You are currently browsing the category archive for the ‘Knit-along’ category.

Egentlig ved jeg udemærket, at man ikke kan stole på sin mavefornemmelse som strikker, når det kommer til garnmængder. Matematik er vejen frem, og beregningerne er faktisk en af de ting, jeg nyder ved at være designer.

Så hvorfor jeg valgte at gamble og tro, at min mavefornemmelse havde styr på garnmængderne til mit Eiri sjal i Hampshire 4-ply aner jeg ikke. Måske havde det noget med festivalstemningen på Fanø at gøre, måske var jeg overvældet af det smukke udvalg hos the little grey sheep, måske var jeg i sprintgear med for lidt søvn og for meget adrenalin (første festival med bogen, jep, det lyder rigtigt), eller måske undlod jeg bare at tænke mig om (det sker oftere, end jeg har lyst til at indrømme).

I should have known better! I very well know that gut feeling counts for very little when attemping to estimate how much yarn, one will need in a project (especially if you change yarns). Math is the only way, and it is actually one of the things I enjoy about being a designer.

So I really have no answer for why I chose to gamble and believe my gut feeling knew all about yardage and yarn amounts for my Eiri shawl in Hampshire 4-ply. It might have something to do with the festival mood on Fanø, perhaps I was overwhelmed by the gorgeous display of yarn at the little grey sheep? Perhaps I was running a multiday sprint with too little sleep and too much adrenaline (first festival with my book, yup sounds about right), or perhaps I just didn’t think (that happens more often than I care to admit).

Virkeligheden indhenter desværre ofte den håbløse optimist, og jeg er nu i den situation, at jeg ikke har garn nok af den tredje farve til de sidste 5 (!!!) pinde i den farve. SUK! Denne oplevelse gør så også, at jeg er blevet noget mistænksom på, om jeg har nok i den sidste af mine seks farver. Det vil være jævnt ærgerligt at løbe tør undervejs i kanten – og en hurtig beregning (jævnfør mine betragtninger om matematik herover) gør mig sikker i sagen.

Heldigvis er strikkere et hjælpsomt folk, og den gode Karen (der har en fantastisk fin video podcast) har lovet at bruge et par minutter af sin kostbare tid på markedspladsen på Edinburgh Yarn Festival på at lokalisere de matchende farver og købe noget med hjem til mig. Indtil da må jeg jo “nøjes” med at strikke på Eiri sjalet i g-uld garnet (det er nogle gange en velsignelse at have flere projekter i gang).

Reality has its way to knock you over the head – especially if you tend to be overly optimistic, and I am now in a situation, where I don’t have enough yarn of the third colour for the last 5 (!!!) rows in that shade. SIGH! This experience has also made me wary of my stock for the last of the six colours. I would be rather miffed at running out of yarn midway through knitting the lace edging – and a quick calculation (see the above mentioning of the powers of math) make me certain that I will run out.

Luckily knitters are a helpful bunch, and the good Karen (who has a really nice vblog) has promised to use a couple of her precious minutes at the market of Edinburg Yarn Festival to locate a match for my colours and buy something home for me. Until then, I’ll have to “make do” with knitting the Eiri shawl in g-uld yarn (sometimes it’s a blessing to have multiple projects on the go).

Advertisements

Jeg er endt med ikke at kunne vælge mellem mine to garnalternativer til mit næste Eiri – så nu strikker jeg et i hver af dem!

Begge garnerne er anderledes end det originale garn, som jeg har brugt til opskriften i bogen ‘Sjaler Nordfra’, men det betyder jo så heldigvis, at jeg kan skrive denne blogpost om, hvad jeg gør, når jeg skifter garnet ud i en opskrift.

I ended up not being able to pick a favorite among my two contesting yarns for my next Eiri shawl – so now I’m going to knit one in each yarn!

Both yarns are different than the original yarn, which I used for the pattern in my book ‘Sjaler Nordfra’ (Nordic Shawls), but fortunately that only means I can write this blogpost about what I do, when I swap yarn in a pattern.

New Zealand lammeuld fra Filcolana – originalgarnet til Eiri – løber 300 m per 50 gram. Selve garnet er rimelig fast, men det blomstrer smukt efter vask og udspænding. I opskriften strikker jeg på en pind 3,5 mm med en strikkefasthed på 22 m per 10 cm. Det giver et nogenlunde ‘fast’ udtryk i de vævestrikkede stykker, som er det ønskede i dette design. Jeg strikker ofte med løsere strikkefasthed, når jeg strikker hulmønster, men det er netop pointen, at alt efter hvilket udtryk, man ønsker i sit strik, skal man vælge forskellige pindestørrelser.

New Zealand lambswool from Filcolana – the original yarn for the Eiri shawl – has a yardage of 300 m per 50 grams. The yarn itself is pretty firm, but it blooms beautifully after wash and blocking. In the pattern, I use a size 3.5 mm needle to get a gauge of 22 sts per 10 cm. That results in a reasonably firm fabric, which is what I wanted for the mosaic knitted sections. I very often knit this yarn with a looser gauge, when working a lace pattern, but that is exactly the point, that you have to choose needle and gauge depending on what fabric you wish to achieve.

Det første af mine alternative garner er New Zealand Lammeuld fra g-uld. Det løber 450 m per 100 gram. For at få det rigtige udtryk i sjalet er jeg dermed nødt til at gå en pindestørrelse op, ellers vil sjalet blive for ‘stift’, og garnet vil ikke have plads til at få det rigtige fald. Jeg strikker på pind 4 mm, hvilket giver mig en strikkefasthed på 16-18 m per 10 cm. Jeg ved derfor, at jeg kommer til at ende med et noget større sjal (hvilket også var planen) og at jeg skal være opmærksom på garnmængderne, særlig til den sidste sektion. Da jeg har hele 100 gram af hver nuance, regner jeg med at være på den sikre side (ved, det er at indbyde til problemer).

My first alternate yarn is New Zealand Lambswool from g-uld. The yardage is 450 m per 100 gram. To get the right fabric in the shawl, I have to go up a needle size, otherwise the fabric would end up too tight and stiff, and the yarn would not have room to blooms properly. Bearing this in mind, I have started on a size 4 mm needle, which gives me a gauge of 16-18 sts per 10 cm. Since I’m knitting at a looser gauge, I know that I’ll end up with a bigger shawl (this is not so much a problem in shawls, but it might be a sizeable (heh heh) problem in a sweater), and I’ll need to keep an eye on the amount of yarn I have for the project, especially for the last section of the shawl. But since I have a whole 1oo gram of each shade, I should be home free (famous last words, I know).

Mit andet garnvalg er British Hampshire 4-ply fra the little grey sheep. Det er et skønt garn, men det er endnu tykkere end lammeulden fra g-uld – kun 210 m per 60 gram. Jeg er derfor krøbet en pindestørrelse mere op – til 4,5 mm. Strikkefastheden er nu på 14-16 m per 10 cm, og jeg ved, at hvis jeg strikker uden ændringer får jeg et meget, meget stort sjal.

Det ønsker jeg ikke, så min plan er kun at strikke med seks farver, og dermed gøre den sjette sektion til kantsektionen. På den måde regner jeg med at få et overkommeligt størrelse sjal, som stadig er Eiri, eller rettere en variation over Eiri. Hvis jeg ikke – som designeren af sjalet – kan finde ud af den modifikation, vil jeg blive noget overrasket. Jeg har kun 20 gram af hver af de første tre nuancer, mens jeg har hhv. 40, 60 og 60 gram af de sidste. Jeg indrømmer blankt, at jeg ikke har lavet noget regnearbejde for at se, om det mon kommer til at passe (hermed et tip til jer – regn på det (gang garnmængden med løbelængde per gram, så har I antal meter, dernæst divider med den nye løbelængde, hvilket bør fortælle jer nogenlunde, hvor meget af det nye garn I skal bruge). Så det bliver spændende at se, om min mavefornemmelse er korrekt. Indtil videre har jeg i hvert fald ikke problemer (kryds venligst fingrene for, at det fortsætter).

My second choice is British Hampshire 4-ply from the little grey sheep. It is an absolutely gorgeous yarn, but it is even thicker than the lambswool from g-uld – with a yardage of only 210 m per 60 gram. In accordance with how I want my fabric to be, I have crept up another needle size – to 4.5 mm. The gauge is now around 14-16 sts per 10 cm, and I know that if I worked without modifications, I would end up with a very big shawl. 

I don’t want this, so my plan is to only work six sections (thus I only have bought six colours) and make the sixth section the edge section. Thus I’m hoping I’ll end up with a reasonable size shawl, which will still be an Eiri, or rather a variation of Eiri. If I – the designer – can’t figure out that mod, I’d be pretty surprised. I only have 20 grams of the first three colours, while having 40, 60, and 60 gram of the last three. I hereby admit to having done absolutely no calculations in order to determine the amounts required for each section with this alternate yarn (hereby I give you a tip – do the math if you don’t like to knit dangerously). So it’s going to be exciting to see, if my gut feeling will be correct. So far I don’t have problems (please cross your fingers that this happy state continues).

Jeg har længe haft lyst til at strikke et Eiri mere fra min bog Sjaler Nordfra. Faktisk har jeg gået og luret på garn i noget tid, men har nu fundet ikke mindre end to perfekte muligheder. For halvdelen af morskaben ved at strikke et sjal igen er at finde et andet garn eller andre farver – selvom jeg nu elsker Filcolanas lammeuld fra originalen meget højt.

Den ene er syv skønne nuancer af New Zealand Lammeuld fra g-uld farvet med indigo… jeg kom vist nok til at købe lidt garn, da jeg var forbi deres åbent hus arrangement. Den anden mulighed er seks skønne farver British Hampshire fra the little grey sheep. Jeg købte garnet på Fanø, hvor jeg også fik nogle rigtig gode og spændende snakke med ejerne af firmaet.

I have long been wanting to knit another Eiri from my book ‘Sjaler Nordfra‘ (Nordic Shawls). And not only have I been wanting to knit it, I have actively been searching for another yarn to knit it with (though I sincerely love the yarn from Filcolana, that the original is knit in).

I have aquired no less than two possibilities, the first being seven shades of indigo dyed New Zealand Lambswool from g-uld… I (ahem) walked out with a handy little haul when I visited the farm a couple of weeks ago. The other possibility is six beautiful shades in British Hampshire from the little grey sheep. I bought the yarn on Fanø, where I also had several interesting talks with the owners. 

Nu tænkte jeg så på, om der måske var nogen, der har lyst til at strikke et Eiri sammen med mig? Vi kan lave en lille samstrik (eller knit-along, som det så fint hedder på engelsk), hvor jeg kan vise mine fremskridt og svare på spørgsmål, hvis der nu skulle være nogen.

Jeg har oprettet en gruppe på Facebook – Lykkefantens Strikkevenner – hvor vi kan vise billeder, snakke garnmuligheder, spørge om tips og tricks og hvad vi ellers finder på. Ellers regner jeg mest med at være aktiv på Instagram, hvor jeg vil bruge hashtagget #eirikal – her er I også mere end velkommen til at deltage.

I have been wondering if anybody wanted to knit an Eiri with me, so I have invited to a knit-along for this particular shawl. But since the book and thus the pattern sadly still only exists in Danish so far, it might not be of much use to English speakers (but I can hint at exciting news for you in the not to far future). If you want to follow the knitting of the (hopeful) several Eiris, follow #eirikal on Instagram.

Jeg nåede at blive færdig med et par ting op mod jul, som jeg ikke har blogget om endnu. En forhindring er altid muligheden for et ordenligt billede. Det lykkes nemlig ikke altid at lokke nogen til at fotografere, og selvportrætter er jeg notorisk dårlig til, men har måtte ty til et af slagsen alligevel.

I managed to finish a few things in the weeks before Christmas, which I haven’t blogged about before. One of the challenges have been the possibility (or lack of the same) of getting a good or at least decent picture. I don’t always succeed in my attempts at ensnaring a volunteer, and I notoriously dislike self portraits (at least of me), but I’ve had to live with one in this post anyway.

Encirle

Den første færdige ting er den lækre hue, der blev strikket som en mysterie strik-along. Opskriften er Woolly Wormheads og den er velskrevet og god og med en masse god information undervejs. Det var det første stykke mysteriestrik jeg nogen sinde har prøvet, og jeg må sige, at jeg nød det temmelig meget. Det var hyggeligt at strikke en “portion” af gangen og ikke bekymre sig om flere. Jeg tror nu ikke, at jeg bliver den helt store mysteriestrikker, med mindre jeg kender designerens arbejde godt, men Woolly’s huer er fine og fascinerende, og jeg har faktisk købt adskillige opskrifter med tanke om at strikke nogle stykker til migselv, når jeg får fundet lidt tid (note til mig: find tid!). Der skal egentlig en knap på kanten, men det har jeg ikke fået taget mig sammen til, og huen bliver flittigt brugt alligevel.

The first finish is the KAL mystery hat of 2012 by Woolly Wormhead. It was my first ever mystery knit and I must say I enjoyed it immensely. I don’t think I’ll go much for mysteries unless I know the designer well, but Woolly’s hats have always fascinated me and I’ve actually bought several more patterns for when I get time to knit hats for myself (note to self: must find some time!). It is intended to have a button on the brim, but I haven’t gotten around to a) finding one and b) sewing it on, but the hat is my favorite and much used anyway.

encirlce 1

  • Mystery Hat (Ravelry project)
  • Opskrift/Pattern: Encircle by Woolly Wormhead (Ravelry link)
  • Garn/Yarn: 100 g Lana Grossa Pashmina
  • Pinde/Needles: 4mm
  • Noter/Notes: jeg strikkede båndet noget længere og strikkede en hel gentagelse mere af mønsteret i omkredsen for at få den til at passe til mit grødhovede, og det var godt, for jeg ELSKER den hue! / I knit the brim quite a bit longer to accomodate a whole repeat more of the pattern in the “body”, just to make it fit my rather large head, and that’s a good thing cause I absolutely LOVE it.

 adventure socks 2

Det andet færdige projekt er såmæn bare et par sokker, men nogle dejlige nogle af slagsen. Strikket i selvstribende garn i glade farver og så er der endda glimmer i (!). Det var også dette par, der i deres spæde begyndelse var med mig på cykel fra Odense til København, men resten af parret er strikket til møder og kursus, så strikketøjstilværelsen var ikke helt så glamourøs alligevel. Parret er allerede taget i brug af migselv, for det var på høje tid, at der blev suppleret lidt i sokkeskuffen. Flere detaljer (bl.a. om garnet) kan findes på sokkernes projektside på Ravelry.

The other December finish is nothing more than a pair of socks, but a lovely pair all the same. They are knit in a selfstriping yarn in happy colours with sparkles in it (!). These socks where with me on a bike from Odense to Copenhagen, but the rest is mostly knit in meetings and lessons, so the life of a wip wasn’t all glamour. They have been added to my sock drawer and are already well used (the sock drawer is rather empty at the moment due to many socks in need of darning). More info (ex. about the yarn) can be found at the project page on Ravelry.

Efter en hel måned væk fra bloggen kan man godt have lidt svært ved at starte op igen. Det var nu en dejlig pause, og jeg er kommet godt tilbage til arbejdslivet, men må indrømme, at jeg faktisk har været for træt til at strikke om aftenen (!!!). Det har taget mig en hel måned at strikke den sidste sok i et par, men i det mindste har jeg så noget at vise frem her. Så må vi se om de lyse nætter kan give anledning til lidt mere strik.

After a whole month away from the blog it can seem a bit daunting to start blogging again. It was a good break, and I’ve returned full force to my work life, though I have to admit that I actually have been too tired to knit (!!!) when I came home most evenings. It has taken me a whole month to knit the last sock in a pair, but at least I now have something to show here again. Now we just have to see if the summer nights can help me knit a bit more.

Det er årets første par sokker til Magen, som greb chancen med kyshånd, da han blev spurgt om han ville kunne lide dem. For ærlig talt er jeg selv ikke specielt vild med farven, men så kan han heldigvis lide dem. Garnet er nu skønt, men indfarvningen gør at man skal vælge sit mønster med omhu for ikke at få “pooling” altså store plamager med ens farver. Heldigvis er Jaywalkers altid god til at få den slags garn til at se pænere ud i sokker.

It is the first pair of socks for the Mate this year. He caught the opportunity for new socks with joy when I asked if he would like them. To be perfectly honest I don’t much like the colours myself, but he does and then all is well. The yarn itself is quite wonderful, but the dying forces you to pay attention to choice of pattern to avoid pooling. Luckily Jaywalkers is always a good pattern to make such yarn look pretty in socks.

  • Red Jaywalkers (Ravelry project page)
  • Opskrift/Pattern: Jaywalkers by Grumpedina (Ravelry link)
  • Garn/Yarn: Socks That Rock Lightweight, col. Knitters Without Borders, 121 g
  • Pinde/Needles: 2½mm

Jeg brugte rub og stub af garnet, noget jeg virkelig godt kan lide. Men det krævede også, at jeg trævlede tåen på første sok op og strikkede den igen, hvilket faktisk var en god ide, da den var blevet en smule for lang.

I used every last bit of the yarn, which I really rather like. But it also required that I ripped out the toe of the first sock and reknit it shorter, which actually was a rather good idea since it was a bit too long.

Min sokkeskuffe er et sørgeligt syn for tiden. Langt de fleste af sokkerne er ved at være godt og grundigt tyndslidte og adskillige har huller, eller er blevet stoppet for både første og anden gang. Det er på tide med en påfyldningsaktion og selvfølgelig heldigvis har jeg allerede  adskillige sokkeprojekter i gang, så det bliver hurtigt til et par færdige sokker.

My sock drawer is a sad sight at the moment. A vast majority of the socks are extremely shabby rather well worn and several have already been darned a couple of times or are in need of darning. The time has come for a refilling mission and obviously luckily I have already a couple of sock projects on the needles, so a new pair is sometimes quickly finished.

Det nyeste par erstatter det sørgeligste i skuffen og sådan har jeg tænkt mig at blive ved indtil, skuffen atter er fyldt med lækre strømper.

The newest pair will replace the most outworn pair in the drawer, and thus it will contine until the drawer again is filled with lovely socks.

  • Opskrift/Pattern: Skadi (Ravelry link) min egen opskrift / my own pattern
  • Garn/Yarn: Lane Cervinia Strømpegarn aka. Coops betongarn, 87 g / Lane Cervinia Sock yarn aka. the concrete yarn, 87 g
  • Pinde/Needles: 3mm
  • Noter/Notes: par nr. 6 i 26 Pair Plunge II udfordringen / pair no. 6 for the 26 Pair Plunge II challenge

Sokkerne er strikket i tyndere garn og på mindre pinde end opskriften foreskriver, så jeg er gået en størrelse op. Det gik fint, og jeg har nu et par fine og forårsfriske sokker til at lune fødderne med.

The socks are made in a thinner yarn and on smaller needles than the pattern suggests, so I went up one size. That happily turned out perfect, and I now have a fresh and springtime coloured socks to keep my feet warm.

Det er efterhånden længe siden, jeg sidst blev færdig med et par sokker. Det føles helt mærkeligt. Måske er det også denne manglende sokkestrikning, der er forklaringen på, at næsten alle mine sokker i sokkeskuffen nu har huller… der er nemlig ikke kommet et nyt par til i lang, lang tid. Det er der så rettet lidt op på nu. Strømperne blev til fordi jeg fik vældig lyst til at strikke et par sokker med masser af snoninger. Det blev der så også et design ud af og nu endda også et fuldt strømpepar.

It has been quite a while since I last finished a pair of socks. It almost feels strange. This lack of sock knitting may explain somepart of why almost all my socks have holes in them… there obviously hasn’t been a new pair for me for a rather long time. This pair changes the balance a bit. I began these socks because I had an urge to knit a pair of socks with a lot of cables on them. It also became a new design, and now even a full pair of socks.

Sådan et friskt strømpepar er farligt. Mest fordi det giver mig lyst til at rode mit strømpegarnslager igennem og starte på mindst 5 par mere. Måske jeg i stedet bare skulle færdiggøre nogle af dem jeg allerede har i gang?

Such a new pair of socks is a dangerous thing. Mostly because it really makes me want to dig through my stash of sock yarn and cast on for at least 5 more pairs. Perhaps I instead should dig out a couple of my socks-in-progress and finish those?

MM har sidste dag i dagplejen i morgen. I overmorgen begynder han i børnehaven. Jeg har det, som så mange andre forældre, nemlig ret svært ved at forstå, at tiden er fløjet, og at han meget snart er tre år gammel. Det er nu alligevel meget godt, og jeg nyder også, at han nu er min store dreng.

Vi valgte dagpleje, fordi vi tydeligt kunne mærke, at MM blev overvældet, når der skete for meget omkring ham. Han havde brug for én person at kunne knytte sig til, én han kunne være tryg ved. Hans dagplejemor har været alt, hvad vi har kunne ønske. Hun var et scoop at få ham i pasning hos. I morgen skal vi så aflevere MM hos hende for sidste gang og så sige tak for de sidste knap 2½ år. Hvordan siger man tak for den tryghed, kærlighed, tid og omsorg, éns barn har fået? Som strikker kender jeg kun en måde, der måske kan nærme sig – ved at give noget af min egen tid, så jeg har strikket hende et par sokker. Dem får hun i morgen sammen med mange knus og mange tak for en dejlig dagplejetid for vores søn.

MM is going to his daycaremom for the last time tomorrow. The day after he’ll have his first day in kindergarden. I think, I feel what all parents do at such a time, that time has flown beyond my comprehension, and that he’s now suddenly almost three years old. In some ways it’s a mystery, and in others it’s luckily a blessing, as I hugely enjoy his emerging personality.

We chose a daycare mom, as we early on could see that MM needed calmness and the possibility of forging tight ties with one particular person, a person who could give him a feeling of safety in a big world without mom and dad. His daycare mom has been everything we could wish for. She was a scoop! Tomorrow will be the last day, where we’ll take MM to her, and we will have to say thank you for the past almost 2½ years. How do you say thank you for all the love, time, care and tenderness that has been given to ones own child? As a knitter I know of only one way that can even come close – to give some of my own time, so I’ve knitted her a pair of socks. She’ll get them tomorrow along with many a hug and thank you for giving our son a wonderful daycare time.

  • Daycare socks
  • Mønster/Pattern: standardopskriften, str. 39 / my standard pattern, size 39 (European)
  • Garn/Yarn: Opal Hundertwasser vundet hos Christine, 63 g / Opal Hundertwasser won as a prize on Christine’s blog
  • Pinde/Needles: 2½mm

Der er Sock Summit i Portland lige nu… jeg gad godt have været med, men både finanserne og maven har været lidt i vejen, så i stedet deltager jeg i “Sulk Summit” i en af mine Ravelry grupper. Det er nu også mere underholdende, når man er flere, der er smågrønne af misundelse… og så kan vi jo samtidig heppe på hinandens sokkestrikning og gejle hinanden op til lidt flere skønne sokkeprojekter.

Jeg ved ikke om det er Sulk Summit, der har gjort sin indflydelse, eller om jeg bare har fundet min sokkestrikningsmojo igen. Under alle omstændigheder er sokkerne fløjet af pindene, og jeg kan nu præsentere endnu et færdigt par.

Sock Summit is going strong in Portland at the moment… I really long to be there, but since both finances and the baby-belly interfered with the dreams, I am instead attenting “Sulk Summit” in one of my Ravelry groups. It happens to be way more entertaining when you are several, who are slightly green with envy… and we use the time cheering each others’ sock knitting on and enabling each other to even more projects.

I don’t know if it’s the influence of Sulk Summit, or if I just have refound my sock knitting mojo. In any case, the socks seem to have flown off the needles lately, and I am now able to present one more finished pair.

  • Solid Slip Socks (Ravelry project)
  • Mønster/Pattern: mit eget under udarbejdelse / my own, due to be written soon
  • Garn/Yarn: Cascade Yarns Heritage Solids, 76 g
  • Pinde/Needles: 2½mm
  • Noter/Notes: Jeg startede på sokkerne d. 29. januar, så det har taget ret præcist et halvt år at få snøvlet sig færdig / I started these socks January 29th, so it has taken half a year (pretty exactly) to finish these

 

På trods af mine sommerstrikkeplaner og gode intentioner om at følge disse, så kom jeg lige til at lave en lille overspringshandling… eller måske en overhalingshandling. For det er på under en uge blevet til et par sokker med biler til en af nevøerne.

In spite of the best of my summer-knitting-plans and all the good intentions of following them, I happened to indulge myself in a little furtive (and off plan) knitting, or perhaps I could call it a case of knitting overtaking? In under a week, I’ve managed to knit a pair of car rich socks for one of my nephews.

Jeg har aldrig før prøvet, at et par sokker med flerfarvestrik på den måde fløj af pindene. På den anden side var det også svært at stoppe, for jeg var liiiiiige nødt til hele tiden at strikke en omgang biler mere. Ren snack-strikning!

I’ve never before experienced a pair of stranded socks flying off the needles like this. On the other hand, it was quite difficult to stop knitting these, as I all the time wanted to knit juuuust one more repeat of the little cars. Pure snack knitting!

I’m twittering

Find me on Ravelry as Lykkefanten

Copyright

This page is protected by copyright. Please do not use materials without my permission.

I respect other designer's copyrights and will not break them by copying or distributing patterns. Please do not ask me to.
Advertisements