You are currently browsing the tag archive for the ‘Knitting’ tag.
I går startede WWKIP ugen (world wide knit in public), og i den anledning har Sock Knitters Anonymous gruppen på Ravelry altid en billedskattejagt, hvor det gælder om at få billeder med sin igangværende sock i alle mulige sjove situationer. Jeg var i byen med en rigtig god ven, og hun invilligede heldigvis i, at jeg teede mig tosset fra tid til anden. Det blev til ganske mange sjove billeder.
Yesterday the week of WWKIP (world wide knit in public) started, and in honour of that the Sock Knitters Anonymous group on Ravelry always hold a picture scavenger hunt, where the goal is to get as many crazy pictures with you current sock project as possible. I was out with a very good friend, but luckily she accepted me being slightly strange from time to time. I ended up having quite a lot of fun photos.
Jeg strikkede i metroen på vej til mødestedet og fik en stakkels uvedkommende ikkestrikker til at tage dette billede. / I knitted in the Metro on the way to meeting my friend and got a slightly confused non-knitter to take this picture.

I zoologisk have lykkedes det mig at overtale tre vagter til at holde sokken. Det holdt hårdt at få herren med, men ved hjælp af de to piger lykkedes det. / In the zoo garden I managed to persuade three employees to hold the sock. It took some doing as the gentleman really thought it too strange, but with the help of the two young ladies we managed.
Der var Pinsekarneval i København og Rådhuspladsen var fyldt med sambadansere. Jeg kunne ikke lade være med at spørge en flok af dem om de ville holde sokken. Især fordi den ene matchede det orange garn så fint. / The yearly carneval was on in Copenhagen, and the town hall square was filled with dancers. I just had to ask a bunch of them to hold the sock, especially since one of them matched the orange sock yarn so wonderfully.
Ude ved havfruen var der som sædvanelig fyldt med mennesker, så ofre var der nok af. Dette søde spanske ægtepar havde ikke noget mod at lege sokkeholdere og synes vist det var ret sjovt. / Out by the little mermaid statue the crowds were thick (as usual), so potential victims were close by. This sweet Spanish couple didn’t mind playing at holding the sock, and I think they rather enjoyed the madness of it.
Det blev også til en bid mad undervejs (cæsarsalat), og selvfølgelig fik jeg tjeneren til at holde sokken på et billede. Denne dag er den normale danske reserve lagt væk, og jeg morede mig storartet undervejs. / I managed to grab a bite (caesar salad) during all the fun, and of course I had the server hold the sock for a picture. This day all the Danish reserve has been put away and I had great fun during it.
En dejlig Kr. Himmelfartsferie er ovre. Vi har været på familie-mini-ferie i Sverige og nydt sol og skov og vand og hygge. MM har leget med sine fætre, og jeg har fået strikket på en masse gamle projekter. Dejlig måde at lade op på.
A wonderful mini vacation is now over. We have spent the past few days having a family-mini-vacation in Sweden and have enjoyed the sunshine, the forest, the water and a lot of wonderful family time. MM has played a great deal with his cousins, and I’ve managed to knit quite a bit on several old projects. It’s been a good way to recharge our batteries.
Jeg blev færdig med et af projekterne (jeg løb faktisk tør for garn på to af de andre, men håber at kunne udbedre dette i aften), nemlig et par sokker, jeg startede på tilbage i januar. Garnet blev købt i slutningen af november på operatur i Berlin med min mor. Derfor er det passende, at sokkerne nu er hendes, og at de blev færdige på endnu en ferie sammen med hende. Når jeg tænker over det, er det egentlig imponerende, at hun stillede op til sokkemodel i 25 grader i skyggen…
I finished one of the projects (I actually ran out of yarn on two other projects, a fact I plan to correct tonight), a pair of socks I started back in January. The yarn was purchased in late November while I was on a opera trip to Berlin with my mother. I find it rather fitting that the socks were finished on another mini vacation with her, and that they now belong to her. When I think about it, I find it pretty impressive that she said yes to being a sock model, when it was 25 degrees Celcius in the shade…
- Projekt/Project: Pink House Socks (Ravelry link)
- Opskrift/Pattern: en simpel 2r, 1vr rib på skaftet og ellers ganske vanilje sok / a simple k2, p1 on the leg and a plain vanilla foot
- Garn/Yarn: Lana Grossa Meilenweit 6fach
- Pinde/Needles: 3,25 mm
Mens jeg prøver at få et par ting færdige til fremvisning, kan jeg jo godt lige præsentere jer for 4 af 5 opskrifter fra den sidste MacKintosh Yarns sokkeklub, som sluttede her i foråret. Den sidste opskrift holder jeg på lidt endnu, for ikke at snyde abonnenterne for fornøjelsen af at strikke den først. Den næste sokkeklub er for øvrigt allerede i gang og anden forsendelse kommer snart ud.
Alle opskrifterne kan fås ved at følge Ravelry linkene under billederne. Linkene virker også, selvom man ikke er medlem af Ravelry. Bemærk at alle opskrifterne indtil videre kun findes på engelsk.
While I am trying to finish a couple of things to show on the blog, I might as well present 4 of 5 patterns from the last MacKintosh Yarns sock club, which ended earlier this year. The last pattern I’m holding back a while yet, not to annoy the members from the last round. The next sock club is already running and the second package will soon go out.
All the patterns are available by following the Ravelry links under the pictures. Note that these also work, if you are not a member of Ravelry.
Odin
Loki
Skadi
Valkyries
I dag førte min kærlighed for strikning til en fantastisk lille opdagelse. Vi havde en transport dag, en af dem, hvor man sætter sig i bilen og så kører man ellers resten af dagen, mere eller mindre. Til forskel fra tyske motorveje, så er gennemsnitshastigheden på sådan en dag hernede (New Zealand, som I ganske rigtigt gættede) sjældent over 75 km/t… det siger så lidt om vejene.
Nå, tilbage til historien. Vi gjorde holdt i en by på vestkysten, Hokitika, for at være helt præcis. Vi trængte til frokost og frisk luft og fik begge dele til stor tilfredsstillelse. Inden vi kørte videre gik vi lige en lille tur rundt i byen (stor var den ikke, så det var rimelig nemt), og på vej tilbage fra stranden fangede dette skilt mit øje…
Today my love of knitting lead me to a rather delightful little discovery. We had a transport day, you know, one of those where you go into the car in the morning and then drive, and drive the rest of the day, more or less. The result is rather less kilometers down here (New Zealand, in case you didn’t guess from the last post) as the average speed on a whole day seldomly get beyond 75 km/h, which says all there needs to be said about the roads down here.
Ok, back to the story. We made a stop in a town on the West Coast called Hokitika. We needed lunch and fresh air and got both to our great satisfaction. Before we drove on, we made a little walk about the town (not hard to do, since it’s not a big town), and on the way back from the beach my eye was caught by this sign…

Se, sådan et kan jeg jo bare ikke gå forbi. Jeg måtte hen og kigge. Lidt længere henne ad vejen kom jeg til at grine højt, for se, hvordan muren så ud!
I simply cannot walk past such a sign and not investigate, so of course I had to go look. A bit further down the road I burst out laughing, because I saw this on the wall!

Det var en kombineret sokke- og garnforretning, dvs. de havde både mange og spændende sokker (Dobby ville have elsket den) og lækkert garn (ja, jeg købte noget, New Zealand er med på listen over undtagelser fra intet-garn-indkøbs-reglen), men derudover havde de også et helt rum fyldt med henved 30 antikke sokkestrikningsmaskiner. Linet op på rad og række! En af hovedattraktionerne på sokkehylderne var possum/merinosokker strikket på de antikke maskiner.
It was a combine sock and yarn shop, that is to say that they had lots of interesting and plainly luxurious socks (Dobby would have loved it) and pretty yarn (yes, I bought some, New Zealand is one of the exeptions from my no-yarn-buying-rule), but apart from this they also had a whole room filled with around 30 antique sock knitting machines. All present and lined up prettily! One of the main attractions on the sock shelves was the possum/merino socks knitted on those antique machines.

Jeg synes, det var morsomt og sjovt og også spændende på en og samme tid. Godt vi gik en lille tur, og godt, at butikkerne hernede har åben en søndag. Ellers var jeg gået glip af et godt grin og noget lækkert garn.
I found the experience funny and interesting at the same time. I’m glad we went for that little walk, and glad that shops are open on a Sunday down here. Otherwise I’d missed a good laugh and some very yummy yarn.
Ikke i den økologiske betydning, men sådan rent strikkemæssigt. I et forsøg på at ruske lidt op i migselv og få lidt energi ind i min strikning har jeg bestemt, at april måned skal være grøn, eller i hvert fald hovedsaglig grøn.
Not in an ecological sense this time, but more in a knitting sense. I’ve decided that the month of April is dedicated the green projects in an attempt at shaking things up a bit and give myself some focus and energy in my knitting. All my projects will be green… or at least mainly green.
Jeg har fundet alle mine grønne (og delvist grønne) igangværende projekter, og fra nu af får de min fokuserede strikketid i denne måned. Med lidt held og lykke og selvfølgelig noget fokusering så kan det være, at jeg har en enkelt eller to færdig ved månedens udgang.
I’ve searched in the piles and have found all my green (and partly green) works-in-progress, and from now on they will get my attention at knitting times this month. With a little luck and devotion maybe one or two of them will be finished?

Fra nederste højre hjørne og uret rundt er det (først med projektlinks til Ravelry og siden link til mønster, hvis det findes):
From the bottom right corner and going with the clock there are (the first links are to my projects on Ravelry, and the seconds are links for the patterns if there are any):
- Kea lace shawl, Irtfa’a Faroese Lace Shawl by Anne Hanson
- Miss Beezy, Miss Beezy by Bente Geil
- Striped kercheif
- Kinaskak vest, Kinaskak vest by Marianne Isager
- Slipped socks
- Green spiral, Ten Stitch Twist by Frankie Brown
Og så kommer jeg (ved hjælp af Ravelry og den fine oversigt over alle mine igangværende projekter) i tanke om, at mit circle scarf, som også er en af mine egne ideer, mangler på billedet… men hvis jeg skal være ærlig er den også mere i ufo kategorien.
And now (by the help of Ravelry and the good overview of wips) I am reminded that I actually have left out my circle scarf from the picture (it’s another of my own patterns)… but if I have to be totally honest, it can be classified more as an ufo than a wip.
For noget tid siden strikkede jeg Gefion sokkerne som en del af en byttehandel med Molly. Jeg har nu modtaget min del af byttet fra hende, et sæt utrolig smukke, håndlavede strømpepinde.
Some time ago, I knit the Gefion socks as a part of a trade with Molly. I have now received my half of the spoils from her, a set of incredibly beautiful, hand made double pointed needles.

Pindene er af metal og er derfor “tunge”, eller i hvert fald tungere end tilsvarende af træ. Men tyngden er faktisk behagelig at have i hånden og de smukke snirklinger i pindene gør at pindene griber garnet godt, dog uden at det er svært at få maskerne til at glide. Det er en nydelse at strikke med dem og en fornøjelse både at se på dem og at have dem i hånden. Jeg er meget glad for at have været med i byttehandelen og siger mange tak!
The needles are made of metal and are thus “heavy”, or at least heavier than similar needles of tree. But the weight is actually quite comfortable in the hands and the beautiful ornamental work in the needles make them grip the yarn well without making the stitches difficult to move. They are a pleasure to knit with and a delight to look at and to feel in my hands. I am very happy to have been a part of this trade and says, thank you very much!

Når jeg nu var gået i gang med de lidt skørere indfald, så kunne jeg jo lige så godt fortsætte. Jeg fik i hvert fald en idé, jeg var nødt til at afprøve…
Første udfordring var at finde et passende mønster. Efter noget søgning fandt jeg ud af, at på trods af Ravelry’s fortræffeligheder, så ligger opskriftsdatabasen ikke inde med en strikkeopskrift på et figenblad… Heldigvis kunne jeg finde masser af billeder på Google, så jeg gik i gang med at kreere min egen version… kan I se, hvor det bærer hen?
Now that I already had started following some of my more quirky notions, I might as well continue. I got an idea this week that just was too good to keep away from, I just had to test if I could make it work…
The first challenge was finding a suitable pattern. After some searching, I found out that though Ravelry is magnificent, it didn’t have a pattern for a knitted fig leaf in its database… Luckily I found lots of pictures at Google, so I set out to make my own version… can you see where this is leading?

Frøkenen her står i Gladsaxe, nærmere betegnet i haven ved rådhuset. Nu har hun så fået en “beklædning” af en slags. Fakta: egen opskrift (skal nok skrive den ned), 17 g. Malabrigo worsted i emerald green, pinde 4½mm.
This miss is standing in Gladsaxe, more accurately in the garden near the town hall. Now she’s been equipped with a “garment” of sorts. Facts: my own pattern (which I’m writing down at the moment), 17 g. of Malabrigo worsted in emerald green, 4½mm needles.

Årsagen til, at jeg strikker de her skøre ting i Malabrigo er 1) at jeg synes farverne er skønne og 2) det er Malabrigo March Madness på Ravelry, og jeg deltager med sjæl og garnlager.
The reason for my knitting these strange items in Malabrigo is 1) that I love the colours in this yarn and 2) it is Malabrigo March Madness on Ravelry, and I’m participating with all of my soul (and my stash).
Bare fordi fortøjringsringene så så forfrosne ud på havnen med det isfyldte vand. Bare fordi jeg havde smukke rester liggende, der kunne pynte (og varme?). Bare fordi jeg havde lyst. Bare fordi jeg kunne.
Just because the mooring rings looked utterly cold and lonely at the waterfront overlooking the ice filled water. Just because I had beautiful bits of yarn lying in my stash, which could jazz (and warm?) them up. Just because I felt like it. Just because I could.

Fakta: 6½mm rundpind, 65 g. assorteret Malabrigo, 25 min. syning med kolde hænder – mange skæve smil og sjove tanker.
Facts: 6½mm circular needle, 65 g. assorted Malabrigo, 25 min. sewing with very cold hands – a lot of crooked smiles and funny thoughts.
Så fik jeg taget lidt billeder af vesten. Det er som nævnt mit første forsøg på at lave noget helt specifikt til min krop, og jeg synes egentlig det er gået rigtig godt. Den har været i brug hver dag siden den blev færdig og varmer lige der, hvor jeg gerne ville have det.
I’ve managed to take a couple of pictures of the vest. As mentioned, it’s my first ever attempt to knit something specifically for my own body, and I think I’ve managed it pretty well. I’ve used the vest every single day since it was finished and it is beautifully warm just where I want it to be.

- Stripey V-neck vest (Ravelry project page)
- Mønster/Pattern: strikket frit fra hovedet og målene på min krop / knitted from free fantasy and the measurements of my body
- Garn/Yarn: Nashua Handknits Julia (esspresso, harvest spice, sage) + Lion Brand Superwash Merino Cashmere (slate, green tea), 476 g
- Pinde/Needles: 4mm til rib og 4½mm til stribemønster / 4mm for ribbing and 4½mm for the stripe pattern
- Noter/Notes: jeg er særlig stolt af brystkilerne, der sørger for en pæn pasform henover barmpartiet / I’m particulary proud of the bust dart, which ensures a neat fit at the chest.

Jeg havde forskellige mængder af de 5 farver, der indgår i vesten. Mest af den brune, så den blev også brugt til ribkanter. Derefter var udfordringen at sørge for at fordele farverne nogenlunde jævnt, sådan at striberne var pæne at se på, og sådan at jeg ikke løb tør for en farve midt i det hele. Jeg løste det ved at regne ud, hvor mange procent hver farve havde (udfra løbelængden i garnet og vægten af nøglerne) og derefter hvor mange pinde i et mønster a 25 pinde, det passede med. Bagefter var det bare at lege med farverne og det givne antal pinde i hver farve i et Excelark, indtil jeg fandt en fordeling, der tiltalte mig.
I had different amounts of each of the five colours, which are used in the vest. The brown was perfect as a main colour for the ribbing, as I had most of that. After that the challenge was to make sure that I blended the colours evenly and ended up with a stripe pattern I like and one that ensured that I wouldn’t run out of one colour sooner than the rest. I solved the problem by calculating the percentage share each colour (after subtracting two skeins of brown for the ribbing) had in my total amount (using the yardage and the weight of the skeins). Then I calculated how many rows in a 25 row repeat that equaled. After that it was just a matter of playing with colours and rows in an Excel sheet until I had a repeat I liked.

Der er selvfølgelig altid ting, man indser, man kunne have gjort bedre. Men strikning og design er jo også en læringsprocess – i hvert fald for mig. Jeg satte mig for at strikke en vest præcis efter mine egne mål, og så tænkte jeg ikke videre over, at det kan være klædeligt at beregne en anelse stræk ind i pasformen – strik giver sig jo lidt i brug. En sådan v-halset ting må jo egentlig gerne sidde lidt til. Det gør den så ikke nu. Den passer “kun” til de faktiske mål, og det må være godt nok for mig i denne omgang.
Life – and knitting and designing as well – is a learning experience, and there are of course things I could have done better. I set out to knit a vest exactly for my own measurements, and then I didn’t think too closely that it may be wise to calculate for a teensy bit of ease (negative in my case) to make the fit better – knit fabric changes when worn. Such a v-necked thing I’ve made should probably fit rather snugly. It doesn’t at the moment. It “only” fits the actual precise measurements, and that has to be good enough for now.
Jeg har altid mest været en sokkestrikker. Sikkert fordi det var med sokkerne, jeg lærte at strikke (for lidt over 6 år siden). Jeg kan altid få sokker til at gå op og behøver ikke at regne alt for meget på dem. Sweatre og veste og andet torsobeklædning er en helt anden sag. Dem har jeg altid haft et lidt ærefrygtigt forhold til, for det var jo “svært”!
I’ve always mostly been a sock knitter. Probably because I started knitting by knitting socks (back when I learned to knit a little over 6 years ago). I know how to make socks “fit” and don’t have to work too much to make the numbers work. Sweaters and vests are another story. I’ve always been rather apprehensive about them because I felt they were “hard”!
Jeg har strikket trøjer efter andres opskrifter og det er gået både godt og skidt, men sidste efterår tog jeg skridtet og strikkede for første gang uden opskrift – det blev til en herrevest til min far. Han siger den passer perfekt, og det gav mig blod på tanden. Sidste weekend hentede jeg så en skøn kasse garn. Der var bl.a. et par enkelte nøgler luksus garn som passede med et par andre nøgler luksus garn fra lageret. Der var ikke nok af nogle af farverne til at lave en hel trøje, men sammensat i striber åbnede muligheden sig pludselig.
I’ve knitted sweaters and such after other people’s patterns and it has gone both well and disasterous, but last fall I took the mental step and knitted without a pattern for the first time – it was a man’s vest for my father. He says it fits him perfectly, and that made me want to knit more. Last weekend I happened to pick up a box of gorgeous yarn. Among the haul there were a couple of single skeins of luxury yarn, which happened to fit perfectly with some other lonely skeins of beautiful yarn from my stash. None of the colours had enough yardage to make a complete garment in, but put together in stripes opportunities were had.
Nu, kun en uge senere, sidder jeg i min første selvkomponerede vest (med dyb v-neck og brystkiler og det hele) strikket fra målene på en strikkeprøve og mig selv. Den passer perfekt – det er jo det smarte ved at strikke efter sine egne mål – og er generelt vellykket. Jeg er lykkelig (og varm) og glæder mig til det bliver lyst, så jeg kan tage nogle billeder og vise den frem.
Now, just a week later, I sit here in my first self composed vest (with a deep v-neck and bust darts and all the trimmings), knitted from the measurements from a gauge swatch and the measurements of my body. It fits perfectly – I see the reason for knitting exactly for my own body – and is generally a success. I am happy (and warm) and look forward to a photo opportunity in some daylight, so I can get some pictures to show off.















