You are currently browsing the tag archive for the ‘stranded’ tag.

Jeg har haft utrolig meget strikketid på det sidste – en ganske vidunderlig luksus, som jeg nyder fuldt og helt. Det har blandt andet betydet, at jeg har fået ryddet op i (nogle af) mine gamle projekter. Heriblandt en trøje, som jeg startede op på som en kandidatgave til en af mine meget gode venner. Jeg begyndte på den, da hun havde afleveret specialet (for et par år siden), strikkede første ærme og lagde det så fra mig, da der var andre ting der lokkede.

Da jeg gravede trøjen (eller rettere det strikkede ærme og resten af garnet) frem, genopdagede jeg, hvor dejligt et design det var – Ásta Sóllilja af Kate Davies (fra bogen “Yokes“), strikket i skønt garn (Léttlopi) og ikke specielt krævende mentalt. Med andre helt perfekt til min nuværende strikketilstand.

I’ve had an incredible amount of knitting time lately – a wonderful luxury, which I’m enjoying immensely. One of the side effects have been that I have finished (some of) my old projects. Among these are a sweater, which I started as a graduation gift for a very dear friend. I started it, when she handed in her thesis (a couple of years ago), knit the first sleeve, and then put it aside, as there were other things, which lured me away.

When I dug out the sweater (or rather the sleeve and the rest of the yarn), I rediscovered what a wonderful design it was – Ásta Sóllilja by Kate Davies (from the book “Yokes“), knit in a lovely yarn (Léttlopi) and not especially mentally demanding. In other words, absolutely perfect for my present knitting state.

Andet ærme og kroppen fulgte hurtigt efter – og blev ligeså hurtigt trævlet op, da jeg havde glemt den korrektion, jeg havde lavet for at få strikkefastheden til at passe. Men selv med dette bump på strikkevejen gik det hurtigt fremad.

The second sleeve and the body followed in quick pace – and was ripped out just as quickly, as I had forgotten the correction I had made to make the gauge fit the pattern. But even with this bump on my knitting road the work progressed apace. 

Det der trak arbejdet fremad var uden tvivl lysten til at strikke bærestykket. Det smukke, smukke flerfarvestrikkede bærestykke. Det var belønningen for de mange omgange i ren grå, som jeg måtte igennem (mere end en gang), og det var absolut en fornøjelse at strikke. Jeg holder meget af Kate Davies’ strikkedesigns, som jeg synes er utrolig smukke. “Yokes” er også i mine øjne en af de smukkeste strikkebøger, jeg har set. Jeg håber, at jeg finder tid til at strikke flere af trøjerne derfra (jeg har et særlig godt øje til Epistrophy, som jeg godt kunne tænke mig at strikke til mig selv i håndspundet garn).

One thing that helped motivate me to keep knitting was my desire to knit the yoke. The breathtakingly beautiful stranded yoke. It was the reward for the slog of rounds in plain grey, which I had to endure (more than once), and it was an absolute pleasure to knit. I quite adore Kate Davies’ designs, which I think very beautiful and elegant. “Yokes” is furthermore also one of the most inspirational and pretty knitting books, I have ever seen. I hope, I’ll find time to knit more of the sweaters in there (I have a particular soft spot for Epistrophy, which I’m hoping to knit for myself using handspun yarn).

Den færdige trøje er blevet smuk og dejlig og lækker. Léttlopi er et skønt garn til tykke, varme trøjer – og så bliver det utrolig smukt og vamset efter vask. Jeg er meget tilfreds med resultatet og håber, at min ven kan holde varmen i mange år fremover.

The finished sweater is beautiful and lovely and gorgeous (if I may say so myself). Léttlopi is a wonderful yarn for thick, warm sweaters – and it is utterly fantastic after a wash. I am very satisfied with the result, and hope that my friend will be kept warm in this for many years to come.

Advertisements

Vi drikker stempelkandekaffe her på adressen, og i mange år har vores stempelkande haft et strikket omslag til at holde varmen (eller rettere til at holde på kaffens varme). Jeg strikkede det gamle omslag tilbage i februar 2009, så da stemplekanden mødte sin skæbne på vores flisegulv, var der ingen tvivl om, at omslaget også havde nået sit endepunkt.

Men nu var vi jo uden omslag til at holde stempelkanden varm, så jeg følte mig inspireret til at strikke et nyt. Jeg er for nylig blevet færdig med en smuk trøje med et flerfarvestrikket bærestykke (mere om den i en senere blogpost) – Ásta Sóllilja af Kate Davies – og der var mange rester af de smukke farver i Léttlopi. Det var derfor nærliggende at strikke et flerfarvestrikket omslag – og da jeg jo havde siddet med bogen Yokes i skødet ganske for nylig, kom inspirationen også derfra.

We drink a lot of French press coffee here, and for many years our French press has had a knitted cozy to keep warm (or rather to keep the coffee warm). I knitted the old cover back in 2009, so when the French press met its destiny on our tile floor, there was no doubt that the cozy rather needed to go as well.

But now we didn’t have cozy for our press, so I felt inspired to knit a new one. I have recently finished a beautiful sweater with a stranded yoke (more about that in a later blog post) – Ásta Sóllilja by Kate Davies – and I had quite a bit leftover of each of the beautiful colours in Léttlopi. Thus it felt rather appropriate to knit a stranded cover for the French press – and as I had been working from the book Yokes recently, the inspiration came from there too.

Jeg har længe været fuldstændig betaget af mønsteret på bærestykket på Cockatoo Brae fra Yokes, og jeg tænkte, at stjernen faktisk ville passe ganske perfekt på et stempelkandeomslag. Jeg må indrømme, at jeg følte mig så sikker i min sag, at jeg ikke en gang målte efter på kanden.

Jeg slog 67 m op og strikkede stjernen to gange i bredden (plus et hjemmekomponeret mellemstykke) og én i højden. Derefter samlede jeg masker op langs kanterne af opklipningsstykket og strikkede knapkanterne. Endelig strikkede jeg et par retriller i top og bund for at give lidt mere stabilitet til kanten.

I have long been completely taken with the pattern on the yoke of Cockatoo Brae from Yokes, and I felt that the star would fit rather well for a French press cozy. I must admit, that I felt this so intensely that I actually didn’t even measure on the press.

I cast on 67 sts and worked the star twice on a round (plus a home made middle section). Then I picked up stitches along the edges of the steek and worked the button bands. Finally I worked a couple of garter stitch rows at top and bottom to keep the edges from curling.

Jeg strikkede rundt hele vejen (kan nu bedst lide at strikke flerfarvestrik rundt), så jeg havde en lille opklipningsøvelse. Men det var nu på ingen måder slemt, da Léttlopi er fantastisk fint og solidt til flerfarvestrik – det løber ingen steder, når man klipper. Jeg holder faktisk meget af at klippe mit strik op. Det er virkelig sjovt og ret fantastisk, når man så breder strikken fladt ud for første gang.

Et bad og nogle knapper senere var omslaget klar til brug, og det er absolut godkendt. Flerfarvestrikken gør, at omslaget er ret tykt og derfor holder godt på varmen, og mit øjemål må siges at have været ret perfekt denne gang, for omslaget passer på en prik. Magen har også udtalt sig rosende om udseendet og virkede bekymret for risikoen for kaffegrums på omslaget – så alt i alt, må det siges at være en perfekt eksekveret strikkeøvelse. Og så tog det faktisk kun to dage fra start til kaffevarmning.

As I worked in the round (which I prefer for stranded knitting), I had a little cutting job to do. It wasn’t bad in any way, as Léttlopi is wonderful for stranded knitting and quite solid – it won’t unravel in any way as you cut. I quite enjoy cutting steeks, it is fun and rather magical to spread your knitting out flat.

A bath and a couple of buttons later, the cozy was ready for use, and it is perfect. The standed knitting makes it rather thick and thus insulating the coffee well, and my gut feeling for the size turned out perfectly (this time), as it fits to perfection. The Mate has also complimented the cozy-upgrade, and actually seems worried that coffee grinds will soil it – so all in all, it must be as near perfection as I’ll ever get on a wee knit. And it only took two days from beginning to coffee warming was achieved.

KSL_futfut5

Det er nu et lille stykke tid siden, at Filcolana lagde opskriften til Futfut ud til gratis download på deres hjemmeside, men derfor kan jeg jo godt fejre det her på bloggen også (lad aldrig en god mulighed for en blogpost gå næsen forbi).

It’s a while ago that Filcolana published the pattern for Futfut as a free download on their webpage, but I still think, it’s worth mentioning here on the blog as well (one should never let an opportunity for a blogpost pass one by).

KSL_futfut2

Futfut er en let og lun børnetrøje – strikket i New Zealand Lammeuld. Den vejer næsten ingenting og er også hurtigt strikket (hvis man altså ikke har sat en umulig deadline op for en selv).

Futfut is a light yet warm children’s sweater – worked in New Zealand Lammeuld. It weighs almost nothing, and is quite a fast knit (if you haven’t placed yourself on an impossible deadline).

 

 

Jeg elsker tegnefilm, som barn især Disneys lange tegnefilm, men som voksen har jeg derudover tilegnet mig en kraftig kærlighed for Hayao Miyazakis skønne og underfundige tegnefilm. En af mine absolutte favoritter er “Min nabo Totoro”, så da jeg så Norwegian Totoro Mittens opskriften på Ravelry for et par år siden røg den straks i min kø.

I love animated movies, as a child especially the ones by Disney, but as an adult I’ve grown to have a strong love for the quirky and whimsical ones by Hayao Miyazaki. One of my absolute favorites is “My neighbour Totoro”, which of course led to me queing the pattern for the Norwegian Totoro Mittens as soon as I saw them on Ravelry a couple of years back.

Der har opskriften så befundet sig i et godt stykke tid, muligvis et par år, men i anledning af Malabrigo March hos gruppen Malabrigo Junkies på Ravelry fandt jeg garn og opskrift frem og gik i gang. Jeg elsker flerfarvestrik med malabrigo worsted, og når mønsteret så ovenikøbet er så kært tager det ikke sælig lang tid af strikke sådan et par luffer.

The pattern has sat in the que for a while now, perhaps a couple of years, but when Malabrigo March came around again at the Malabrigo Junkies group in Ravelry, I dug out both yarn and pattern and started. I love colourwork in malabrigo worsted, and when the pattern is this cute it doesn’t take long to knit such a pair of mittens.

  • Maltoro (Ravelry project)
  • Opskrift/Pattern: Norwegian Totoro Mittens by Brella (Raverly link)
  • Garn/Yarn: Malabrigo Worsted col. Azul Profundo + Natural, 82 g
  • Pinde/Needles: 4 mm

Det er ikke verdens nemmeste flerfarvestrik, for der er meget lange stykker med samme farve, hvor man så skal væve trådene ind på bagsiden. Men resultatet er fantastisk og meget, meget kært. Jeg valgte at strikke tomlerne helt i bundfarven og så bagefter brodere den lille Totoro på i maskesting. Det syntes jeg gav et bedre resultat (og det var nemmere). Lufferne er desværre for små til mig, hvilket jeg havde på fornemmelsen allerede fra start af, men så må de jo bare ryge i gavekassen, for der skal nok være nogen, der vil synes om at få sådan et par.

It isn’t the worlds easiest colourwork project, as there are very long stretches of a single colour resulting in long floats that needs to be secured on the wrong side as you go. But the result is fantastic and very, very cute. I chose to knit the thumbs completely in the main colour and then make the small Totoro by embroidering it in duplicate stitches. I like the result better than the first attempt with the stranded thumbs (it was also easier). The mittens are unfortunately too small to fit me. I sort of knew it from the beginning, but I still really wanted to make them. After all they will do well as a present for someone sometime in the future.

I november 2007 begyndte jeg en rejse. Ikke at jeg på det tidspunkt vidste, at det ville tage mig omkring 2½ år at nå enden… og for at være ærlig er jeg ikke sikker på, at jeg overhovedet var startet, hvis jeg havde vidst det. Sådan kan man jo være så heldig i sin uvidenhed! For rejsen har været lærerig, meget meget lærerig. Hvad er det så, jeg ævler om? Såmæn, at jeg er blevet færdig med Fisk sweateren til MM (den var godt nok oprindelig tænkt til hans store fætter, men sådan kan ting jo ændre sig).

Sometime in November 2007, I started a journey. Not that I at that point knew it would take me around 2½ years to reach the end… and to be honest, I’m not sure I would have even begun had I known that. Ignorance can therefore be a bliss! Because I learned incredibly much from that journey. What is it, I’m babbling about? Nothing more (or less) than that I’ve finished the Fisk (=Fishes) sweater for MM (ok, it was originally intended his older cousin, but things change).

Jeg er virkelig glad for den færdige trøje, men den er i mine øjne mere end bare en varm ting, jeg kan pakke min søn ind i (næste år). Den repræsenterer også min strikkeviden, dengang jeg startede og alle de ting jeg har lært siden. Før Fisk, havde jeg aldrig rigtig strikke flerfarvestrik. Jeg havde i hvert fald aldrig strikket en trøje i det. Opklippede armhuller og indsyede ærmer og skjulekanter og andet godt er også ting jeg har lært undervejs. Jeg er simpelthen blevet en bedre strikker af og undervejs på rejsen med Fisk.

I am really happy about the finished sweater, but in my oppinion it’s more than just a warm thing I can cover my son in (next year). It also represents the sum of my knitting knowledge back when I started it and all the things I have learned since. Before Fishes, I had never really done any stranded knitting. At least I had never knit a sweater in it. Steeked armholes and sewn in sleeves and facings and much more are all things I have learned since. I am simply a better knitter because of Fishes.

Der er flere fejl i strikningen og i det afsluttende syarbejde (hold da op, hvor var der forøvrigt meget af det), men alligevel er jeg glad og tilfreds og vil i princippet ikke gøre noget om, for fejlene minder mig om, at jeg siden har lært mere. Teknikken er også blevet mærkbart bedre med årene, hvilket er temmelig synligt på bagsiden.

There are several mistakes in the knitting and the finishing (oh my, there certainly is a lot of sewing for such a small thing), but I am still happy and satisfied and would not do anything differently. The mistakes remind me of what I have learned in the time after. My techniques has also improved markedly over the years, which is pretty visible when looking at the back side.

Ok, den passer måske ikke MM lige nu, men det er nu også meget godt, for så passer den forhåbentlig til næste vinter. Han blev forøvrigt rigtig rigtig sur, da jeg tog den af ham … men det skyldes nok mere, at han havde sat næsen op efter en legetur ud in sneen.

Allright, it doesn’t really fit MM at the moment, but that may be a good thing, because then it will hopefully fit next winter. He got really really angry at me, when I took it off him… but I think that happened cause he thought he was going for a play in the snow.

  • Fisk (Ravelry project page)
  • Mønster/Pattern: Fisk (ravelry link) af Hanne Thorsen, mønster og garn købt i Bette Design / Fisk (=Fishes) by Hanne Thorsen, pattern and yarn bought in Bette Design
  • Garn/Yarn: Kauni ES til baggrunden, Nikolaj Garn Uld i hhv. lysegrå og mørkegrå til mønster og kanter. Har ikke nogen vægt lige her, men gætter på omkring 300 g i det hele. / Kauni ES for the back ground, Nikolaj Garn Uld in a light grey for the pattern and a dark grey for the edgings. I don’t have a weigth by me at the moment, but I guess that the total is about 300 g.
  • Pinde/Needles: 2½ og 3 mm til kanterne, 3.25 mm til selve trøjen / 2½ and 3 mm for the edgings, 3.25 mm for the body and sleeves.
  • Noter/Notes: Jeg skiftede de forskelligt farvede kanter ud med ensfarvede, men ellers strikkede jeg lige efter mønsteret. Jeg ville nok en anden gang ikke lukke så mange masker af under armen, for det er svært at få pænt ved isyningen af ærmerne. En anden gang vil jeg også huske at folde halsopklippet  ind under halskanten inden den blev syet fast. Opskriften er ret ligetil og jeg har mod på mindst et par Hanne Thorsen trøjer til… måske den med biler næste gang? / I changed the edgings in several different colours to one colour overall, but other than that I knit just as the pattern told. Another time, I think I would cast off less sts under the arm, it’s hard to get nice when sewing in the sleves. Another time, I would definetly also remember to fold in the steeks by the neck so that they are hidden when the neckline is sewn down. The pattern is pretty straight forward and now my appetite is wetted for at least a couple more of Hanne Thorsen’s children sweaters… maybe the one with cars next time?

Det går fremad med Fisk, ganske meget fremad endda. Måske mit vanvittige mål slet ikke er så vildt endda. Den kan da sagtens nå at blive færdig inden måneden er omme… eller noget. Jeg er nu nået forbi halsåbningens begyndelse og kæmper mig videre op mod skuldrene… snart står menuen på fiske-ærmer!

p3167043

I’m making progress with the Fishes, good progress. Maybe my crazy goal isn’t far off at all. It’s certain to be finished before the month is gone… or something. I’ve gotten past the beginning of the neck and am struggling towards to shoulders… soon the menu will feature fishy sleeves!

Nej, jeg mener ikke strandede hvaler eller lignende, men tværtimod et lille projekt, som snart har 1½ års jubilæum på pindene… Det er min ældste ufo, mit første flerfarveprojekt med lange pauser mellem farverne, så der skal hæftes på bagsiden. Det er, som nogle måske har gættet, den lille Fisk sweater.

Nu er den fundet frem af gemmerne og har fået ærespladsen i sofaen. Og der bliver strikket, gør der, for nu skal den være færdig. Min erklærede målsætning er, at den er fin og fiks (fisk?) og færdig inden måneden er omme… jeg er sikker på tror, jeg kan nå det.

fishesNo, I am not thinking about beached whales or the likes, but about a little project that soon celebrates 1½ years on the needles… It’s my oldest ufo, my first stranded project where a colour is carried for a large number of stitches, thereby requirering weaving to secure it. It is, as some may have guessed, the little Fishes sweater.

After some digging, I found it in its bag and took it out and have placed it in the honourary place on the sofa. And I’m knitting, I really am, because now I want to finish it. My goal is that it’s a done deal before the month of March has waned… I’m certain hoping, I’ll succeed.

Lykkefanten on Instagram

Jeg hygger mig alt for meget med de her minisokker 😁
Jeg overvejer at lave et kit med garn og opskrift til 5 sokker - tror I det kunne være en ide? 🤔
#minisokker #sokkestrikker #sokkersompynt #stopmotion 
I’m having way too much fun with these mini socks 😁
I’m thinking about making a kit with pattern and yarn enough for 5 socks - anyone think that would be a good idea? 🤔
#minisocks #sockknitter #socktober #jewelrysocks

I’m twittering

Find me on Ravelry as Lykkefanten

Copyright

This page is protected by copyright. Please do not use materials without my permission.

I respect other designer's copyrights and will not break them by copying or distributing patterns. Please do not ask me to.