You are currently browsing the category archive for the ‘General life’ category.
En dejlig Kr. Himmelfartsferie er ovre. Vi har været på familie-mini-ferie i Sverige og nydt sol og skov og vand og hygge. MM har leget med sine fætre, og jeg har fået strikket på en masse gamle projekter. Dejlig måde at lade op på.
A wonderful mini vacation is now over. We have spent the past few days having a family-mini-vacation in Sweden and have enjoyed the sunshine, the forest, the water and a lot of wonderful family time. MM has played a great deal with his cousins, and I’ve managed to knit quite a bit on several old projects. It’s been a good way to recharge our batteries.
Jeg blev færdig med et af projekterne (jeg løb faktisk tør for garn på to af de andre, men håber at kunne udbedre dette i aften), nemlig et par sokker, jeg startede på tilbage i januar. Garnet blev købt i slutningen af november på operatur i Berlin med min mor. Derfor er det passende, at sokkerne nu er hendes, og at de blev færdige på endnu en ferie sammen med hende. Når jeg tænker over det, er det egentlig imponerende, at hun stillede op til sokkemodel i 25 grader i skyggen…
I finished one of the projects (I actually ran out of yarn on two other projects, a fact I plan to correct tonight), a pair of socks I started back in January. The yarn was purchased in late November while I was on a opera trip to Berlin with my mother. I find it rather fitting that the socks were finished on another mini vacation with her, and that they now belong to her. When I think about it, I find it pretty impressive that she said yes to being a sock model, when it was 25 degrees Celcius in the shade…
- Projekt/Project: Pink House Socks (Ravelry link)
- Opskrift/Pattern: en simpel 2r, 1vr rib på skaftet og ellers ganske vanilje sok / a simple k2, p1 on the leg and a plain vanilla foot
- Garn/Yarn: Lana Grossa Meilenweit 6fach
- Pinde/Needles: 3,25 mm
Dagens projekt her i hjemmet har været en omorganisering af vores kontor/arbejdsværelse/hobbyværelse. Computeren blev flyttet til den bedre plads på det store bord ved vinduet, og det lille bord kunne så pludselig fungere som et fast sybord! Det er noget, jeg har kunne tænke mig ganske længe, og jeg kan allerede mærke, at det bliver rigtig, rigtig godt. Hvis jeg ville sy før, var jeg nødt til at slæbe tingene ind på spisebordet, hvor der jo så skulle ryddes til side hele tiden for at skabe plads til det, spiseborde egentlig er tiltænkt. Nu kan jeg bare sætte mig ned og gå i gang.
Første projekt i min nye krog er endnu et par bukser til MM. Så der ser ikke længere så ryddeligt ud, som det gør på billedet. Der er også plads til et par forbedringer, bl.a. en lille lampe på væggen til om aftenen og måske en lille opslagstavle til ideer og lignende.
The project of the day has been the reorganization of our office/hobby room/work room. The computer has been moved to the better spot on the big table near the window, and that made it possible for the small table to be redefined as a permanent setting for my sewing machine! I have long wanted a place where the machine could be set up all the time, and I can already attest that the solution is working great. Previously, whenever I wanted to sew something I had to drag it all to the dining table, which then had to be cleared a lot, since the function of a dining table normally doesn’t involve a lot of fabric and thread. Now I can just sit down and begin sewing.
The first project I’m sewing in my little corner is another pair of pants for MM. Obviously this means that the corner no longer looks nearly as neat as on the picture. I can also see some possible improvements, which may happen soon. Among these a little light on the wall for work in the evening, and perhaps a memory board for ideas and samples.
Det bliver ikke til så meget for tiden, men det er der jo intet nyt i. Sådan tager livet over en gang imellem og kræver fuld opmærksomhed. For et stykke tid siden hintede jeg til alt det, der rører sig i mit liv for tiden, og det er ikke småting. Heldigvis kan jeg fortælle lidt mere frit nu, så det vil jeg gøre.
Vi har fået vores bil, en fin, ny, rød bil, som vi allerede holder utrolig meget af. Det er vidunderligt som vores bevægelsesfrihed øges, og nu er besøg rundt omkring ikke længere helt så omstændige, for vi skal ikke længere jonglere rundt med klapvogn, klippekort, togplaner og uundgåelige gåture. Nu hopper vi ned i dytten med grejet, og så er det afsted på tur.
Jeg har fået nyt job og er startet i det private. Det er skønt. Faktisk intet mindre end fantastisk. Efter et forløb med stress, lavt selvværd, ingen tillid og tiltro til mig selv og mine evne, ingen glæde i jobbet og mangt andet, der gjorde arbejdslivet temmelig usjovt, er jeg nu startet på en frisk. Det er et godt sted, med en leder der faktisk ser lederopgaven som en af de vigtige ting i sin stilling, en jobprofil og arbejdsområde, der passer mig fortrindeligt og en fantastisk kantine (det skal man ikke kimse af). Det føles som om nogen har fjernet en tung last fra mine skuldre, og jeg har pludselig fundet den del af mig, der er glad og positiv. Hende var jeg ellers på et tidspunkt bange for jeg havde tabt helt.
Det sidste er næsten det bedste. For nok er jeg glad for mit nye arbejde, men jeg glæder mig også til at skulle holde en længere pause fra det til oktober/november. Sådan kan man jo være heldig, og det hele går op i en højere enhed. MM forstår ingenting endnu, men Magen og jeg glæder os til, at vi skal være fire.
I don’t write (or craft for that matter) much these days, but somehow the news value of this isn’t great. Sometimes life takes over and demands the full attention. A little while ago, I hinted at some tings that was happening and taking up a lot of time and energy. Now I’m at liberty to tell some more about it, so that’s what I’ll do.
We’re now the owners of a pretty, new, red car, which already is a great favorite with all of us. It is wonderful to have fewer limits on our movements, and visiting friends and family is now no longer quite as complicated, as we don’t have to juggle the pram, tickets, train schedules and inevitable walks to get where we’re going. Now we just walk down to the car will all our gear and get going.
I’ve started a new job in the private sector. It is wonderful. Actually, it’s nothing short of fantastic. I’ve started on a fresh after a long period with stress, low self esteem, no belief and value of myself and my abilities, no happiness and satisfaction in the job, all of which made my work life pretty miserable. It is a good place. I have a leader, who actually sees it as one of his prime job functions to be a leader, I’ve got a job profile and tasks that fit me perfectly, and the place has a marvelous canteen (not to be sneezed at). It feels like someone has removed a very heavy load of my shoulders, and I’ve suddenly rediscovered the happy, gay, positive part of myself. There were moments in the last year, where I feared I had lost her forever.
The last thing is pretty much the best thing too. Though I’m very happy in my new job, I also look very much forward to taking a long break from it come October/November. Sometimes you’re lucky and things happen in the right order and at the perfect time, and I feel like that right now. MM doesn’t understand it yet, but the Mate and I are happy and looking forward to the time where we’ll be four here at home.
Hjemme igen og jeg savner allerede New Zealand… det var en vidunderlig ferie. Der blev taget en frygtelig masse billeder og slideshowet giver kun en lille smagsprøve, men det er nok til at dulme savnet en lille smule.
Home again, and yet I already miss New Zealand… it was a wonderful vacation. We took a great deal of pictures and the slideshow only represents a tiny share, but it is enough to soothe the longing a bit.
I dag førte min kærlighed for strikning til en fantastisk lille opdagelse. Vi havde en transport dag, en af dem, hvor man sætter sig i bilen og så kører man ellers resten af dagen, mere eller mindre. Til forskel fra tyske motorveje, så er gennemsnitshastigheden på sådan en dag hernede (New Zealand, som I ganske rigtigt gættede) sjældent over 75 km/t… det siger så lidt om vejene.
Nå, tilbage til historien. Vi gjorde holdt i en by på vestkysten, Hokitika, for at være helt præcis. Vi trængte til frokost og frisk luft og fik begge dele til stor tilfredsstillelse. Inden vi kørte videre gik vi lige en lille tur rundt i byen (stor var den ikke, så det var rimelig nemt), og på vej tilbage fra stranden fangede dette skilt mit øje…
Today my love of knitting lead me to a rather delightful little discovery. We had a transport day, you know, one of those where you go into the car in the morning and then drive, and drive the rest of the day, more or less. The result is rather less kilometers down here (New Zealand, in case you didn’t guess from the last post) as the average speed on a whole day seldomly get beyond 75 km/h, which says all there needs to be said about the roads down here.
Ok, back to the story. We made a stop in a town on the West Coast called Hokitika. We needed lunch and fresh air and got both to our great satisfaction. Before we drove on, we made a little walk about the town (not hard to do, since it’s not a big town), and on the way back from the beach my eye was caught by this sign…
Se, sådan et kan jeg jo bare ikke gå forbi. Jeg måtte hen og kigge. Lidt længere henne ad vejen kom jeg til at grine højt, for se, hvordan muren så ud!
I simply cannot walk past such a sign and not investigate, so of course I had to go look. A bit further down the road I burst out laughing, because I saw this on the wall!
Det var en kombineret sokke- og garnforretning, dvs. de havde både mange og spændende sokker (Dobby ville have elsket den) og lækkert garn (ja, jeg købte noget, New Zealand er med på listen over undtagelser fra intet-garn-indkøbs-reglen), men derudover havde de også et helt rum fyldt med henved 30 antikke sokkestrikningsmaskiner. Linet op på rad og række! En af hovedattraktionerne på sokkehylderne var possum/merinosokker strikket på de antikke maskiner.
It was a combine sock and yarn shop, that is to say that they had lots of interesting and plainly luxurious socks (Dobby would have loved it) and pretty yarn (yes, I bought some, New Zealand is one of the exeptions from my no-yarn-buying-rule), but apart from this they also had a whole room filled with around 30 antique sock knitting machines. All present and lined up prettily! One of the main attractions on the sock shelves was the possum/merino socks knitted on those antique machines.
Jeg synes, det var morsomt og sjovt og også spændende på en og samme tid. Godt vi gik en lille tur, og godt, at butikkerne hernede har åben en søndag. Ellers var jeg gået glip af et godt grin og noget lækkert garn.
I found the experience funny and interesting at the same time. I’m glad we went for that little walk, and glad that shops are open on a Sunday down here. Otherwise I’d missed a good laugh and some very yummy yarn.
Vi er langt, langt væk lige nu… har det dejligt og slapper rigtig godt af! Og jeg repræsenterer med stolthed de københavnske strikkere hernede (se bare, hvor smukt man tager sig ud i Signes skønne t-shirt! … ok, landskabet er nok det, der stjæler mest opmærksomhed her), selvom jeg egentlig ikke får strikket helt så meget, som jeg måske troede. Men ferien er heldigvis hverken helt eller halvt ovre endnu (og til de evt. påpasselige, så har vi lejlighedssitter, mens vi er væk), så der bliver nok tid til lidt mere.
Nogle gæt på, hvor vi mon er henne? Hint, vi voksne har været her før, men det er MM’s første gang. Der er mange bjerge, floder, søer og bakker… og får! Og så er det efterår hernede.
We are a long, long way away at the moment… and are having a wonderful time and relaxing very much! And I represent the Copenhagen knitters with pride (just look how pretty one looks in one of Signe’s beautiful t-shirts!… ok, perhaps the landscape is more stunning than either me or the clothes), though I actually don’t knit quite as much as I thought I would. But the vacations isn’t over yet, not by a long shot (and for the nosy, beware, we have a housesitter while we’re away), so there probably will be time for more knitting yet.
Any guesses as to where we are? A hint: we, the adults of the family have been here before, but it is MM’s first time here. There are many mountains, rivers, lakes and hills… and sheep! And it is autumn down here.
Åh ja, knap har jeg krydset de 500 blogposter og lovet at der nok skal komme flere, førend jeg falder i et hul med dyb, dyb tavshed. Det er altså ikke fordi, der er noget galt, tværtimod sker der så mange gode ting, at blogningen bliver skubbet i baggrunden og er nedprioriteret. Jeg skal nok fortælle mere, når jeg får luft igen 😉
Oh well, no sooner than I crossed the 500 blog posts and promised that many more would follow, before I fall into a deep hole of total blog silence. It’s not because anything is wrong, actually it’s rather the opposite. So many good and fun and exciting things are happening that blogging has to take a back seat and has been down prioritized. I’ll tell you all more, when I get a bit more time 😉
Det blev så ikke lige i torsdags, eller for den sag fredags, at jeg fik afsløret vinderne af min lille lodtrækning. Men bedre sent end aldrig og her er tallene Magen valgte: 12, 21, 35, 2.
Det betyder, at Frida er denne omgangs hovedpræmievinder og får både t-shirt og en opskrift, mens hhv. Emily H., Karen Sillemann og Line er dagens “næstheldigste” og får en fri opskrift fra samlingen. Jeg har kontaktet jer alle på mail. Tak til alle jer, der gad være med i denne lille leg, og endnu mere tak fordi I gider følge med i min blog. Det gør mig meget glad.
Ok, it wasn’t exactly Thursday, nor Friday, that I managed to make public the winners of my little prize drawing. But better late than never, and here are the numbers that the Mate picked: 12, 21, 35, 2.
This translates to Frida being the first prize winner in this round and she’ll get both t-shirt and a pattern, while Emily H., Karen Sillemann, and Line are the “next luckiest” and get a pattern from my collection. I’ve contacted you all on mail. Thanks to all of you, who participated in this little game, and even more thank you for following my blog. It makes me really happy.
Det er en af den slags uger… I ved, dem der langsomt slæber sig forbi, mens man samtidig overvejer, hvad det egentlig er man får udrettet i tiden. Synes ikke rigtig jeg får udrettet noget. Står op, går på arbejdet, kommer hjem og leger lidt med MM, går i seng. Hmmmm…..
Jeg trænger til lidt variation. Trænger til at blive færdig med nogle af alle mine projekter (men de er alle sammen i “midt-i-processen” stadiet). Trænger til at få energien i top igen (måske forårssolen kan hjælpe der). Heldigvis skal jeg ud og vifte med ørene i eftermiddag med en veninde, mon ikke det hjælper lidt?
Så skal jeg lige huske at sige, at man stadig kan være med i min 500-post jubilæums lodtrækning ved at lægge en kommentar til blogposten.
It seems to be one of those weeks… you know, one that slowly drags itself onward, while you wonder what you actually did during the time that passed. I feel like I hardly manage anything. Get up, go to work, come home and play a little with MM, go to bed. Hmmmmm….
I need some variation. Need to finish some of all my projects (but somehow they are all in the “middle” part of the process). I need to get an energy boost (perhaps the spring sun will help with that). Luckily I am going to spend the afternoon with a good friend enjoying a good movie and talking. I think that will help a bit.
Remember that there is still time to participate in my 500-post giveaway by leaving a comment on the blog post.
Det er officielt. Dette er min blogpost nummer 500. Egentlig ikke så dårligt synes jeg selv. Bloggen startede i november 2006 og jeg har tænkt mig at fortsætte længe endnu.
It is official. This is my blog post number 500. Not too shabby, if I may say so myself. The blog started back in November 2006, and I am planning to continue writing here for a long time yet to come.
På nogle punkter er jeg meget barnlig. Alle gode undskyldninger for at fejre noget tages i brug, og det må jo også komme jer til gode her på bloggen. Der må altså en lille præmieuddeling til. Førstepræmien er en af Signes smukke “I yarn CPH” t-shirts (købt og betalt af mig selv). Jeg har fået lov til at låne billedet fra hendes blog, så I også kan savle lidt over de fine t-shirts. Jeg har købt en til mig selv og kan varmt stå inde for kvaliteten og lækkerheden. Vinderen får lov til at vælge den størrelse, vedkommende helst vil have og så sender jeg den med lidt andet godt. Derudover udlodder jeg også 4 af mine designs, 1 til førstepræmievinderen og 3 til 3 andre heldige udtrukne. De heldige kan vælge frit blandt alle mine opskrifter. I kan se dem her på Ravelry (linket virker også for ikke-medlemmer).
In some ways I’m very simple. I love and use every good excuse to celebrate and this has to benefit the blog. In other words, it must be time for a little random prize draw. The first prize is one of Signe’s beautiful “I yarn CPH” t-shirts (bought and payed for by me). She’s gratiously allowed me to use the picture from her blog, so you have the chance to fall in love with the pretty things yourselves. I have bought one for myself so I can honestly say that the quality is really great. The winner will get to pick the size he or she wants and then I’ll send it along with some other little goodies. Furthermore, I’ll give away 4 of my designs, 1 for the first prize winner, and 3 for 3 other lucky recipients. The winners will get to pick among all my patterns. You can see them all here at Ravelry (this link works for all).
Ok, hvad skal man så gøre for at være med? Simpelt, læg en kommentar på denne post inden d. 24. marts kl. 12, og så får jeg Magen til at trække fire numre. Det er vores bryllupsdag, så det er vel passende at vi spreder lidt glæde ud den dag.
Ok, now I only need to tell you what you need to do. Simple, submit a comment to this post before noon of the 24th of March, and then I’ll get the Mate to draw the four numbers. March 24th is our wedding day, so I think it will be appropriate to spread a little joy that day.
lykkefanten.com 