You are currently browsing the tag archive for the ‘life’ tag.
Jeg har ikke været monogam strikker siden kort tid efter, jeg lærte at strikke. Jeg har altid haft en svaghed for at følge mine ideer og lade inspirationen blive til et (eller flere) projekter, når den ramte. Det har så med tiden gjort, at jeg er sandet en anelse til i igangværende projekter.
I lang tid har det nu ikke gjort noget, for med en sund indstilling til at afslapning=strikning og en ok mængde fritid at slappe af i, så var der jo plads til lidt rod i strikkekurven.
Ikke længere! Jeg har indset, at der er mange facetter af mit liv, der er skyld i, at jeg kæmper med stress. Nogle af dem har med arbejdet at gøre, andre med famlien, flest har at gøre med, hvem jeg egentlig selv er helt indeni, og så er der nogle af dem, der nok er strikkekurvsrelaterede. Det vil sige, jeg har ikke længere overskud til, at der er så mange ting i gang, og nu må der ske noget.
Her i aften har jeg, nu hvor MM er puttet, tid for mig selv. Den vil jeg så bruge til at hive alle de igangværende projekter frem af sofahjørnet og kigge grundigt på dem. De er jo allesamme blevet påbegyndt, fordi jeg gerne ville lave dem, men måske nogle af dem kan vente? Nogle af dem kan måske endda blive trævlet op og frigivet fra pindene? Om ikke andet, kan jeg få prioriteret i projekterne.
Denne oprydning i projekterne er kun fase et! Fase to, som faktisk allerede er påbegyndt, betyder, at jeg skal fokusere på én ting af gangen. Sørge for, at den bliver færdig og så tage fat på det næste i rækken. På den måde bliver tingene jo nok også færdige lidt hurtigere…
Den første prioritet kan jeg desværre ikke vise jer endnu, for det er teststrikningen af den sidste opskrift i sæsonens sokkeklub for MacKintosh Yarns. Men fremover vil jeg prøve at vise på bloggen, hvad der har prioritet, så kan jeg jo også holde mig selv fast på den måde.
I haven’t been a monogamous knitter since shortly after I learned to knit. I have always had a weakness for following my ideas and letting my inspiration become a project (or more) whenever it hit me. In time it has made my knitting wip basket resemble something of a mountain with drifts of old projects.
For a long time it didn’t bother me. I had a healthy attitude of relaxation=knitting and a reasonable amount of pasttime to relax in, which meant that there was room for a messy and overflowing knitting basket.
Not any more! I have realised that there are many little parts of my life that accumulated are the cause of the stress I am battling with. Some of them are work related, other family related. Most have to do with who I am deep down inside, and then there are some, which probably are knitting-basket-overflow related. My current mental climate doesn’t have room for that many ongoing projects, so now is the time to do something.
Tonight I have some free time (MM is laid to bed), time alone with myself. I will use this to pull out all my wips, drag them out from under the sofa (and where ever else they are hiding) and look very, very closely at them. I started everyone of them because I wanted to, because I liked the project and wanted to knit it. But perhaps some of them may wait? Perhaps some even may be released from the needles and return to being lovely yarn? If nothing else, I can at least prioritize my projects.
The cleaning out in the projects is only part one. Part two, which has already begun, means that I have to focus on one thing at a time. Make sure that that particular item is finished and then grab (and finish) the next one. That way I make more progress, as my knitting is focused, and perhaps things may even be finished a bit quicker.
Unfortunately I cannot show you, what is my priority at the moment, as it is a test knit of the last pattern for the MacKintosh Yarns sock club. But in the future I will try to show on the blog, the current priority. That way I may be able to hold myself to it.
På to år kan der ske utrolig meget. For eksempel er det næsten to år siden, at jeg skrev denne post for at byde MM velkommen til livet i familien (og på bloggen), og så sidder jeg og skriver dagens post i dag. MM er to i dag! Det har været festligt og dejligt og hyggeligt og lige nu slappes der af i sækkestolen med Rasmus Klump på dvd’en.
Jeg bruger stilletiden til at fundere over, at min dejlige søn nu er to år gammel. Jeg synes tiden løber hurtigt, men hvor er jeg glad for at få lov til at opleve den, se udviklingen og de store spring af forståelse og evner han tager, både dem i de seneste to år, og dem der kommer.
Tillykke min skat, du er mors fræksak og kildefisk, charmør og viljefaste dreng, og jeg elsker dig helt ud til de (chokoladekagesnavsede) lillefingre.
Two years can change much. For example is it almost two years since I wrote this post to welcome MM to the world and the blog, and now I am writing this post today. MM is two years old today! It has been a joyful, lively and wonderful celebration and right now the main person is relaxing after a hard day’s play in the bean bag chair with Rasmus Klump (a Danish wonderful child friendly cartoon) on the dvd.
I am using the quiet time to ponder that my wonderful son now is two years old. I feel that the time is running, but at the same time I am joyful and happy to be able to experience the turning of time, to see the development and the great leaps of understanding and abilities that he’s taking, in the past two years and in the years to come.
Congratulations my darling. You are mommy’s teasling and ticklefish, charmer and stubborn boy, and I love you right out to the (chocolate cake covered) little fingres.
Nej, denne gang handler det ikke om løb (selvom det stadig går godt), men om ben! Et stk. plastikben for at være helt præcis. Lige siden jeg begyndte at designe sokker, har jeg drømt om at eje sådan en forstørret barbiekropsdel (det ligner den helt ærligt), og i dag var jeg heldig! På vej på weekendens sædvanlige storindkøb kom vi forbi en dametøjsforretning med ophørsudsalg, hvor udsalget også gik på giner mv. Så resten af indkøbsturen foregik med et dameben under armen, til stor glæde for mig.
Det bliver godt at være i stand til at fotografere sokker til opskrifter uden at skulle krumbøje sig fuldstændig i forsøget.

No, it’s not about running this time (though my running still moves forward, excuse the joke), but about legs. One piece of plastic leg to be precise. Ever since I started designing socks, I have wished for a dummy leg to display them on, and today I was lucky. On our weekendly shopping walk, we passed a ladies wear with a closeout sale, where the sale included dummies of all sorts. The rest of our shopping trip, I had a overlarge barbie leg under my arm, which entertained both me and passers by, I suspect.
It will be good to be able to take pictures of socks for patterns without twisting my own poor body in the effort.
- Jeg løb 5 km for tredje gang i mit liv til DHL stafetten, og gjorde det hurtigere end nogensinde før (hvilket ikke er særlig hurtigt, men stadig en sejr for mig) / I ran 5 km for the third time in my life at the DHL relay race and was faster than ever before (not very fast at that, but fast for me).
- Det erklærede mål er nu at komme under 30 min. på distancen / The goal is now to be faster than 30 min. on the distance.
- Jeg har haft en stor personlig sejr ved at indse, at jeg var nødt til at bede om hjælp på grund af stress og så gøre det / I have had a great personal victory by realizing that I needed help due to stress, and then asking for it.
- Det er utroligt, hvor meget bedre man kan få det af åbenhed og handling, og hvor hurtigt det kan ske / It is rather amazing how much better you can get by being open and react, and how quickly it can go.
- Jeg er startet på 2 (indtil videre) nye projekter og nyder dem uden at have dårlig samvittighed over de … 20?… der ikke er gjort færdig / I have started 2 (so far) new projects and am enjoying them without feeling bad over the… 20? … which haven’t been finished.
- Vi har købt fødselsdagsgave til MM (lidt for tidligt), og jeg kan stadig ikke forstå, at han allerede næsten er 2 år gammel! / We bought a birthday present for MM (a little early) and I still cannot understand that he is already almost 2 years old!
- Jeg var til spændende strikkeaften hos Bette Design, hvor Bente Geil var på besøg / I attended a wonderful and interesting knitting night at Bette Design, where Bente Geil held a little talk.
- Jeg havde købt sushi take-away til aftensmad den dag og morede mig over, at selv min aftensmad var en aktivitet med pinde! / I bought sushi take-away, and was entertained by the notion that even my dinner was centered around “needles” (sorry, bad pun, which is even worse translated, but basically the word for chop sticks and knitting needles is the same in Danish “pinde”).
- Jeg burde måske løbe mig en tur nu, men jeg tror, jeg venter til efter jeg har spist det gode stykke chokoladelagkage, som jeg lige har købt… motion kræver vel motivation, ikk? / I really ought to go for a little run now, but I think I’ll wait until I’ve consumed the yummy piece of chocolate cake that I’ve just bought… excersize requires motivation right?
Tilføjet: Jeg endte med at løbe først, og så bliver kagen til aftenens dessert. Føles også mere rigtigt på den måde!
ETA: I ended up going for the run, and then the cake will be dessert for tonight. It feels more right that way!

Årets store ferie gik til Slovenien med bil og telt og hele cirkusset. Det gik rigtig godt, MM fandt sig i både køreture og vores slæben rundt til spændende (for os) steder. Vi kørte afsted hjemmefra i begyndelsen af sidste uge med kurs sydpå og kom hjem i går omkring midnatstid – har nu lært at 1000 km nok er det absolutte max for en enkelt dags kørsel.
The big holiday of the year had Slovenia as the destination. The theme was camping with car, a big tent and all the circus that follows that. We had a wonderful time, MM took the long car trip and all the bustling with rather astonishing calm and had fun most of the places we went. We drove from Denmark Monday morning last week with a southern course and we arrived home yesterday around midnight – we have now learned that 1000 km probably is the absolute max for a single day’s driving.

Det var en skøn ferie. Vi så smukke landskaber og naturscenerier bl.a. søer og smukke vandfald, især oppe nordvest, hvor vores første lejr lå. Længere sydpå var vi i huleland, og jeg fik opfyldt et ønske, som jeg har haft siden jeg var 7 år gammel nemlig at besøge hulerne ved Postojna. Det var spændende at se, om de kunne holde til den forventning jeg havde, men der var ingen tvivl, allerede i toget på vej ind (jep, man kører 2 km i tog ind i et bjerg gennem drypstenshuler før man kommer ud at gå) var min hulelykke gjort! Det var stort, rigtig, rigtig stort. Jeg var helt overvældet, da vi atter så dagslys, og jeg kan kun anbefale alle at tage en tur derind, hvis man er i nærheden. Dagen efter besøgte vi bl.a. Lipica, hvor de originale lipizzaner heste bliver opdrættet. Selv for ikke-heste-mennesker som Magen og jeg var det spændende at høre om stutteriet og historien bag. MM var helt solgt, så måske han bliver en hestedreng?
It was a wonderful holiday. We saw a lot of beautiful landscapes and nature scenery – lakes, mountains and waterfals and such, especially up in the north west corner of the country, where we had our first camp. Further down south we came to cave land, and I got a wish fullfilled that I have had since I was 7 years old – to visit the caves at Postojna. It was rather exciting to see if they could bear up to the long formed expectations, but there were no doubts. Already in the train through the mountain (yup, you drive 2km through natural tunnels and dripstone caves before you are allowed out to walk) my cave happiness was more than secure. It was huge, really really huge. I was (and still am) amazed and dazzled when we saw daylight again. I will advise anybody who visits the area to go to the caves and take the trip. Next day one of our visits was to Lipica, where the original lipizzan horses are bred. Even non-horse-people like the Mate and me were well entertained, and it was exciting to see the stables and to learn about the rather fascinating history. MM was overjoyed, perhaps he’ll turn out to be a horse-boy?
Det var dejligt at være afsted, og det er dejligt at være hjemme igen med en masse gode minder i bagagen. Det er bestemt ikke sidste gang, at familien drager på camping, og det er nok heller ikke sidste gang vi har været i Slovenien.
It was wonderful to be away, and it’s wonderful to be back home with a lot of good memories as souvenirs. It certainly isn’t the last time our family has gone camping, and it is probably not the last time we have been in Slovenia either.
Mine bedsteforældre ser jeg ikke nær så ofte, som jeg gerne ville. Derfor påbegyndte Magen, MM og jeg vores ferie ved i weekenden at tage op og besøge dem.
I don’t see my grandparents nearly as often as I could wish for. This was part of the reason why the Mate, MM and I started our holiday by going for a weekend visit at my grandparents’.

DSB kunne rende og hoppe med de priser de ville have for en tur tværs gennem landet, så vi fik afprøvet en af de korte indenrigsruter. Vi lærte vist et par småting, bl.a. hvor højt MM kan skrige, når trykket i ørene gør ondt og hans forældre ikke vil lade ham gå op og ned ad den smalle midtergang – der er jo faktisk ikke engang tid til at løsne selerne efter opturen, førend man skal spænde igen, fordi flyet er på vej til landing.
DSB (the train service) could forget about gaining us as customers with the ridiculus overpricing they apparantly go in for, so instead we tried one of the short domestic flights. We learned much, among other things how loudly MM can scream when the pressure in his ears hurt and his parents won’t let him loose in the narrow middle aile – actually there hardly is time to unbuckle the seat belts after the climb before you have to fasten them again for the landing.
Nå, det gik nu ganske fint, og i modsætning til togturen var tidsforbruget overskueligt. Vi havde et par virkelig skønne dage, bl.a. på besøg i Zoo, hvor MM fik kigget på dyr og jublet over “AAAber”. Jeg fik lært at lave syltetøj af min mormor, og ved Magens hjælp blev over 2 kg ribs plukket, og så kunne jeg jo gå i gang. Det er en skøn fornemmelse at vide at vi nu har en pæn portion syltetøj stående til lysten melder sig…. jeg kunne godt bruge en have med nogle bærbuske i stedet for den lille altan vi har nu.
Actually, it went ok, and at least a lot faster than if we had taken the train journey. We had a couple of really wonderful days where we also made time for a visit in Zoo. MM enjoyed it hugely and got a good look at many animals and talked loudly of “AAAApes”. My grandmother taught me to make jam, and I wheedled the Mate into helping me pick over 2 kg of redcurrants, which I then turned into a lovely jam. It is a special and wonderful thing to know that we now have a nice selection of jam ready for whenever we’d like some… I would really like to trade in our concrete balcony for a garden with some berry bushes in.
Der blev også gået ture, leget på nye legepladser, slappet af, hygget, løst krydsogtværs (hold da op, hvor er jeg ringe til det), strikket (for mit vedkommende), spist dejlig mad, snakket (ganske meget), kigget på skibe ved havnen og meget mere. Tak for en dejlig weekend siger vi!
Other than the animal watching and jam making we went for small walks, played on new playgrounds, relaxed, enjoyed the company, solved cross word puzzles (oh my, am I bad at those), knitted (that is, I did), ate good food, talked (a lot), watched ships down at the habour, and many more things. Thank you for a utterly wonderful weekend.
Jeg har længe været fan af Jennie og har set mange af hendes fine ting rundt omkring på diverse blogs. Forleden havde hun en opdatering af sin butik, og jeg var heldig nok til at finde (og købe) et par øreringe, der lige er mig. De kom med posten i dag, og siden har jeg haft “næsten strik” i ørerne… det føles meget godt, og jeg ved bare, at det bliver et par af mine absolutte yndlingssmykker.
Dejligt med lidt selvforkælelse her i sommervarmen (eller i det hele taget).

I have been a fan of Jennie for quite a time and have seen many of her beautiful things on blogs around the internet. She recently had a large update in her shop, and I was lucky enough to find (and buy) a pair of earrings that are perfect for me. They arrived with the mail today, and since I took this picture, I’ve been wearing “almost knitted” dangling from my earlobes… they are perfect and I just know that I’ll wear these with pleasure on many, many occasions.
It’s just the kind of self spoiling one needs on a warm summer day (or any day, really).
Hmmm… det er jo lige før der er støvet herinde på bloggen. Det er da i hvert fald et stykke tid siden, jeg har ladet høre fra mig. Først var årsagen mangel på strik, men i de sidste par uger har det været, at jeg har plejet hovedet og en hjernerystelse, som jeg var dum nok at pådrage mig selv (begge de gange, jeg har haft hjernerystelse, har jeg selv været “kraften” bag slaget…). Det går stille og roligt fremad, men jeg er nødt til at tage den en hel del mere med ro, end jeg måske synes er rimeligt. Om ikke andet, kan jeg nu tænke med længsel efter almindelig hverdagstravlhed, for lige nu går det trægt med at få fyldt timerne ud… lad mig bare indrømme, at jeg sover ganske meget i løbet af en dag. Dette besøg ved computeren (oh fryd, det første i næsten en uge) er et forsøg på at se, hvordan min hjerne tolererer den slags stimuli… sidste gang gik det ikke så godt. Så lige nu krydser jeg fingre for, at jeg ikke får kvalme af at sidde her bag skærmen.
Hmmm… there seems to be settled a bit of dust here at the blog. It seems to be a bit of a time since I last wrote something. First the reason was that I had no knitting whatsoever to show you, but lately (i.e. the last two weeks) the reason has been a need to take care of my head and nurse the concussion I was stupid/clumsy enough to give myself (interesting fact: the only two concussions I’ve ever had, has been with me as the “force” behind the hit…). I am slowly improving, but I have to take it a great deal more easy than I’m inclined to think reasonable. At least in my current situation I can think with longing after normal everyday business… at the moment it takes some effort to fill the hours of the day, I’ll freely admit that my solution is to sleep a lot. This visit by the computer (oh joy, for the first time in nearly a week), is a test to see how my brain tolerates this form of input… last time it didn’t got too well. So right now I’m crossing my fingers and hoping that I don’t get nauseated by staying here by the screen.
I dag har jeg vundet en ikke strikkerelateret sejr. Jeg har nemlig kørt de 112 km, som er distancen i Tøserunden (et cykelløb for kvinder). Det var en smuk dag, en dag med godt selskab, mange smil og meget bedre ben, end jeg havde turde håbe på. Åbenbart har forårets træning båret frugt, og jeg kørte igennem på en tid, som jeg føler meget tilfredsstillende.
Tak til alle jer andre, der også var ude og trampe i pedalerne denne dag. Det var meget, meget hyggeligt. Nu vil jeg til gengæld sætte mig med et glas kold sodavand og slappe af med strikketøjet i aftensolen. Det må vist være fortjent.

Today I have won a non-knitting related victory. I rode my bike the 112 km that is the course of the “Tøserunden” (“Womens Round” a bike race for women). It was a beautiful day with great company, a lot of smiles and way better legs than I had hoped for. The training I’ve done this spring seems to have worked, and I completed the course in a time that I am very happy with.
Thanks to all the rest of you girls who braved the sunshine and the asphalt today. It was very enjoyable. Now, however, it’s time for a cold drink and some knitting in the evening sun. I think, I deserve it!
En lille hilsen fra fjeldet! Her er sne og sne og sne og atter sne, men et er dejligt og hyggeligt (i stærk modsætning til, hvad det ville have været, hvis sneen havde ligget derhjemme). Selskabet er godt og forsyningerne rigelige. Så jo, vi har det skam godt her i påsken. God påske til jer alle!
A little post card from the mountain. Here is snow, snow, and more snow and it is both lovely and cozy (in stark contrast to what it would have been, had this snow been lying back home). The company is good and the supplies are well stocked. So yes, we are having a great time this Easter. Happy Easter to you all!







