You are currently browsing the category archive for the ‘Travelling’ category.

Årets store ferie gik til Slovenien med bil og telt og hele cirkusset. Det gik rigtig godt, MM fandt sig i både køreture og vores slæben rundt til spændende (for os) steder. Vi kørte afsted hjemmefra i begyndelsen af sidste uge med kurs sydpå og kom hjem i går omkring midnatstid – har nu lært at 1000 km nok er det absolutte max for en enkelt dags kørsel.

The big holiday of the year had Slovenia as the destination. The theme was camping with car, a big tent and all the circus that follows that. We had a wonderful time, MM took the long car trip and all the bustling with rather astonishing calm and had fun most of the places we went. We drove from Denmark Monday morning last week with a southern course and we arrived home yesterday around midnight – we have now learned that 1000 km probably is the absolute max for a single day’s driving.

Det var en skøn ferie. Vi så smukke landskaber og naturscenerier bl.a. søer og smukke vandfald, især oppe nordvest, hvor vores første lejr lå. Længere sydpå var vi i huleland, og jeg fik opfyldt et ønske, som jeg har haft siden jeg var 7 år gammel nemlig at besøge hulerne ved Postojna. Det var spændende at se, om de kunne holde til den forventning jeg havde, men der var ingen tvivl, allerede i toget på vej ind (jep, man kører 2 km i tog ind i et bjerg gennem drypstenshuler før man kommer ud at gå) var min hulelykke gjort! Det var stort, rigtig, rigtig stort. Jeg var helt overvældet, da vi atter så dagslys, og jeg kan kun anbefale alle at tage en tur derind, hvis man er i nærheden. Dagen efter besøgte vi bl.a. Lipica, hvor de originale lipizzaner heste bliver opdrættet. Selv for ikke-heste-mennesker som Magen og jeg var det spændende at høre om stutteriet og historien bag. MM var helt solgt, så måske han bliver en hestedreng?

It was a wonderful holiday. We saw a lot of beautiful landscapes and nature scenery – lakes, mountains and waterfals and such, especially up in the north west corner of the country, where we had our first camp. Further down south we came to cave land, and I got a wish fullfilled that I have had since I was 7 years old – to visit the caves at Postojna. It was rather exciting to see if they could bear up to the long formed expectations, but there were no doubts. Already in the train through the mountain (yup, you drive 2km through natural tunnels and dripstone caves before you are allowed out to walk) my cave happiness was more than secure. It was huge, really really huge. I was (and still am) amazed and dazzled when we saw daylight again. I will advise anybody who visits the area to go to the caves and take the trip. Next day one of our visits was to Lipica, where the original lipizzan horses are bred. Even non-horse-people like the Mate and me were well entertained, and it was exciting to see the stables and to learn about the rather fascinating history. MM was overjoyed, perhaps he’ll turn out to be a horse-boy?

 

Det var dejligt at være afsted, og det er dejligt at være hjemme igen med en masse gode minder i bagagen. Det er bestemt ikke sidste gang, at familien drager på camping, og det er nok heller ikke sidste gang vi har været i Slovenien.

It was wonderful to be away, and it’s wonderful to be back home with a lot of good memories as souvenirs. It certainly isn’t the last time our family has gone camping, and it is probably not the last time we have been in Slovenia either.

Mine bedsteforældre ser jeg ikke nær så ofte, som jeg gerne ville. Derfor påbegyndte Magen, MM og jeg vores ferie ved i weekenden at tage op og besøge dem.

I don’t see my grandparents nearly as often as I could wish for. This was part of the reason why the Mate, MM and I started our holiday by going for a weekend visit at my grandparents’.

DSB kunne rende og hoppe med de priser de ville have for en tur tværs gennem landet, så vi fik afprøvet en af de korte indenrigsruter. Vi lærte vist et par småting, bl.a. hvor højt MM kan skrige, når trykket i ørene gør ondt og hans forældre ikke vil lade ham gå op og ned ad den smalle midtergang – der er jo faktisk ikke engang tid til at løsne selerne efter opturen, førend man skal spænde igen, fordi flyet er på vej til landing.

DSB (the train service) could forget about gaining us as customers with the ridiculus overpricing they apparantly go in for, so instead we tried one of the short domestic flights. We learned much, among other things how loudly MM can scream when the pressure in his ears hurt and his parents won’t let him loose in the narrow middle aile – actually there hardly is time to unbuckle the seat belts after the climb before you have to fasten them again for the landing.

Nå, det gik nu ganske fint, og i modsætning til togturen var tidsforbruget overskueligt. Vi havde et par virkelig skønne dage, bl.a. på besøg i Zoo, hvor MM fik kigget på dyr og jublet over “AAAber”. Jeg fik lært at lave syltetøj af min mormor, og ved Magens hjælp blev over 2 kg ribs plukket, og så kunne jeg jo gå i gang. Det er en skøn fornemmelse at vide at vi nu har en pæn portion syltetøj stående til lysten melder sig…. jeg kunne godt bruge en have med nogle bærbuske i stedet for den lille altan vi har nu.

Actually, it went ok, and at least a lot faster than if we had taken the train journey. We had a couple of really wonderful days where we also made time for a visit in Zoo. MM enjoyed it hugely and got a good look at many animals and talked loudly of “AAAApes”. My grandmother taught me to make jam, and I wheedled the Mate into helping me pick over 2 kg of redcurrants, which I then turned into a lovely jam. It is a special and wonderful thing to know that we now have a nice selection of jam ready for whenever we’d like some… I would really like to trade in our concrete balcony for a garden with some berry bushes in.

Der blev også gået ture, leget på nye legepladser, slappet af, hygget, løst krydsogtværs (hold da op, hvor er jeg ringe til det), strikket (for mit vedkommende), spist dejlig mad, snakket (ganske meget), kigget på skibe ved havnen og meget mere. Tak for en dejlig weekend siger vi!

Other than the animal watching and jam making we went for small walks, played on new playgrounds, relaxed, enjoyed the company, solved cross word puzzles (oh my, am I bad at those), knitted (that is, I did), ate good food, talked (a lot), watched ships down at the habour, and many more things. Thank you for a utterly wonderful weekend.

Jeg var så heldig at få lov til at teststrikke Manu for Kate Davies , og nu er den endelig færdig. Der var en længere periode, hvor den hvilede eftersom jeg var bange for at løbe tør for garn. Det viste sig lige akkurat at gå, men det var lige til øllet.

I have been fortunate enough to have been allowed to test knit Manu for Kate Davies, and now it is finally finished. There was a long period where it rested in my wip basket as I was afraid of running out of yarn. As it happened I barely made it, but the yarn scare almost just made me feel even more proud.

  • Silver Manu (Ravelry project link)
  • Mønster/Pattern: Manu (Ravelry link) by Kate Davies
  • Garn/Yarn: Artesano Inca Cloud, col. YH, 12 nøgler = 580 g / 12 skeins = 580 g
  • Pinde/Needles: 3,5mm, 4mm, 4,5mm
  • Noter/Notes: Forlænget krop og ærmer og undladt lommer. Afstanden mellem knaphullerne er også forøget en smule / Made the body and sleeves longer and left out the pockets. Also widened the space between the button holes

En af årsagerne til garnmangelen er, at jeg har gjort kroppen og ærmerne længere. Resultatet er, at trøjen er den perfekte længde, men at jeg måtte undlade at strikke lommerne. Jeg er nu egentlig meget godt tilfreds med den lommeløse model, da lommerne nok havde understreget mine brede hofter i en lidt for høj grad.

I made the cardigan and sleeves longer to accomodate my long torso and long arms. This of course resulted in the afore mentioned yarn scare, which meant I had to drop the pockets. Actually I’m rather well pleased with the pocketless version, as I think the pockets would have highlighted my rather wide hips just a bit too much. And I’d rather have a cardigan that fits my body perfectly than one that is too short but has pockets.

Detaljerne i trøjen er virkelig lækre. Opskriften kæler for de små ting, der tilsammen gør det færdige resultat helt perfekt. Jeg er vild med i-cord afslutningen, som får kanterne til at se meget pæne og ordentlige ud, og de integrerede knaphuller i i-corden er en detalje jeg helt sikkert vil tage med mig til andre trøjer, for det er godt nok meget pænt.

Knapperne er i sig selv en fortælling værd, for de er hjembragt fra Færøerne af min mor. De er af rent sølv og bliver normalt brugt i folkedragten eller til lukningen over skulderen på de færøske sweatre. Jeg har fra barnsben (jeg boede på Færøerne nogle år da jeg var lille) synes de knapper var noget af det smukkeste, og jeg synes at den enkle, smukke cardigan og de fine, blanke, sølvknapper er det perfekte match.

The details in the cardigan are truly awesome. The pattern manages to get all the small tings right, which in total makes the finished result absolutely perfect. I am loving the i-cord finish, which makes the edges look very neat, and the integrated buttonholes is a detail I am certain to use a lot in future knitting, because they are perhaps the neatest and prettiest I have ever seen.

The buttons are worth a story in themselves. They were given to me by my mother after she had been on vacation on the Faroe Isles. They are made of pure silver and are traditinally used in the folk costumes, or for the closing of a traditional sweater along the shoulder. Since I was a child (I lived on the Faroes for a couple of years when I was little), I have thought those buttons some of the most beautiful in the world, and now I am lucky enough to have a perfect fit between a gorgeous, simple, beuatiful cardigan and those wonderful, shiny silver buttons. A perfect match and one I’m very happy with.

En lille hilsen fra fjeldet! Her er sne og sne og sne og atter sne, men et er dejligt og hyggeligt (i stærk modsætning til, hvad det ville have været, hvis sneen havde ligget derhjemme). Selskabet er godt og forsyningerne rigelige. Så jo, vi har det skam godt her i påsken. God påske til jer alle!

A little post card from the mountain. Here is snow, snow, and more snow and it is both lovely and cozy (in stark contrast to what it would have been, had this snow been lying back home). The company is good and the supplies are well stocked. So yes, we are having a great time this Easter. Happy Easter to you all!

Magen og jeg tilbragte sidste weekend (inkl. en luksus agtig forlængelse) i London, mens MM blev passet af sin mormor derhjemme. Børnefri rejser er måske ikke vores målsætning fremover, men hold da op, hvor var det dejligt. Tiden blev brugt fornuftigt, dvs. vi dalrede rundt og gik på restaurant og shoppede en smule. Det skal også tilstås, at jeg trak ruten “forbi” alle de garnbutikker, jeg havde kendskab til… det gav god motion, da et par af dem var ganske langt uden for den almindelige rute, og den ene endda lukket.

The Mate and I have just spent the last weekend (a luxury extended version) in London, while MM’s grandmother babysitted back home. Child free travels are not an actual goal in the future, but oh my, it was a bliss this one time. We spent our time well, which translates to wandering around hand in hand, frequenting restaurants and shopping a little. I will admit to dragging the route past all the yarn shops in my knowledge… it ended up being rather good excersise since several of them were a good way off our normal way, and one was even closed.

Windsor Castle havde ingen af os besøgt før, så vi legede turister lørdag og tog på udflugt. Det var spændende og flot og stort og guldbesat, men det bedste synes jeg alligevel var fornemmelsen af det store slot og besøget i St. George’s Chapel, nå ja, og så den “steak and ale pie” der blev fortæret til frokost. Man bliver ganske sulten efter et par timers kiggen på brokade, bladguld og balustrader.

None of us had visited Windsor Castle before, so Saturday was play-the-normal-tourist-day and we went on a day-trip. It was interesting, beautiful, big, and gold decorated, but the best part was, in my oppinion, the sensation of wandering around this massive castle. Other top experiences were the visit in St. George’s Chapel and of course the steak and ale pie we ate for lunch. You get rather hungry from going over brocade, leaf gold and carvings for several hours.

 

Nu er jeg tilfældigvis også temmelig stor fan af det tidsrejsende rumvæsen kendt som “the Doctor”, så da jeg for første gang i mit liv så en politi-telefonboks, måtte jeg jo liiiiiiige have et billede… bare ærgeligt, at indholdet ikke var det samme… eller måske godt, når man tænker på, at det var magen, der fotograferede!

I happen to be a rather big fan of the time travelling alien know as “the Doctor”, which meant that when I for the first time in my life saw and actual police phone box, I just had to have a picture… just bad luck that the content wasn’t the same… or that might be good luck, considering that the Mate was there too!

Oslo opera house

Det var ganske rigtigt Oslo, som jeg har muntret mig i i sidste uge. Min mor og jeg fangede et cruise+opera tilbud med DFDS for et par måneder siden og glædede os siden da helt vildt til en hyggelig mor-datter tur. At jeg så også fik lidt mig-tid på den konto gjorde det jo kun endnu bedre.

As some guessed, Oslo was the city that I enjoyed a couple of days last week. My mother and I caught a cruise-opera offer with DFDS a couple of months ago and had since then looked forward with glee to a mother-daugher trip. As a bonus I got some me-time at the same time, but that only made things better.

 Bridge in Vigelands Sculptural Park

Vi vandrede byen tynd den første dag, sådan føltes det i hvert fald næsten, og så både operahus, Vigelandsparken, Bygdøy og Folkemuseet. Alt sammen i smukt, klart solskinsvejr med en god stærk brise der gav blus i kinden og appetit på lidt varm mad. Aftenen var helliget operaen, og vi havde fine pladser med godt udkik, omend benpladsen var ganske trang. Jeg kunne rigtig godt lide forstillingen, især på grund af den vellykkede opdatering.

We walked around the city the first day, quite a long walk if you asked my feet. We saw the new opera house, Vigelandsparken, Bygdøy and the Folk Museum. The sun shone from a clear though windy sky, which made the cheeks glow and the appetite ready for some hot food. The evening was spent in the opera. We had good seats and though the space for long legs was rather restricted, it was a good experience. I liked the performance and especially the way the opera had been updated.

 Stavkirke

Dagen efter var mere shoppingpræget, skønt kultursjælen blev nurset med et kig ind i rådhusets forhal og en gennemgang af Nationalgalleriet, hvor visakortet så også kom i sving… der er altså noget med museumsbutikker. Dernæst gik den vilde jagt på en strikkebutik, for jeg ville åh så gerne have “Selbuvotter” bogen med hjem. Efter et par fejlskud fandt vi endelig Husflidens håndarbejdsafdeling, hvor de både havde ganske meget garn (jeg købte faktisk ikke noget), og også den ønskede bog. Inden da havde jeg dog været så heldig at få en anden smuk og lækker strikkebog af min mor. Så hjembringelsen er ren inspiration i denne omgang.

The next day was rather more for shopping, though the artistic soul had its food in a glimpse of the townhall and a walkthrough at the National Gallery. Here the visa card had its debut too… something always gets to me in museum shops. After this the wild chase for a yarn shop began. The reason was that I really really wanted to buy a copy of the “Selbu mittens” book. A couple of missleads didn’t affect us and finally we found the craft section of the Husflid shop. They had rather a lot of yarn (I didn’t buy anything.. I know, shocking) and also the wished for book. Before that my mother had gifted me with another beautiful knitting book, so the haul this time was pure inspirational.

The knitting books

the travelling sock at the Oslo opera

Gæt, hvor sokken og jeg har været henne?

Guess, where the sock and I have been at?

mountains

Sidste dag på ferien er så langsomt ved at være forbi… Norge er dejligt og er blevet nydt i fulde drag. Der er blevet gået i fjeld (både op og ned), samlet blåbær, fået fjeldsol, hygget og spist god mad og (for mit vedkommende) strikket en masse i de smukke, lyse aftener. Det er dejligt at vide, at vi snart vender tilbage hertil.

The last day of the vacation is nearly over… Norway is beautiful and has been enjoyed fully. We have walked in the mountains (both up and down), collected blueberries, been burned by the mountain sun, relaxed and enjoyed good food and compagny, and (in my case) have knitted a lot during the beautiful, light evenings. It is good to know that we will return here soon.

Egentlig har det her ikke en disse med strik at gøre, men jeg er simpelthen nødt til at vise verden (og dermed bloggen), den smukke kniv, vi har fået af en god ven. Denne ven har det med knivmageri, som andre (undertegnede f.eks.) har det med strik, og derfor hjembragte jeg et stykke kauri mosetræ fra den store New Zealand tur til ham.

Et stykke af den lille stump træ er blevet til denne smukke kniv, hvor det gamle træ er blevet forenet med noget andet oldgammelt, nemlig mammut elfenben. To materialer, begge meget gamle, fra hver sit fjerne land, forenet i dag her i Danmark. Jeg synes det er fantastisk og smukt, og vi har nu fået endnu en ting med indbyggede minder og tanker, og som vi vi holde meget af og passe på.

The knife mammoth ivory ancient kauri

Actually this has nothing to do with knitting, but I simply had to show the world (and thus the blog), the beautiful knife we have been given from a very dear friend. Knife making is to this friend what knitting is to others (i.e. me), and that’s the reason I brought home a piece of bog logged kauri wood for him from the great New Zealand journey.

A little bit of that piece of wood has now become this beautiful knife, where the old wood is united with something else ancient, mammoth ivory. Two materials, both very old, from two very different and far-away countries, united today in Denmark. I think it’s amazing and beautiful, and that we now have another priceless piece with build in memories and thoughts. Something we’ll treasure and take care of.

Find me on Ravelry as Lykkefanten

Unknown's avatar

I have more than 100 patterns available on Ravelry.

Nerven Shawl pattern - buy now on Ravelry
Pearl Sisters Sweater pattern - buy now on Ravelry
Balance Shawl pattern - buy now on Ravelry

Copyright

This page is protected by copyright. Please do not use materials without my permission.

I respect other designer's copyrights and will not break them by copying or distributing patterns. Please do not ask me to.