You are currently browsing the tag archive for the ‘gift’ tag.
I august fortalte jeg her på bloggen om det tæppeprojekt, som min mor og jeg har gang i. Vi kom ikke videre i juleferien, skønt både kant, mellemfor og bagsidestof er indkøbt, men vi når det nok, for jeg skal heldigvis til Grønland igen til maj og besøge hende (glæder mig allerede). Men faktisk handler dette slet ikke om tæppet, men om, hvad jeg har brugt nogle af resterne til. Jeg var nemlig så heldig, at jeg fik alle stofresterne fra tæppeblokkene med mig tilbage. Det meste af disse var strimler, men strimler kan bruges til mange gode ting, og der var mange fine stykker stof imellem. Da vi så var ude og handle kantstof mv. (i Speich Design selvfølgelig), købte jeg et stykke ekstra, for jeg tænkte, at det kunne være en fin julegave til min mor at sy et pudebetræk med stof, der også er i hendes tæppe.
Back in August, I told about the big quilt project, which my mother and I am working on. We didn’t get any further during the Christmas holiday, even though we had the necessary fabric for framing and the back and also the batting on hand. But we’ll get there eventually, and luckily I’m going back to Greenland in May to visit her (I already look very much forward to it). But as a matter of fact, this isn’t about the bed spread, but rather about a project in which I used some of the scraps from the big quilt. I was fortunate enough to travel home this summer with all the scraps from our sewing. Most of it was in strips, but strips are useful in many patchwork projects, and the fabrics were glorious. When we went out to find the fabric for the edge etc., I bought an extra piece of that, as I planned to make a Christmas gift of a pillow case for my mother with the fabrics used in her bed spread (to be).
Planer går bare ikke altid efter bogen, og jeg måtte opgive at få pudebetrækket færdig til julen, men nu har mor fået det som en lidt forsinket julegave. Jeg er rigtig glad for det færdige resultat. Stjernen er lavet af 8 kvadrater, der er dækket af strimler (syet henover papir efter denne tutorial). De fire kvadrater skar jeg over diagonal til spidserne og syede sammen med baggrundsstoffet. Derefter skar jeg alle firkanter til igen, så de var ensartede i størrelsen. Denne langsommelige grundige tilgang har ført til de mest præcise spidser i sammensyningen, som jeg endnu har præsteret. Ren lykke! Jeg quiltede stjernen “in the ditch” samt to indre stjerner, mens baggrunden er quiltet med tætte lige linjer, og jeg er meget glad for den endelige effekt. Heldigvis blev min mor også glad for den, og så må vi også hellere se at få syet det sengetæppe helt færdigt.
Best laid plans and all that aside, I had to abandon the attempt at getting the pillow case finish for Christmas. So instead my mother has just gotten it as a slightly delayed Christmas gift. I am really happy with the finished pillow, and luckily so is she. The star is made up of 8 squares, which were covered in the scrap strips (paper founded, following this tutorial). I then cut 4 of the squares diagonally for the tips and sewed these to squares with the backing. Then I trimmed the pieces (again) and then sewed the pillow together. The dull patient approach has resulted in the most precise points I’ve ever achieved. Pure bliss! I’m also pretty happy with the effect of the quilting, so the overall satisfaction is pretty high. Now we’d better get that big quilt finished too.
November er en god uldmåned, og det er en rigtig god måned at begynde på at strikke evt. julegaver, eller i det mindste til at få afsluttet nogle af dem. Huen er blev nu faktisk påbegyndt tilbage i februar inden min mere eller mindre frivillige strikkepause. I lang tid lå den stille pga. en småflækket pind, som jeg ikke lige gad finde en erstatning for, men da det først blev gjort, fik jeg strikket den færdig på en aften.
November is a good wool month, both for wearing and for knitting. It’s also a really good month to start knitting Christmas gifts, or at least to try to finish some of the ones already on the needles. This hat is an example of the latter, since I started this back in February before my more or less voluntary knitting break. For a long, long while it sat abandoned due to a problem with a splintered needle, which I didn’t bother finding a replacement for. But as soon as I managed that, the knitting went smoothly, and I finished the hat in an evening.
Egentlig var det pels pom pom’en, der startede det hele. Jeg fandt den hos Rasmilla og fik straks sådan en lyst til at strikke en hue til den. Hjemme i garnlageret gravede jeg noget skønt håndspundet garn frem, der har ligget og marineret et par år. Men jeg havde en snigende fornemmelse af, at der nok ikke var nok til en hel hue (og halve huer falder altså ikke i nær så god jord). Så jeg supplerede med lidt naturfarvet Malabrigo Worsted, hvilket viste sig at være en god ide. Huen har en indvendig ribkant, der kan bukkes om eller ej alt efter behov/lyst. Den ydre del er strikket i det håndspundne (bortset fra 5 omgange helt i toppen) i et løs-af snoningsmønster. Pelsdutten er monteret med en af Rachels håndslåede knapper og et stykke elastik, så den kan tages af, hvis nu huen skulle få behov for en omgang vask – eller hvis modtageren trænger til en pom pom fri dag.
Actually, it was the fur pom pom, which started this project. I found it at Rasmilla, and immediately felt the urge to knit a hat for it. Back home, I dug out some rather wonderful handspun yarn out of the stash, where it had been marinating for a couple of years. But I had a nagging feeling that there wouldn’t be enough yarn for a whole hat (and half hats aren’t nearly as well received). So I supplemented with a bit of natural Malabrigo Worsted, which turned out to be a good idea. The hat has a ribbed lining, which can be worn turned out or in after the mood. The outer part is knit in the handspun (apart from a couple of rounds near the top) in a slip stitch cable pattern. The fur pom pom is fitted with a handmade button (made by Rachel) and can be attached to the hat by a bit of elastic. Thus it can be taken of if the hat needs washing – or the wearer feels it’s more of a pom pom less day.
Det samlede garnforbrug endte på 85 g, og jeg fik fuld fornøjelse af det håndspundne, hvilket altid er årsag til glæde. Og endnu en årsag til glæde er, at der nu er én ting mere i gavebunken til jul. Der kan ses flere detaljer på projektsiden på Ravelry.
The final weight (pom pom less) is 85 g, and I used every last bit of the hand spun, which always is a reason for joy. Another reason is that I now have one more thing in my gift pile for Christmas. More details on the hat can be found on Ravelry.
Min mellemste nevø havde fødselsdag i fredags, og der var inviteret til familiekomsammen i weekenden. Han er en sød dreng, der elsker bamser. Jeg har for noget tid siden introduceret ham og hans storebror til Miyazakis værker, begyndende med “Min nabo Totoro“, der har været et stort hit. Derfor var det nærliggende, at han skulle have en Totorobamse samt nogle flere af de gode, søde og temmelig underfundige film (jeg valgte at forøge deres samling med Kiki og Ponyo).
Jeg fandt et fint gratismønster på nettet (her hos Cheek and Stitch), men valgte at skifte filtet ud med fleece for at sikre vaskbarheden af den færdige bamse. Derudover forstørrede jeg mønsteret fra A4 til A3, så bamsen blev lidt større. Alle detaljerne, bortset fra munden som er broderet, er syet på med den lille zigzag på maskinen. Bamsen tog 2 timer i let influenzaramt tilstand, så det må siges at være en helt fint og nemt projekt. Den faldt i god jord hos modtageren og blev krammet indtil flere gange, hvilket jeg tolker som en ren succes.
My middle nephew turned 4 this Friday, and the family celebration was held this weekend. He is a sweet boy, who absolutely loves plush toys. A while ago I introduced him and his big brother to Miyazaki’s works, starting with “My Neighbour Totoro“, which was a great hit. Thus I thought it appropriate to make him a plush toy Totoro for a gift along with a couple more of the good, sweet, and rather whimpsical movies (I choose to increase their collection with Kiki and Ponyo).
I found a good and free pattern on the web (found here at Cheek and Stitch), but chose to change the fabric from felt to fleece to ensure the washability of the finished toy. Furthermore I enlarged the pattern (from A4 to A3) because Totoro isn’t a wee small thing in my oppinion. All the details except the mouth (which is embroidered on) was sewn on by machine. It took me 2 hours in a light influenza haze to make the toy, so it can’t be said to be difficult. It was really well received by the birthday boy, who hugged it several times, which I take as a hint of a great success.
En gang imellem er det dejligt at kunne strikke en lille pigeting, især når man så endda er så heldig at kende en lille pige med nogle søde forældre, der værdsætter godt hjemmestrik. Den lille Roseberry frakke er fra bogen “Born & Bred“, som er det nyeste skud på stammen af bøger hos en af mine yndlingsdesignere, Ann Kingstone.
Once in a while it is really nice to be able to knit a wee thing for a little girl, especially when you are lucky enough to know such a little girl with knitworthy (i.e. properly apreciative) parents. The little Roseberry coat is from the book “Born & Bred“, which is the newest book from one of my favorite designers, Ann Kingstone.
Jeg havde ikke noget garn i den passende tykkelse, men efter en jagt på lageret fandt jeg ud af, at jeg kunne kombinere en rest Geilsk tynd uld med et garn, som jeg købte i november 2006 i Greymouth, New Zealand. Det er ret hyggeligt at bruge sådan noget vellagret garn, der har gode minder indbygget. Jeg håber nogle af de hyggelige følelser og tanker vil være med til at gøre frakken ekstra lun. Resultatet er måske lidt spraglet, men egentlig synes jeg det er en fin pige-kamouflage-farve.
I didn’t (and still don’t) have any aran weight yarn in my stash, but a good dig yielded a combination of a leftover bit of Geilsk thin wool with a yarn, which I bought in November 2006 in Greymouth, New Zealand. It is rather wonderful to use such well-stashed yarn, which has good memories built in. I hope some of the good thoughts and memories and feelings will make this coat even cozier and warmer. The result of the mix might be call a wee bit messy, but I actually think it is rather lovely as a sort of girlie camouflage colour.
- Roseberry (Ravelry project)
- Opskrift/Pattern: Roseberry from Born & Bred by Ann Kingstone
- Garn/Yarn: Geilsk tynd uld, 60g, + Hummingbird Calliope, 143 g
- Pinde/Needles: 6mm
Den eneste ændring jeg har lavet er at lukke frakken med “norske” tinhægter i stedet for at lave strikkede løkker som knaphuller. Det synes jeg passede lidt bedre med det spraglede garn. Ellers kan jeg kun varmt anbefale opskriften. Den er nem at gå til, har gode forklaringer og detaljer, og så går det tjept på pind 6mm.
The only change I made is to close the coat with “Norwegian” pewter clasps instead of making knitted loops as button holes. I think the clasps fit the rather colourful yarn better. In any case I can only recommend the pattern warmly. It is easy to work from, has good explanations and pretty little details, and as an extra plus the knitting goes really quickly on size 6mm needles.
Charlotte Kaae er en god veninde og er derudover et hamrende interessant og inspirerende bekendtskab. Dem der følger hendes blog ved, at hun og kæresten sidste år købte et hus, som de er ved at istandsætte. Jeg tænkte, at hun skulle have en lille håndlavet indflyttergave, når jeg endelig kom ned at besøge hende. På vanlig vis var gaven selvfølgelig ikke færdig dengang, men den blev færdig før weekenden, så hun kunne få den, da vi mødtes på messe i Vejle.
Charlotte Kaae is a good friend and also quite frankly an impressively inspirering and interesting person. Those who follow her blog know that she and her boyfriend bought a house last year, and they are in the process of renovating it. I thought to myself that I wanted to make her a handmade “new house” present, when I finally got to visit her. In my usual style, the present wasn’t finished for that visit, but at least I managed to finish it in time to give it to her at the trade show in Vejle this weekend.
Jeg spurgte hende, hvad hende (og kærestens) yndlingsfarver til boligtekstiler var og fik svaret (meget overraskende) rød, orange, gul! Lidt gråt måtte der til, og så gik jeg ellers i gang med en pude. Jeg havde set nogle smukke eksempler på kompas-stjerner og fandt en, der ikke var alt for svær for en begynder som mig. Valget faldt på “Which Way North” fra “The Compass Collection”. Da jeg var færdig med syningen var jeg lidt i tvivl om, hvordan jeg skulle quilte den, men bestemte at quilte den med liner der fulgte de forskellige dele af stjernen. Den inderste del er quiltet i rødt, den orange og gule med guldtråd og omridset af hele stjerne med sølv. Det giver lige den sidste lækkerhedsfaktor synes jeg selv.
I asked her what her (and the boyfriend’s) favorite colours for textiles in the home were and weren’t much surprised by the answer (red, orange and yellow). A bit of grey had to be there as well, and thus I went to work on a pillow for their sofa. I had seen some beautiful examples of compass points and found one, which didn’t look too difficult for a beginner like myself. The block is called “Which Way North” and is from a free collection of beautiful compass point patterns. When I had finished the piercing, I wavered a bit about how to quilt it, but I chose to quilt lines following the outline of the point structure. The inner section is quilted in red thread. The yellow and orange with a golden thread, and the outline of the whole point with silver. That added the last luxury touch which I wanted to give.
Bagsiden er et stykke boligstof, som egentlig var til at betrække en stol, men det bliver vist aldrig til noget, så i stedet blev det til lidt pudebagside. Jeg har lukket betrækket med en lynlås (isyet uden lynlåstrykfod… det var ikke helt nemt) og var ret så tilfreds med det færdige arbejde. Det færdige betræk måler 35×35 cm og har en IKEA fyldpude indeni. Heldigvis blev Charlotte også glad, så nu har jeg fået modet på at få færdiggjort den anden pude i parret (jep, der kommer en mere Charlotte).
The back is a piece of cotton I had lying around for a chair, but that was never going to happen, so I donated it to pillow backs instead. I’ve sewn in a zipper for closure (without a zipper foot for my sewing machine I might add) and was pretty happy with the result. The finished pilllow cover measures 35×35 cm, just the right size for an IKEA pillow. Luckily Charlotte was really happy when she got the pillow, so now I’m determined to also finish the second one of the pair (yup, there’s one more coming, Charlotte).
Min mor fik den oprindelige version af Heartgate hue og luffesættet, men efter at være flyttet til Grønland måtte hun indrømme, at huen lige var det korteste. Tilsyneladende er bare øreflipper ikke et hit i den grønlandske vinter. Det kunne jeg på ingen måde have siddende på mig, så jeg bestilte en ny omgang garn (dejligt med en undskyldning) og gik i gang med en erstatning/opgradering. Det er et hurtigt stykke strik, så nu er der en ny hue til min mor.
My mother got the original version of the Heartgate hat and mitten set, but after moving to Greenland, she had to admit that the hat was a bit short for her. Apparently exposed earlobes aren’t a good thing in the Greenlandic winter. I promised a replacement and joyfully caught at the excuse to shop for yarn at my favorite supplier of malabrigo Eat.Sleep.Knit. It was a quick knit, so now I’ve got a new hat for my mother.
Der er ændret en smule i forhold til den oprindelige version og opskriften. Jeg bestemte mig for, at en dobbelt kant omkring ørene ville være værdsat. Så efter at have strikket en god lang rib, strikkede jeg en omgang vrang og så skød jeg ribben med 2 masker, så den dobbelte kant kom til at “passe ind” i sig selv. Jeg har også strikket stykket over flerfarvesektionen længere, så nu tør jeg godt tro på, at huen nok skal blive, hvor den skal nemlig nede omkring ørene.
I’ve changed a few things compared to the original version and the pattern as written. I decided that a double brim would be a good thing (two layers of malabrigo around the ears can’t be bad). So after a good long ribbing, I worked a purl round and the shifted the ribbing two sts, so that it folds neatly into itself. I’ve also knit the section after the stranded pattern longer, so I’m hoping it will stay where it’s supposed to, i.e. around the ears.
- Hearts for Head (Ravelry project)
- Opskrift/Pattern: Heartgate Hat (Ravelry link)
- Garn/Yarn: Malabrigo Worsted Merino, 85 g, Col. Cabernet & Sunset
- Pinde/Needles: 3½mm & 4 mm
Jeg elsker tegnefilm, som barn især Disneys lange tegnefilm, men som voksen har jeg derudover tilegnet mig en kraftig kærlighed for Hayao Miyazakis skønne og underfundige tegnefilm. En af mine absolutte favoritter er “Min nabo Totoro”, så da jeg så Norwegian Totoro Mittens opskriften på Ravelry for et par år siden røg den straks i min kø.
I love animated movies, as a child especially the ones by Disney, but as an adult I’ve grown to have a strong love for the quirky and whimsical ones by Hayao Miyazaki. One of my absolute favorites is “My neighbour Totoro”, which of course led to me queing the pattern for the Norwegian Totoro Mittens as soon as I saw them on Ravelry a couple of years back.
Der har opskriften så befundet sig i et godt stykke tid, muligvis et par år, men i anledning af Malabrigo March hos gruppen Malabrigo Junkies på Ravelry fandt jeg garn og opskrift frem og gik i gang. Jeg elsker flerfarvestrik med malabrigo worsted, og når mønsteret så ovenikøbet er så kært tager det ikke sælig lang tid af strikke sådan et par luffer.
The pattern has sat in the que for a while now, perhaps a couple of years, but when Malabrigo March came around again at the Malabrigo Junkies group in Ravelry, I dug out both yarn and pattern and started. I love colourwork in malabrigo worsted, and when the pattern is this cute it doesn’t take long to knit such a pair of mittens.
- Maltoro (Ravelry project)
- Opskrift/Pattern: Norwegian Totoro Mittens by Brella (Raverly link)
- Garn/Yarn: Malabrigo Worsted col. Azul Profundo + Natural, 82 g
- Pinde/Needles: 4 mm
Det er ikke verdens nemmeste flerfarvestrik, for der er meget lange stykker med samme farve, hvor man så skal væve trådene ind på bagsiden. Men resultatet er fantastisk og meget, meget kært. Jeg valgte at strikke tomlerne helt i bundfarven og så bagefter brodere den lille Totoro på i maskesting. Det syntes jeg gav et bedre resultat (og det var nemmere). Lufferne er desværre for små til mig, hvilket jeg havde på fornemmelsen allerede fra start af, men så må de jo bare ryge i gavekassen, for der skal nok være nogen, der vil synes om at få sådan et par.
It isn’t the worlds easiest colourwork project, as there are very long stretches of a single colour resulting in long floats that needs to be secured on the wrong side as you go. But the result is fantastic and very, very cute. I chose to knit the thumbs completely in the main colour and then make the small Totoro by embroidering it in duplicate stitches. I like the result better than the first attempt with the stranded thumbs (it was also easier). The mittens are unfortunately too small to fit me. I sort of knew it from the beginning, but I still really wanted to make them. After all they will do well as a present for someone sometime in the future.
Min søster er min yndlingsmodel, når jeg skal fremvise færdigt strik. Jeg har på fornemmelsen, at hun synes temmelig godt om jobbet, måske ikke så meget det med billederne, hun skal være på, men fordi belønningen typisk er det strik, hun fremviser. Det, at hun elsker det strik, jeg forærer hende og bruger det og passer på det, gør jo bare mig endnu mere tilbøjelig til at strikke til hende.
My sister is my favorite model when it comes to showing of finished knit wear. I rather think she likes the gig, perhaps not because of being photographed, but because the reward often is the fo she’s wearing. She loves her knitted pieces and uses it and takes great care of it, and thus she makes me soft and even more inclined to knit things for her.
Denne gang udnyttede vi en hyggelig søsterdag til at få et par billeder af de nys færdigstrikkede fingerløse vanter. De var egentlig tænkt til mig selv, men de sidder jo så meget bedre på hende, og så måtte hun jo have dem. Garnet er Malabrigo Dos, som jeg aldrig før har strikket med. Lækkert og blødt og smukt. En ret så fornøjelig strikkeoplevelse, og så er det jo bare ærgeligt, at den garntype stadig er en prototype og ikke kan fås. Jeg er nemlig begyndt at drømme om en sweater i det.
This time we used a couple of minutes during a lovely sister day to take a couple of pictures of my newly finished fingerless mittens. At the start, they were meant for me, but as they clearly fitted her much better, she ended up getting them as a gift. The yarn is Malabrigo Dos, which I’ve never before knitted with. It is soft and yummy and generally beautiful and lovely. A very enjoyable knit, which makes it the more annoying that the yarn is a proto type and very hard to get. I’ve started dreaming of a sweater in it.
- Dove flows (Ravelry project)
- Opskrift/Pattern: min egen Cymatics (Ravelry link) / my own Cymatics (Ravelry link)
- Garn/Yarn: Malabrigo Dos, col. Dove, 46 g
- Pinde/Needles: 3mm
- Noter/Notes: jeg strikkede en halv gentagelse mere før tommelfingerkilen / I knit half a repeat more before the thumb gusset.
Vi bliver i kategorien “strik af ældre dato”. Jeg har haft denne lille babytrøje liggende i flere år. Jeg kan se, at jeg strikkede den i oktober 2009, så det er en ældre sag. Men jeg havde ikke rigtig nogen at give den til, så den fik aldrig knapper, men fik bare lov til at ligge ufærdig i kassen. Nu har en af mine rigtig gode venner så lige fået deres drømmebarn efter mange og lange år, en lille og skøn pige, og så var det jo oplagt at dykke i kassen efter trøjen. Knapperne var ikke længere et problem at finde, for jeg har jo næsten lige fået alle de fine stofbetrukne, hvor der heldigvis var en del lilla imellem. At en del af stoffet så endda er fra den stolte mors stofbutik, gør det jo kun bedre.
I’ll stay in the category “old knits”. I’ve had this little baby cardigan lying almost finished for several years. I can see in my notes that I knit it back in October 2009, so it’s an oldie. But I didn’t really have anyone to give it to, which meant that I never got around to sewing in buttons, but just let it stay in the (almost) finished items box. Now however, one of my dear friends have just given birth to a dream child. She has been expected for many a long year, and thus she really needed to be welcomed with handknit love. Thus I went for a dive in my fo box and refound the jacked. Luckily I had just gotten all those beautiful fabric buttons, which solved my button problem very neatly. It is even more perfect since most of the fabric on those five buttons were bought at the mother’s fabric store.
- Opskrift/Pattern: Baby Surprise Jacket (Ravelry link)
- Garn/Yarn: Lorna’s Laces Sheperd Sport, col. Wendy’s Sunrise, 89 g
- Pinde/Needles: 4mm
Min mellemste nevø havde fødselsdag i går og fyldt 3 år. Jeg bestemte mig for, at han skulle have noget hjemmelavet og forhåbenligt lidt sejt, så det er blevet til et par posebukser mere, der forhåbentlig vil fornøje vildbassen. De er blevet dejligt drengede bl.a. med udrykningskøretøjer i lommerne, og jeg håber, han vil kunne lide dem. De er syet i en lidt kraftig bomuld og mønsteret er det sædvanelige fra MiniKrea.
My middle nephew turned 3 yesterday. I decided that I wanted to give him something crafted and hopefully cool, so I made another pair of baggy pants for him, which hopefully will suit the energy bomb that he is. They are pretty boyish with emergency vechicles in the pockets, and I hope he’ll like them. They are sewn in a slightly heavy cotton and the pattern is the usual from MiniKrea.
MM er blevet så stor, at han begynder at synes om udklædning, så efter lidt forhandlinger (nej skat, jeg kan ikke lige se, hvordan du kan klæde dig ud som tog) har vi aftalt, at han skal være krokodille til fastelavn. For ikke at komme alt for meget i tidsnød, der er trods alt kun lidt over 3 uger til, var LB og jeg på udflugt til min yndlingsstofpusher og købe forsyninger. Jeg har en plan i hovedet, og jeg håber bare, at mine evner også rækker til at få den ud i virkeligheden. Indtil videre har jeg klippet krokodillebenene = bukser, men det er jo også den nemmeste del.
MM has gotten so big that costumes now are interesting, so after a bit of negotiations (no darling, you can’t be a train) we’ve settled that he’d like to be a crocodile for shroveltide (which in Denmark is celebrated by dressing up in costumes and go trick and treating). To avoid stressing out because of lack of time, LB and I headed to my favorite fabric pusher yesterday to buy materials. I have a plan… and I just hope that my skills are up to the task of translating said plan to reality. So far I’ve cut out the parts for the crocodile legs = pants, but then that is the easy part!
lykkefanten.com 