learning experience, and there are of course things I could have done better. I set out to knit a vest exactly for my own measurements, and then I didn’t think too closely that it may be wise to calculate for a teensy bit of ease (negative in my case) to make the fit better – knit fabric changes when worn. Such a v-necked thing I’ve made should probably fit rather snugly. It doesn’t at the moment. It “only” fits the actual precise measurements, and that has to be good enough for now.
Jeg blev betaget af den enkle ide, Julia havde til at undgå kurrer på tråden… altså på ledningen til mine høretelefoner. Så nu har jeg leget copycat og givet min forlængerledning en fin blå forklædning. Og det virker! Jeg har ikke haft problemer med irriterende knuder siden!
I was caught by the simple idea, Julia had to avoid troublesome knots on the cord to my earphones. So I’ve played the copycat and have given the extention cord a nice blue covering. And it works! I haven’t had any problems with knots since.
Det er simpelt omend lidt langsommeligt at lave. Bare hækl rundt om ledningen (jeg har brugt en 2½mm hæklenål og 3 gram almindeligt strømpegarn) til den er dækket.
It’s very simple, though rather slow to work the “cozy”. Just crochet around the cord (I’ve used a 2½mm hook and 3 g of ordinary sock yarn) until it is completely covered.
Bare en lille hurtig post med det seneste par færdige sokker. Jeg gik lidt i stå med sokkestrikningen op mod jul, men nu er der kommet gang i den igen. Det er også nødvendigt, hvis jeg skal nå op på de 26 par inden udgangen af maj (udfordingen gik ud på 26 par fra juni til maj).
Just a little quick post with the latest pair of finished socks. I faltered in my sock knitting during December, but have now picked up the slack and am at it with a will. This will also be necessary, if I am to make it to the 26 pairs before the end of May (the challenge is to make 26 pairs from June to May).
- Arrow socks
- Mønster/Pattern: mit eget / my own
- Garn/Yarn: Lane Cervinia aka. Coops betonstrømpegarn, 2 fulde nøgler = 97 g / Lane Cervinia sock yarn, also know as the concrete yarn (it’s available in one of the supermarket chains here in Denmark) 2 full skeins = 97 g
- Pinde/Needles: 3mm
- Noter/Notes: par nummer 10 af de 26 / pair no. 10 of 26
Christine har udsendt en generel udfordring eller mission, om man vil. Opgaven går ud på at samle 1000 huer ind til neonatalafdelinger i Cuba. Jeg synes, det er en super god ide, og sådanne småhuer passer fint til de små rester bomuldsgarn, jeg har liggende på lager. Så jeg har grebet bolden og er gået i gang.
Den første hue er færdig, og da det er vanedannende med sådanne småtterier er den næste allerede i gang. Jeg har lavet en tæller på bloggen, så jeg kan holde løbende styr på antallet, efterhånden som det (forhåbentlig) vokser. Jeg strikker efter Rigshospitalets opskrift, men Christine har også lagt en opskrift med flere størrelser (nu også på engelsk) på sin blog. Huerne kræver ikke meget garn, de vejer kun omkring 10-15 gram hver.
Christine has sent out a challenge or mission if you will. The task is to collect 1000 hats for neonatal wards in Cuba. I think it’s a really good idea, and such tiny hats are really good for the wee bits of cotton yarn I have in my stash (a pure win-win situation). So I’ve taken up the batton and have started.
The first hat is finished, and as it is a bit like Friday night snacks (one is never enough) I started the next one immediately. I have made a counter for the blog, so I can keep track of the number as it (hopefully) grows. I knit the hats after the pattern on the State Hospital’s homepage, and Christine has also put a pattern with more sizes on her blog (now the pattern can be found in English as well). The hats don’t use up much yarn as they only weigh in about 10-15 grams.
lykkefanten.com 
