You are currently browsing the tag archive for the ‘fo’ tag.
Sidste syede projet i denne måned på bloggen. Det er et løfte! Symaskinen (samt stof og andre nødvendigheder) fylder nemlig ganske meget, og i den sidste uge har den boet i omegnen af vores spisebord, der er den eneste plads, hvor syning kan lade sig gøre. Den er blevet ryddet lidt til side til hvert måltid, men løftet til mig selv (og Magen) har været, at den kun er fremme en uge af gangen hver måned. Det tror jeg egentlig også vil være gavnligt, da jeg så kan have planlagt projekterne og have dem klar (dvs. klippet til osv.) til “sy-ugen”, når den kommer.
This is the last sewn project to be presented this month on the blog. It’s a promise! The sewing machine (and the fabric and all the other bits and pieces) take up quite a lot of room, and it has all lived in the visinity and on our dinner table, which is the only surface adapted to these kinds of crafts. It has all been shifted a bit to the side every time a meal was served, but I had promised myself (and the Mate) that it would only be for a week at a time, and only once a month. I actually think it may work to my advantage, as I will then try to have planned the projects in advance and have made all the prep-work (cutting fabric and so on) for the “sewing week” when it arrives.
Tilbage til det færdige projekt. Jeg har aldrig før syet et brugbart stykke beklædning, skønt jeg indrømmer at det er blevet forsøgt et par gange. Derfor er jeg meget stolt af, at jeg nu har syet et par brugbare bukser til MM. De har været på hele dagen, og jeg kan attestere, at det er en god buks at løbe rundt i. Det var lidt svært at få et ordenligt billede af den unge herre, men det lykkedes til sidst.
I have never before sewn a usable piece of clothing, though I’ll admit to have tried it a couple of times. Therefore, I am exceedingly proud of having made a pair of trousers to MM. He has worn them all day, and I can attest that they are perfect for running around at high speeds. This also made it quite hard to get a proper picture of the offspring, but persistance paid off in the end.
- Mønster/Pattern: minikrea posebuks (no. 30300)
- Størrelse/Size: 4 år, men forkortet med 6cm i benene og også gjort lidt smallere / 4 year, but shortened by 6cm in the legs, and also made a bit more narrow.
- Stof/Fabric: Stribet demin og noget tyndt bomuld til stjerneapplikationen / striped demin and some thin cotton print for the application
Det er et enkelt og nemt tilgængeligt mønster, hvor der også er anvisninger til en hel del udvidelser. Jeg tror, jeg vil forsøge mig med et par lommer i næste version, og så må jeg nok hellere få set lidt på resten af kollektionen, for dette er kun den spæde start på den spændende nye verden, der hedder tøjfremstilling! MM virker for øvrigt glad for bukserne, i hvert fald fortalte han højt flere gange, at det var hans bukser og så snakkede vi også om at der var “sterner” på knæene.
It is an easy and well laid out pattern, and there are also included multiple possible adjustments. I think, I’ll try for a couple of pockets in the next pair, and then I’d better get a proper look at the rest of the collection, because this can only be the first step into this strange (and wonderful) new world of clothes fabrication! MM seems to like his new pants, at least he loudly claimed ownership (“my pants”) several times, and we also talked a great deal about the stars on them.
Efter en kort afbrydelse, pga. færdigt strik, vender jeg fluks tilbage til de syede kreationer. Den anden sofapude i parret er nu færdig, og jeg er super glad for resultatet. Jeg synes de to puder står rigtig godt til hinanden, og så hører alle farverne jo til mine absolutte yndlingsfarver.
After a short intermission, due to a finished piece of knitting, I now return to the sewn creations. The second sofa cushion of the pair is now done, and I am very happy with the result. I think that the two cushions suit each other very well, and the colours are some of my absolute favorites.
Der er leget med log-cabins i pude nr. 2. Der er 9 kvadrater, hvor jeg har lavet en 5-4 fordeling, således at der er en form for symmetri i puden. Jeg har lavet ganske mange fejl i den, bl.a. også i ikke at sørge for kontrasterne står klart nok frem (synes jeg), men til gengæld har jeg jo så også lært en frygtelig masse, hvilket sådan set også er min målsætning. Felterne er syet på papir, men en anden gang køber jeg noget tyndt stof og syr over det i stedet, og alle strimlerne er klippet med saks. Siden da har jeg fået købt en rulleskærer, et skæreunderlag og en patchwork lineal. Man må ikke gå ned på udstyret! Jeg kan vist ligeså godt afsløre, at jeg er godt og grundigt fanget, så det skal nok blive til en del patchwork her på siden i fremtiden.
I have played with log-cabins in cushion no. 2. It is made up of 9 squares, where I have made a 5-4 layout, which gives some symmetry to the cushion. I have made quite a lot of mistakes, among others not paying enough attention to the contrasts (or so I think), but on the other hand it also means that I have learne a great deal, which in any case was my goal. The squares are sewn on paper, another time I will buy some thin fabric and use that as foundation instead, and all the strips are cut out by sissor. Since then I have bought a rotary cutter, a cutting board, and a patchwork ruler. It won’t do to lack equipment! I might as well reveal that I am entirely trapped by this new craft, so it is likely that the blog in the future will feature several more sewing projects.
Jeg har prøvet at sy ting før. Det er stort set altid gået galt, med mindre vi snakker små useriøse projekter som elefantbamser og lignende. Jeg tror, det skyldes, at syning i mit hoved var et “hurtigt” håndarbejde, og at jeg derfor ikke tog mig tiden til at gøre det ordenligt. Det tager tid at gøre det godt, men resultatet bliver også tusinde gange bedre.
Den nødvendige tålmodighed er ikke kommet af sig selv. Jeg føler mig overbevist om, at det er strikningen, der har hjulpet mig. Til at begynde med var jeg også utålmodig i strik og glemte/skjulte/overså fejl for at få ting færdige. Men efterhånden som mine evner tog til, blev jeg også mere kræsen. Jeg ville (og vil) have tingene til at være ordentlige, om det så krævede at jeg pillede op for 10. gang. Det er gået op for mig, at jeg er gladere for det endelige resultat og bruger det meget mere, hvis jeg har gjort mig umage hele vejen igennem og ikke krøbet om nogle hjørner. Det er det, jeg nu kan mærke kommer mig til gavn mht. syningen. Således vokser man åbentbart nogen gange, både med alderen og med hobbyen.
I have tried sewing before. It almost always ended badly, unless we talk small haphazard projects and fun like the elephant softies. I think, it mainly had to do with sewing being a “fast” craft in my head, which resulted in me not bothering taking the time to do things properly. It takes time to do it well, but the result is often also a thousand times better.
The necessary patience isn’t something that has happened by itself. I am convinced that my knitting has helped me. In my beginnings as I knitter, I was impatient there as well and forgot/hid/ignored mistakes to get things finished. But as my skills increased, I became more difficult to please. I wanted (and still want) things to be well made and properly fashioned, even if it meant that I had to rip out a piece of knitting for the uptenth time. I have realised that I am happier and more satisfied with the final product and use it more, if I haven’t cut corners, but instead have done the best I could. It is this that now helps me with regard to sewing. Thus you sometimes grown both by time and by hobby.
Indimellem al legen med symaskinen er der faktisk også blevet strikket. Mest efter MM’s sengetid, for ikke at forstyrre ham med larmen fra symaskinen (hmmm, her er vist endnu en grund til at ønske sig en ny maskine – en der larmer mindre). Jeg er blevet færdig med baby versionen af det store Six’es tæppe, og selvom kanten kun var halvt så lang, så var der alligevel rigeligt med masker til at fylde ganske mange timer ud med.
In between the play sessions with the sewing machine, I actually have managed to knit a bit. Mostly it has happened after MM has been put to bed, as to not to disturb him with the noise from the sewing machine (hmmm, I think I see another argument for wishing for a new machine – one, which is more silent). I have finished the baby version of the great Six’es afghan, and even though the edge was only half the lenght on this small version, there still were more than enough stitches to keep me occupied for a good number of hours.
- Baby Six’es (Ravelry project page)
- Mønster/Pattern: Six’es by Lykkefanten (Ravelry link)
- Garn/Yarn: Diverse strømpegarner i blå og grønne farver, i alt 374 g / Random sock yarns in blues and greens, a total of 374 g
- Pinde/Needles: 3mm for sekskanter og retstrikket kant, 3.25mm for hestetømmeaflukningen / 3mm for the hexagons and the garter stitch border, 3.25 for the i-cord bind off
- Mål/Measurements: 74 x 96 cm / 29 x 38 inches
En af de ting, der gør mig rigtig glad, når jeg ser på det færdige tæppe, er den gavmildhed, som ligger i det. Da jeg bad om hjælp til at få små rester strømpegarn i blå og grønne farver, var der flere, der bød ind med donationer (ingen nævnt, ingen glemt), og jeg er utrolig taknemmelig og glad for hver venlig tanke og lille nøgle garn. Tæppet er helt perfekt, takket være jer!
One of the things that make me really happy, whenever I look at the finished blanket, is the generosity, which is embedded in it. When I asked for donations of little left-overs of sock yarn in blues and greens, several offered to help (none mentioned, none forgotten), and I am incredibly grateful and glad for every friendly thought and every little bit of yarn. The blanket is perfect, thanks to you!
Min flirt med symaskinen er ved at udvikle sig til en fuldblods affære! Jeg har ikke kunne holde fingrene fra den og bunken af lækket stof, og strikkeprojekterne er blevet højt og flot overset, mens jeg har muntret mig. Det har gjort mig godt, for det er længe siden, jeg har været så kreativ-glad sådan helt ind i sjælen. Ahhhh stof-terapi!
My flirt with the sewing machine has turned into a full blown affair! I haven’t been able to keep my fingers to myself and have had to keep playing with the machine and the lovely pile of fabric, which grace my stash. My knitting projects have been totally ignored, while I’ve been having my fun. It has been good for me, as it is a long time since I’ve had this happy-creative feeling all the way in. Ahhhh… theraphy in fabrics!
Dagens færdige projekt er en pyntepude til sofaen. Endnu en gang har jeg kastet mig ud i en helt ny teknik, denne gang “string quilt block”. Jeg fulgte instruktionerne fra denne tutorial (dog er mine strimler generelt smallere, men det passer med at mine blokke også er mindre) hvilket virkede rigtig godt. Det er også første gang, jeg har prøvet at sy over papir – hedder det ikke at sy “på amerikansk”? Sjov metode, men det virker rigtig godt.
The finished project of today is a cushion for the sofa. Once more I have jumped into a new technique, this time the “string quilt block”. I followed the instructions from this tutorial (though my strips generally are narrower, which fits with my blocks being smaller) and it worked out really well. It is also the first time I have ever tried sewing over paper – I think it is called “Americal patchwork” here in Denmark. A fun method and one that works really well.
Bagsiden er også en historie værd. De to stykker overlapper hinanden, og jeg har føjet et stykke stof med hovedmotivet – det i diagonalerne på forsiden – ind som effekt. Jeg havde de helt perfekte knapper i mit lille knaplager, nemlig nogle søde små æbler. Knaphullerne er syet i hånden, for min maskine kan ikke ret meget mere end det helt basalet (hmmm… måske det er ved at være på tide at realisere drømmen om en lidt bedre maskine).
The back of the pillow is worth another history. The two pieces have a generous overlap, and I have added a piece of fabric with the “main pattern” – the one in the diagonals on the front – for effect. I also happened to have the absolutely perfect buttons in my tiny stash, a couple of sweet apples. The button holes are hand sewn, as my machine is unable to do anything that complicated (hmmm… I wonder if the time is coming to do something about the dream of a better sewing machine).
Puden måler 35 x 35 cm, og der er brugt 14 forskellige slags stof og 1 bånd (de lilla striber). De fleste af stofferne er købt i mine yndlingsstofpushere Speich Design og Fingerbøllet, men som et ægte patchwork projekt er der også rester fra en gammel skjorte, et gammelt gardin og bagsiden af en udtjent pude. Jeg har allerede gang i en pude mere i samme stoffer, men denne gang i log-cabin. Den er dog ikke kommet ret langt endnu.
The cushion measures 35 x 35 cm, and I have used 14 different fabrics and 1 ribbon (the purple stripes). Most of the fabric is bought in my favorite fabric pushers Speich Design and Fingerbøllet, but as a proper patchwork project the pillow also has remnants of an old shirt, an old curtain, and the back of a pillow, which had been used ’till it was in shreds. I have already started another cushion in the same fabrics, but this time utilising log-cabin. It isn’t much more than pieces of fabric strips yet, but it will get there soon enough.
Når jeg nu alligevel havde symaskinen fremme, kunne jeg ikke lade være med at lege lidt videre. Jeg har en enkelt bog om patchwork og quilts, den hedder “Vintage-style Quilts” og er rimelig god for en absolut begynder. Jeg prøvede metoden til log-cabin og fik en lille pude ud af det (den måler 12 x 12 cm). Hvad den kan bruges til, aner jeg ikke, for den er næsten for stor til en nålepude og absolut for lille til en almindelig pude… måske en dukkepude, men der er jo ingen piger med dukker i hjemmet.
As I already had set up the sewing machine yesterday, I couldn’t help myself but had to keep playing a bit. I own one book about patchwork and quilts called “Vintage-style Quilts“, which is a pretty good book for an absolute beginner. I tried out the technique for log-cabin and made this little pillow/cushion (it measures 12 cm squared). I have no idea, what I’m going to use it for, it is almost too large to be a pincushion and absolutely too small to be a proper cushion… perhaps it’s a dolls pillow, but we don’t have any girls in the doll-age nearby.
Jeg kan mærke, at omgangen med maskinen har givet mig blod på tanden. Næste projekt bliver et sæt giraf-sengetøj til MM, og så tror jeg der skal leges med log-cabin til en “rigtig” pude, eller måske til et lille quiltet tæppe.
The day of playing at the machine has given me a taste for it, and I can’t help but dreaming up more projects. The next project will be a set of bed-linen with giraffes for MM, and then I think I’ll try out more log-cabin for a “real” sofa cusion or perhaps for a little quilted blanket.
Min søster er taget på højskole i dag. Jeg ved, hun har glædet sig, og jeg håber, at det bliver et rigtig spændende halvt år for hende.
My sister starts at a folk high school today. I know that she has been looking very much forward to this experience, and I hope that it will be an exciting and wonderful half yar.
Det er ikke så tit, jeg har symaskinen fremme. Jeg har mange ambitioner og ønsker, men er faktisk ikke særlig god til det der med maskinsyning. Heldigvis kan man komme langt med stædighed, og det er lykkedes mig at sy et nogenlunde vellykket hovedpudebetræk til en hyggepude. Jeg ville gerne give min søster noget, der kunne give lidt farve og liv på et højskoleværelse, og som forhåbentlig kan få hende til at smile, når hun ser den.
It isn’t often my sewing machine sees the light of day. I have a lot of ambitions and wishes, but am actually not very good at sewing. Luckily, a good dose of stubborness will get you far, and I have managed to sew an acceptable pillow case for a cosy pillow for her. My wish was to give my sister something that could give a dash of colour in her room, and hopefully make her smile when she sees it.
- Mål/Measurements: 56 x 56 cm
- Stof/Fabric: Timeless Treasures Fabric til forsiden (købt hos Speich Design i Lyngby) og et almindeligt bomuldsstof til kant og bagside (købt hos Fingerbøllet i Farum) / Timeless Treasures Fabric for the front (from Speich design) and a simple cotton fabric for the edges and the back.
Jeg har brugt en hel formiddag på projektet, men så er den også blevet næsten som jeg håbede. Jeg har syet kant om forsidestoffet, hvor alle hjørnerne er symmetriske (det tog mig lige et forsøg eller to, før det blev ordenligt). Der er en “foldekant” på bagsiden som lukning (er der nogen, der kan fortælle mig, hvad det hedder i virkeligheden?), men der er også sat tre små trykknapper i, for at holde forsiden pænt på plads om den store pude. Endelig har jeg broderet et hjerte med tidsrummet for hendes højskoleophold i et af bagsidens hjørner.
I used all of the morning on this project, but it was needed to get it to my satisfaction (not aiming for perfection yet). I have sewn edges around the front fabric, and spent some time in getting the corners symmetrically (it took a couple of tries). The opening has a “folding edge” on the back side (I wonder what the correct name is), but I’ve also sewn in 3 little pressure buttons to keep the closure neat when the big pillow is in the case. Finally, I have embroidered a heart and the dates of her stay at the school in a corner of the back.
Måske jeg burde føje et enkelt punkt til min ønskeliste for 2011. Det skulle i givet fald være at sy noget mere, og meget gerne noget tøj på et tidspunkt. I hvert fald kunne jeg godt tænke mig at blive bedre til at sy og lære nogle nye ting. Men det er nok meget godt at starte i det små.
Maybe I should add a wish to my wish list for 2011. In that case it would be to sew some more, and more specifically sew some clothes eventually. In any case I would like to become a more proficient seamstress and learn a new set of skills. But it is probably a good idea to start small.
Biler er færdig!!! Tænk en gang, det tog mig kun lidt over et halvt år at strikke en Hanne Thorsen børnetrøje (den sidste, Fisk, tog jo som bekendt over 2½ år). Sweateren blev ikke færdig til at kunne give nevøen den d. 30. december, men den var med ude til familiehygge og blev strikket på i det gode selskab.
Der er rigtig mange ændringer i forhold til den originale opskrift. Nu er Thorsens opskrifter ikke ligefrem alenlange, og formen på trøjerne er en anelse 80’er simpel og firkantet. Jeg har derfor fiflet en del så det endelige produkt blev mere tilfredsstillende for mig. Jeg har bl.a. strikket rundt på både krop og ærmer og lavet både krop og ærmer ganske meget længere. Der er brugt raglanindtagningerne ved sammenføjning af krop og ærmer, og halsen er formet med vendepinde. I stedet for at lukke af og så siden samle op til halskanten, har jeg sjusset mig frem og kunne gå direkte fra trøjen til kanten. Ok, hvis jeg skal være helt ærlig, lavede jeg halsåbningen for lille første gang, så jeg måtte pille op og strikke lidt tilbage, men nu passer det.
Jeg er stolt og glad for det endelige produkt. Det er tydeligt for mig, at jeg er blevet bedre til at strikke flerfarvestrik og til at bedømme, hvad der virker for mig. En absolut god måde at starte et nyt år på. Vi skal heldigvis ud og besøge familien igen snart, så nevøen kan bruge sine Biler inden året bliver alt for meget ældre.
Cars (the sweater) is finished!!! And what is more marvelous, it only took about half a year for me to finish it. Last time I knit a Hanne Thorsen child sweater it took well over 2½ years (remember the Fishes?). I didn’t manage to finish it in time to give it to my nephew at the pre-New-Year familiy function, but I did bring it with me and knitted on it while enjoying the good company.
I have changed things quite a lot compared to the pattern. Thorsen doesn’t make long patterns (to say the least), and the shape is rather 80’ish box-like. I took some time changing bits and pieces around so that the final product was more to my personal satisfaction. I knit both the body and the sleeves in the round and made all the pieces quite a bit longer than specified. I’ve used raglan for setting the sleeves in, and the neck is shaped by short rows. Instead of binding off in the neck area and then picking up stitches for the collar, I’ve shaped it all with short rows and could go directly from the body to the collar. Ok, to be honest, I made the neck opening too small the first time, so I had to pick it out and reknit it, but the end product is good.
I am proud and very happy about this sweater. It is very clear to me that I am better at stranded knitting and at assessing what works for me. This has been a really good way to start a new year knitwise. And even better, we are going to visit the family soon, so I’ll get to give Cars to my nephew before long.
- Cars cars cars (Ravelry project link)
- Mønster/Pattern: Biler (Ravelry link) by Hanne Thorsen, købt med garn i Bette Design/bought with yarn in Bette Design
- Garn/Yarn: Sandness Garn Mini Duett, 268 g
- Pinde/Needles: 2.5, 3, 3.25 mm
- Noter/Notes: Tog udgangspunk i maskeantal for mindste størrelse, brugte kanterne og mønsteret. Resten er egne fiflerier. / Used the stitch count for the smallest size, used the pattern for the edges and the stranded design. The rest is changed to suit my own fancy.
Nogle gange er det skønt at være strikker med et respektabelt (læs: stort) garnlager. Det giver muligheder. Som for eksempel når nogen i den nære familie skriver et halstørklæde, gerne med farver, på deres ønskeseddel. Jeg har forsøgt at indoktrinere min familie til, at strikbare ønsker godt må gives med længere varsel. Desværre lykkes det ikke altid, og så må man jo ty til andre midler, som for eksempel pind 5mm.
Et hurtigt greb i et par lagerkasser bidrog med blødt og farverigt garn, noget i tykkelsen, andet skulle lægges dobbelt. Så op med en hulens masse masker og bare derudaf. Strikningen tog ikke særlig lang tid reelt, men da strikketid har været lidt sparsom, gik der et par dage førend det blev færdigt. Nu må man bare håbe, at modtageren kan lide det. Der kan i hvert fald ikke klages over blødheden, for jeg gik efter de blødeste garner jeg ejer.
Sometimes it is good to be a knitter with a respectable (read: large) stash of yarn. It presents me with possibilities. For example, when a near family member writes a colourful scarf on his wish list. I have tried to teach my family that knit-related gifts should be wished for early, so an appropriate time for the actual knitting is available. Unfortunately it doesn’t always work, and then I have to resort to other methods, say a 5mm needle.
A quick excavation of some stash boxes resulted in soft and colourful yarn, some of the right thickness, some to be held double. Then cast on a rather large number of stitches and off I went. The actual knitting didn’t take that long, but knitting time has been scarce, so it took a couple of days to finish. Now I’ll just have to hope that the recepient likes it. At least, I’m pretty sure that he can have nothing against the softness, I went specifically for the softest yarns I own.
- Q’n’D (står for Quick and Dirty/abbreviation for Quick and Dirty)
- Garn/Yarn: 3 farver malabrigo worsted, noget possum og merino strømpegarn og lidt kauni, 7 forskellige farver samlet, i alt 169 g / 3 colours of malabrigo worsted, some possum and merino sock yarn and a bit of kauni, 7 colours in total, a total of 169 g used.
- Pinde/Needles: 5mm
- Noter/Notes: strikkede 3 rækker ret for hver farve, ved hvert række tog jeg en god lang løkke af garnet og lod hænge inden jeg strikkede næste række, så var frynserne nemme bagefter. Tørklædet er 160 cm langt. / I knitted 3 rows with each colour. At the end of each row I let a long loop hang before starting the next row, that made the fringe easy to make afterwards. The scarf is 160 cm long.
Jeg er lige blevet færdig med endnu et par sokker. Et par ganske særlige sokker faktisk. For dels er det et nyt design (mangler stadig at få skrevet opskriften, men har da allerede et par teststrikkere), og derudover er de til en byttehandel, hvor jeg får et sæt smukke håndlavede strømpepinde i retur. Jeg glæder mig rigtig meget, og jeg håber, at Molly vil synes om sine nye sokker.
Hvis der er nogen, der skulle have lyst til at teststrikke Gefion mønsteret i den mindste størrelse, så kan man skrive en mail på: lykkefanten(ad)hotmail(dot)com. Jeg har brug for mindst 2 til at teste den størrelse (det er efter først til mølle princippet).
ETA: så er pladserne som teststrikkere fyldt op. Rigtig mange tak til jer, der har meldt jer!
I’ve just finished another pair of socks, and they are rather special. This is partly because it is a new design (I still need to write the pattern, but I’ve already got a few testers), and partly because they are for a trade, where I will get a beautiful set of handmade DPNs in return. I am looking forward to seeing and knitting with those needles, and I hope that Molly will like her new socks.
If there is anybody out there, who would like to test knit the pattern for Gefion in the smallest size, please write an email at: lykkefanten(ad)hotmail(dot)com. I need at least 2 to test that size (first comers first served).
ETA: I’ve now got all the testers I could wish for, and thank you to those who have volunteered.
- Gefion socks (Ravelry project page)
- Mønster/pattern: Gefion by Lykkefanten (mønsteret er på vej/the pattern is being written)
- Garn/Yarn: Dream in Color smooshy, col. Shiny Moss, 84 g
- Pinde/Needles: 3mm
- Noter/Notes: par nummer 9 af 26 / pair no. 9 of 26
Jeg er godt tilfred med overgangen til hæl og tå. Det er den del af et sokkedesign, jeg synes er sværest at få til at glide, men denne gang er det lykkedes meget godt.
I am really happy with the transition to the heel and to the toe. It is the part of a sock design I think is the hardest to make beautiful, but this time I think I succeeded.
Det kunne jo næppe blive ved helt til bunden af bunken… altså, min strikke-monogami! Jeg blev færdig med endnu et projekt i weekenden og så trængte jeg simpelthen til liiiiige at starte et nyt. Det er sokker, både dem der blev færdige, og dem, der blev startet, så status quo er blevet vedligeholdt. Nå, først de færdige…
Somehow, it couldn’t keep on going until the bottom was reached… the bottom of my wip pile! And it = knitting monogamy. I finished another project this weekend, which resulted in acute craving for a little cast on. Both the finished and the newly started projects are socks, so status quo has been maintained. Oh well, first the finished ones…
- Simple, black (boring) socks
- Mønster/Pattern: Min standard sok størrelse herre-extremt-stor / My standard sock pattern, size very-large-man
- Garn/Yarn: Arwetta classic, 82 g
- Pinde/Needles: 2½mm
- Noter/Notes: det er par nr. 8 af 26 (og nej, I har ikke set nr. 7 endnu) / it is pair no. 8 of 26 (and no, you haven’t seen no. 7 yet)
Efter sådan et par sorte, standard, lyskrævende herresokker havde jeg brug for noget mere spraglet. Noget med farver, noget med underholdning i strikningen… med andre ord, noget med snoninger! Jeg er hoppet helt over på den anden side af grøften med det nye par… masser af snoninger og sjov. Det bliver forhåbentlig til en opskrift på et tidspunkt, og arbejdstitlen er Gefion.
After such a pair of black, standard, light-demanding (while knitting) men’s socks, I needed something more playful. Something with colour and some fun in the knitting… in other words, something with cables! I have jumped all the way to the other end with the new pair… lots of cables and fun. Hopefully they will end up being made into a pattern, and the working title is Gefion.
lykkefanten.com 