You are currently browsing the category archive for the ‘Knitting’ category.
Når jeg nu var gået i gang med de lidt skørere indfald, så kunne jeg jo lige så godt fortsætte. Jeg fik i hvert fald en idé, jeg var nødt til at afprøve…
Første udfordring var at finde et passende mønster. Efter noget søgning fandt jeg ud af, at på trods af Ravelry’s fortræffeligheder, så ligger opskriftsdatabasen ikke inde med en strikkeopskrift på et figenblad… Heldigvis kunne jeg finde masser af billeder på Google, så jeg gik i gang med at kreere min egen version… kan I se, hvor det bærer hen?
Now that I already had started following some of my more quirky notions, I might as well continue. I got an idea this week that just was too good to keep away from, I just had to test if I could make it work…
The first challenge was finding a suitable pattern. After some searching, I found out that though Ravelry is magnificent, it didn’t have a pattern for a knitted fig leaf in its database… Luckily I found lots of pictures at Google, so I set out to make my own version… can you see where this is leading?

Frøkenen her står i Gladsaxe, nærmere betegnet i haven ved rådhuset. Nu har hun så fået en “beklædning” af en slags. Fakta: egen opskrift (skal nok skrive den ned), 17 g. Malabrigo worsted i emerald green, pinde 4½mm.
This miss is standing in Gladsaxe, more accurately in the garden near the town hall. Now she’s been equipped with a “garment” of sorts. Facts: my own pattern (which I’m writing down at the moment), 17 g. of Malabrigo worsted in emerald green, 4½mm needles.

Årsagen til, at jeg strikker de her skøre ting i Malabrigo er 1) at jeg synes farverne er skønne og 2) det er Malabrigo March Madness på Ravelry, og jeg deltager med sjæl og garnlager.
The reason for my knitting these strange items in Malabrigo is 1) that I love the colours in this yarn and 2) it is Malabrigo March Madness on Ravelry, and I’m participating with all of my soul (and my stash).
Bare fordi fortøjringsringene så så forfrosne ud på havnen med det isfyldte vand. Bare fordi jeg havde smukke rester liggende, der kunne pynte (og varme?). Bare fordi jeg havde lyst. Bare fordi jeg kunne.
Just because the mooring rings looked utterly cold and lonely at the waterfront overlooking the ice filled water. Just because I had beautiful bits of yarn lying in my stash, which could jazz (and warm?) them up. Just because I felt like it. Just because I could.

Fakta: 6½mm rundpind, 65 g. assorteret Malabrigo, 25 min. syning med kolde hænder – mange skæve smil og sjove tanker.
Facts: 6½mm circular needle, 65 g. assorted Malabrigo, 25 min. sewing with very cold hands – a lot of crooked smiles and funny thoughts.
Der er mange fordele ved at være sokkestrikker. For eksempel varme fødder hele vinteren og smukke sokker at tage på. Sidste vinter lykkedes det også at få Magen til at indse fordelene ved hjemmestrikkede sokker. Men der er også ulemper… når man har brugt op mod 20 timer på et par sokker, så smider man dem ikke bare ud, når der opstår et hul. På den anden side kan det også godt tage lidt tid for mig, før jeg får taget mig sammen til at få lappet de førnævnte huller. Og så kan det jo ske, at de hullede sokker hober sig op…
There are many advantages by being a sock knitter. For example, I’m seldom in want of warm feet during winter time, and I always have beautiful socks to wear. Last winter, I managed to persuade the Mate into seeing “the light” and he has been an avid wearer of home knitted socks ever since. But there are also disadvantages… when you have spent close to 20 hours in making a pair of sock, you don’t just throw them out, when they get a hole. And then it may just take me a while (a long one at that) before I manage to convince myself to darn those holes. This of course will lead to the collection of holed socks becoming quite large…

Fik fundet motivationen frem i går og har siden fået ordnet 2 af de 7 i bunken (selvfølgelig var det 2 af Magens… han havde 3 af parrene i bunken). Hvis jeg nu bare tager et par om dagen, så skulle resten være klaret inden næste weekend… Og det kræver trods alt en hel del mindre af mig end at strikke 7 helt nye par.
I managed to find the motivation to do something about it yesterday, and have since managed to fix 2 of the 7 pairs in the pile (and of course it was 2 of the Mate’s … he is the owner of 3 of the 7 pairs). If I only can convince myself to tackle one pair per day, I should have fixed the rest by next weekend… And after all it does require significantly less of me than knitting 7 completely new pairs.
Så fik jeg taget lidt billeder af vesten. Det er som nævnt mit første forsøg på at lave noget helt specifikt til min krop, og jeg synes egentlig det er gået rigtig godt. Den har været i brug hver dag siden den blev færdig og varmer lige der, hvor jeg gerne ville have det.
I’ve managed to take a couple of pictures of the vest. As mentioned, it’s my first ever attempt to knit something specifically for my own body, and I think I’ve managed it pretty well. I’ve used the vest every single day since it was finished and it is beautifully warm just where I want it to be.

- Stripey V-neck vest (Ravelry project page)
- Mønster/Pattern: strikket frit fra hovedet og målene på min krop / knitted from free fantasy and the measurements of my body
- Garn/Yarn: Nashua Handknits Julia (esspresso, harvest spice, sage) + Lion Brand Superwash Merino Cashmere (slate, green tea), 476 g
- Pinde/Needles: 4mm til rib og 4½mm til stribemønster / 4mm for ribbing and 4½mm for the stripe pattern
- Noter/Notes: jeg er særlig stolt af brystkilerne, der sørger for en pæn pasform henover barmpartiet / I’m particulary proud of the bust dart, which ensures a neat fit at the chest.

Jeg havde forskellige mængder af de 5 farver, der indgår i vesten. Mest af den brune, så den blev også brugt til ribkanter. Derefter var udfordringen at sørge for at fordele farverne nogenlunde jævnt, sådan at striberne var pæne at se på, og sådan at jeg ikke løb tør for en farve midt i det hele. Jeg løste det ved at regne ud, hvor mange procent hver farve havde (udfra løbelængden i garnet og vægten af nøglerne) og derefter hvor mange pinde i et mønster a 25 pinde, det passede med. Bagefter var det bare at lege med farverne og det givne antal pinde i hver farve i et Excelark, indtil jeg fandt en fordeling, der tiltalte mig.
I had different amounts of each of the five colours, which are used in the vest. The brown was perfect as a main colour for the ribbing, as I had most of that. After that the challenge was to make sure that I blended the colours evenly and ended up with a stripe pattern I like and one that ensured that I wouldn’t run out of one colour sooner than the rest. I solved the problem by calculating the percentage share each colour (after subtracting two skeins of brown for the ribbing) had in my total amount (using the yardage and the weight of the skeins). Then I calculated how many rows in a 25 row repeat that equaled. After that it was just a matter of playing with colours and rows in an Excel sheet until I had a repeat I liked.

Der er selvfølgelig altid ting, man indser, man kunne have gjort bedre. Men strikning og design er jo også en læringsprocess – i hvert fald for mig. Jeg satte mig for at strikke en vest præcis efter mine egne mål, og så tænkte jeg ikke videre over, at det kan være klædeligt at beregne en anelse stræk ind i pasformen – strik giver sig jo lidt i brug. En sådan v-halset ting må jo egentlig gerne sidde lidt til. Det gør den så ikke nu. Den passer “kun” til de faktiske mål, og det må være godt nok for mig i denne omgang.
Life – and knitting and designing as well – is a learning experience, and there are of course things I could have done better. I set out to knit a vest exactly for my own measurements, and then I didn’t think too closely that it may be wise to calculate for a teensy bit of ease (negative in my case) to make the fit better – knit fabric changes when worn. Such a v-necked thing I’ve made should probably fit rather snugly. It doesn’t at the moment. It “only” fits the actual precise measurements, and that has to be good enough for now.
Jeg har altid mest været en sokkestrikker. Sikkert fordi det var med sokkerne, jeg lærte at strikke (for lidt over 6 år siden). Jeg kan altid få sokker til at gå op og behøver ikke at regne alt for meget på dem. Sweatre og veste og andet torsobeklædning er en helt anden sag. Dem har jeg altid haft et lidt ærefrygtigt forhold til, for det var jo “svært”!
I’ve always mostly been a sock knitter. Probably because I started knitting by knitting socks (back when I learned to knit a little over 6 years ago). I know how to make socks “fit” and don’t have to work too much to make the numbers work. Sweaters and vests are another story. I’ve always been rather apprehensive about them because I felt they were “hard”!
Jeg har strikket trøjer efter andres opskrifter og det er gået både godt og skidt, men sidste efterår tog jeg skridtet og strikkede for første gang uden opskrift – det blev til en herrevest til min far. Han siger den passer perfekt, og det gav mig blod på tanden. Sidste weekend hentede jeg så en skøn kasse garn. Der var bl.a. et par enkelte nøgler luksus garn som passede med et par andre nøgler luksus garn fra lageret. Der var ikke nok af nogle af farverne til at lave en hel trøje, men sammensat i striber åbnede muligheden sig pludselig.
I’ve knitted sweaters and such after other people’s patterns and it has gone both well and disasterous, but last fall I took the mental step and knitted without a pattern for the first time – it was a man’s vest for my father. He says it fits him perfectly, and that made me want to knit more. Last weekend I happened to pick up a box of gorgeous yarn. Among the haul there were a couple of single skeins of luxury yarn, which happened to fit perfectly with some other lonely skeins of beautiful yarn from my stash. None of the colours had enough yardage to make a complete garment in, but put together in stripes opportunities were had.
Nu, kun en uge senere, sidder jeg i min første selvkomponerede vest (med dyb v-neck og brystkiler og det hele) strikket fra målene på en strikkeprøve og mig selv. Den passer perfekt – det er jo det smarte ved at strikke efter sine egne mål – og er generelt vellykket. Jeg er lykkelig (og varm) og glæder mig til det bliver lyst, så jeg kan tage nogle billeder og vise den frem.
Now, just a week later, I sit here in my first self composed vest (with a deep v-neck and bust darts and all the trimmings), knitted from the measurements from a gauge swatch and the measurements of my body. It fits perfectly – I see the reason for knitting exactly for my own body – and is generally a success. I am happy (and warm) and look forward to a photo opportunity in some daylight, so I can get some pictures to show off.
Jeg var til et meget inspirerende (og gratis) foredrag med Marianne Isager i forrige uge, hvilket resulterede i, at jeg købte hendes nye bog “Strik a la Carte 1“, som er en kombineret genudgivelse og opdatering af klassikeren “Strik a la Carte”. Der er mange fine modeller i bogen, og fru Isager havde en hel del af dem med, så man kunne gramse og prøve på.
I attended a very inspirering (and free) talk with Marianne Isager a fortnight ago, which of course resulted in me buying her new book “Knit a la Carte 1“. This book is a combined reprint and update of the classic “Knit a la Carte”. There are many beautiful models in the book, and Mrs. Isager had brought quite a lot of them along with her, which allowed us listeners the opportunity of touching and trying on.

Jeg forelskede mig i en vest i en smuk vævestrik/gobelinstrik kombination og er kommet et godt stykke vej allerede. Men der har været en del udfordringer. Det er min allerførste oplevelse af en “ægte” Isager opskrift, og jeg kan pludselig forstå de mumlede bemærkninger om “strikkesoduko” og “lige dele gætværk og held”. Det er jo egentlig ikke sådan, at alle oplysningerne ikke findes i opskriften (bortset fra et par helt åbenlyse slåfejl), men mere det, at der er ganske mange af oplysningerne, der kan tolkes på adskillige forskellige måder og derfor kræver noget grundtig tankevirksomhed eller – i mit tilfælde – en hel del lær-af-dine-fejlfortolkninger.
I fell in love with a vest in a beautiful slip-stitch/intarsia combination and have already made a good progress. But there have been challenges. This is my very first experience with a “real” Isager pattern, and suddenly the muttered remarks about “knitting soduko” and “equal parts guess work and luck” makes sence. It’s not like all the informations are not there, but more a case of every information being open to several possible intepretations. This leads to a pattern requirering quite delicate thinking up front or – in my case – quite a lot of learning by mistakes.

Men smuk bliver den, og jeg glæder mig til at få den færdig. Jeg har planlagt en blogpost om mine “fortolkninger” ved samme anledning. Men indtil da vil jeg oprigtigt have spas med rigtig mange løse tråde, en del usikkerhed om fremgangsmåden og et skønt stykke strik.
But it will be beautiful, and I look very much forward to finishing it. I have planned a blog post with my “interpretations” in that event. But until then, I will have good and proper fun with a lot of loose threads, a dose of uncertainly with regard to how to proceed, and a very beautiful piece of knitting.
Bare en lille hurtig post med det seneste par færdige sokker. Jeg gik lidt i stå med sokkestrikningen op mod jul, men nu er der kommet gang i den igen. Det er også nødvendigt, hvis jeg skal nå op på de 26 par inden udgangen af maj (udfordingen gik ud på 26 par fra juni til maj).
Just a little quick post with the latest pair of finished socks. I faltered in my sock knitting during December, but have now picked up the slack and am at it with a will. This will also be necessary, if I am to make it to the 26 pairs before the end of May (the challenge is to make 26 pairs from June to May).

- Arrow socks
- Mønster/Pattern: mit eget / my own
- Garn/Yarn: Lane Cervinia aka. Coops betonstrømpegarn, 2 fulde nøgler = 97 g / Lane Cervinia sock yarn, also know as the concrete yarn (it’s available in one of the supermarket chains here in Denmark) 2 full skeins = 97 g
- Pinde/Needles: 3mm
- Noter/Notes: par nummer 10 af de 26 / pair no. 10 of 26
Så har de skønne Gefion sokker været en tur gennem teststrikmøllen og er klar til udgivelse. Jeg siger mange tak for hjælpen til de vidunderlige testere – mønsteret er blevet meget, meget bedre af jeres imput!
The lovely Gefion socks has been through the testing process and are now ready for release. I am very grateful for the help I’ve gotten from my wonderful testers – there is no doubt that the pattern has improved much due to your diligence and imput!
Mønster/Pattern: Gefion (Ravelry link)
Gefion er et par sokker med mange snoninger. Snoningerne væver sig ind og ud mellem hinanden og skaber en flydende overgang fra mønsteret på benet til hælen og fra foden til tåen. Både hæl og tå er uden snoninger for mere komfort. Sokkerne er strikket ovenfra og ned, og alle snoningerne og overgangene er beskrevet ved diagrammer.
Gefion is a pair of highly cabled sock. The cables twist and weave among themselves and into each other, creating flowing transitions between the pattern of the leg and the foot, and also between the pattern and the heel and toe. The heel and toe are plain, but grows out of the cables without breaking the pattern. The socks are knit cuff-down, and all the cables and the transitions are charted.
Størrelser/Sizes: S (M/L) – kan strækkes til 22 (30) cm / can be stretched to fit a leg of 10 (12) inches circumference
Garn/Yarn: 80-100 g strømpegarn. Sokkerne på billedet er strikket i Dream in Color Smooshy / 80-100 g of sock yarn. The socks in the pictures are knit in Dream in Color Smooshy
Pinde/Needles: 3mm
Sprog/Language: Engelsk / English

Christine har udsendt en generel udfordring eller mission, om man vil. Opgaven går ud på at samle 1000 huer ind til neonatalafdelinger i Cuba. Jeg synes, det er en super god ide, og sådanne småhuer passer fint til de små rester bomuldsgarn, jeg har liggende på lager. Så jeg har grebet bolden og er gået i gang.
Den første hue er færdig, og da det er vanedannende med sådanne småtterier er den næste allerede i gang. Jeg har lavet en tæller på bloggen, så jeg kan holde løbende styr på antallet, efterhånden som det (forhåbentlig) vokser. Jeg strikker efter Rigshospitalets opskrift, men Christine har også lagt en opskrift med flere størrelser (nu også på engelsk) på sin blog. Huerne kræver ikke meget garn, de vejer kun omkring 10-15 gram hver.
Christine has sent out a challenge or mission if you will. The task is to collect 1000 hats for neonatal wards in Cuba. I think it’s a really good idea, and such tiny hats are really good for the wee bits of cotton yarn I have in my stash (a pure win-win situation). So I’ve taken up the batton and have started.
The first hat is finished, and as it is a bit like Friday night snacks (one is never enough) I started the next one immediately. I have made a counter for the blog, so I can keep track of the number as it (hopefully) grows. I knit the hats after the pattern on the State Hospital’s homepage, and Christine has also put a pattern with more sizes on her blog (now the pattern can be found in English as well). The hats don’t use up much yarn as they only weigh in about 10-15 grams.
Indimellem al legen med symaskinen er der faktisk også blevet strikket. Mest efter MM’s sengetid, for ikke at forstyrre ham med larmen fra symaskinen (hmmm, her er vist endnu en grund til at ønske sig en ny maskine – en der larmer mindre). Jeg er blevet færdig med baby versionen af det store Six’es tæppe, og selvom kanten kun var halvt så lang, så var der alligevel rigeligt med masker til at fylde ganske mange timer ud med.
In between the play sessions with the sewing machine, I actually have managed to knit a bit. Mostly it has happened after MM has been put to bed, as to not to disturb him with the noise from the sewing machine (hmmm, I think I see another argument for wishing for a new machine – one, which is more silent). I have finished the baby version of the great Six’es afghan, and even though the edge was only half the lenght on this small version, there still were more than enough stitches to keep me occupied for a good number of hours.

- Baby Six’es (Ravelry project page)
- Mønster/Pattern: Six’es by Lykkefanten (Ravelry link)
- Garn/Yarn: Diverse strømpegarner i blå og grønne farver, i alt 374 g / Random sock yarns in blues and greens, a total of 374 g
- Pinde/Needles: 3mm for sekskanter og retstrikket kant, 3.25mm for hestetømmeaflukningen / 3mm for the hexagons and the garter stitch border, 3.25 for the i-cord bind off
- Mål/Measurements: 74 x 96 cm / 29 x 38 inches
En af de ting, der gør mig rigtig glad, når jeg ser på det færdige tæppe, er den gavmildhed, som ligger i det. Da jeg bad om hjælp til at få små rester strømpegarn i blå og grønne farver, var der flere, der bød ind med donationer (ingen nævnt, ingen glemt), og jeg er utrolig taknemmelig og glad for hver venlig tanke og lille nøgle garn. Tæppet er helt perfekt, takket være jer!
One of the things that make me really happy, whenever I look at the finished blanket, is the generosity, which is embedded in it. When I asked for donations of little left-overs of sock yarn in blues and greens, several offered to help (none mentioned, none forgotten), and I am incredibly grateful and glad for every friendly thought and every little bit of yarn. The blanket is perfect, thanks to you!











