You are currently browsing the tag archive for the ‘for me’ tag.
Jeg var så heldig at få lov til at teststrikke Manu for Kate Davies , og nu er den endelig færdig. Der var en længere periode, hvor den hvilede eftersom jeg var bange for at løbe tør for garn. Det viste sig lige akkurat at gå, men det var lige til øllet.
I have been fortunate enough to have been allowed to test knit Manu for Kate Davies, and now it is finally finished. There was a long period where it rested in my wip basket as I was afraid of running out of yarn. As it happened I barely made it, but the yarn scare almost just made me feel even more proud.
- Silver Manu (Ravelry project link)
- Mønster/Pattern: Manu (Ravelry link) by Kate Davies
- Garn/Yarn: Artesano Inca Cloud, col. YH, 12 nøgler = 580 g / 12 skeins = 580 g
- Pinde/Needles: 3,5mm, 4mm, 4,5mm
- Noter/Notes: Forlænget krop og ærmer og undladt lommer. Afstanden mellem knaphullerne er også forøget en smule / Made the body and sleeves longer and left out the pockets. Also widened the space between the button holes
En af årsagerne til garnmangelen er, at jeg har gjort kroppen og ærmerne længere. Resultatet er, at trøjen er den perfekte længde, men at jeg måtte undlade at strikke lommerne. Jeg er nu egentlig meget godt tilfreds med den lommeløse model, da lommerne nok havde understreget mine brede hofter i en lidt for høj grad.
I made the cardigan and sleeves longer to accomodate my long torso and long arms. This of course resulted in the afore mentioned yarn scare, which meant I had to drop the pockets. Actually I’m rather well pleased with the pocketless version, as I think the pockets would have highlighted my rather wide hips just a bit too much. And I’d rather have a cardigan that fits my body perfectly than one that is too short but has pockets.
Detaljerne i trøjen er virkelig lækre. Opskriften kæler for de små ting, der tilsammen gør det færdige resultat helt perfekt. Jeg er vild med i-cord afslutningen, som får kanterne til at se meget pæne og ordentlige ud, og de integrerede knaphuller i i-corden er en detalje jeg helt sikkert vil tage med mig til andre trøjer, for det er godt nok meget pænt.
Knapperne er i sig selv en fortælling værd, for de er hjembragt fra Færøerne af min mor. De er af rent sølv og bliver normalt brugt i folkedragten eller til lukningen over skulderen på de færøske sweatre. Jeg har fra barnsben (jeg boede på Færøerne nogle år da jeg var lille) synes de knapper var noget af det smukkeste, og jeg synes at den enkle, smukke cardigan og de fine, blanke, sølvknapper er det perfekte match.
The details in the cardigan are truly awesome. The pattern manages to get all the small tings right, which in total makes the finished result absolutely perfect. I am loving the i-cord finish, which makes the edges look very neat, and the integrated buttonholes is a detail I am certain to use a lot in future knitting, because they are perhaps the neatest and prettiest I have ever seen.
The buttons are worth a story in themselves. They were given to me by my mother after she had been on vacation on the Faroe Isles. They are made of pure silver and are traditinally used in the folk costumes, or for the closing of a traditional sweater along the shoulder. Since I was a child (I lived on the Faroes for a couple of years when I was little), I have thought those buttons some of the most beautiful in the world, and now I am lucky enough to have a perfect fit between a gorgeous, simple, beuatiful cardigan and those wonderful, shiny silver buttons. A perfect match and one I’m very happy with.
Sådan en omgang Wip Wrestling er nu en rigtig god ting, for lige pludselig bliver der ting færdige, både til gavekassen og til mig selv. Herligt med en følelse af fuldførelse! Indtil videre er tre nye ting færdige og klar til præsentation på bloggen. Så Wip bunken er nede på 22, eftersom jeg også fandt en “glemt” wip i går.
Husk forresten, at der stadig er tid til at deltage i konkurrencen/lodtrækningen.
A round of Wip Wrestling is a rather good thing, I must admit. Suddenly things are finished, both for the “gift box” and for myself. It’s a wonderful feeling of completion. So far I have three new finished object ready to show the blog. The Wip pile is down to 22, as I also found a “forgotten” wip yesterday.
By the way, remember that there is still time to enter the contest/draw.
- Green Heartgate (Ravelry project link)
- Mønster/Pattern: Heartgate Hat (Ravelry link) by Lykkefanten
- Garn/Yarn: Malabrigo Worsted, col. Lettuce and Olive, 62 g
- Pinde/Needles: 4mm DPNs
- Noter/Notes: Jeg strikkede denne version en hel del længere end originalen, for nogle gange skal man have en hue, der går rigtig godt og langt ned om ørene. Det er heldigvis lykkedes og huen er stor og skøn og lækker, og jeg er glad for at have den klart til næste kolde sæson (for jeg håber godt nok ikke at skulle bruge den på denne side af september). / I lengtened this version rather much compared to the original. Sometimes you just need a hat, which covers the ears well and properly. The result is rather perfect and the hat is big and wonderful and cozy, and I am really happy to have it ready for the next cold season (which I hope wont be until after September).
- Stubborn Vanilla Socks (# 21 for 52 pair plunge)
- Mønster/Pattern: Min standard (kedelige) sokkeopskrift, str. herre-stor / My standard (boring) plain sock, size man-big
- Garn/Yarn: Lorna’s Laces Sheperd Sock, Icehouse, 78 g = 3.9 % for Sock-Yarn-O-Meter
- Pinde/Needles: 3mm DPNs
- Noter/Notes: Jeg startede 4 forskellige sokker med dette garn, før det gik op for mig, at det ingen intentioner havde om at blive andet end “kedelige”, almindelige sokker. Når garn er så stædigt, kan det kun betale sig at makke ret, så endnu et par enkle herresokker er hermed føjet til gavekassen. Er godt nok ikke særlig vild med den måde farvene har teet sig på, men jeg ved at den tiltænkte modtager er ligeglad med den slags og bare vil blive glad for hjemmestrikkede sokker. / I managed to start 4 different socks in this yarn before I realized that it had no intentions of becoming other than a pair of plain vanilla socks. When yarn is that stubborn it is best to fall in line, so now I have another pair of plain man’s socks for the gift box. I’m not very keen on the way the colours have pooled, but I know that the intended recipient couldn’t care less and will be very happy with any handknitted socks, so I guess it doesn’t matter much.
- Red Marigold (Ravelry project link)
- Mønster/Pattern: Ms. Marigold from Zephyr Style (Ravelry link)
- Garn/Yarn: Malabrigo Worsted, col. Amoroso, 278 g
- Pinde/Needles: 3½ og 4 mm rundpinde/circs + 4 mm hæklenål /crochet hook
- Noter/Notes: Det er tredje gang jeg strikker denne vest, og jeg bliver ved med at elske resultatet. Denne version er lidt “stivere” end de andre jeg har strikket, men det gør egentlig ikke noget, for så sidder den bare en smule glattere på kroppen (hvilket er en god ting!). Jeg brugte rub og stub af 3 fed, der dog må siges at have været lidt undervægtige. Derudover lærte jeg (endnu en gang), at det der med at tage billeder af sig selv via spejl er en ganske vanskelig disciplin… det lykkedes dog på 10. forsøg. / This is the third time I knit this vest, and I still keep on loving it. This version is a bit “stiffer” in the fabric than the others I’ve knit, but it actually is a good thing as it then sits nice and smooth on my body (which is a very good thing). I used every last bit of 3 skeins, though they must be admitted to have been a tad on the skinny side. And once again I learned how difficult it is to take a proper picture of yourself via mirror… I think I succeeded, but it was my 10th try.
Jeg er generelt en meget kuldskær person… eller det vil sige, det er jeg om aftenen. Om morgenen er jeg komplet ligeglad hvad temperaturen er, og hvad jeg har på (oftest kun t-shirt), mens om aftenen svøber jeg mig i lag-på-lag for at holde kulden fra livet. Som resultat er jeg blevet meget glad for ting til at tage på udover… sådan lige for lidt ekstra varme (har altid været tilhænger af lag-på-lag moden). Bolero, cardigan eller vest er oftest i brug, og nu er der en ny en til samlingen.
I’m a pretty cold sensitive person… or rather I am such a person in the evenings. In mornings I couldn’t care less what the temperature shows or what I’m wearing (often only a t-shirt), while in the evenings I swath myself in layers upon layers to keep the cold at bay. As a result I’ve become extremely fond of things you wear on top of one another… just for the extra layer of warmth. Bolero, cardigan or a vest is often in use, and now I’ve got a new one for the collection.
- Green Vest (ravelry project page)
- Mønster/Pattern: Hjertegarn nr. 99214 (vest med hulmønster) fra hæfte nr. 92 / Hjertegarn pattern no. 99214 from booklet 92
- Garn/Yarn: Garnstudio Eskimo, 289 g for str/size L
- Pinde/Needles: 7½mm jumper
- Noter/Notes: Jeg kan ikke fordrage at strikke med så store pinde. At jeg gjorde det alligevel, skyldes kun at jeg elskede modellen jeg prøvede hos Bette Design og at farven på garnet er fantastisk. Det tog en lille måned at strikke vesten, fordi den havde ganske mange time-outs pga. pindestørrelsen, men reel strikketid er meget lille. Der mangler lige en knap eller tre, men jeg har allerede taget den i brug med en sjalsnål. Den er lige i øjet, så det var godt jeg holdt ud / I really can’t stand working on that large needles, especially jumper needles. I only did it because I fell in love with the model when I tried it on at Bette Design, and because the colour of the yarn is perfect. It took me about a month to finish it, though the real knitting time is very limited (it had lots of time-outs due to the needle size). I still need to find a button or three, but I’ve already started wearing it with a shawl pin. It’s perfect, so I’m happy I hung in there.
Hvorfor skal sokker i et par altid være ens? Det skal de heldigvis heller ikke, og jeg kan rigtig godt lide at strikke sokker, som er et par, men som ikke er identiske. Nogle gange vender jeg snoningerne forskelligt på de to sokker, andre gange kommer det af striberne.
Why do socks always have to be the same? Luckily they don’t, and I really really like to knit socks that are a pair, but not identical. Some times I flip the cables from one socks to the other, other times, it all comes down to the stripes.
- Stripey Fraternals, # 7 (Ravelry project link)
- Mønster/Pattern: Min egen grundopskrift, dog denne gang med indtagninger på skaftet så de sidder bedre til / My own basic recipe, this time with decreases on the leg for a better fit
- Garn/Yarn: Filcolana Arwetta, col. 954, 236, 192, 70 g = 7% for Sock-O-Meter
- Pinde/Needles: 2½mm
- God eller grel/Hot or not: Tja, jeg har haft dem på stort set hele tiden siden de blev færdige og de er meget, meget behagelige, så helt sikkert et hit. / Well, I’ve been wearing them more or less the whole time since they were finished and they are very very comfortable, so definetely a hit.
Med dette par røg Sock-O-Meteret sørme også over de 100 %, sådan lige akkurart, så nu skal der købes lidt luksus-præmie til fruen… meeeen, nu har jeg set lyset Britt, og det bliver slet slet ikke sidste gang et o-meter er på programmet her på kanalen.
This pair boosted, ok rather edged, the Sock-O-Meter above the 100%, so I’m off to figure out what the prize should be… but now I’ve seen the light, dear Britt, so it won’t be the last time an o-meter has been spotted here on the blog.
I år er året for luksussokker… i hvert fald for mig, for jeg har givet mig selv lov til at købe lækkert, smukt, blødt (og dyrt) strømpegarn og strikke strømper af det… strømper til mig selv! Det er en vidundelig ting at give sig selv lov til at strikke med de skønne materialer, og jeg synes også, at det kan mærkes på sokke-striknings-ivrigheden. I hvert fald er jeg lige blevet færdig med par nummer 8 i år. Er begyndt at spekulere på, hvor mange det mon bliver til i alt i år.
This year is the year for luxury socks… at least it is for me as I have given myself permission to buy gorgeous, beautiful, soft (and dear) sock yarn and knit socks from it… socks for me! It is a wonderful thing to indulge one self with luxury materials, and I think I can feel it in my produtiveness sock-wise. I have just finished pair number 8 this year. Have begun wondering how many pairs I’ll end up with as a total.
Mønster/Pattern: Sway (Ravelry link) by Lykkefanten
Garn/Yarn: Malabrigo Sock in Turner, 64 g
Pinde/Needles: 2½ mm
God eller grel?/Hot or not? De er vidunderlige. Jeg er rigtig selvglad for mønsteret ,og garnet er noget af det skønneste jeg har strikket med. De vil helt sikker lide den mest fornemme skæbne for sokker – at blive slidt op af brug. They are absolutely wonderful. I am vainly happy with the pattern, and the yarn is among the most gorgeous I’ve knit with. These socks will definetely suffer the most complimentary of fates – to be worn to their death.
Nogle gange kommer tvivlen kort tid efter påbegyndelsen af et projekt. Er det det rigtige mønster? Er det det rigtige garn? Er det de rigtige pinde? Kommer jeg til at kunne lide/bruge det færdige projekt?
Umiddelbart vurderer jeg, at tvivlen også bliver større, hvis man har særlige følelser overfor en del af projektet, for eksempel garnet… især hvis det er ens eget håndspunde. Jeg tror nu, at det er det helt rigtige mønster, nemlig Heartland Lace Shawl (Ravelry link) af Evelyn A. Clark. Men jeg er mere i tvivl om, hvorvidt jeg har startet på den rigtige pindestørrelse…
Jeg må vist hellere strikke lidt videre og tænke lidt mere.
Some times you begin to ponder quickly after the cast-on of a project. Is it the right pattern? Is it the right yarn? Is it the rigth size needles? Will I like/use the finished project?
I think the doubt and ponderings increase if you have special feelings for a part of the project, for example the yarn… especially if it is your own handspun. In this case I think I have managed to find the perfect pattern, the Heartland Lace Shawl (Ravelry link) by Evelyn A. Clark. But I’m doubting whether I have started on the right size needles…
I better knit af few more rows and ponder it a bit more.
Det lille grønne halstørklæde er blevet færdigt og har både været vasket og spændt op. Jeg er fuldt ud tilfreds og nærmest lykkelig, når jeg slynger den lille klud om halsen. Tanken er, at den kan bruges på kontoret, sådan lige til at tage den værste kølighed. Skal lige have fundet en nål at holde den fast med.
The little green scarf is finished, washed and blocked and all. I’m completely satisfied and happy when I wrap it around my neck. The thought is to use it at the office, just to take the nip off the coolness. Must see if I can find a little pin to hold it in place.
Mønster/Pattern: Queen Anne’s lace scarf
Garn/Yarn: Malabrigo worsted in Olive, 56 gram
Hæklenål/crochet hook: 6½mm (size K)
Det er egentlig lidt underligt, at jeg ikke hækler mere, for det er jo både sjovt og hurtigt. Queen Anne’s halstørklæde er set mange, mange, mange gange rundt omkring i blogland, og nu er jeg så endelig hoppet med på vognen.
Garnet er Malabrigo Worsted, som jeg fik af Magen i belønning for færdiggjorte eksamener (se, det kan man kalde incitament) og det er blødt som en sommersky. Jeg kan næsten ikke vente til at slynge denne lille klud om halsen, så det er godt, at det går hurtigt!
It is actually a bit strange that I don’t crochet more, because it really is both fun and quick. The Queen Anne lace scarf has been seen in many, many, many versions in the regions of blogland, and now I’ve finally gotten on the waggon.
The yarn, I’m using, is Malabrigo Worsted. I got it as a present from the Mate as a reward for finished exams, and it’s as soft as a summer cloud. I can’t wait to twist this little scarf around my neck, so it’s a happy circumstance that it is as quick a project as it is!
lykkefanten.com 