You are currently browsing the category archive for the ‘General life’ category.
Efter at MM er begyndt i børnehaven, og i sæsonen, hvor han ikke er pakket ind i flyverdragt, er jeg startet på en ny periode som mor. Nemlig “mor til dreng med hul på bukseknæene” perioden. Den er vist ganske almindelig for småbørnsmødre (piger såvel som drenge). Det første hul blev lappet med en fin gravemaskinelap, købt i dyre domme i en stofbutik. Det andet hul medførte en anden reaktion, nemlig “jeg kan da bare lave nogle lapper selv”. For et hurtigt regnestykke i hovedet fortalte mig, at lapper i indkøbspris hurtigt ville løbe op.
After MM has started kindergarden, and especially in the season where he isn’t all covered in a fullsuit, I’ve realised I have begun a new period of my life. The “mother of a boy with holes on his trouser knees” period. I believe it to be quite common (among mother of girls as well as boys). The first hole got a neat digger patch, bought at full price in a fabric store. The second hole got a rather different reaction. I thought “I can make patches myself”, because a quick calculation told me that storebought patches soon would outprice the pants themselves.
Frem med de kraftige bomuldsstoffer fra lageret og lidt strygevlieseline. Jeg klippede nogle former af stoffet og syede dem på vlieselinen og klippede kanten pæn. Strygesiden af vlieselinen vender selvfølgelig stadig udaf, så man kan stryge lappen henover hullet. Nu har jeg så et lille lager af lapper klar og parat til de næste mange huller uden anden udgift end lidt tid og stof fra lageret. MM er godt tilfreds med krokodillelappen på det andet knæ, så dette lille projekt er vist en ren win-win.
A quick dig in the stash unearthed the heavy cotton fabric and some iron on interfacing (I believe it’s called vlieseline in English too). I cut shapes of the fabric and sewed them on the interfacing, making sure that the iron on surface still was turned outwards, so the patches easily can be ironed on. An hours worth of sewing later I got a neat little stash of ready to use patches. And MM is happy with the crocodile patch on the second knee, so the project is a pure win-win in my eyes.
Ulla udfordrede sokkestrikkerne til at vise familiens beholdning frem fordelt på de respektive individer. Lena tog tråden op med stil, og det vil jeg da også gøre. Så her er den store sokkeoptælling.
Ulla challenged the sock knitters to show the household count of socks divided in piles per individual owner. Lena took up the challenge with style, and I’m following suit. Thus begins the great sock count.
Først er der mine. Der er 10 par (kun 9 på billedet, da sokkesæsonen er i gang, og jeg derfor har et par på fødderne). Særligt udmærket er de lyserøde sokker, som min mor strikkede til mig før jeg selv lærte at strikke (dvs. præ 2004!), og det miderste par, der faktisk er det andet strikkeprojekt nogensinde (det første var også sokker, og det par eksisterer også endnu).
First there are mine. There are 10 pairs (only 9 are in the picture, as the sock season is in full swing and I was wearing a pair). Of special notice are the ligth pink socks, which my mother knitted for me before I learned to knit myself (i.e. pre 2004!), and the middle pair, which actually is my second knitting project ever (the first also was a pair of socks and that pair also still exists).
Så er der Magens. Han har 9 par. Sidste vinter døde flere par, så han har været prioriteret i sokkestrikningen på det sidste. Der er flere af de øvrige par, der nok har begrænset levetid, de er i hvert fald blevet stoppet mere end en gang.
Then there are the Mate’s socks. He owns 9 pairs. Last winter several pairs went to the sock skies, so he’s had the sock knitting priority lately. There are probably a couple of pairs, which are in risk of a short life as they have already seen heavy wear and have been darned more than one time.
Jeg kan ligeså godt indrømme, at ingen af ungerne har hjemmestrikkede sokker. Jeg har strikket et par til MM, da han var mindre, men kan egentlig ikke finde dem. Jeg må høre, om han har lyst til et par nu. LB kan nok klare sig med sælskindssutsko denne sæson. Men hvad er det så for nogle sokker på det sidste billede? Jo, det er såmæn mine sidste 8 par… der alle trænger til stopning af huller (i mere eller mindre grad). Det er mine “tøsesokker” der har været favoritter, bl.a. fordi de er strikket i luksusversionen af sokkegarn (de fleste af de ovenstående er i Coops betongarn). Måske jeg skulle tage og få stoppet dem, for så ser min sokkeskuffe da slet ikke så bar ud alligevel.
I might as well admit that neither of the boys have any handknit socks. I knit a pair for MM when he was a baby, but can’t find the now. I think, I’ll have to ask him if he’d like a pair or two. LB will have to manage with his seal fur booties this season. But what about the socks in the last picture then? Well, those are my last 8 pairs… which are all in need of darning (in varying degrees). These are my girlie socks, my favorites, among other things because they are knit in soft and luxurious sock yarn (most of the above are the local sock yarn equivalent of concrete). Perhaps I should get a grip and start darning them. At least it would stop my sock drawer from seeming so bare.
Tak for alle de gode kommentarer på kjoledilemmaet. Jeg tror, jeg strikker to gode strikkeprøver og lader det være op til mine weekendrejsefæller. Hvafornogle? Jo, jo, vi er 9 strikkere fra Copenhagen Knitters gruppen på Ravelry, der tager med Oslobåde ud i de store bølger (håber, vinden løjer lidt af) her til eftermiddag, for så skal vi på strikkecruise! Det bliver så hyggeligt, gør det! Jeg har pakket i min store taske, ikke fordi mit tøj fylder meget, men der skulle jo være plads til alle projekterne.
Thank you for all the good comments on my dress dilemma. I think, I’ll knit up two samples (one in single and one in double yarn) and ask my weekend travel companions for a vote? Weekend-who? Well, as it happens 9 of us knitters from the Copenhagen Knitters group on Ravelry will be going on the Oslo Ferry out on the waves (I really hope the wind drops a bit) this afternoon. We are going on a weekend knitting cruise! It will definetely be fun and I can hardly wait. I’ve packed my luggage in my big bag, not because my clothes take up much space, but I needed the room for all my wips.
I lørdags kørte jeg cykelløbet Odense-København, den “korte” distance på 189 km i forhold til dem, der startede i Aarhus. Jeg havde selvfølgelig en sok med i oppakningen og fik faktisk også strikket en meget lille smule på ruten.
This Saturday I rode the bike race Odense-Copenhagen, which was the “short” distance being only 189 km compared to the distance from Aarhus. I of course brought a sock in my gear, and I actually also managed to knit a very little during the day.
Sokken blev startet i s-toget på vej ind til DGI-byen, hvor jeg skulle med en bus mod Odense klokken alt for tidligt om morgenen. Jeg filosoferede lidt over ironien i at køre i bus i et par timer for at sætte sig på en cykel og cykle tilbage igen.
I started the sock in the S-train going to the DGI-byen, where I was to take a bus to Odense at an early hour. I spent a bit of time thinking about the irony of riding a bus for a couple of hours only to get a chance to get on a bike to ride back again.
Der var god tid til at få strikket i startområdet, da starten først gik efter kl. 12. Jeg var nervøs for, hvordan turen skulle gå, så jeg var glad for mit strikketøj på det tidspunkt. Det var godt til at få mig til at slappe af.
There was plenty of time to knit in the starting area, as we started at 12 and were ready by 10. I was rather nervous at that point, wondering how the ride would go, so I was happy to have my sock and to be able to knit to calm my nerves.
Da vi først kørte, så gik det rigtig godt. Jeg havde gode ben, cyklen trillede godt og vejret var tæt på det perfekte (let overskyet, 20 grader og rygvind). Cykelturen over Storebæltsforbindelsen må være en af de største cykeloplevelser jeg nogensinde har haft. Det var fedt!!! (vi måtte ikke stoppe, og jeg var ikke lige frisk på at forsøge at tage et billede med fødderne klikket i pedalerne)
As soon as we got away, all things went well. I had strong legs, the bike rolled well, and the weather was perfect (slight overcast, 20 degrees C, and the wind in the back). The ride across the Great Belt bridge must be one of the best rides in my life. It was utterly cool!!! (we weren’t allowed to stop, so sadly no pictures before the rest just after)
Jeg kom i mål efter 11 timer inkl. pauser, og selvom jeg måske gerne ville have haft kørt hurtigere, så er jeg bare glad og lykkelig over, at jeg kom hele vejen hjem. Det er en dejlig følelse. Sokken bliver strikket i String Theory Photon Self Striping garn, herligt garn i gode farver og så er der glimmer i!
I made it to the end in 11 hours including rest stops, and though I’d like to have biked faster, I’m just happy to have completed the whole trip. It is a great feeling. The sock is knit in String Theory Photon Self Striping yarn, a wonderful yarn in great colours and as an added plus, it got sparkles!
Det bliver nok nærmere 8 til 16, men under alle omstændigheder er i dag den første arbejdsdag tilbage efter barsel. Jeg glæder mig rigtig meget, men det bliver også hårdt ikke at skulle være sammen med LB hele tiden. Det har været en meget, meget skøn tid på barsel. Nu venter arbejdslivet og de mere cerebrale udfordringer, som jeg egentlig har savnet ganske grumt. Det bliver godt, kan jeg mærke.
Actually, it probably will be more of a 8 to 4 working hours, but in any case today is the first day back on work after maternaty leave. I have been looking very much forward to this, but it will also be difficult not to be with LB all the time. I have really and utterly enjoy this leave. Now work life awaits, and the more cerebral challenges becons (oh my, how I’ve missed such things). I’m certain that it will be good.
a soothing rythm
needles clicking
the yarn is gliding through my fingers
stitch by stitch by stitch by stitch
I relax
feel the tension of the day ease
the anxiety and fear of life and love lessen
by the simple magic of creating
my heart beats
slower to the rhytm of my knitting
my thoughts turn inwards to the core of my soul
hope is in the making
without this
my hands feel at a loss
rest is in the rhytm, the rhytm makes me rest
my knitting therapy
This is one of the posts of the the Knitting & Crochet Blog Week . You can find more blogs participating in the fun by googling 3KCBWDAY5. If you have come here as part of the Knitting & Crochet Blog Week, thank you for visiting.
Ahhhh… ferie er nu en rar ting. Påskeferien er atter blevet tilbragt i det norske, hvor vi dog ikke kom ud på påskeski… der var en utidig mangel på sne. MM brokkede sig nu ikke, for han var glad så længe han bare kunne kravle og hoppe og løbe rundt på de isede småklatter, der var tilbage. Jeg brugte det meste af ferien på at være så langsom og dvask som overhovedet mulig, delsvis på grund af en forkølelse, delvis bare fordi det var ferie. Men nu venter strikkedeadlines og opskriftskrivning og meget andet, så når det sidste chokoladepåskeæg er sat til livs, vil jeg kaste mig over pindene igen.
Ahhh… vacation is a wonderful thing indeed. The Easter holiday has yet again seen our family go to Norway, though this time we had to do without the usual skiing, since there was very, very little snow. MM didn’t complain since he was happy as long as he could crawl, roll, jump and run on the compacted and iced bits that were left. I used most of the vacation to be as slow and lazy as possible, partly because I had a cold, partly just because I could (see: holiday). But now knitting deadlines and pattern writing becons, so after I have consumed the last chocolate egg, I’ll dig out the needles and get going.
Det er sjovt som en lille rejse kan tappe mange kræfter, især når man rejser med en lille baby. LB og jeg har været en smuttur i Nuuk og besøge min mor, hvilket var fantastisk, hyggeligt, koldt og meget smukt. Det var smukt vejr på ankomstdagen og afrejsedagen. Ind imellem var der både hård frost, kraftig blæst og megen sne, men så har jeg sådan set også oplevet Nuuk i alle dens vinterafskygninger. Jeg elsker Grønland, og jeg kan godt forstå, at min mor holder meget af at være flyttet derop, og jeg glæder mig allerede til, at vi skal derop igen en gang ude i fremtiden.
It is interesting in a strange sort of way how much energy you can use up during a rather short journey, especially when you travel with a little baby. LB and I have been a couple of days in Nuuk to visit my mother. The trip was fantastic, lovely, cold and utterly beautiful. The weather was sparkling and clear on both the travel days. In between there were heavy frost, hard wind and lot of snow, but then, as my mother said, I’ve seen Nuuk in all its winter ways. I love Greenland, and I have no problems understanding why my mother has fallen in love with her new home. I already look forward to another visit sometime in the future.
Dette er den sidste post om produktionsgangen på Hjelholts Uldspinderi (første post kan findes her, og anden post er her). Både karteværket og selfaktoren fra de sidste poster står i samme lange rum, men efter garnet er spundet til en tråd, flytter vi over i et andet rum på spinderiet. Herinde står to maskiner, der er de afsluttende led i produktionen. Først er der tvindemaskinen, der som navnet antyder tvinder trådene sammen til garn. I videoen herunder er det det fantastiske farveskiftegarn, der er ved at blive tvundet. Det kræver noget koncentration, idet det gælder om, at få farverne til at ligge helt præcist, sådan at overgangene bliver fine og der ikke opstår blandinger, hvor den ene tråd er lys og den anden mørk. Man kan se på de store ruller med tvundet garn, at overgangene ligger fint og flot.
This is the last post about the production line on Hjelholts Uldspinderi (first post can be found here, and the second here). Both the carding machine and the selfaktor are in the same long room, but after the fibre has been spun into singles, the production moves to a different room, where the last two machines are situated. First there is the plying machine, which as the name suggests plies the singles into a yarn. In the video underneath it is the beautiful colour change yarn, which is being plied. This takes some concentration to set up, at they need to make sure the singles line up so that the transitions are smooth and no barberpoles happen.
Den sidste maskine er haspemaskinen, der vinder det tvundne garn op i hasper eller fed. Maskinen er programmeret til at køre et bestemt antal omgange, sådan at alle fedene bliver lige store.
The last machine is the winding machine, which winds the yarn into hanks. The machine is programmed to turn a certain number of rounds, such that all hanks will be of equal size.
Efter garnet er vundet op i fed, bliver det vasket og tørret, så det er blødt og lækkert, når man køber det. Da vi var færdige med at kigge på alle de spændende maskiner og havde købt lidt lækkert garn med hjem, gav Henrik, der er indhaveren af Hjelholts Uldspinderi og fjerde generation i familievirksomheden, os en lille fårehundedemonstration. Bag spinderiet har han en lille bitte flok får, som kun bruges til at træne hundene med, for som Henrik siger, så giver de hverken god uld eller godt kød, men de er snu, og derfor gode at træne hunde på. Det var spændende at se hundene (og Henrik) i arbejde.
Afte the yarn has been wound into hanks, it is washed and then dried, so it is soft and wonderful when you buy it. When we were done watching all the fascinating machines and had bought a wee stash of yarn (ahem), Henrik, the current owner of Hjelholts Uldspindri and fourth generation in the family business, gave us a demonstration of his sheep dogs. Behind the mill he has a tiny flock of sheep, which are only used to train sheep dogs, because as Henrik says, they have neither good wool or good meat, but they are cunning and thus good to train the dogs on. It was exciting to see the dogs (and Henrik) at work.
Det var uden tvivl en af de mest inspirerende og garnfyldt dage, jeg har haft, og jeg håber, I også har nyt min lille serie. Jeg kan også anbefale at smutte over på Signes blog og se nogle af alle hendes smukke billeder fra turen.
It was without a doubt one of the more inspirering and yarn filled days, I’ve ever had, and I hope you have enjoyed my little series as well. I can also recommend to pop over on Signe’s blog and enjoy some of her beautiful photographs of our trip.
Hermed andet afsnit i fortællingen om processen med at spinde garn på Hjelholts Uldspinderi (første afsnit er her). Efter karteprocessen bliver de store ruller med pladegarnet bliver sat over på Selfaktoren, et langt, smukt uhyre af maskine, der klarer den faktiske spinden af garnet.
Thus the second part of the story of the yarn production process at Hjelholts Uldspinderi (first part is here). After the wool has been carded and the pencil roving is rolled up on big rolls, these rolls are put over on the Selfaktor, a long, beautiful, piece of machinery, which does the actual spinning of the yarn.
Spindeprocessen foregår på den måde, at den forreste del af maskinen kører ud i rummet på nogle skinner, idet den trækker noget af pladegarnet af rullen. Derefter “låses” den udtrukne længde fast, ved at de grå stålvalser klemmes sammen, og tråden spindes ved at de forreste ruller snurrer rundt og giver garnet “tvist”. Når tråden er drejet det rigtige antal omgange, drejes de nyspundne tråde op på rullerne, idet maskinen kører tilbage til udgangspunktet. I princippet er det præcis det samme der sker, som når man sidder og spinder ved sin spinderok eller på sin håndten, men her sker det bare i et noget større omfang og temmelig meget hurtigere (og mere jævnt?).
The spinning process starts with the front part of the machine driving out on a couple of tracks, whereby it winds out a lenght of pencil roving from the rolls. Then the roving is “locked” by the grey steel drums just to the front of the rolls of pencil roving. Twist is then added by spinning around the small rolls on the front of the machinery. When the machine has added the pre-programmed number of twists, the singles are rolled up on the front rolls, as the machine drives back into the start position. In principle it’s exactly the same that happens when you spin yarn on a spinning wheel or spindle, just on a much grander and faster scale (and more smooth?).
lykkefanten.com 
