You are currently browsing the tag archive for the ‘life’ tag.
MM var på stranden for allerførste gang i sit liv i går. Det var en stor success, både for ham og mig (selvom jeg skulle have tænkt mig om og have haft strikketøj og ispenge med). Legetid sammen i solen med sand og vand er ikke det værste der findes.
MM had his first ever beach experience yesterday. It was a great success, for him and me both (even though I should have brought money for icecream and a knitting project along with me). Playtime together in the sun with sand and water is pretty good.
Vi har lige haft en skøn lille weekend i London, en ren og skær fornøjelses sviptur. Der var noget for os alle: togture til MM’s store glæde, madmarked med indbyggede smagsprøver (Borough Market – absoult anbefalelsesværdigt) for Magen og jeg, sjov gadegrafitti på gåturen og inspirerende kig gennem butiksvinduer (et par af kunsthåndværkerbutikkerne i OXO Tower – mange af dem var desværre lukket i weekenden).
We have just returned from a great little weekend in London, a pure enjoyment trip of short duration. There was something for us all: train rides to the great joy of MM, food market with tasting opportunities (Borough Market – an absolute must if you like such things) for the Mate and me, fun grafitti seen while walking, and inspirering oogling through shop windows (crafts and arts shops in the OXO Tower – unfortunately a lot of them were closed during the weekend).
Jeg er begyndt at synes, at patchwork er meget, meget sjovt, og med morskaben følger naturligt et ønske om at lære mere. I stedet for at købe mange, mange bøger, som er min sædvanlige fremgangsmåde med en ny kreativ hobby, har jeg valgt at gå kursusvejen. Dette skyldes især, at jeg ved i et tilfælde så, at Speich Design lige har offentliggjort deres kursusprogram for efteråret 2011 og foråret 2012. Jeg har før gået og sukket lidt over deres kurser, men har ikke før synes, det var så relevant. Men nu er det anderledes, nu skal jeg på kursus og lære og lade mig inspirere. Jeg har meldt mig til et begynderkursus i patchwork henover en weekend i efteråret, og I kan tro, at jeg glæder mig helt ustyrligt.
I’m slowly becoming totally enamoured with patchwork and thinking it a very fun and enjoyable way to spend time with my sewing machine. With this enjoyment also follows a wish to know more. Instead of buying a lot of books, which is my usual approach to a new creative hobby (or indeed any hobby), I’ve this time chosen to go the workshop way. One particular reason for this is that I saw that Speich Design has just made their programme for workshops in the autumn of 2011 and spring of 2012 public. I’ve previously sighed over their programme, but haven’t thought it relevant. But now it is different, and I’ve signed up for a beginners course in patchwork during a weekend this fall, and I’m looking very, very much forward to it.
I mellemtiden kan jeg stadig finde ting at more mig ved symaskinen med. Det varme vejr kaldte på kortere bukser til MM og med hans hjælp (han holdt pænt stoffet og gav mig knappenålene en ad gangen) blev et par piratbukser hurtigt færdige. Stofvalget er også MMs, og han er meget glad for sine krokodillebukser med bånd med togvogne på. Det broderede hjerte er for at lette hverdagen for Magen, sådan at han ikke skal spekulere, hvilken side er forsiden.
In the meantime I am still very able to have fun at my sewing machine. The very hot weather, we’ve had resently, called for shorter pants for MM, and with his help (he held the fabric for me and gave me the pins one at a time) I quickly finished a pair of pirate pants (is this the correct name in English as well?). MM also chose the fabric and is very happy about his crocodile pants with embelishment of the ribbon with trains on. The embroidered heart has nothing to do with MM, but is mostly to ease the everyday for the Mate so he needn’t use too much brain power thinking about which way is the front.
- Mønster/Pattern: det sædvanlige Minikrea posebuks / the usual suspect, Minikrea baggy pants
- Stof/Fabric: kraftig bomuld fra Frau Tulpe i Berlin / sturdy cotton from Frau Tulpe in Berlin
- Strørrelse/Size: 4 år, men klippet uden sømrum for at gøre dem lidt smallere og forkortet 20 cm for at gøre dem til piratbukser / 4 years, but cut without seam allowance to make them slimmer, and made 20 cm shorter
Dagens projekt her i hjemmet har været en omorganisering af vores kontor/arbejdsværelse/hobbyværelse. Computeren blev flyttet til den bedre plads på det store bord ved vinduet, og det lille bord kunne så pludselig fungere som et fast sybord! Det er noget, jeg har kunne tænke mig ganske længe, og jeg kan allerede mærke, at det bliver rigtig, rigtig godt. Hvis jeg ville sy før, var jeg nødt til at slæbe tingene ind på spisebordet, hvor der jo så skulle ryddes til side hele tiden for at skabe plads til det, spiseborde egentlig er tiltænkt. Nu kan jeg bare sætte mig ned og gå i gang.
Første projekt i min nye krog er endnu et par bukser til MM. Så der ser ikke længere så ryddeligt ud, som det gør på billedet. Der er også plads til et par forbedringer, bl.a. en lille lampe på væggen til om aftenen og måske en lille opslagstavle til ideer og lignende.
The project of the day has been the reorganization of our office/hobby room/work room. The computer has been moved to the better spot on the big table near the window, and that made it possible for the small table to be redefined as a permanent setting for my sewing machine! I have long wanted a place where the machine could be set up all the time, and I can already attest that the solution is working great. Previously, whenever I wanted to sew something I had to drag it all to the dining table, which then had to be cleared a lot, since the function of a dining table normally doesn’t involve a lot of fabric and thread. Now I can just sit down and begin sewing.
The first project I’m sewing in my little corner is another pair of pants for MM. Obviously this means that the corner no longer looks nearly as neat as on the picture. I can also see some possible improvements, which may happen soon. Among these a little light on the wall for work in the evening, and perhaps a memory board for ideas and samples.
Det bliver ikke til så meget for tiden, men det er der jo intet nyt i. Sådan tager livet over en gang imellem og kræver fuld opmærksomhed. For et stykke tid siden hintede jeg til alt det, der rører sig i mit liv for tiden, og det er ikke småting. Heldigvis kan jeg fortælle lidt mere frit nu, så det vil jeg gøre.
Vi har fået vores bil, en fin, ny, rød bil, som vi allerede holder utrolig meget af. Det er vidunderligt som vores bevægelsesfrihed øges, og nu er besøg rundt omkring ikke længere helt så omstændige, for vi skal ikke længere jonglere rundt med klapvogn, klippekort, togplaner og uundgåelige gåture. Nu hopper vi ned i dytten med grejet, og så er det afsted på tur.
Jeg har fået nyt job og er startet i det private. Det er skønt. Faktisk intet mindre end fantastisk. Efter et forløb med stress, lavt selvværd, ingen tillid og tiltro til mig selv og mine evne, ingen glæde i jobbet og mangt andet, der gjorde arbejdslivet temmelig usjovt, er jeg nu startet på en frisk. Det er et godt sted, med en leder der faktisk ser lederopgaven som en af de vigtige ting i sin stilling, en jobprofil og arbejdsområde, der passer mig fortrindeligt og en fantastisk kantine (det skal man ikke kimse af). Det føles som om nogen har fjernet en tung last fra mine skuldre, og jeg har pludselig fundet den del af mig, der er glad og positiv. Hende var jeg ellers på et tidspunkt bange for jeg havde tabt helt.
Det sidste er næsten det bedste. For nok er jeg glad for mit nye arbejde, men jeg glæder mig også til at skulle holde en længere pause fra det til oktober/november. Sådan kan man jo være heldig, og det hele går op i en højere enhed. MM forstår ingenting endnu, men Magen og jeg glæder os til, at vi skal være fire.
I don’t write (or craft for that matter) much these days, but somehow the news value of this isn’t great. Sometimes life takes over and demands the full attention. A little while ago, I hinted at some tings that was happening and taking up a lot of time and energy. Now I’m at liberty to tell some more about it, so that’s what I’ll do.
We’re now the owners of a pretty, new, red car, which already is a great favorite with all of us. It is wonderful to have fewer limits on our movements, and visiting friends and family is now no longer quite as complicated, as we don’t have to juggle the pram, tickets, train schedules and inevitable walks to get where we’re going. Now we just walk down to the car will all our gear and get going.
I’ve started a new job in the private sector. It is wonderful. Actually, it’s nothing short of fantastic. I’ve started on a fresh after a long period with stress, low self esteem, no belief and value of myself and my abilities, no happiness and satisfaction in the job, all of which made my work life pretty miserable. It is a good place. I have a leader, who actually sees it as one of his prime job functions to be a leader, I’ve got a job profile and tasks that fit me perfectly, and the place has a marvelous canteen (not to be sneezed at). It feels like someone has removed a very heavy load of my shoulders, and I’ve suddenly rediscovered the happy, gay, positive part of myself. There were moments in the last year, where I feared I had lost her forever.
The last thing is pretty much the best thing too. Though I’m very happy in my new job, I also look very much forward to taking a long break from it come October/November. Sometimes you’re lucky and things happen in the right order and at the perfect time, and I feel like that right now. MM doesn’t understand it yet, but the Mate and I are happy and looking forward to the time where we’ll be four here at home.
I dag førte min kærlighed for strikning til en fantastisk lille opdagelse. Vi havde en transport dag, en af dem, hvor man sætter sig i bilen og så kører man ellers resten af dagen, mere eller mindre. Til forskel fra tyske motorveje, så er gennemsnitshastigheden på sådan en dag hernede (New Zealand, som I ganske rigtigt gættede) sjældent over 75 km/t… det siger så lidt om vejene.
Nå, tilbage til historien. Vi gjorde holdt i en by på vestkysten, Hokitika, for at være helt præcis. Vi trængte til frokost og frisk luft og fik begge dele til stor tilfredsstillelse. Inden vi kørte videre gik vi lige en lille tur rundt i byen (stor var den ikke, så det var rimelig nemt), og på vej tilbage fra stranden fangede dette skilt mit øje…
Today my love of knitting lead me to a rather delightful little discovery. We had a transport day, you know, one of those where you go into the car in the morning and then drive, and drive the rest of the day, more or less. The result is rather less kilometers down here (New Zealand, in case you didn’t guess from the last post) as the average speed on a whole day seldomly get beyond 75 km/h, which says all there needs to be said about the roads down here.
Ok, back to the story. We made a stop in a town on the West Coast called Hokitika. We needed lunch and fresh air and got both to our great satisfaction. Before we drove on, we made a little walk about the town (not hard to do, since it’s not a big town), and on the way back from the beach my eye was caught by this sign…
Se, sådan et kan jeg jo bare ikke gå forbi. Jeg måtte hen og kigge. Lidt længere henne ad vejen kom jeg til at grine højt, for se, hvordan muren så ud!
I simply cannot walk past such a sign and not investigate, so of course I had to go look. A bit further down the road I burst out laughing, because I saw this on the wall!
Det var en kombineret sokke- og garnforretning, dvs. de havde både mange og spændende sokker (Dobby ville have elsket den) og lækkert garn (ja, jeg købte noget, New Zealand er med på listen over undtagelser fra intet-garn-indkøbs-reglen), men derudover havde de også et helt rum fyldt med henved 30 antikke sokkestrikningsmaskiner. Linet op på rad og række! En af hovedattraktionerne på sokkehylderne var possum/merinosokker strikket på de antikke maskiner.
It was a combine sock and yarn shop, that is to say that they had lots of interesting and plainly luxurious socks (Dobby would have loved it) and pretty yarn (yes, I bought some, New Zealand is one of the exeptions from my no-yarn-buying-rule), but apart from this they also had a whole room filled with around 30 antique sock knitting machines. All present and lined up prettily! One of the main attractions on the sock shelves was the possum/merino socks knitted on those antique machines.
Jeg synes, det var morsomt og sjovt og også spændende på en og samme tid. Godt vi gik en lille tur, og godt, at butikkerne hernede har åben en søndag. Ellers var jeg gået glip af et godt grin og noget lækkert garn.
I found the experience funny and interesting at the same time. I’m glad we went for that little walk, and glad that shops are open on a Sunday down here. Otherwise I’d missed a good laugh and some very yummy yarn.
Vi er langt, langt væk lige nu… har det dejligt og slapper rigtig godt af! Og jeg repræsenterer med stolthed de københavnske strikkere hernede (se bare, hvor smukt man tager sig ud i Signes skønne t-shirt! … ok, landskabet er nok det, der stjæler mest opmærksomhed her), selvom jeg egentlig ikke får strikket helt så meget, som jeg måske troede. Men ferien er heldigvis hverken helt eller halvt ovre endnu (og til de evt. påpasselige, så har vi lejlighedssitter, mens vi er væk), så der bliver nok tid til lidt mere.
Nogle gæt på, hvor vi mon er henne? Hint, vi voksne har været her før, men det er MM’s første gang. Der er mange bjerge, floder, søer og bakker… og får! Og så er det efterår hernede.
We are a long, long way away at the moment… and are having a wonderful time and relaxing very much! And I represent the Copenhagen knitters with pride (just look how pretty one looks in one of Signe’s beautiful t-shirts!… ok, perhaps the landscape is more stunning than either me or the clothes), though I actually don’t knit quite as much as I thought I would. But the vacations isn’t over yet, not by a long shot (and for the nosy, beware, we have a housesitter while we’re away), so there probably will be time for more knitting yet.
Any guesses as to where we are? A hint: we, the adults of the family have been here before, but it is MM’s first time here. There are many mountains, rivers, lakes and hills… and sheep! And it is autumn down here.
Åh ja, knap har jeg krydset de 500 blogposter og lovet at der nok skal komme flere, førend jeg falder i et hul med dyb, dyb tavshed. Det er altså ikke fordi, der er noget galt, tværtimod sker der så mange gode ting, at blogningen bliver skubbet i baggrunden og er nedprioriteret. Jeg skal nok fortælle mere, når jeg får luft igen 😉
Oh well, no sooner than I crossed the 500 blog posts and promised that many more would follow, before I fall into a deep hole of total blog silence. It’s not because anything is wrong, actually it’s rather the opposite. So many good and fun and exciting things are happening that blogging has to take a back seat and has been down prioritized. I’ll tell you all more, when I get a bit more time 😉
Det er en af den slags uger… I ved, dem der langsomt slæber sig forbi, mens man samtidig overvejer, hvad det egentlig er man får udrettet i tiden. Synes ikke rigtig jeg får udrettet noget. Står op, går på arbejdet, kommer hjem og leger lidt med MM, går i seng. Hmmmm…..
Jeg trænger til lidt variation. Trænger til at blive færdig med nogle af alle mine projekter (men de er alle sammen i “midt-i-processen” stadiet). Trænger til at få energien i top igen (måske forårssolen kan hjælpe der). Heldigvis skal jeg ud og vifte med ørene i eftermiddag med en veninde, mon ikke det hjælper lidt?
Så skal jeg lige huske at sige, at man stadig kan være med i min 500-post jubilæums lodtrækning ved at lægge en kommentar til blogposten.
It seems to be one of those weeks… you know, one that slowly drags itself onward, while you wonder what you actually did during the time that passed. I feel like I hardly manage anything. Get up, go to work, come home and play a little with MM, go to bed. Hmmmmm….
I need some variation. Need to finish some of all my projects (but somehow they are all in the “middle” part of the process). I need to get an energy boost (perhaps the spring sun will help with that). Luckily I am going to spend the afternoon with a good friend enjoying a good movie and talking. I think that will help a bit.
Remember that there is still time to participate in my 500-post giveaway by leaving a comment on the blog post.
Jeg har altid mest været en sokkestrikker. Sikkert fordi det var med sokkerne, jeg lærte at strikke (for lidt over 6 år siden). Jeg kan altid få sokker til at gå op og behøver ikke at regne alt for meget på dem. Sweatre og veste og andet torsobeklædning er en helt anden sag. Dem har jeg altid haft et lidt ærefrygtigt forhold til, for det var jo “svært”!
I’ve always mostly been a sock knitter. Probably because I started knitting by knitting socks (back when I learned to knit a little over 6 years ago). I know how to make socks “fit” and don’t have to work too much to make the numbers work. Sweaters and vests are another story. I’ve always been rather apprehensive about them because I felt they were “hard”!
Jeg har strikket trøjer efter andres opskrifter og det er gået både godt og skidt, men sidste efterår tog jeg skridtet og strikkede for første gang uden opskrift – det blev til en herrevest til min far. Han siger den passer perfekt, og det gav mig blod på tanden. Sidste weekend hentede jeg så en skøn kasse garn. Der var bl.a. et par enkelte nøgler luksus garn som passede med et par andre nøgler luksus garn fra lageret. Der var ikke nok af nogle af farverne til at lave en hel trøje, men sammensat i striber åbnede muligheden sig pludselig.
I’ve knitted sweaters and such after other people’s patterns and it has gone both well and disasterous, but last fall I took the mental step and knitted without a pattern for the first time – it was a man’s vest for my father. He says it fits him perfectly, and that made me want to knit more. Last weekend I happened to pick up a box of gorgeous yarn. Among the haul there were a couple of single skeins of luxury yarn, which happened to fit perfectly with some other lonely skeins of beautiful yarn from my stash. None of the colours had enough yardage to make a complete garment in, but put together in stripes opportunities were had.
Nu, kun en uge senere, sidder jeg i min første selvkomponerede vest (med dyb v-neck og brystkiler og det hele) strikket fra målene på en strikkeprøve og mig selv. Den passer perfekt – det er jo det smarte ved at strikke efter sine egne mål – og er generelt vellykket. Jeg er lykkelig (og varm) og glæder mig til det bliver lyst, så jeg kan tage nogle billeder og vise den frem.
Now, just a week later, I sit here in my first self composed vest (with a deep v-neck and bust darts and all the trimmings), knitted from the measurements from a gauge swatch and the measurements of my body. It fits perfectly – I see the reason for knitting exactly for my own body – and is generally a success. I am happy (and warm) and look forward to a photo opportunity in some daylight, so I can get some pictures to show off.
lykkefanten.com 