You are currently browsing the category archive for the ‘Knitting’ category.
Det lader til, at jeg ikke kan tåle at være sekskantsfri ret længe af gangen… i hvert fald er jeg startet på endnu et tæppe af enkeltstrikkede stykker. Det kan så passende agere teststrik for mønsteret.
Jeg har opdaget, at det er strikkens version af fredagsguf i skål – man skal liiiige have en mere. Det bliver også kun bedre af, at jeg denne gang har givet mig selv ordre på kun at strikke én sekskant i en farve garn. Det giver afveksling og munterhed og glæde (det er skønt at afprøve sine garner)… men også et vist problem. For når det nu skal være blåt og grønt (og det skal det), så må jeg indrømme at selv mit temmelig rimelige lager har sine grænser, og jeg er ved at løbe tør for alternativer.
Hvis der er nogen, der har lyst til at bytte nogle rester (ca. 5 gram eller 20 m skal der bruges til en sekskant) strømpegarn i blå eller grønne farver til hele nøgler (ratio 7-10 rester til et 100 grams nøgle), så sig endelig til!
It seems like I can’t really bear to be without hexagons for any longer period… as it happens, I’ve just started working on another blanket, which is made from these little individually knit pieces. At least I can claim that the new project has the added benefit of acting test knit for the pattern.
I have discovered that these hexagons are a knitted version of Friday night candy in a bowl… you just need one more. It only gets better from my self-inforced rule that I must only knit one hexagon in each colour. This leads to variation and great fun (it is a wonderful thing to try out your yarns)… but it also gives me a wee bit of a problem. As I’ve decided that the blanket should be in blues and greens, I have to admit that even my, rather ample, stash has its limits, and I’m running out of alternative yarns.
If anybody has some sock yarn leftovers (I need about 5 g or 20 m in a colour) that they’d like to swap for whole skeins (the ratio is 7-10 leftovers for a 100 g skein), please do tell me!
Sokkestrik er rekonvalcensstrik, i hvert fald i dette tilfælde. Jeg behøver ikke at tænke ret meget, når jeg strikker sokker (af den “kedelige” standard slags), hvilket nok er årsagen til, at det er blevet til to nye par under sygemeldingen.
Sock knitting is recovery-knitting, at least in my world. I don’t have think too much when I knit (vanilla) socks, which probably is the reason for my having knit two new pairs during my sick leave.

- Stripey Man socks (Ravelry project page)
- Mønster/Pattern: Variation over min standard sokkeopskrift, str. meget stor (herre 47) / Variation on my standard sock pattern, size very large (men’s 15)
- Garn/Yarn: Regia 4-Fäig Uni (col. 2000) + Lorna’s Lace Sheperd Sock (col. Ice House), total 84 g = 4,1 % for Sock-Yarn-O-Meter
- Pinde/Needles: 2½ mm
- Noter/Notes: Par nr. 1 af 26 / Pair no. 1 of 26
Dette par er også det først par i det nye sokke år (som af uvisse årsager går fra 1. juni til 31. maj). Denne gang har jeg ikke været helt så optimistisk og har kun meldt mig til at strikke 26 par. Sidste år nåede jeg ikke engang halvvejs til de 52 par, så 26 par er skam stadigvæk en udfordring.
The above pair is also the first in the new year of the sock knitting challenge (which from reasons unknown to me runs from June 1st to May 31st). This time I have been more moderate and have only signed up for 26 pairs. Last year I didn’t even get to the halfway point of the 52 pairs, so 26 will still be a challenge.

- Possum Argyles (Ravelry project page)
- Mønster/Pattern: Igen min standard sock, dog tilsat intarsia og jumperpinde for at få argyle mønsteret / Once again my standard sock, though modified and knit back and forth on the leg to enable the intarsia knitting of the argyle pattern.
- Garn/Yarn: Supreme Possum Merino i Demin, Green og Natural (købt hos J.O.Y), samt Arwetta, i alt 86 gram, desværre tæller kun 32 som ægte sokkegarn, så det giver 1,6% til Sock-Yarn-O-Meteret / Supreme Possum Merino in colours Demin, Green, and Natural (bought at J.O.Y) and some Arwetta, a total of 86 grams. Unfortunately only 32 g are true sock yarn (the arwetta) which gives 1,6% for the Sock-Yarn-O-Meter.
- Pinde/Needles: 3mm jumper + DPN
- Noter/Notes: Par nr. 2 af 26 / pair no. 2 of 26
Jeg forstærkede hæl og tå på argylesokkerne ved at holde en tråd arwetta med. Dvs. at sokkerne har dobbelt tykkelse disse steder. Jeg håber, det gør at de holder lidt længere end jeg frygter. Lad mig bare sige, at possumgarnet er virkelig lækkert og blødt, men det føles godt nok ikke slidstærkt. Magen gik dog og drømte (i vinters) om et par sokker i sådan noget garn, og så går man jo som god strikkende kone i gang. Jeg håber, han får lidt fornøjelse ud af dem inden de fordamper.
I strengthened the heels and toes of the argyle socks by knitting with a strand of arwetta held together with the possum yarn. Thus the socks have double thickness these places. I hope this helps them wear better, because honestly I fear that they will wear out quickly. I love the possum yarn, no doubt about that, it is soft and gorgeous, but I don’t think it’s very strong. However, the Mate dreamt about such socks (sometime in the winter) and then my course was laid as a (sometimes) obliging knitting wife. I hope he’ll get som joy out of them before they evaporate.
Alle drengene i familien er vilde med filmen “Biler” og med biler og busser og maskiner i det hele taget (en af nevøerne kan sige “traktor” men ikke “far”), så mit nye flerfarvestrikketøj er meget passende, især da det er tiltænkt ældste-nevøen.
Selvom jeg ikke er helt så langt som Lena, så er der da genkendelige biler at finde allerede. Det hjælper også, at mønsterrapporten er væsenligt mindre end hos Fisk, hvor jeg ikke kunne klare mig uden diagrammet. Mine strikkede biler er allerede så godt inde i fingrene, at man sagtens kan se “Biler” for femhundredefireogtresinstyvende gang (mon man skulle købe en ekstra dvd, til når den første bliver slidt op?).

All the boys in the family love the movie “Cars“. As a matter of fact they love cars, busses, and maschines in general (one of the nephews can say “tractor”, but not “dad”), so my new stranded knitting project seems fitting, especially as it is inteded for the oldest of the nephews.
Though I’m not as far along as Lena is, there are now recognizable cars to find in the knitting. I must admit that the progress is more easy that I expected, but it also helps that the pattern report is markedly smaller than it was with Fishes, where I could not knit without keeping close track in the diagram. My knitted cars are already absorbed into my fingers, and I now have no problems with knitting on them while watching “Cars” for the uptenth time (I wonder if I should buy an extra dvd for when the first one is worn out?).
Det er ikke så tit jeg spinder for tiden, men sidste år fik jeg faktisk produceret en del garn. Det har så siden bare ligget på lager, for af en eller anden grund er jeg process-spinder, dvs. jeg nyder det at skabe garnet.
Det er egentlig lidt synd, for der er næsten ikke noget bedre end at strikke med sit eget hjemmespundne, lækre (hvis man nu selv skal sige det) garn. Af og til lykkes det endda at finde et mønster, der kan bruges til de begrænsede meter, der jo ofte er resultatet af spinderier, når man altså ikke lige får købt fibre i rigelige nok portioner. Det er sådan et lille projekt, det er blevet til i denne omgang.
I haven’t spun a lot this past 10 months, but last year I managed to produce a rather handsome amount of yarn. Since then it has been lingering in my stash, because I happen to be more of a process spinner, enjoying the creation of the yarn, not necessarily the usage of it.
It’s kind of sad, because it is almost an unmatched pleasure to knit with your own gorgeous (if one may say so) handspun yarn. Sometimes I succeed in finding just the right pattern for a limited amouth of the treasured handspun, cause limited it often is, that is when I haven’t happened to buy a lot of fibre in one go. One such small project was finished recently.
Sea Ribbon Scarf (Ravelry link)
- Mønster/Pattern: Lace Ribbon Scarf by Veronik Avery
- Garn/Yarn: mit eget håndspundne 100 pct. silke, 66g = 295m / my own handspun silk, 66g = 295m
- Pinde/Needles: 3mm
- Noter/Notes: Fordi jeg havde en begrænset mængde garn, slog jeg lidt færre masker op (44 i stedet for 53) / As I had a limited amout of yarn, I cast on fewer stitches (44 instead of 53).
Det er blevet helt perfekt! En lille halsklud til en forårsdag… eller rettere nok en sensommerdag, for foråret synes at være blevet sprunget over i denne omgang. Det er blevet sommer på et øjeblik – ikke at jeg på nogen måde brokker mig over det. Silken er blød og lækker og fin, og jeg er glad for at have brugt rub og stub af denne lille skat. Tror muligvis, at det kunne blive startskuddet til at få brugt lidt andet af mit hjemmespundne lager.
It turned out perfectly. A little scarf for a spring day… or maybe possibly a late summer or early autumn day, because spring seems to have gone missing in the transition from winter to summer. Summer has more or less come overnight – not that I’m complaining in any way. The silk is soft and lovley and shiny, and I am very happy to have used every last bit of this little treasure. Perhaps this will be the start of a series of knit using my handspun stash.
Så fik frøken startitis endelig lov til at få en fod indenfor. I går så jeg, at Lena allerede er kommet temmelig langt med sin “Biler”, og så gik det ikke længere. Så nu er jeg et stykke oppe ad kanten på min version, og i aften skal jeg forhåbentlig til at begynde på selve bilerne. Men jeg er bagud, så jeg må hellere rubbe mig. Men ikke nok med det, så kommer der også et par sokker på pindene i aften, så wip status er blevet opdateret med to nye projekter. Til gengæld er Six’es også blevet vasket og strukket pænt, så nu er den helt færdig og klar til brug.
Miss startitis finally got things her way, at least a little. Yesterday, while scanning blogs, I saw that Lena already is a good way into her “Cars”, and then I didn’t last longer. So now my own version is underway and I am a little way up the edge. Hopefully I will be able to start the stranded part, i.e. the cars tonight. But I’m a good deal behind so I’d better get a move on. But that’s not all, tonight I will start a new pair of socks, so my wip count has been upped by two new projects. On the other hand, I’ve managed to wash and stretch the Six’es afghan, so now that is officially done and ready for use.
Så er det kæmpestore, temmeligt arbejdskrævende sekskantstæppe endelig færdig. Eller det vil sige, det mangler stadig en vask og stræk for at blive helt perfekt, men det må vente til der bliver lidt mere tid i hverdagen. Skønt jeg har travlt og ikke får strikket meget, synes jeg alligevel, at jeg ikke kunne lade være med at dele denne triumf med jer. Derfor bliver det til en forsmag her i denne post og så kommer den store billedserie (og forhåbentlig et mønster) lidt senere.
The giant, rather time consuming hexagon afghan is finally finished. Though a washing and stretching will work wonders, it will have to wait until there is more time for such things than my life leaves me at the moment. I am rather busy and don’t knit as much as I’d like to, but even so I thought I had to share this triumph with you all. Therefore a quick preview in this post, and later a more detailed post with more pictures (and hopefully a pattern) will be written.
Hvor længe tager det at strikke en i-cord aflukning over 1798 masker? Svaret kender jeg ikke endnu, men det er mere end 3 dage…
How long does it take to knit an i-cord bind off over 1798 stitches? The answer: I don’t know yet, but I can tell you that it’s more than 3 days…
Et af de projekter, der fik temmelig meget opmærksomhed i den forgangne måned, uden dog af den grund at blive færdig, er mit store sekskantstæppe. Det har været længe undervejs, faktisk siden maj 2008, så det må være passende, at det fejrer toårsdag ved at blive færdig. Det er i hvert fald forhåbningen.
Jeg tror også på det lige nu. Efter rigtig mange sekskanter og halve sekskanter, der er blevet strikket enkeltvis og syet sammen, er jeg endelig nået til at strikke kant. Det er nu heller ingen lille ting, for startomgangen var på 1718 masker, og der bliver kun flere, som det skrider frem. Men målet er i syne, og jeg kan mærke motivationen for at gøre det færdigt… også selvom det på nuværende stadie mest af alt ligner en forvokset, sammenkrøllet, strikket klud.

One of the project that regained a lot of my attention during the last month, though not to the point of finish-dom, is my great hexagon afghan. It is a project that has been long in the making, as I started it back in May 2008. It seems fitting that it will celebrate its two year anniversary by being finished. At least that is my hopes for now.
I do believe it at the moment. After a frightening number of hexagons and half hexagons, all which were knitted seperately, blocked and sewn together, I have finally reached the border. That, however, is no small thing in itself, the starting round alone on 1718 sts, and the rounds only grow as the work progresses. But the goal is in sight, and I feel uncommonly motivated to finish it… even though it at the current state mostly resemples a great knitted blob.
Lidt forsinket har jeg fået trukket vinderen blandt kommentarerne på min Wip Wrestling post. Vinderen er Christine. Tillykke med det nye garn, og tak til alle jer, der gad være med i gættelegen. Der var forøvrigt ikke nogen, der ramte det helt korrekte, måske især fordi jeg overraskede alle og lod være med at begynde nye projekter.
Ellers kan man jo godt hævde, at den egentlige vinder af Wip Wrestlingen er migselv. I hvert fald har jeg reduceret de igangværende projekter til 17 (en nedgang på 9, 6 færdige og 3 optrævlede), og jeg startede ikke et eneste nyt projekt. Men endnu vigtigere har jeg fundet glæden i mine projekter, og jeg kan mærke, at der nok skal blive flere færdige inden længe. Dog giver jeg lov til en smule startitis, bl.a. skal jeg strikke Biler sammen med Lena. Det skal nok blive sjovt at følges ad (og så håber jeg, at den bliver hurtigere færdig end den sidste Hanne Thorsen, jeg strikkede).
I’m a bit behind schedule, but I have finally gotten around to drawing the winner among the comments on my Wip Wrestling post. The winner is Christine. Congratulations with the new yarn, and thank you to you and all the rest, who participated in my guessing game. Quite interestingly, no one had guessed the right combination, perhaps because I surprised everyone (including myself) by resisting the cast on urge.
One could also claim that I am the actual winner of the Wip Wrestling. I have reduced my work in progres’ to 17 (a decrease of 9, 6 finished and 3 frogged), and I didn’t start a single new project. Even more important, I’ve rediscovered the joy in my projects and I can feel that several of them will be finished before long, so in a way the wip wrestling continues. However, I have allowed myself a little taste of startitis, among other things I am going to knit “Cars” (Biler) along with Lena. I am counting on a lot of fun, and hoping that this will make me finish it quicker than the last Hanne Thorsen design, I knit.











