You are currently browsing the category archive for the ‘stash’ category.
Selvom en stor del af det vi har med hjem fra New Zealand er minder og indtryk, så kan jeg næppe løbe fra, at det også blev til en del fysiske souvenirs. Og det er vel heller ikke svært at gætte, at ganske mange af dem er fiberrelaterede?
Even though a major part of what we took with us home from New Zealand are the memories and the experiences, I can hardly excape the fact that I also brought home quite a handy selection of physical souvenirs. And then it’s hardly difficult to guess that quite a few of them are fibre related?
Billedet viser min fangst. Ikke ringe, men heller ikke så overvældende som det nemt kunne have været. Jeg udøvede en stærk grad af selvkontrol og “begrænsede” lagerforøgelsen til 1,9 kg! Til højre i billede er der to versioner af possum/merino garn. Den bagerste fra Touch (købt i Queenstown), den forreste fra et kunstnerkollektiv i Nelson (hyggeligt sted). Bagerst i billedet er der en masse alpaca garn (og fibre), som blev købt nær Picton på en alpaca/llama farm, der desværre var ved at afvikle den del af forretningen, der havde med fibre at gøre. Lad os bare sige, at jeg hjalp dem af med en del af lageret. De to sidste garner (dem forrest til venstre) er rene merino garner fra en lille producent i Christchurch. Jeg købte garnerne i den fantastisk butik med sokkestrikningsmaskinerne.
Udover, at alle mine fibre er lækre og skønne, så repræsenterer de også minder om sjove oplevelser og skønne steder. Jeg glæder mig meget til at få noget af det på pindene.
The picture shows my haul. Not bad, but not quite as daunting as it easily could have been. Believe it or not, I actually had a steel grip on myself and “limited” the stash damage to 1.9 kg! To the right of the picture are two versions of possum/merino yarns. The back (dark) one is a Touch yarn (bought in Queenstown), the front (blue) is from an artist cooperative in Nelson (cozy place). To back of the picture is quite a lot of alpaca yarn (and fibre), which all were bought near Picton on an alpaca/llama farm, which unfortunately was closing their fibre operation. I’ll admit to helping them reduce their excess stock. The final two yarns (to the front and left) are pure merino yarns from a little producer in Christchurch. I bought the yarns in the fantastic shop with the sock knitting machines.
While all my souvenir fibres are beautiful and yummy, they also represent memories of funny experiences and beautiful places. I am looking forward to knitting with it all.
Årets allerførste garnkøb (kan I høre mig pudse glorien) skete i søndags, hvor jeg og en god ven var til “homeparty” med Sanne B. aka. Rasmilla i Dorthes kælder. Skønt arrangement med masser af søde og snakkende kvinder.
The very first yarn purchase of 2011 (yes, I am indeed almost glowing with pride) happened last Sunday. A good friend and I went to a “homeparty” with Sanne B. aka. Rasmilla in Dorthe’s basement. A really good event with plenty of sweet and talkative women.
Der var rigtig meget garn at kigge på og lade sig friste af, men jeg holdt mig nogenlunde på måtten og købte begrænset ind. Dels blev det til opskrift og garn til en Viggo (Ravelry link) – det er det blå garn til venstre og den sennepsgule som kontrastfarve, og dels lidt ekstra luksusgarn sådan bare fordi. Jeg har gået og beundret mit indkøb siden jeg kom hjem med det, men jeg må ikke slå op endnu. Der er lige et par andre ting, der skal ryddes af “igangværende” listen først.
There were a lot of yarn to look at and be tempted by, but I kept within a reasonable limit and only bought a select sample. I bought the pattern and yarn for a Viggo (Ravelry link) – they yarn is the two blue tones on the left and the bright yellow for contrast. I also happened to be unable to resist a two small skeins of luxury yarn – a true “just because” purchase. I’ve been admirering the yarn every day since I bought it, but I’m not allowed a cast on just yet. I need to clear a couple of other things off the wip list first.
Det er altså ikke min skyld, at tælleren for lageropbygning stiger. Jeg har faktisk ikke købt garn i år (endnu), men til gengæld har jeg allerede fået en hel del (nåååhhhh, hvor eeeer det synd… ikke?). Sidste fantastiske forøgelse skete i dag, da jeg hentede en længe ventet pakke fra Liz, med bl.a. hemmeligt garn til den næste sokkeklub, som jeg designer for hende. Men selv når det hemmelige er pillet ud af bunken, er der rimelig meget tilbage. Nyt garn giver ny inspiration, og jeg er allerede kommet til at gå i gang med (endnu) en vest til mig selv i noget af garnet.
It’s not my fault that the counter for in-flow to the stash has been rising. I actually haven’t bought any yarn at all this year (yet), but others have already given me quite a lot of yarn (yes, I know, it’s soooooo sad … or not). Last stash enhancement happened today, as I picked up a long awaited package from Liz, containing among other things the super secret yarn for the next sock club, which I’m designing for her. But even with those skeins set aside, the pile remained pretty impressive. New yarn equals new inspiration for me, and I’ve already started (another) vest for myself in some of the yarn.
Konceptet med en dag til fri leg efter en konference er god nok, men jeg tror nu nok, at Paris bør opleves med lidt ektra tid i bagagen. Jeg brugte lørdag (i går) på at vandre rundt og nyde byen i en meget koncentreret form, for der er ikke meget tid at give af, når man skal være i lufthavnen kl. 16. Det blev nu alligevel til en del.
The concept of having a day for free time after a confence is a good on, but I think that Paris should be experienced with more time to spare. I used Saturday (yesterday) by walking around and enjoying the city in a quite concentrated for, as there is not much time to waste, when you have to be at the airport at 4 pm. However, I still managed quite a bit.
Jeg startede med at tage metroen til Petit Palais, hvor jeg fra Ravelry vidste, at der var en strikkecafe lørdag formiddag. Det var der også, men ingen af dem talte engelsk og jeg taler (desværre) ikke fransk, så det var lidt akavet. Jeg valgte at smutte efter en halv times tid og kiggede i stedet på museet. Meget smukt, og så er der gratis adgang – ikke dårligt. Bagefter vandrede jeg over Alexanderbroen og forbi Dome des Invalides hele vejen ned til Bon Marche, hvor jeg købte frokost.
I started by taking the metro to Petit Palais, where I – thanks to Ravelry – knew of a knitting cafe, which met there every Saturday morning. It was there, but as none of them spoke much English and I don’t speak much French, it turned out being a bit strange. I left after a cafe creme and half an hour and instead spent some time looking at the museum. It is very beautiful and there is free admission – not bad. Afterwards I walked over the Alexander bridge and past Dome des Invalides all the way down to Bon Marche, where I bought lunch.
Jeg havde fundet adressen på et par strikkebutikker hjemmefra, men jeg valgte at prioritere og brugte resten af min dag oppe i Monmatre, hvor jeg slæbte min kuffert op af trapperne til Sacre Coeur, med akut sukkertrang som resultat (jeg havde heldigvis chokolade med til præcis sådanne situationer). Det var desværre en diset dag, så udsigten over Paris var fin, men ikke blændende. Resten af tiden brugte jeg i de mange stofbutikker i området med det forventede resultat – 12 m stof kom med mig hjem!
I had found the adress on a couple of yarn shops over the internet, but I choose to prioritize and use the rest of my day up at Monmatre. I lugged my suitcase all the way up the stairs at Sacre Coeur, which resulted in acute sugar need (luckily I had chocolate in my bag for exactly such situations). It was a rather cloudy, rainy day, so the view was ok, but not fantastic. I used the rest of the time in the area looking at and spending money in the many fabric shops – the result was a net increase of my fabric stash with 12 m.
Tak for alle de gode forslag I gav da jeg fortalte om turen. Det var til stor nytte og megen inspiration. Nu skal jeg så bare have fundet nogle gode snitmønstre, så jeg kan få omdannet noget af al mit nye stof til lækre nederdele og bluser.
Thank you for all the good suggestions you gave when I told about this trip. They were of real use and made for much inspiration. Now I only need to find some good sewing patterns, so I can make some pretty things out of all my new fabric.
Hvis man tæller alt det sammen, som jeg går og ønsker/tænker at gøre, så kunne det faktisk godt gå hen at ramme de første par tusinde. Men i stedet for at drukne svømme rundt i havet af muligheder, vil jeg prøvet at ridse lidt ønsker op, som forhåbentlig bliver opfyldt i løbet af 2011. Listen er delt i de kreative og de “andre”.
If counting all the wishes/thoughts about what I’d like to do in the new year, the total may actually creep towards the couple of thousands. But instead of drowning swimming in the sea of opportunities, I will try to sketch out a few main wishes that will hopefully hold for 2011. The list are separated into two parts, the creative and the “other”.
De kreative / the creative
- Færdigøre alle de nuværende igangværende projekter. Hvis jeg ikke kan se mig blive færdig, eller har tabt lysten, skal de pilles op. Ingen af de nuværende 11 projekter skal stadig være på pindene ved indgangen til 2012. / Finish all my current wips. If a project does no longer seem possible, or if I have lost the desire for it, it needs to be frogged. None of the current 11 wips should still be on the needles at the start of 2012.
- Fokuser på sweatre til mig selv. Listen er lang. Dels har jeg gang i Miss Beezy, men på lageret ligger også garn og opskrifter til Lagune, Pine, Featherweight cardigan, Vivian, Overblik og Syren (og adskilligt mere). Jeg tror ikke på, at de alle kan blive færdige, men vil tage det som en sejr hvis to af dem (udover Beezy) er i skabet i løbet af året. / Focus on sweaters for myself. The list is long. I have Miss Beezy on the needles, but I have yarn and pattern in the stash for Lagune, Pine, Featherweight cardigan, Vivian, Overblik, and Syren (and several more to be honest). I don’t think all of them will be finished, but will accept it as a victory if at least two of them happen (besides Beezy) during the year.
- Skriv de “løse” opskrifter færdig og bliv ved med at designe. Det burde være en nem en, for jeg kan slet ikke lade være. Udfordringen ligger i at få skrevet opskrifterne færdig. / Write the “loose” patterns down and keep designing. It should be an easy one, as I simply cannot keep myself from designing. The challenge will be to finish the patterns.
- Slut året med en netto-afgang fra lageret! Jeg vil prøve den hårde version, der hedder “ingen spontane garnkøb”. Der er et par undtagelser, bl.a. udenlandsture (souvenirgarn er tilladt) og strikkefestival. Men ellers skal jeg se på lageret og bruge af det – det er jo der til samme formål. Hvis der mangler garn til et projekt, der ellers hovedsagligt er lagergarn, må jeg godt købe det. / End the year with a net reduction from the stash! I will try to implement the hard version, which is “no spontaneous yarn purchases”. There are a few exeptions, among these are trips abroad (souvenir yarn is allowed), and the knit festival. But other than that, I will try to look at my stash and use it – it is there for that purpose. If I need a little yarn to finish a project, which are mostly from stash yarn, I am allowed to buy the supplement.
De “andre” / the “other”
- Sørg for mere tid til mig selv – kreatid, motionstid, migtid! Det skal ikke gå op i arbejde eller familie hele tiden. / Make room for more time to myself – creative time, time for excersise, time for me! It shouldn’t all be work or family.
- Have løbet 10 km i et stræk i løbet af året! / Run 10 km in one go at one point during this year.
- Vær tilstede i det jeg gør, det være arbejde, leg med MM, cykelture eller andet. Det er et mål, som helt sikkert vil hjælpe mig i at finde balancen i livet som “voksen”. / Be present in whatever I am doing, either it be work, play, excersise or whatever. It is a goal, which undoubtely will help me finding a balance in life as an “adult”.
Overordnet er jeg positiv. De ovenstående er ikke restriktioner, men ønsker, og først og fremmest har jeg et ønske om at have det godt og være glad. Jeg tror, det nok skal lykkes!
I’m a pretty positive about this new year. The points above are not restrictions, but wishes, and first and foremost I have a wish to be happy and well. I think, it is doable!
Allerførst ønsker jeg et rigtig godt nytår til jer alle, hvor I end måtte befinde jer i blogland.
2010 var en interessant år. Det er andet år, jeg har ført minituøst regnskab med lager og min strikkeproduktion, og jeg kan se, at min overgang fra studerende til fuldtidsarbejdende har haft sin påvirkning. Jeg blev nemlig kun færdig med 38 ting i 2010 (mod 62 året før).
Igen (igen igen) tager sokkerne førstepladsen. Det blev til 16 sokkeprojekter (heraf 5 enkeltstrømper, bl.a. som “vareprøver”). Halstørklæderne tager andenpladsen med 5 stk. Derudover er det blevet til 2 veste, 3 sweatre (voksne), 1 børnesweater, 1 sjal, 3 tæpper, 2 huer, 1 par luffer og lidt andet løst.
Årets ærgrelse må være Hvirvelstrøm, der viste sig at være for lille. Historien har dog en god slutning, da den passede min tante perfekt! En andenplads må være, at jeg ikke blev færdig med Biler til d. 30. december… dog er den klar til bloggen i morgen, så helt vildt for sent bliver det jo ikke.
Årets sejre tæller både Fiskesweateren, Hvirvelstrøm (at blive færdig med den) og Six’es tæppet.
I alt har jeg brugt 6221 g garn på produktionen. Med foræringer og udsmid bliver “Brugt” kontoen 8450 g for 2010. Men, men, men, det er blevet til hele 11343 g på plussiden af lageret, så jeg går fra 2010 med en lagerforøgelse på knap 3 kg. Jeg vil dog ranke ryggen og sige, at jeg har strikket mere (6221g) end jeg har købt (5852g)!
Målsætningerne for 2011 må vente til en anden post, men mon ikke en af dem bliver at se et minus på nettolagertilgangen?
First of all, I would like to wish you all a very happy New Year, where ever you may be in blogland.
2010 was an interesting year. It is the second year of my detailed accounting of stash and knitting related production, and I can see that my transition from a student to a full time employed worker has had an effect, as I only finished 38 things in 2010 (held up against 62 the year before).
Once again the socks take the lead. 16 sock related projects (among these are 5 singles, mostly for “samples”) came and went. The scarves hold the runner up position, as I managed to crank out 5. Apart from these, I knit 2 vests, 3 adult sweaters, 1 child sweater, 1 shawl, 2 blankets, 1 afghan, 2 hats, 1 pair of mittens and some little bits of this and that.
The failure of the year has to be the “Hvirvelstrøm” cardigan, which turned out to be too small. However, the story has a happy ending as it turned out to fit my aunt perfectly! A runner up for this category has to be the littel Cars sweater, which I didn’t manage to finish for the 30th of December. It was a close run thing, as it is finished now… it awaits its spotlight on the blog tomorrow.
The victories of 2010 are (luckily) more numerous. Among the highlights are the Fishes sweater, Hvirvelstrøm (to actually finish it), and the big Six’es afghan.
The total tally of the stash-account is that I have used 6221 g in “production”, when adding gift giving of yarn the “Out” account reaches 8450 g. But, but, but, the “In” column is a grandiose 11343 g, so I ended 2010 with a net-stash-change of almost 3 kg plus. Though this isn’t perfect, I can hold my head high, and honestly say that I’ve used more yarn (6221g) than I’ve bought (5852g)!
The goals of 2011 will have to wait for another post, but perhaps seeing a net stash reduction should be one of them?
Nogle gange er det skønt at være strikker med et respektabelt (læs: stort) garnlager. Det giver muligheder. Som for eksempel når nogen i den nære familie skriver et halstørklæde, gerne med farver, på deres ønskeseddel. Jeg har forsøgt at indoktrinere min familie til, at strikbare ønsker godt må gives med længere varsel. Desværre lykkes det ikke altid, og så må man jo ty til andre midler, som for eksempel pind 5mm.
Et hurtigt greb i et par lagerkasser bidrog med blødt og farverigt garn, noget i tykkelsen, andet skulle lægges dobbelt. Så op med en hulens masse masker og bare derudaf. Strikningen tog ikke særlig lang tid reelt, men da strikketid har været lidt sparsom, gik der et par dage førend det blev færdigt. Nu må man bare håbe, at modtageren kan lide det. Der kan i hvert fald ikke klages over blødheden, for jeg gik efter de blødeste garner jeg ejer.
Sometimes it is good to be a knitter with a respectable (read: large) stash of yarn. It presents me with possibilities. For example, when a near family member writes a colourful scarf on his wish list. I have tried to teach my family that knit-related gifts should be wished for early, so an appropriate time for the actual knitting is available. Unfortunately it doesn’t always work, and then I have to resort to other methods, say a 5mm needle.
A quick excavation of some stash boxes resulted in soft and colourful yarn, some of the right thickness, some to be held double. Then cast on a rather large number of stitches and off I went. The actual knitting didn’t take that long, but knitting time has been scarce, so it took a couple of days to finish. Now I’ll just have to hope that the recepient likes it. At least, I’m pretty sure that he can have nothing against the softness, I went specifically for the softest yarns I own.
- Q’n’D (står for Quick and Dirty/abbreviation for Quick and Dirty)
- Garn/Yarn: 3 farver malabrigo worsted, noget possum og merino strømpegarn og lidt kauni, 7 forskellige farver samlet, i alt 169 g / 3 colours of malabrigo worsted, some possum and merino sock yarn and a bit of kauni, 7 colours in total, a total of 169 g used.
- Pinde/Needles: 5mm
- Noter/Notes: strikkede 3 rækker ret for hver farve, ved hvert række tog jeg en god lang løkke af garnet og lod hænge inden jeg strikkede næste række, så var frynserne nemme bagefter. Tørklædet er 160 cm langt. / I knitted 3 rows with each colour. At the end of each row I let a long loop hang before starting the next row, that made the fringe easy to make afterwards. The scarf is 160 cm long.
I forrige weekend var jeg i Berlin med min mor på operatur. Sidste år var vi i Oslo, i år i Berlin, så gad vide hvor vi finder på at tage hen næste år – Wien, Barcelona, London og Milano er på den mulige liste.
The weekend before last my mother and I went on an opera trip to Berlin. Last year we went to Oslo, this year to Berlin, so I wonder where we’ll go next year – Vienna, Barcelona, London and Milan are all on the possible list so far.
Tilbage til Berlin. Det var en skøn miniferie. Vores hotel lå yderst centralt, men vi valgte alligevel at købe dagskort til de offentlige transportmidler. Det var en god investering, for man kommer længere omkring, når man bare kan hoppe af og på diverse køretøjer. Nå ja, vejret var heller ikke for festligt et par af dagene, og så er det jo rart at kunne komme tilbage til hotellet uden at blive gennemblødt.
Back to Berlin. It was a wonderful mini vacation. Our hotel was situated very centrally, but even so we chose to buy day cards to the public transportation. It was a good investement, as you get further around when it is possible just to jump on and off the available transportations. Oh and the weather wasn’t that glorious some of the days, which makes it really nice to be able to return to the hotel without getting soaked.
Vi besøgte nogle af de sædvanlige turisthøjdepunkter, gik gennem Tiergarten, ind mellem Holocaust mindesmærket og under Brandenburger Tor. Men vi tog også lidt længere udenfor centrum. Vi var bl.a. nede ved det nyrestaurerede “East Side Gallery“, hvor en god bid af muren står og fungere både som galleri og mindesmærke. Det styrtregnede da vi var der, men på en måde var det passende til det tungsind, der helt af sig selv lagde sig, når jeg tænkte over den betydning den simple betonkonstruktion har haft.
We visited some of the usual tourist highlights, walked through Tiergarten, between the collums of the Holocaust memorial, and under Brandenburger Tor. But we also went a bit further out of the centre. Among other things we went to the newly restored “East Side Gallery“, where a chunk of the Wall still stands and is both art gallery and memorial. We walked along it in a downpour which suited the feelings I had when thinking about what the meaning of this simple concrete structure is and has been.
Højdepunktet på turen var uden tvivl operaen. Vi så “Tosca” på Deutche Oper og det var fabelagtigt. Alt var perfekt, musikken, opsætningen og ikke mindst sangerne. Klart anbefalelseværdigt for operafans.
Der blev selvfølgelig også tid til at gå i butikker og ikke overraskende sørgede jeg for (jeg var kortfører) at vi kom forbi diverse kreative butikker. Dels gik vi ud til Frau Tulpe, som vist må siges at være en af de hyggeligste, mindste og mest inspirerende stofbutikker, jeg nogensinde har været i. Sikke en stemning, og jeg kom vist til at lade mig rive med og købe fire lækre stykker stof. Derudover ledte vi selvfølgelig efter strikkebutikker. Ved hjælp af Ravelry havde jeg lokaliseret nogle stykker, men det blev kun til et rigtigt besøg. Det var i LaLaine på Kantstrasse, som må siges at være en positiv overraskelse. Vi var gået forbi den, den aften vi ankom, og ved første øjekast lignede det mest en 70’er-agtig (på den knap så gode måde) butik med lidt for meget akryl i assortementet… Men som bekendt skal man ikke skue hundene på hårene, og butikken var virkelig lækker. Så lækker at der hoppede noget skønt pink strømpegarn og tre nøgler “pashmina” garn i posen helt uden modstand. Det var faktisk også den afsluttende butik vi besøgte inden vi gik i KDW og spiste tidlig aftensmad og fik champagne. God afslutning.
The highlight of the trip was without a doubt the opera. We saw “Tosca” at Deutche Oper and it was fantastic. Everything was perfect, the music, the production, and not the least the performers. I can only recommend most strongly for opera fans.
Of course we also had time to shop, and perhaps not very surprising I managed to steer us (I had possession of the map) past several craft shops. First visit was in Frau Tulpe, which I have to say is the most beautiful, tiny and inspirering fabric shops I have ever visited. What an atmosphere! I think I was caught in it and happened to buy four beautiful pieces of fabric. Otherwise we of course loooked for yarn shops. With a bit of help from Ravelry I had managed to find adresses for a couple, but we only managed one proper visit. That happened in LaLaine at Kantstrasse, which has to be said was a very positive surprise. We had passed it the night we arrived and had put it down as a 70’ish (not in the good way) shop with perhaps a tad to much acryllic on the shelves… Sometimes you should not judge a book by its cover, and that was clearly the case here, because honestly the shop was gorgeous inside. So gorgeous that some wonderful pink sock yarn and 3 skeins of “pashmina” yarn jumped into my bag by their own accord. It so happened that it was the last shop we visited before touring KDW and had early dinner and champagne before going to the airport. Perfect ending.
Det er ikke blevet til meget leg med garn i denne uge, men lidt er der nu alligevel sket. Jeg er blevet færdig med en lille ting mere, nemlig et bomuldstæppe til neonatalafdelingen i Hvidovre.
I have not had time to play as much with yarn as I could have wished for in this week, yet I did manage to find some minutes here and there. This has resulted in me finishing another little project, a cotton crib blanket for the neonatal ward in Hvidovre.
- Mønster/Pattern: et simpelt hæklet zig zag mønster i stangmasker fra en af mine grundbøger / a simple crocheted zigzag pattern in double crochet from one of my books
- Garn/Yarn: diverse farver bomuld af farverne Emma, Coop, Schachenmayr Catania, i alt 198 g / assorted colours of cotton of the brands Emma, Coop, Schachenmayr Catania, a total of 198 g
- Nål/Hook: 3½mm
- Noter/Notes: tæppet måler 50 x 58 cm / the blanket measures 50 x 58 cm
Så er der “kun” 17 projekter tilbage … i det mindste går det fremad. Den nuværende førsteprioritet er min hvirvelstrøm cardigan, der snart holder toårs jubilæum som projekt, så er det vist også på tide, den bliver færdig.
Now “only” 17 projects remain… at least I can see some progress. The current first priority is my “hvirvelstrøm” cardigan. It will soon be able to celebrate a two year anniversary as a work in progress, so I think it is time for it to be finished.
Mine tiltag synes at virke. Jeg kan se fremskridt i det projekt, jeg fokuserer på, og henover weekenden har jeg reduceret listen af igangværende projekter med 3. Det synes jeg egentlig er helt godt.
Men egentlig er der ikke nogen grund til at belønne det, for det bærer lønnen i sig selv. Jeg kan mærke, at det får mig til at slappe lidt mere af. Tværtimod handler belønningen om, at jeg for noget tid siden ramte 100 % på mit Sock-Yarn-O-Meter. Det tog mig ikke voldsom lang tid at finde ud af hvad det skulle være, for en gang i sommers havde jeg den store fornøjelse at få lov til at gramse på et ganske stort udvalg af Slavi’s Cascade 220. Det blev til 8 nøgler i farven Provence – den smukkeste rustrøde med lige det hint af orange, som gør mig helt salig. Det bliver til en Vivian (uden hætte), når jeg engang “får lov” til at begynde nye projekter. Indtil videre går jeg bare og aer garnet og glæder mig over, at muligheden er derude i fremtiden.
My self-limiting rules seem to be working. I am enjoying seeing actual progress in the project, which has focus, and during the weekend I have reduced the list of wips by 3. That’s pretty good in my book.
But this post isn’t about rewarding myself for following that. Those measures carry their own reward. I can feel that I am more calm and able to relax with my knitting. The reward in the post title refers to the fact that I hit the 100 % on my Sock-Yarn-O-Meter a couple of weeks ago. It didn’t take me long to decide what to give myself, as I had been in company with a rather ample selection of Slavi’s Cascade 220 on one fine afternoon in the summer. I picked 8 skeins in the colour Provence – it is a most beautiful rusty red with just a hint of orange which makes it glow from within. It will become a Vivian (without the hood), once I again am “allowed” casting on. So far, I am just admirering and petting the yarn and enjoying thinking about the future, which holds such promises.
lykkefanten.com 
